CradlePeople opruster i 2014

CradlePeople vil gerne sige tak for et godt år.

2013 var året, hvor vi sammen for alvor fik gjort affald til guld på den politiske og erhvervsøkonomiske arena. TAK til alle, der har været med til at støtte den dagsorden og CradlePeople. 

Der er momentum for et paradigmeskift, hvor vi går fra en lineær til en cirkulær økonomi, og hvor vi skaber en vækst, der ikke kræver brug af nye råmaterialer.

Da vi i november 2012 sammen med Dansk Design Center afholdt arrangementet ”Mod et affaldsløst samfund”, var arrangementets titel kontroversiel. Et affaldsløst samfund virkede som en urealistisk utopi for mange; nu fremstår det mere og mere som et mål, der ikke bare er indenfor rækkevidde, men også er helt nødvendigt for at opretholde vores levestandard og eksistensgrundlag.

Men vi er langt fra i mål endnu. Der er brug for endnu mere viden, dialog og for at bringe ildsjæle, virksomheder og uddannelser sammen på tværs af sektorer. Der er brug for CradlePeople!

Derfor udvider vi nu i CradlePeople.
CradlePeoples sekretariat udvides med flere kræfter og kompetencer. I november 2013 sagde vi farvel til projektleder Nicholas Krøyer Blok, der har valgt at gå nye veje. Vi siger tak til Nicholas for den store indsats.

Den nye struktur betyder i 2014 flere ansigter i sekretariatet, som kan sikre en bred faglighed:

 Sekretariatet
Sara Jörn, arkitekt, Lene Midtgaard, cand. scient. pol., Nina Maria Klok, journalist og Tina Sig Olesen, produktdesigner

Sara er allerede et kendt ansigt i CradlePeople. Hun er arkitekt og har udover flere års erfaring i organisationen arbejdet med bæredygtighed på forskellige tegnestuer. 

Lene er cand.scient.pol og har mangeårig erfaring som projektleder og fundraiser i miljøbranchen bl.a. fra Danmarks Naturfredningsforening. Lene ved alt om, hvordan man undgår farlig kemi i hverdagen, og har skrevet flere bøger om emnet.

Nina er uddannet cand.scient.soc og journalist. Med kombinationen ved hun rigtigt meget om CSR og bæredygtighed. Hun er også kommunikationsansvarlig for projektet klimakvarter.dk. 

Tina er produktdesigner. Hun brænder for at undgå at bruge nye råmaterialer, og er en Ole opfinder, når det kommer til at give affald nyt liv. 

Udvidelsen betyder også, at vi næste år kan tilbyde endnu flere oplæg til forskellige målgrupper og et hav af nye arrangementer.

Vi starter tidligt ud næste år – allerede i januar afholder vi Danmarks første udstilling af upcyclede hverdagsprodukter og Cradle to Cradle design. Udstillingen bliver vist på Dansk Design Center, og du er inviteret til fernisering den 10. januar.

De første måneder af næste år byder på flere events, fra Århus over Næstved til København. Du kan blandt andet besøge Amager Ressource Center og blive klogere på, hvor affaldet i dag bliver af. Du kan høre om flere virksomheder, der har gjort ressourceoptimering til en del af deres forretningsmodel, og du inviteres til at skille produkter ad og samle dem igen, når CradlePeople giver designerne mulighed for at møde genindvindingsindustrien.

Følg med i de kommende nyhedsbreve og på hjemmesiden, hvor vi vil opdatere arrangementerne løbende. 

Vi håber, at endnu flere vil være med til at gøre en forskel i CradlePeople og arbejdet for et positivt fodaftryk på kloden. Læs hvordan du kan blive medlem her

Rigtigt godt nytår! 

CradlePeople er støttet af Velux FondenMiljøministerietMiljøpunkt Østerbro og Dansk Design Center

2013 i billeder

Produkter til låns

“Produkter til låns”, september 2013

 

“Affaldsfri by”, oktober 2013

 

Affaldsfri by

Mere affaldsfri by

 

Affaldsfri mode 2

“Affaldsfri mode”, juni 2013

 

Diskussion

Diskussion

 

Let´s do good - Aarhus

“Det positive byggeri” – Aarhus, marts 2013

 

Kontoret

“Hverdag på kontoret”

 

Afholdt: Udstilling – Everyday Upcycling

Dansk Design Center og CradlePeople inviterer til Danmarks første udstilling af upcyclede hverdagsprodukter og Cradle to Cradle design. Udstillingen ”Everyday Upcycling” løber fra den 10. januar til den 22. januar.  Kig forbi og oplev det nyeste og mest innovative indenfor bæredygtigt design. Continue reading

Fra affald til (ege)tæpper

Af Klaus Lindby Jensen

Få et positivt fodaftryk i din stue! egetæpper har lavet danske designprodukter siden 1938. Nu fornyer de sig med tæpper, som er godt for miljøet og vores sundhed.

