Event om hvordan modeindustrien kan blive affaldsfri. Danish Fashion Institute og CradlePeople afholder byttemarked i det nyetablerede Design Society og giver samtidig et indblik i mulighederne for et nyt retursystem for beklædning. Kom og bidrag med din holdning til, hvordan et retursystem skal fungere, for at du vil bruge det!
Puma gør det, H&M gør det. Jack & Jonesgør det. Tøjindsamling og genanvendelse. Vores nuværende forbrug-og-smid-væk model er forældet. I fremtiden skal vi ikke blot genbruge, men også i højere grad genanvende vores tøj og sko.
Vi har høje ambitioner om en affaldsfri modeindustri, og håber du vil være med til at gøre drømmen til virkelighed. Vi skal finde den rette forretningsmodel til et retursystem for beklædning, og vi har brug for din holdning. Hvordan skal et retursystem skal se ud, for at du vil benytte det?
Samtidig afholder vi et byttemarked, hvor du kan aflevere tøj du ikke længere bruger, og dernæst gå på jagt i andres medbragte skatte. Overskydende tøj, der ikke bliver byttet, går videre til Kirkens Korshær.
Program
Kl 16.00 Byttemarked og kaffe
Kl 16.20 Velkomst. “Modebranchens omstilling til zero-waste” v/ Jonas Eder-Hansen, udvilklingsdirektør, Danish Fashion Institute
Kl 16.35 “Bevægelsen Byttemarkederne” v/ Lama Juma, hovedkoordinator, Byttemarked
Oplev miljø-ikonet og eventyreren Ellen MacArthur, klimakommissær Connie Hedegaard og mange flere spændende oplægsholdere fra ind- og udland til konferencen “Rethink Business” den 29. november i Horsens. Cirkulær økonomi og grøn forretningsudvikling er på dagsorden, og der bliver budt op til handling.
Bliv meget klogere på mulighederne for økonomisk vækst i en cirkulær økonomi. Deltag i workshops og se de spændende oplæg af en nøje udvalgt samling nytænkende oplægsholdere. Lær om symbiotiske strategiske samarbejder, ressourceoptimering og effektivisering af fremstillingsprocessen, med meget mere.
Tid: 29. november 2012, KL. 8.30-16.00 Sted: Hotel Opus, Horsens
Er du miljøbevidst, er der ingen tvivl: så skal du leje frem for at eje. Hvis du eller din virksomhed får brug for nye mobiltelefoner, fladskærme eller vaskemaskiner, bør du overveje at leje dem. Det er ressourcemæssigt godt for miljøet. Og i sidste ende også for økonomien.
Vi lejer sommerhuse, har dele-biler og låner bøger på biblioteket. Der er intet nyt i at låne og leje, og det er blevet gjort meget nemmere end nogensinde før, at få adgang til forbrugsgoder gennem leasing.
Men ved at leje er der en række fordele for miljøet, som vi til gengæld ikke er så opmærksomme på:
1. Udlejer har store mængder af det produkt du lejer. Det betyder at de ofte har en ressourcebank eller bedre genbrugsmuligheder og affaldssortering, end du som privatperson har. På den måde kan ressourcerne i produkterne også nemmere komme tilbage til producenten.
2. Ved produktion af et produkt er der et kæmpe skjult ressourceforbrug. F.eks. har en fladskærm en samlet affaldsmængde i produktionen, der svarer til at smide 2 små biler, 10 vaskemaskiner og 24 bærbare computere ud (ca. 2.600 kg). Ved at leje frem for at købe nyt, har du sparet en enorm mængde ressourcer og energi.
3. Udlejeren vil udleje kvalitet for at undgå reparation så vidt muligt. Det betyder at du formentlig støtter produkter, der er bygget for at holde i lang tid.
Ved at leje, optimerer du ressourcerne meget bedre, og beskytter derfor miljøet. Og det er nemt at leje en fladskærm. Men kan vi leje borde, tasker, gryder og mobiltelefoner?
