Opfølgning: “Affaldsfri Mode”

En affaldsfri modeindustri er afhængig af, at forbrugerne vil returnere deres tøj. Derfor inviterede Danish Fashion Institute og CradlePeople, borgere, designere og modebranchen til en dialog om, hvordan et retursystem skal implementeres. Vi stillede spørgsmålet: “Hvad der skal til for, at modeindustrien kan blive affaldsfri?”

De ca. 90 deltagere oplevede 5 spændende oplæg, og gav selv uvurderlig input til et fremtidigt retursystem for beklædning. 

Download powerpointpræsentationerne her. 

Du kan se, eller gense, oplæggene nedenfor:

 

   
Oplæg af Jonas Eder-Hansen, Danish Fashion Institute    Oplæg af Vigga Svensson, Katvig

   
Oplæg af Jesper Rønn-Simonsen, Kirkens Korshær            Oplæg af Lama Juma, Byttemarked                                        


Oplæg af Stefan Seidel, Global PUMA

 
OUTPUT FRA WORKSHOP

Der var hos deltagerne en bred enighed om, at folk generelt er villige til at aflevere sit tøj til genanvendelse, hvis systemet er godt håndteret. Der var mange bud på, hvordan et retursystem skal implementeres, for at man som borger er mest muligt tilbøjelig til at benytte det.

Læs mere om de konkrete forslag til fremtidens retursystem her.

Til gengæld var holdningen generelt, at det er en større udfordring at få kunden til at betale hvad det koster, at købe det bæredygtige, genanvendte produkt. Der er behov for systemiske løsninger, politiske reguleringer og ”true prizing” for hvad produktion af tøj egentlig koster, i forhold til skaden den tilfører miljøet. En totaløkonomi for miljøpåvirkning er vejen frem mod forretningsmodeller for ressourcehåndtering, mente flere.

En gennemgående opfattelse hos deltagerne var, at en affaldsfri modeindustri forudsætter en holdningsændring hos branchen, såvel som kunderne.

workshop

Case: Puma

Sko, der kan komposteres og træningsjakker, der kan genbruges. Det er lykkedes sportstøj-virksomheden Puma at lave en kollektion af produkter, der kan genbruges konstant og derfor eliminere affald. 

Det er altid opmuntrende, når de store spillere på markedet skaber gode eksempler. Den tyske sportstøj- og ”livsstilsproducent” PUMA lancerer en ny kollektion med udelukkende genanvendelige og komposterbare materialer. PUMA InCycle Kollektionen hjælper derfor deres brugere med at eliminere affald og forbedre deres miljømæssige fodaftryk. InCycle Collection indeholder træningsjakke, rygsæk (genanvendelige), sneakers og T-shirts (komposterbare). Og det hele er fuldt Cradle to Cradle certificeret.

At lukke loopen
Produkterne er fremstillet af biologisk nedbrydelige polymerer, genbrugt polyester og økologisk bomuld, og brugerne får mulighed for at returnere deres produkter til butikkerne til forarbejdning via Pumas “Bring Me Back Program“, efter endt brug.

Pumas CEO Franz Koch udtaler: ”Dette koncept er et første skridt i retning af en langsigtet vision for Puma produkter, hvor vi bruger innovative materialer, der kan genbruges eller komposteres i tekniske og biologiske cyklusser.”

Taking Shit Apart 
Hvis man skal genanvende uden at få tab af kvalitet, kræver det at materialerne kan sorteres fra, i rene fraktioner. Komplekse produkter som sko er problematiske, fordi de indeholder mange forskellige materialer.

Pumas InCycle sneakers er komposterbare i stedet for at blive genanvendt. Årsagen er, at det er vanskeligt at genvinde de komplekse produkter. (Tag et kig på bloggen Taking Shit Apart, og få det glimrende illustreret.)

Træningsjakken i samme serie, består af 98% genbrugte flasker, lavet i PET. For at jakken derefter kan recirkuleres uden tab af kvalitet, er lynlåsen lavet af genbrugt polyester. Når jakken er nedslidt, kan den returneres til Puma, der nedbryder den til polyester granulat, og bruger det til at fremstille nye produkter – hermed falder behovet for råolie og energi og produktet genererer intet spild.

Rygsækken er fremstillet af polypropylen. Når den returneres til Puma, bliver den sendt tilbage til producenten i Kina, hvor den bliver genanvendt til at fremstille nye rygsække.

Kollektionen vil være tilgængelig verden over i februar 2013, og sikrede i øvrigt PUMA en førstepris på The Guardian Sustainable Business awards 2012.

PUMA opnår at give deres image et gevaldigt nøk opad – og kan samtidig holde på nogle af deres kostbare råmaterialer.