Ofte er indeklimaet i et byggeri så dårligt, at luften er renere udendørs end indendørs. Hos egetæpper vægter man samspillet mellem miljø, indeklima, økonomi og sociale værdier. Og som den første danske tæppevirksomhed har egetæpper opnået en Cradle to Cradle – certificering, der skal sikre, at  værdifulde materialer forbliver i lukkede kredsløb.


’Vores produkt producerer ikke affald’ 

Hvert år producerer egetæpper mere end 5 millioner kvadratmeter tæpper. Det betyder, at virksomheden også producerer enorme mængder affaldsgarn. I stedet for at bortskaffe dette affald, har tæppeproducenten udviklet en metode til at genbruge affaldet i virksomhedens egen produktion. 

Gamle fiskenet, brugte drikkeflasker og andet plastikaffald er ikke lige det, som vi normalt beklæder stuen eller kontoret med. Ikke desto mindre består bunden af egetæppers nye tæppeflise, Barcode Ecoline, af et genbrugsprodukt af disse materialer. Men måske endnu vigtigere er, at tæppefliserne er baseret på brug af 100 % genanvendte fibre.

Samtidig har man udarbejdet en ambitiøs klimastrategi, hvor energiforbruget er reduceret med 50% og hvor man vil bruge vedvarende energi i produktionen. Desuden genbruges vandet i farveafdelingen og vandforbruget er reduceret med 70 %.

egetæppers kvalitets- og miljøchef, Jan Ladefoged, er stolt over, at man har taget skridtet fuldt ud i forhold til at eliminere affald: ”Certifikatet betyder, at vores produkt ikke producerer affald. Vi arbejder med, at hele vores Ecoline-serie, bliver Cradle to Cradle-certificeret,” fortæller han. 

En certificering er ikke a `walk in the park´!


Certificeringen er en garanti for, at alt i produktet er blevet vurderet i forhold til materialernes sundhed og deres evne til at genanvendes. I samarbejde med Vugge til Vugge Danmark har man undersøgt produktets indhold ned til mindste detalje. For eksempel har de undersøgt de anvendte kemikalier i farvestofferne. Endvidere har man lavet databeregninger fra 20 underleverandører. På trods af det tidskrævende arbejde, har processen givet blod på tanden til at stræbe efter flere certificeringer.

”Vi mærker et stigende fokus på miljø fra bygherrer og rådgivere, og derfor er det vigtigt for os at kunne tilbyde produkter, der ikke belaster miljøet. Det er et led i Eges strategi at opnå flere Cradle to Cradle certificeringer i fremtiden,” siger Jan Ladefoged. 

Målet med Cradle to Cradle certificeringen er, at råmaterialerne skal kunne indgå i nye sammenhænge uden at være til skade for hverken mennesker eller miljø. 

 

egetpper_business

 

Læs også 
Gabriel på vej i mål 
og tæppefirmaet Desso

 

 

 

Case: Puma

Sko, der kan komposteres og træningsjakker, der kan genbruges. Det er lykkedes sportstøj-virksomheden Puma at lave en kollektion af produkter, der kan genbruges konstant og derfor eliminere affald. 

Det er altid opmuntrende, når de store spillere på markedet skaber gode eksempler. Den tyske sportstøj- og ”livsstilsproducent” PUMA lancerer en ny kollektion med udelukkende genanvendelige og komposterbare materialer. PUMA InCycle Kollektionen hjælper derfor deres brugere med at eliminere affald og forbedre deres miljømæssige fodaftryk. InCycle Collection indeholder træningsjakke, rygsæk (genanvendelige), sneakers og T-shirts (komposterbare). Og det hele er fuldt Cradle to Cradle certificeret.

At lukke loopen
Produkterne er fremstillet af biologisk nedbrydelige polymerer, genbrugt polyester og økologisk bomuld, og brugerne får mulighed for at returnere deres produkter til butikkerne til forarbejdning via Pumas “Bring Me Back Program“, efter endt brug.