Der findes eksempler på, hvor dette lader sig gøre. En populær New Yorker TV-serie gjorde udlejning af dyre modetasker til en trend, da Carrie fra Sex and the City lejede en Louis Vuitton taske. En god løsning for folk som ikke har råd til at eje luksusprodukter, eller gerne vil have oplevelsen af en Louis Vuitton. Men hvad med produkter, som vi skal bruge mere i vores dagligdag, som f.eks. en mobiltelefon?
Her skal vi kigge mod danske virksomheder for at finde inspiration. Hos en af Danmarks største virksomheder, Grundfos, har de oprettet et ”take-back” system, hvor de modtager brugte pumper, som kan indgå tilbage i produktionen, til at lave nye. Udgangspunktet er at genanvende flere materialer såsom de sjældne jordarter neodymium og dysprosium, der indgår i de nye generationer af pumper (og f.eks. også i vindmøller).
Grundfos kan tillade sig dette, da de arbejder business-to-business, og har en større mængde af opsamling, end hvis de modtog pumper fra private borgere. Derfor kan leje af pumper til private være en god løsning, da en grossister og montører kan levere brugte pumper tilbage til Grundfos, for en økonomisk gevinst.
Et andet eksempel er GH Form. De producerer vej- og parkudstyr, som bænke, lygtepæle, cykelstativer, etc. Som en traditionelt-baseret maskine-virksomhed, gør de op med et paradigmeskifte om, at kommuner skal låne deres produkter, ikke eje. Incitamentet bag dette er både økonomisk og miljøbevidst. Ved at GH Form indhenter det brugte vej- og parkudstyr, og derefter skiller det ad og lave det om til nye produkter, er økonomisk set en rigtig god løsning. Frem for at købe jomfruelige råvarer har de store besparelser, der samtidig skåner miljøet.
På Bornholm bygger de i øjeblikket en hel konferencebygning, som er baseret på ideen om at dens facade kan udskiftes, og derfor kun er lejet. Konferencebygningen, Green Solution House, er bygget på ideologien om, at alt skal kunne genanvendes og udskiftes. En hel bygning, der er designet til adskillelse.
Hvilket bringer os tilbage til mobiltelefonen. Mobiltelefoner er desværre ikke designet for adskillelse endnu, trods de indeholder kobber, guld og i nogle tilfælde sjældne jordarter. Men de kan stadig i det grove skilles ad, og nogle få mineraler kan udvindes.
Men hvordan indsamler vi mobiltelefonerne? Vil vi være villige til at leje en mobiltelefon, en gryde eller stole, som er ting der er personlige for os, end f.eks. en parkbænk. Det er allerede nu muligt at leje en mobiltelefon, men for dem som ikke er klar til at leje, findes der en anden mulighed.
Dansk Retursystem er en organisation, der har eksisteret i mange år, og opsamler flasker gennem pant. De har bevist at det kan lade sig gøre, at opsamle disse ressourcer i form af glas og plastik ude hos borgerne. Ville det være muligt at oprette et opsamlingssystem for mobiltelefoner hos forhandlere, og måske få en ny telefon i bytte? Eller en pantordning hos isenkræmmeren for dit brugte køkkenudstyr? Ja, hvorfor ikke.
Vores ressourcer på denne planet bliver konstant sværere at udvinde, og dermed dyrere, og en forholdsvis simpel løsning på dette problem, ville være at udbygge vores retursystem, til at omfatte betydeligt flere ting, end vores flasker. Et foreslag som mange danskere allerede har taget til sig.
Når du køber en fladskærm, smider du samtidig en samlet affaldsmængde ud svarende til 2 små familiebiler, 10 vaskemaskiner og 24 bærbare computere – tilsammen.
Kender du dit skjulte ressourceforbrug?
Når en fladskærm og dens komponenter produceres, bliver der brugt rigtigt mange ressourcer og skabt enorme mængder affald. For en gennemsnits LCD skærm, er der produceret 2.614 kilo affald, allerede før den når butikkens hylder.
