I Danmark brænder vi vores affald for at få energi og varme. Det gør de også på Amagerforbrændingen, hvor politikerne nu investerer i nye store ovne. Men affald er ressourcer, og i vores eksisterende klima- og ressourcekrise er dette ikke en  fremsynet beslutning.

Amagerforbrændingens nye anlæg deler vandene. I disse dage bliver der sagt og skrevet meget om den lånegaranti på små fire milliarder kr. til et nyt forbrændingsanlæg, som nu er resultatet af hemmelige forhandlinger på Københavns Rådhus. Fortalere for anlægget fremhæver, at den nye teknologi er betydeligt mere miljøvenlig, og at aftalen er suppleret med fremsynede og alternative måder til genanvendelse. Kritiske stemmer hævder, at den nye aftale vil binde os op på forbrænding af affald i 30 – 40 år frem, og vil stå i vejen for udvikling af andre løsninger, med bedre ressourceudnyttelse.

Der er gode grunde til, at Amagerforbrændingen skal udfase sine nuværende ovne. Teknikken er forældet og de over 40 år gamle ovne er udtjente.

Og der er gode penge i varme og el. Hvis man prioriterer et geotermisk anlæg og jordvarme, vind- eller solkraft, i stedet for at brænde affald til formålet, ja, så er affaldshåndteringen ude af spillet. Så vil Amagerforbrændingen have mistet sin primære indtægt, da de er en virksomhed, der udelukkende handler med affald. Derfor giver det forretningsmæssigt god mening for Amagerforbrændingen, også for fremtiden at satse på netop forbrænding.

Et overdimensioneret anlæg
Det ironiske er, at aftalen om det nye anlæg er svindlende dyr for Københavns borgere. Nærmere bestemt skal københavnerne betale en milliard for meget for projektet. Anlægget bliver nemlig langt større, end københavnernes affaldsproduktion kræver. Også når man tager befolkningstilvæksten i betragtning.

Hertil kommer, at borgerne betaler dyrt i skat for aftalen, ved at den sætter en effektiv stopper på den planlagte fusion mellem Amagerforbrændingen og Vestforbrændingen. Der er i stedet udsigt til, at de to anlæg for fremtiden vil slås om det affald, der efter alle beregninger slet ikke vil kunne fylde ovnenes kapacitet.

De to nye ovne får kapacitet til at brænde 560.000 ton om året. Aftalen med kommunerne er dog, at man blot må brænde 400.000 ton affald om året. Eksperter peger på, at der kun er behov for én ovnlinje med en kapacitet på 320.000 ton om året. Sådan et anlæg kan bygges for højst 2,5 mia. kr., viser en sammenligning med et nyt anlæg i Roskilde.

En politisk kovending
I 2011 afslog Københavns Teknik og Miljøudvalg at give lånegaranti til et nyt forbrændingsanlæg, med begrundelsen, at man i stedet ønskede en løsning, der ser affald som en ressource.

Når man nu pludseligt alligevel vil give lånegarantien, er det i følge pressemeddelelsen med begrundelsen, at man  - nåja – ser affald som en ressource.

Det kræver meget af den enkelte borger, at følge med i de store politiske beslutninger, når retorikken siger så lidt om indeholdet.

De 4600 jobs, der i følge en jublende overborgmester Frank Jensen skulle skabes af projektet, viser sig, at være talt op i mandeår, fremgår det af et bilag til behandlingen af sagen i Frederikbergs Kommune. Det drejer sig altså ikke om bestående stillinger. Bestående jobs kan skabes i genanvendelsesindustrien, og i fremtidssikrede løsninger.

Og fremtidssikret er det planlagte anlæg netop ikke, ifølge lektor i energisystemer Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet. “Et stort forbrændingsanlæg er gammeldags teknologi set i relation til fremtidens energisystem med store mængder vindkraft, der kræver hurtig ud- og indkobling af elproduktionen. Det kan sådan en teknologi slet ikke,« siger han. “Det virker, som om nogle meget stærke spillere på affaldsforbrændingsområdet vil bygge stort, uanset at det er velkendt, at der er overkapacitet på forbrændingsområdet – især på Sjælland,” er Brian Vad Mathiesens konklusion.