Pumas CEO Franz Koch udtaler: ”Dette koncept er et første skridt i retning af en langsigtet vision for Puma produkter, hvor vi bruger innovative materialer, der kan genbruges eller komposteres i tekniske og biologiske cyklusser.”

Taking Shit Apart 
Hvis man skal genanvende uden at få tab af kvalitet, kræver det at materialerne kan sorteres fra, i rene fraktioner. Komplekse produkter som sko er problematiske, fordi de indeholder mange forskellige materialer.

Pumas InCycle sneakers er komposterbare i stedet for at blive genanvendt. Årsagen er, at det er vanskeligt at genvinde de komplekse produkter. (Tag et kig på bloggen Taking Shit Apart, og få det glimrende illustreret.)

Træningsjakken i samme serie, består af 98% genbrugte flasker, lavet i PET. For at jakken derefter kan recirkuleres uden tab af kvalitet, er lynlåsen lavet af genbrugt polyester. Når jakken er nedslidt, kan den returneres til Puma, der nedbryder den til polyester granulat, og bruger det til at fremstille nye produkter – hermed falder behovet for råolie og energi og produktet genererer intet spild.

Rygsækken er fremstillet af polypropylen. Når den returneres til Puma, bliver den sendt tilbage til producenten i Kina, hvor den bliver genanvendt til at fremstille nye rygsække.

Kollektionen vil være tilgængelig verden over i februar 2013, og sikrede i øvrigt PUMA en førstepris på The Guardian Sustainable Business awards 2012.

PUMA opnår at give deres image et gevaldigt nøk opad – og kan samtidig holde på nogle af deres kostbare råmaterialer.

AFHOLDT: Cirkulær økonomi i danske uddannelser

CradlePeople inviterer uddannelsesledere, studerende og andre interessegrupper til dialog, med fokus på cirkulær økonomi i det danske uddannelsessystem.

Dato: 10. oktober kl. 12.30 – 15.30

Mødested: Niels Brock, Kultorvet 2, 1175 København K

Hvem deltager?
CradlePeople får jævnligt henvendelser fra studerende og uddannelsesledere over hele landet. Vi kan konstatere, at der er et udbredt ønske om at sætte fokus på cirkulær økonomi i undervisningen, specialeskrivning, PhD’er og praktikarbejde. Der eksisterer i dag mange gode eksempler på dette, som vi ønsker at dele, ligesom vi gerne vil styrke det faglige netværk og et godt samarbejde.

Det er et vigtigt mål for CradlePeople, at hjælpe studerende og virksomheder med at finde hinanden og dermed at styrke den bæredygtige udvikling i Danmark. I CradlePeople har vi et stærkt netværk, som vi meget gerne deler med jer.

Vi ser frem til en god dag i godt selskab!

Bekræft venligst om du kan deltage senest den 30. september. Tilmelding til hello@cradlepeople.dk. Skriv i emnefeltet: ”Cirkulær økonomi i danske uddannelser”

 

 

Hvad er cirkulær økonomi?

Cirkulær økonomi er et nyere udtryk, som bruges i sammenhæng med bæredygtighed. Men hvad betyder det helt konkret, og hvorfor er det cirkulært?

Vi takker Ellen MacArthur Foundation for materiale og information til denne artikel.

Cirkulær økonomi er måske bedst beskrevet, ved at forklare dens mindre fuldkomne bror – lineær økonomi. Lineær økonomi er normen i forretningslivet, hvor virksomheder producerer et produkt, sælger det til forbrugeren, som smider det ud på lossepladsen eller til forbrændingen. Producer – forbrug – smid-væk.

Men dette er en økonomi, der er dømt til at fejle. Jorden har begrænsede ressourcer , og det afspejler sig tydeligt i vores nuværende økonomiske krise. De tårnhøje oliepriser har vi set før. Men priserne på næsten alle andre råvarer er steget uafbrudt i de sidste 10 år, og har nu nået et niveau højere end nogensinde i vores industrielle historie. Vi betaler mere for madvarer, metaller, sjældne jordarter og ikke-spiselig landbrug (fx bomuld), og det skyldes næsten udelukkende, at vi har mangel på dem. 7 milliarder mennesker, der alle skal eje en fladskærm, er dømt til at fejle, hvis vi har tænkt os bare at smide den ud efter brug.

Cirkulær økonomi opstår der, hvor vi lukker hullet. Det sker ved at re-designe vores produkter, så mindst muligt eller intet går til spilde, når produktet er udtjent og ”dør”. Det vi smider væk, kan gå tilbage til producenten, eller tilbage i naturen, uden at den tager skade.