Ved fremstillingen af et køleskab eller en fryser produceres over 2 tons affald, og for dine computere varierer affaldsmængden mellem et halvt til halvandet ton per maskine. Det betyder, at du allerede har brugt en tilsvarende mængde affald, når du går ud af butikken. Affald, som kunne have været brugt som ressourcer.
Og sådan kunne vi blive ved med at gennemgå de forskellige produkter vi omgiver os med i dagligdagen, som alle har et skjult ressourceforbrug. Vi har mistet overblikket over dette massive forbrug, da vores ting som oftest bliver produceret på den anden side af jorden, og kan købes billigere, end det ville koste at få dem repareret.
En økonomisk stopklods
Men dette vil formentlig stoppe på et givent tidspunkt. Mange eksperter forudser, at i takt med at lønninger i udviklingslandene vokser, bliver produkterne dyrere. En tikkende bombe under vores nuværende forbrugskultur, er dog de stigende råvarepriser. Priserne på alle råstoffer til produktion, fra kobber til plastik, er steget i pris de sidste 10 år, og er nu dyrere end de nogensinde har været i vores industrielle tidsalder. Og meget tyder på, at de blot vil blive ved med at stige, da priserne afspejler det simple faktum, at råvarerne er ved at slippe op.
En Volkswagen Golf 4 har et skjult ressourceforbrug på 19.000 kilo
Det betyder, at vi ikke længere kan frådse med vores råvarer, hvis vi skal gøre os håb om også i fremtiden, at have råd til almindelige dagligvarer som fx en lænestol (421 kilo affald) eller en mobiltelefon (26 kilo affald).
En mobiltelefon vejer mellem 100 til 200 gram, men skaber 26 kilo affald. Tænk, hvis de 26 kilo affald i stedet kunne have været brugt som ressourcer til produktion af andre produkter, eller var blevet udnyttet til energi til produktionen.
Eller overvej det enorme vandforbrug som det kræver, at lave noget så simplet som en T-shirt. Ud over det skjulte ressourceforbrug på 3,2 kilo affald, bliver der brugt 2700 liter vand til produktionen! Vand, som også er en knap ressource, og som kunne renses og bruges til drikkevand.
Hvad kan vi gøre i dag?
Et af vores fornemmeste mål som samfund, må være at eliminere affald, og at se på vores udtjente produkter som ressourcer. Men indtil vi når dertil, kan vi gøre en forskel ved at købe kvalitet som holder, som vi kan reparere og eventuelt sælge videre som brugt. Ved at genbruge vores forbrugsgoder sparer vi naturen for enorme pinsler. Det er et vigtigt første skridt til at gro vores økonomi i en retning hvor livskvalitet er i højsædet.
Det danske ressourceforbrug er uholdbart, både i et miljømæssigt og økonomisk perspektiv.
Dette har været drivkraften bag et notat, som CradlePeople har overrakt Miljøminister Ida Auken.
Resumé af dokumentet
Dokumentet samler erfaringer fra nogle af de førende kræfter, som arbejder med cirkulær økonomi og ressourceoptimering i Danmark. Det indeholder et landkort af gode cases og anbefalinger til, hvordan Danmark kan omstilles til en cirkulær økonomi.
Ifølge WWF Verdensnaturfonden, ligger Danmark på håbløs 4. plads på listen over de lande, der i en global sammenhæng har størst ressourceforbrug. Vi bruger flere ressourcer end eksempelvis USA per indbygger, kun overgået af arabiske oliestater. Dette skal dog ses i lyset af, at rapporten bl.a. medregner Maersks samlede brændstofforbrug og vores samlede eksport af fødevarer, som svarer til en potentiel brødfødning af 25 millioner mennesker. Ikke desto mindre kan vi ikke løbe fra, at måden vi håndterer vores ressourcer på, er yderst problematisk.