Det er i den forløbne uge kommet frem, at ovnene på Amagerforbrænding bliver opført til 560.000 ton per år, i stedet for de 480.000 ton, og at det vil koste 3,9 milliarder kr. i stedet for de 3, 75 milliarder kr., som kommunalpolitikerne først havde oplyst. Kommunerne giver nemlig lov til, at Amagerforbrænding benytter sig af det tilbud, som allerede er der er afgivet af Babcock & Wilcox Vølund.
Man overvejer derfor at bygge ovnene om, når værket først er opført, for at begrænse kapaciteten og imødekomme kommunernes krav om en lavere kapacitet. Det er i sig selv en måde at bruge råmaterialer på, der er svær at se logikken i. Og prisen for en ombygning skal lægges oveni budgettet.

Sumasumarum vil de altså bygge en forbrænding med overkapacitet, hvorefter de vil gøre den mindre. Men ikke lille nok. For selv efter en ombygning regner man med, at ovnene vil stå tomme i perioder.

Eksperter er kritiske
I Danmarks Naturfredningsforening har man kæmpet for, at Amagerforbrændingen kunne få nye ovne i halv størrelse af, hvad de har ønsket, og her er skuffelsen er stor:  ”Det er ærgerligt og en kortsigtet beslutning at vi får et anlæg, som ikke er mindre end i dag, ” siger miljøpolitisk medarbejder Christian Poll fra Danmarks Naturfredningsforening. “Derved er der ingen direkte argumenter for at sikre mere genanvendelse og biogasproduktion fra det grønne affald, ” er holdningen her.

Der er indført en aftale om, at der ikke må importeres affald til behandling på anlægget – at det udelukkende er til affald fra ejerkommunerne. “Men den aftale vil næppe holde i EU-retten,” udtaler Christian Poll, “fordi det frie affaldsmarked giver ret til at handle med affald på kryds og tværs i hele EU. Risikoen er altså stor for, at aftalen bliver brudt i økonomiens navn for at sikre, at det store, dyre anlæg kører optimalt for borgernes penge.”

I Danmarks Naturfredningsforening peger man på, at man har krydret løsningen med flere aftaler, der bliver vanskelige at indfrie. F. eks intentionen om at sortere plast fra, der intet siger om, hvordan den skal behandles eller aftages.

Og de 60 mio. der er afsat til at bygge et biogasanlæg skal ses i lyset af, at der siden december har ligget et tilbud om, at det vil koste 150 mio. kr. at bygge. “Så viljen til at flytte den grønne fraktion over på biogas og kompost lader ikke til for alvor til være stede, ” er holdningen fra Christian Poll.

Stort forbrændingsanlæg imødekommer ikke fremtidens energisystem
For de 3,9 milliarder kr., som det nye anlæg vil koste, kunne bruges betydeligt mere fremsynet. For det beløb kunne man i stedet få nye ovne i en mere realistisk størrelse, der foreligger et tilbud om et biogasanlæg til små 150 millioner kr., og man kunne få etableret jordvarme til et beløb af 1 milliard kr.

Lånegarantien strider direkte imod den nationale energiaftale fra marts måned om, at Danmark skal være drevet af vedvarende energikilder. Affaldsforbrænding er ikke vedvarende, hverken miljømæssigt eller økonomisk, da affald er ressourcer, som der ligger mange penge i. Og til trods for, at 20% af vores energi kommer fra forbrænding, virker det ikke som om, at politikerne på Christiansborg vil vælge at træde ind i denne sag. Det betyder også, at CO2-udslippet fra Amagerforbrændingen ikke forsvinder i 2025, som kommunens klimaplan ellers opererer med. København 2025 Klimaplan blev ellers vedtaget under stor opbakning, blot et par uger før, at lånegarantien kom på plads.

Hvis fremtiden er genanvendelse, må et så stort forbrændingsanlæg være gårsdagens måde at anskue affald på.

Kilder: Ingeniøren.dk, Københavns Kommune (http://www.kk.dk),  Amagerforbrændning (http://www.amfor.dk), Energistyrelsen (http://www.ens.dk)