Er det så muligt?
Svaret er ja, og det sker i høj grad allerede. I februar udkom en rapport skrevet af konsulentvirksomheden McKinsey, hvor de beskriver cirkulær økonomi og dens potentielle betydning for verdensøkonomien. Ved at cirkulere blot 23% af alle materialer i EU alene, estimeres at ca. 630 milliarder USD, eller svimlende 3.400 milliarder kroner, kan spares årligt. Det er altså en rigtigt god forretning i, at genbruge fx bygningsmaterialer, møbler, elektronik, biler, osv. Ikke blot vil dette kunne skabe masser af jobs i forarbejdning af materialerne, sortering, indhentning og genfabrikering, vi ville også lette presset på naturen og vores udpining af jorden.

Et eventyr
McKinsey´s rapport kom istand, da eventyreren Ellen MacArthur bestilte den i efteråret 2011. Efter hendes verdensomsejling rundt om jorden i en lille sejlbåd, var hun opmærksom på, at alt på båden var opbrugeligt. Hvis hun ikke sparede på ressourcerne, og bedst muligt udnyttede dem, så ville hun bogstavelig talt dø. Det gik op for hende, at samme tilfælde gælder for jorden. Rapporten er en lækkerbisken for personer med interesse i Cradle to Cradle. Den konkretiserer hvad mange har talt om i årevis, og den fremhæver incitamentet mange forretningsfolk mangler, for at tænke bæredygtigt. Nemlig det økonomiske perspektiv. Og den kalder på politikerne, som er fokuseret på at skabe jobs i den igangværende recession. I McKinsey-rapporten fremhæves flere kilder, som peger på at der vil være, og er, mange jobs i genbrugsindustrien.

Industrien skal tage ejerskab for sine produkter
Et af de mere konspirationelle emner, som cirkulær økonomi bringer på banen, er planlagt forældelse. Den stiller spørgsmålet: ”Hvorfor er det, at vores produkter er designet til at gå i stykker?” Er du den glade ejer af et elektrisk piskeris fra 50’erne, eller kører stadig på din mormors cykel? I dag er produkter ikke længere designet til at vare lige så længe som dengang, da produkterne nu skal opbruges hurtigt, for at holde liv i vores lineære økonomi. Rapporten henviser til, at vi derfor holder liv i økonomien på en falsk facon, for den gør ikke forbrugerens livskvalitet bedre. Den forværrer den.

Producentens ansvar og ejerskab
I en cirkulær økonomi er det ikke forbrugerens ansvar, men producenten, som er ansvarlig for at reparere vores ting, når de går i stykker, og at genvinde råmaterialerne, når objekter er udtjent. Dette betyder, at vi ikke blot skal gentænke måden vi designer selve produkterne, men også hvordan vores ejerskab til samme produkter bør være. Her træder den biologiske eller tekniske livs cyklus ind, som er kendt fra Cradle to Cradle ideologien.

Den biologiske livscyklus indebærer, at producenter laver varer uden kemikalier, og som kan nedbrydes i naturen. Dette kan være indpakningsmaterialer eller ting brugt til engangsbrug. Alt den indpakning som vi dagligt slæber med hjem fra supermarkederne, behøver ikke havne som affald til forbrænding. Det kan nemt komposteres, hvis blot de er lavet af naturlige materialer, som giver næring til naturen. Og hvis vi kan enes om at indføre infrastrukturelle systemer, der sørger for at det sker.

Den tekniske livscyklus er genbrug og upcycling, hvilket har store økonomiske perspektiver. Fx stiger vores stålforbrug hvert år på verdensplan, og alligevel smider vi det på lossepladsen i form af fx vaskemaskiner eller byggematerialer. Ofte deponeres det fordi det indeholder skadelige stoffer, eller er blandet med mindre værdifulde metaller. Hvis vi designede vores produkter til nemmere at kunne skilles ad, således at vi kunne hente stålet i produkterne eller byggerierne, ville der være store besparelser at hente. Tænk på muligheden for at stoppe udvinding fra miner, bearbejdning i fabrikker og lang transport. Vi ville spare co2, belastning på miljøet og en masse besvær.

Energi
Derudover ville vi spare en masse energi og brændstoffer. Og det henleder til, at cirkulær økonomi også handler om vedvarende energikilder. Solen er 8 minutter væk, og har uanede mængder af gratis atomkraft uden spilprodukter. Vi løber ikke tør for det foreløbig, og der er en god grund til, at bruge vedvarende energikilder, fordi de er, vedvarende.