Omstillingen
Da CradlePeople mødtes med miljøminister Ida Auken den 27. februar i år, handlede diskussionen om, hvordan vi i Danmark kan omstille os fra en lineær økonomi, hvor vi producerer, forbruger, og smider væk. Målet er en cirkulær ressourceoptimering, der skaber arbejdspladser, økonomisk vækst og innovation.
Derfor sammenbragte CradlePeople efterfølgende en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra erhvervslivet, myndigheder, uddannelsesinstitutioner og NGO’er. Intentionen var at samle og beskrive cases, hvor cirkulær økonomi fungerer, med udgangspunkt i det ovennævnte. Det blev til et notat med 11 cases, primært fra Danmark, samt vores anbefalinger til hvordan vi arbejder videre herfra.
Fra produkt til service
Blandt anbefalingerne var en opfordring om, at man i de offentlige indkøb i størst mulig udstrækning vægter services snarere end produkter. En relevant case i den sammenhæng er GH Form, der viser at lygtepæle eller parkbænke kan leases, således at råmaterialerne kan aftages af producenten og gå tilbage i produktionen, når produktet er slidt. Det er god forretning for både kunde og virksomhed på lang sigt, da kunden slipper for bortskaffelse, og råvarerne forbliver hos producenten.
En andet eksempel er virksomheden SafeChem, der er overgået til at lease kemikalier ud, i stedet for at sælge dem. Det har betydet en væsentlig reduktion af kemikalieforbruget, der nu er 10 gange mindre end tidligere, hvilket sparer både kunden og SafeChem for mange omkostninger. Og det nedsætter risiko for miljø- og arbejdsulykker betydeligt.
Lær af succes
En anden anbefaling, som også er det område, hvor vi i CradlePeople selv kan gøre størst forskel, er at udbrede match-making og erfaringsudveksling. Der er en interesse hos flere virksomheder for at lære af andres erfaringer om ressourceoptimering, og de har brug for hjælp med at igangsætte arbejdet. Derfor opfordrer vi miljøministeriet til at støtte aktiviteter, der kan sammenbringe ikke blot virksomheder, men også uddannelsesinstitutioner, til at igangsætte projekter. Der er blandt andet gode erfaringer med, at studerende med forståelse for Cradle to Cradle design, kommer i praktik hos produktionsvirksomheder.
Et andet tiltag, som kunne gøre er stor forskel for Danmarks ressourceforbrug, er at oprette et nationalt symbiosecenter. CradlePeople anbefaler sammen med Kalundborg Symbiosis, at staten opretter et center, hvor danske virksomheder kan købe og sælge affald fra industriproduktion. Konceptet med, at den ene virksomheds affald, bliver til den anden virksomheds råmateriale, har eksisteret i Kalundborg i mange år. Kalundborg Symbiosis har været udgangspunkt for og inspiration til, at man i England har skabt deres eget nationale symbiosis program; NISP. Her har man blandt andet skabt og beholdt næsten 9000 arbejdspladser, sparet 35 millioner tons CO2, og bidraget til økonomisk vækst af stor betydning.
Vi står ved en milepæl
Vi har bragt vores samfund til tops i en industriel verden, og vi må nu indse, at vi skal finde en ny retning hvor vi kan vedligeholde vores levestandard, uden at vi ødelægger grundlaget hvorpå vi har bygget vores samfund. Vi håber på, at notatet kan inspirere til hvordan dette kan ske, på en måde hvor såvel miljø, økonomi og den enkelte borger kan tilgodeses.
Cirkulær økonomi er måske bedst beskrevet, ved at forklare dens mindre fuldkomne bror – lineær økonomi. Lineær økonomi er normen i forretningslivet, hvor virksomheder producerer et produkt, sælger det til forbrugeren, som smider det ud på lossepladsen eller til forbrændingen. Producer – forbrug – smid-væk.