Fra forbruger til bruger
Et af de mest fremhævede emner i rapporten, er forslaget om en ændring af ejerskab af produkter. Påstanden er, at vi som borgere ikke har brug for at eje mange produkter, men har blot brug for hvad de kan. Et eksempel er, at du ikke har brug for en vaskemaskine, men du har brug for at vaske. Eller du har ikke brug for at eje en boremaskine, men det hul den kan lave. Når et produkt har udtjent sit liv hos dig, kan den gives eller sælges tilbage, så den kan blive brugt igen. Og når det er slidt helt ned, indgår det i den biologiske og tekniske cyklus. Vi skal begynde at tænke mere på at låne, leje og lease ting, end at eje dem. Det er en fordel for brugeren, som ikke er ansvarlig for vedligeholdelse. Og det er en fordel for producenten, som har sine produkter og råvarer i nærheden, til at sælge igen og igen. Det handler om at cirkulere produkterne.

Hvad ER cirkulær økonomi?
Cirkulær økonomi er stadig en udefineret størrelse, som kræver store systematiske ændringer. Både teknologisk, men bestemt også kulturelt og holdningsmæssigt. Derfor er Ellen MacArthurs rapport, skrevet af McKinsey, en stor milepæl i udviklingen, da den taler til mange forskellige interessenter. Det er et begreb, som formentlig vil brede sig den kommende tid i dansk såvel som EU’s politik, og finde indpas hos flere virksomheder.

Eksempler på cirkulær økonomi fra rapporten:

Byggeri
Konstruktionsfirmaerne, svenske Skanska og japanske Kajima, har gjort det en stor del af deres forretning også at nedbryde bygninger, for at udvinde materialerne. Helt op til 99% af en bygning, kan i nogle tilfælde blive genbrugt. I EU bliver kun 20-30% genbrugt, og konstruktions- og nedrivningsindustrien står for en tredjedel af alt affald produceret i EU.

Mobiltelefoner
Med 1,6 milliarder mobiltelefoner produceret i 2010 til EU alene, er der flere mobiltelefoner end forbrugere. Og næsten ingen blev genbrugt. Nu er det blevet EU lovgivning, at elektronikforretninger skal modtage mobiltelefoner, så de kan blive genbrugt, og materialerne kan udvindes. Her er en fortjeneste på ca. 500 millioner US dollars at hente.

Bilindustrien
Michelin leaser deres dæk ud, således at opslidte dæk bliver taget tilbage for at indgå i den tekniske cyklus, for derefter at blive leaset ud igen. Renault modtager biler når de skal skrottes, for at skille dem ad og bruge alle dele og materialer igen, hvilket nu er en forretning med en omsætning på 200 millioner euro.

Printere
Ricoh, en markedsleder inden for IT kontorartikler, tager deres printere tilbage for at opgradere dem både med fysiske dele og software, hvorefter de sælger dem igen med en garanti lige så god som en ny.

Video med Ellen MacArtur, der sammen med virksomhedsledere, forklarer cirkulær økonomi.

Upcycling – sandt eller falsk?

I sidste måneds nyhedsbrev bragte vi en artikel, Down- Re- eller Upcycling. Her omtalte vi blandt andet Realdanias “Upcycle House” og Terracycle, der begge er eksempler på nye tiltag for ressourceoptimering i Danmark. Men hvad er kriterierne for, at et produkt kan kaldes upcyclet?

Lad os slå det fast med det samme – upcycling er svært! Der er ikke umiddelbart en fælles koncensus om hvordan man definerer begrebet. Nogle vil mene, at man “upcycler” når man bruger stofrester til et kludetæppe, eller laver en taske af gamle cykeldæk. I en Cradle to Cradle kontekst lægges vægten på, at  materialernes oprindelige høje kvalitet bevares og kan genbruges i et lukket biologisk eller teknologisk kredsløb. Altså at alt det man producerer, kan komme tilbage til, hvor det kom fra, uden at der forekommer skade på miljøet.

Reycling er dog ofte ensbetydende med downcycling – dvs. at når et produkt genbruges, er det næste produkt af ringere kvalitet, fordi det ikke oprindeligt er designet til genbrug. Produktet skal så igennem en ressourcekrævende proces – og under alle omstændigheder har den en begrænset levetid, hvad enten det gælder det gælder glas, der bliver smeltet om til nye flasker, eller papir, der bliver til kopipapir eller æggebakker.