Men dette er en økonomi, der er dømt til at fejle. Jorden har begrænsede ressourcer , og det afspejler sig tydeligt i vores nuværende økonomiske krise. De tårnhøje oliepriser har vi set før. Men priserne på næsten alle andre råvarer er steget uafbrudt i de sidste 10 år, og har nu nået et niveau højere end nogensinde i vores industrielle historie. Vi betaler mere for madvarer, metaller, sjældne jordarter og ikke-spiselig landbrug (fx bomuld), og det skyldes næsten udelukkende, at vi har mangel på dem. 7 milliarder mennesker, der alle skal eje en fladskærm, er dømt til at fejle, hvis vi har tænkt os bare at smide den ud efter brug.
Cirkulær økonomi opstår der, hvor vi lukker hullet. Det sker ved at re-designe vores produkter, så mindst muligt eller intet går til spilde, når produktet er udtjent og ”dør”. Det vi smider væk, kan gå tilbage til producenten, eller tilbage i naturen, uden at den tager skade.
Er det så muligt? Svaret er ja, og det sker i høj grad allerede. I februar udkom en rapport skrevet af konsulentvirksomheden McKinsey, hvor de beskriver cirkulær økonomi og dens potentielle betydning for verdensøkonomien. Ved at cirkulere blot 23% af alle materialer i EU alene, estimeres at ca. 630 milliarder USD, eller svimlende 3.400 milliarder kroner, kan spares årligt. Det er altså en rigtigt god forretning i, at genbruge fx bygningsmaterialer, møbler, elektronik, biler, osv. Ikke blot vil dette kunne skabe masser af jobs i forarbejdning af materialerne, sortering, indhentning og genfabrikering, vi ville også lette presset på naturen og vores udpining af jorden.
Et eventyr McKinsey´s rapport kom istand, da eventyreren Ellen MacArthur bestilte den i efteråret 2011. Efter hendes verdensomsejling rundt om jorden i en lille sejlbåd, var hun opmærksom på, at alt på båden var opbrugeligt. Hvis hun ikke sparede på ressourcerne, og bedst muligt udnyttede dem, så ville hun bogstavelig talt dø. Det gik op for hende, at samme tilfælde gælder for jorden. Rapporten er en lækkerbisken for personer med interesse i Cradle to Cradle. Den konkretiserer hvad mange har talt om i årevis, og den fremhæver incitamentet mange forretningsfolk mangler, for at tænke bæredygtigt. Nemlig det økonomiske perspektiv. Og den kalder på politikerne, som er fokuseret på at skabe jobs i den igangværende recession. I McKinsey-rapporten fremhæves flere kilder, som peger på at der vil være, og er, mange jobs i genbrugsindustrien.
Industrien skal tage ejerskab for sine produkter Et af de mere konspirationelle emner, som cirkulær økonomi bringer på banen, er planlagt forældelse. Den stiller spørgsmålet: ”Hvorfor er det, at vores produkter er designet til at gå i stykker?” Er du den glade ejer af et elektrisk piskeris fra 50’erne, eller kører stadig på din mormors cykel? I dag er produkter ikke længere designet til at vare lige så længe som dengang, da produkterne nu skal opbruges hurtigt, for at holde liv i vores lineære økonomi. Rapporten henviser til, at vi derfor holder liv i økonomien på en falsk facon, for den gør ikke forbrugerens livskvalitet bedre. Den forværrer den.
Producentens ansvar og ejerskab I en cirkulær økonomi er det ikke forbrugerens ansvar, men producenten, som er ansvarlig for at reparere vores ting, når de går i stykker, og at genvinde råmaterialerne, når objekter er udtjent. Dette betyder, at vi ikke blot skal gentænke måden vi designer selve produkterne, men også hvordan vores ejerskab til samme produkter bør være. Her træder den biologiske eller tekniske livs cyklus ind, som er kendt fra Cradle to Cradle ideologien.
Den biologiske livscyklus indebærer, at producenter laver varer uden kemikalier, og som kan nedbrydes i naturen. Dette kan være indpakningsmaterialer eller ting brugt til engangsbrug. Alt den indpakning som vi dagligt slæber med hjem fra supermarkederne, behøver ikke havne som affald til forbrænding. Det kan nemt komposteres, hvis blot de er lavet af naturlige materialer, som giver næring til naturen. Og hvis vi kan enes om at indføre infrastrukturelle systemer, der sørger for at det sker.
Den tekniske livscyklus er genbrug og upcycling, hvilket har store økonomiske perspektiver. Fx stiger vores stålforbrug hvert år på verdensplan, og alligevel smider vi det på lossepladsen i form af fx vaskemaskiner eller byggematerialer. Ofte deponeres det fordi det indeholder skadelige stoffer, eller er blandet med mindre værdifulde metaller. Hvis vi designede vores produkter til nemmere at kunne skilles ad, således at vi kunne hente stålet i produkterne eller byggerierne, ville der være store besparelser at hente. Tænk på muligheden for at stoppe udvinding fra miner, bearbejdning i fabrikker og lang transport. Vi ville spare co2, belastning på miljøet og en masse besvær.
Energi Derudover ville vi spare en masse energi og brændstoffer. Og det henleder til, at cirkulær økonomi også handler om vedvarende energikilder. Solen er 8 minutter væk, og har uanede mængder af gratis atomkraft uden spilprodukter. Vi løber ikke tør for det foreløbig, og der er en god grund til, at bruge vedvarende energikilder, fordi de er, vedvarende.
Fra forbruger til bruger Et af de mest fremhævede emner i rapporten, er forslaget om en ændring af ejerskab af produkter. Påstanden er, at vi som borgere ikke har brug for at eje mange produkter, men har blot brug for hvad de kan. Et eksempel er, at du ikke har brug for en vaskemaskine, men du har brug for at vaske. Eller du har ikke brug for at eje en boremaskine, men det hul den kan lave. Når et produkt har udtjent sit liv hos dig, kan den gives eller sælges tilbage, så den kan blive brugt igen. Og når det er slidt helt ned, indgår det i den biologiske og tekniske cyklus. Vi skal begynde at tænke mere på at låne, leje og lease ting, end at eje dem. Det er en fordel for brugeren, som ikke er ansvarlig for vedligeholdelse. Og det er en fordel for producenten, som har sine produkter og råvarer i nærheden, til at sælge igen og igen. Det handler om at cirkulere produkterne.
Hvad ER cirkulær økonomi? Cirkulær økonomi er stadig en udefineret størrelse, som kræver store systematiske ændringer. Både teknologisk, men bestemt også kulturelt og holdningsmæssigt. Derfor er Ellen MacArthurs rapport, skrevet af McKinsey, en stor milepæl i udviklingen, da den taler til mange forskellige interessenter. Det er et begreb, som formentlig vil brede sig den kommende tid i dansk såvel som EU’s politik, og finde indpas hos flere virksomheder.
Eksempler på cirkulær økonomi fra rapporten:
Byggeri Konstruktionsfirmaerne, svenske Skanska og japanske Kajima, har gjort det en stor del af deres forretning også at nedbryde bygninger, for at udvinde materialerne. Helt op til 99% af en bygning, kan i nogle tilfælde blive genbrugt. I EU bliver kun 20-30% genbrugt, og konstruktions- og nedrivningsindustrien står for en tredjedel af alt affald produceret i EU.
Mobiltelefoner Med 1,6 milliarder mobiltelefoner produceret i 2010 til EU alene, er der flere mobiltelefoner end forbrugere. Og næsten ingen blev genbrugt. Nu er det blevet EU lovgivning, at elektronikforretninger skal modtage mobiltelefoner, så de kan blive genbrugt, og materialerne kan udvindes. Her er en fortjeneste på ca. 500 millioner US dollars at hente.
Bilindustrien Michelin leaser deres dæk ud, således at opslidte dæk bliver taget tilbage for at indgå i den tekniske cyklus, for derefter at blive leaset ud igen. Renault modtager biler når de skal skrottes, for at skille dem ad og bruge alle dele og materialer igen, hvilket nu er en forretning med en omsætning på 200 millioner euro.