Forædling = Upcycling?
Det er en udbredt opfattelse, at når man “redder” et materiale fra at ende på lossepladsen og finder en ny funktion til det udtjente produkt, er der tale om upcycling. Det er f.eks. tilfældet i Realdanias “Upcycle House”, hvor man hovedsagelig vil bruge udtjente skibscontainere som basismateriale, men også andet affald, som gamle cowboybukse til isolering og champagnepropper i gulvet.

“For at eksemplificere hvor vi søger hen i værdikæden, vil vi i dette projekt foretrække at skabe merværdi ved at forvandle en bunke glasskår til en sodavandsflaske, frem for blot at vaske og genbruge en hel flaske,” fortæller Jørgen Søndermark, projektleder på Realdanias “Upcycle House”.

Definitioner på upcycling 
I henhold til en Cradle to Cradle tankegang, vil upcycle-begrebet tage udgangspunkt i tanken om at materialer er til låns, ikke til forbrug.

Vi har spurgt Søren Lyngsgaard, Vugge til Vugge Danmark, Kristina Gamst, talskvinde for Terracycle samt Jørgen Søndermark, projektleder hos Realdania, om hvordan de vil definere kriterierne for upcycling i forhold til de før omtalte projekter.

“For mange vil genanvendelse i stedet for afbrænding være upcycling. Men umiddelbart ser vil mange produkter ende i forbrændingsanlægget, bare senere, og imens kan man ikke være sikker på, hvordan de påvirker omgivelserne med hensyn til blødgørere og tungmetaller osv”, siger Søren Lyngsgaard. “Upcycling defineres  i Cradle to Cradle sammenhæng som genanvendelse af materialer, igen og igen, på en sådan måde, at det tilføres værdi over tid. Disse tiltag er godhjertede forsøg på at udsætte disse affaldsmaterialers skæbne. Men det stadig en vugge til grav tankegang. Umiddelbart ser det ikke ud til, at hverken Realdanias ‘Upcycling House’ eller TerraCycles produkter i Danmark, er eksempler på ‘ægte’ upcycling,” er Søren Lyngsgaards konklusion.

Hos Terracycle skelner man på re- og upcycling der, hvor man nedbryder materialet, samt i henhold til mængden af C2C udslip. Man får her lavet uafhængige Life Cycle Analysis – en analyse af et produkts liv, fra vugge til grav.”Upcycling er genanvendelse af affald som en værdifuld ressource, hvor man udnytter både den form affaldet er i, samt materialet affaldet er lavet af,” fortæller Kristina Gamst. “Hvis vi derimod nedbryder affaldet, vi har indsamlet, for at skabe et nyt produkt, betragter vi det som genbrug.” Det er hovedsagelig med beskadigede materialer fra produktionen, som ikke kan bruges til sit oprindelige formål, at Terracycle upcycler.
“Eksempler på vores upcycled produkter inkluderer alt fra bæreposer, notesbøger og penalhuse til meget af interiøret på vores hovedkontor i USA. Genbrugte produkter inkluderer parkbænke, vandkander, urtepotter og meget andet,” oplyser Kristina Gamst.

Jørgen Søndermark, projektleder hos Realdania, fortæller at opnåelse af merværdi er centralt i “Upcycle House”, men at det langsigtede mål er at materialerne skal kunne bruges igen. “I flest mulige tilfælde vil vi søge at opkvalificere de enkelte affaldsressourcer, så de forædles og opnår en merværdi. De går så fra at være affald til at være et anvendeligt produkt med værdi for byggeprocessen. Der sigtes mod lang levetid, men målet er samtidig at de efterfølgende i videst muligt omfang kan anvendes i nye sammenhænge,” fortæller Jørgen Søndermark.

Hvordan kan man skelne?
I CradlePeople mener vi, at det er meget vigtigt at vi opstiller nogle klart definerede kriterier om, hvordan vi udnytter vores affald. Og derfor bør vi fokusere på begyndelsen af produktionen af et produkt, som skaber affaldet, ikke kun acceptere at leve med affaldsprodukter, som måske, og måske ikke, kan bruges til forædling.

UPcycling = (Rå)materialer skal tilføres værdi over tid, og genanvendes igen og igen

REcycling = Genanvendelse af materiale i sin oprindelige form

DOWNcycling = Nedbrydning af materialer før de bliver genbrugt

Man er nødt til at fokusere på processen og de delmål en virksomhed stiller op for sig selv, når man gerne vil være bæredygtig i sin produktion. Vi er endnu langt fra et energiforbrug baseret på vedvarende energi. Og størstedelen af vores forbrugsvarer er endnu ikke intelligent designet til upcycling. Vi må tage udgangspunkt i den virkelighed vi står i lige nu, og det er ikke altid muligt at upcycle et eksisterende produkt. Og så er recycling et vigtigt alternativ.

Hvordan får vi mere upcycling? 
Den gode nyhed er, at vi oplever en voksende bevidsthed, også fra politisk side, om den miljømæssige og økonomiske nødvendighed i at opsamle og genbruge vores ressourcer. EU parlamentet godkendte i sidste uge en opdatering af EU-lovgivningen om elektronisk og elektrisk affald (WEEE), der pålægger alle medlemsstater at øge deres indsamling af e-affald. For fremtiden skal forbrugerne kunne aflevere mindre elektroniske produkter, som fx mobiltelefoner, hos enhver større elektronikforhandler – også uden at skulle købe et nyt produkt. Herhjemme har miljøminister Ida Auken bedt Miljøstyrelsen om, at den forestående nationale affaldshåndteringsplan bliver udformet som en ressourcestrategi.

I henhold til tankegangen Cradle to Cradle skal industrien have ansvar for råvarerne i deres produkter. Vi skal ikke eje alle vores ting, men købe “service” som fx leasing af biler og tæpper. På den måde kan man sikre sig, at råvarerne vil indgå i et lukket kredsløb og ikke blive til affald. Vi skal simpelthen eliminere tanken om affald, og starte med at kalde det ressourcer.

Kilder: www.europarl.europa.eu/news, www.ingeniøren.dk, www.realdania.dk

Down-, Re- eller Upcycling?

Når noget bliver genanvendt, eller "downcycled", bliver det nedbrudt til noget af ringere kvalitet - en proces, der forbruger energi. Upcycling tilfører værdi ved at omdanne et udtjent produkt til noget af højere kvalitet, der kan genanvendes i et kredsløb. Og det skaber grundlaget for en voksende branche - både med henblik på at forædle det affald vi har idag, og at designe fremtidens produkter til cyklisk genanvendelse uden tab af kvalitet, altså Cradle to Cradle.

TerraCycle er kommet til Danmark, og RealDania er ved at opføre en prototype for et upcycled typehus.
Der er en voksende politisk vilje til at se ressourcerne i affald og flytte fokus til den aktuelle ressourcekrise. Det skaber grobund for en voksende branche.


Vi ved det godt: jordens råmaterialer slipper op, og vi skal finde nye veje hvis vi vil opretholde en moderne, teknologisk avanceret livsstil.

Verden står overfor en ressourcekrise, der sætter affaldsproblematikken i relief. Mange af os er klar over, at vi mangler fosfat i jorden -og når den slipper op, vil det udlede en global fødevarekatastrofe. Noget andet er, at vi indenfor blot ti år er truet på vores smartphone, bærbare computer og fladskærm!
Teknologisk udstyr som computere og hospitalsudstyr indeholder sjældne jordarter og metaller, som om kort tid vil slippe op. Elektroniske produkter må i fremtiden kunne skilles og genbruges i en lukket kredsløb, hvis teknologien ikke om få år skal være forbeholdt en velstillet elite.

Indtil videre har Danmark ikke været frontløber med hensyn til at recycle vores farlige affald eller sørge for at vigtige råmaterialer ikke går tabt. F.eks har Nokia skønnet at der ikke er grundlag i Danmark for at opretholde deres såkaldte “Carepoints“, hvor man kan aflevere sin brugte mobil til at skilles og genbruges – der har helt grundlæggende ikke været efterspørgsel nok!

Ressourceoptimering skal afløse affaldsproblematik
I 2012 vil der dog være stor fokus på affald og genbrug, og der blæser nye politiske vinde med fokus på recycling og ressourceflow. »Vi skal simpelthen betragte affald som en ressource og have så meget ud af det som muligt. Det var smart at brænde det af i 1990′erne, men nu er det ressourcerne, der bliver vores hovedproblem«, udtalte miljøminister Ida Auken til Dakofas konference i November 2011. Miljøministeren lagde i det hele taget vægt på affaldsforebyggelse og øget genanvendelse som midlerne til at nå en øget ressourceeffektivitet.

TerraCycle i Danmark 
Terracycle.dk  er en virksomhed, der giver forbrugere rundt omkring i verden, mulighed for at gå til handling for at recycle vores affald, og dermed reducere behovet for at udvinde nye råvarer. Målet er at skrotte idéen om skrald ved at oprette indsamlingsprogrammer for affald, som er svært at genbruge. Det indsamlede affald bliver så opgraderet til nye produkter.

TerraCycle startede sit første indsamlingsprogram i Danmark i samarbejde med Kraft Foods’ varemærke Tassimo og indsamling af mærkets kapsler og foliepakker i september 2011. “Vi er blevet positivt modtaget og har allerede indsamlet mere end 10.000 Tassimo-kaspler,”  fortæller Kristina Gamst, der er talskvinde for TerraCycle i Danmark. “Danske forbrugere har været meget interesserede i konceptet – både at man kan bidrage til et renere miljø, men også at man modtager TerraCycle point, når man indsender affald, som kan indløses til donationer til velgørenhed.”
TerraCycle startede i 2001 i USA som et lille firma, der solgte økologisk plantegødning lavet af komposteret madaffald. Plantegødningen blev solgt i brugte sodavandsflasker og var derfor et produkt lavet af og i emballeret i affald.

Idag er Terracycle en internationel virksomhed, der har indsamlingsprogrammer i 20 lande og samarbejder på globalt plan med nogle af de største forbrugs- og fødevareproducenter. “Vi indsamler alt fra brugte tandbørster og tandpastatuber, kaffekapsler, chipsposer og slikpapir til kuglepenne og astmainhalatorer,” fortæller Kristina Gamst. Og antallet af affaldsstrømme, der kan indsamles, er voksende.

”Upcycle House”
Et hus opbygget af brugte containere, champagnepropper og med cowboybukser som isolering – Realdania Byg er sammen med Lendager Arkitekter klar til at opføre  et parcelhus af affaldsmaterialer.

Prototypen skal bygges som et enfamiliehus på 125–150 m2, og skal koste mindre end et tilsvarende typehus. Det skal fremstå som et normalt parcelhus og altså ikke ligne et hus bygget af brugte materialer. “Men der vil da forhåbentlig også dukke nogle sjove, lidt anderledes materialer op, som de gulve af gamle champagnepropper, vi har set,” siger arkitekten Anders Lendager.

Det kommende Upcycle House opføres som en showcase, der skal udvikle en spirende tendens og tjene som inspiration for både den brede befolkning og for fagfolk og producenter.

“Det handler kort sagt om at give brugte produkter og affaldsmaterialer nyt liv og bruge dem i nye, mere værdifulde sammenhænge, så der – i det store miljømæssige og økonomiske perspektiv – produceres mindre, og så vi udnytter vores ressourcer på en mere bæredygtig måde. Det giver et mindre energiforbrug, og dermed en mindre CO2-udledning,” siger administrerende direktør i Realdania Byg Peter Cederfeld. ”Med Realdania Bygs Upcycle House vil vi udtrykke upcycle-tankegangen i et helt almindeligt parcelhus. Så bliver den abstrakte ide pludselig meget mere konkret.”

Læs mere på Realdania Byg

Upcycling – sandt eller falsk?
Spørgsmålet er ikke blot retorisk. Hos CradlePeople har vi haft mange diskussioner om hvordan man bedst definerer forskellen mellem re- og upcycling?

Upcycling tager udgangspunkt i tanken om at materialer er til låns, ikke til blot til forbrug. William McDonough og Michael Braungart anfører i bogen “Cradle to Cradle”, at idéen med upcycling er at forhindre spild af potentielt nyttige materialer ved at gøre brug af de eksisterende.

Målet er dog, i henhold til en Cradle to Cradle tankegang, at vores materialer og ressourcer skal bevare sin oprindelige høje kvalitet i et lukket kredsløb, hvor det kan blive ved med at genbruges.

At genanvende et produkt, der har optjent sin funktion, er ønskværdigt og hensigtsmæssigt. Det sparer os fra at udvinde nye råmaterialer og udsætter rejsen til lodsepladsen. Men er det tale om upcycling, når det efter sin livstid atter bliver til affald? Det spørgsmål vil vi følge op på – og vi vender frygteligt tilbage!

Læs artikeln “Upcycling – sandt eller falsk?”

Kilder: www.tænk.dk, www.terracycle.dk, www.politiken.dk, www.ingeniøren.dk, www.dakofa.dk, www.realdania.dk