Printere Ricoh, en markedsleder inden for IT kontorartikler, tager deres printere tilbage for at opgradere dem både med fysiske dele og software, hvorefter de sælger dem igen med en garanti lige så god som en ny.
Video med Ellen MacArtur, der sammen med virksomhedsledere,forklarer cirkulær økonomi.
Danmark som frontløber for cirkulær økonomi?
Den 27. februar mødtes CradlePeople med miljøminister Ida Auken og en række af Danmarks førende kræfter indenfor cirkulær økonomi og ressourceoptimering.
Formålet var at skabe en platform for dialog, hvor eksperter og beslutningstagere på tværs af siloer, fik mulighed for at opdateres på den nyeste viden om emnet. Miljøministeren har tidligere formuleret, at den nationale affaldsplan skal erstattes af en ressourceplan. Nu efterlyste hun en kortlægning af de gode cases. Hun spørger efter eksempler på, hvordan cirkulær ressourceoptimering kan danne grundlag for økonomisk og social vækst. Og om det samtidig kan skabe arbejdspladser og innovation.
Der er blevet startet en projektguppe, der vil arbejde med at finde de gode cases til ministeren, der kan bidrage med at implementere fremsynede løsninger på den presserende ressourcekrise.
Tilstede ved mødet var: Ida Auken – Miljøminister, Michael Eirup, DI – Træindustriens Arbejdsgivere, Hanne Juel – Regional Udvikling, Region Midtjylland, Jasper Steinhausen – COWI, Søren Lyngsgaard – Vugge Til Vugge Danmark, Sussi Hørup – Erhvervsakademi Dania Skive, Inge Werther – Dakofa, Henrik Holmlund Thomsen – Bestyrelsesformand, CradlePeople, Nicholas Krøyer Blok – Projektleder, CradlePeople, Sara Jörn – kommunikationsmedarbejder, CradlePeople Repræsentanter fra Miljøministeriet: Søren Mørch Andersen, Anne Marie Zinck og Iben Nørgaard Liep
I sidste måneds nyhedsbrev bragte vi en artikel, Down- Re- eller Upcycling. Her omtalte vi blandt andet Realdanias “Upcycle House”ogTerracycle, der begge er eksempler på nye tiltag for ressourceoptimering i Danmark. Men hvad er kriterierne for, at et produkt kan kaldes upcyclet?
Lad os slå det fast med det samme – upcycling er svært! Der er ikke umiddelbart en fælles koncensus om hvordan man definerer begrebet. Nogle vil mene, at man “upcycler” når man bruger stofrester til et kludetæppe, eller laver en taske af gamle cykeldæk. I en Cradle to Cradle kontekst lægges vægten på, at materialernes oprindelige høje kvalitet bevares og kan genbruges i et lukket biologisk eller teknologisk kredsløb. Altså at alt det man producerer, kan komme tilbage til, hvor det kom fra, uden at der forekommer skade på miljøet.
Reycling er dog ofte ensbetydende med downcycling – dvs. at når et produkt genbruges, er det næste produkt af ringere kvalitet, fordi det ikke oprindeligt er designet til genbrug. Produktet skal så igennem en ressourcekrævende proces – og under alle omstændigheder har den en begrænset levetid, hvad enten det gælder det gælder glas, der bliver smeltet om til nye flasker, eller papir, der bliver til kopipapir eller æggebakker.
Forædling = Upcycling?
Det er en udbredt opfattelse, at når man “redder” et materiale fra at ende på lossepladsen og finder en ny funktion til det udtjente produkt, er der tale om upcycling. Det er f.eks. tilfældet i Realdanias “Upcycle House”, hvor man hovedsagelig vil bruge udtjente skibscontainere som basismateriale, men også andet affald, som gamle cowboybukse til isolering og champagnepropper i gulvet.
“For at eksemplificere hvor vi søger hen i værdikæden, vil vi i dette projekt foretrække at skabe merværdi ved at forvandle en bunke glasskår til en sodavandsflaske, frem for blot at vaske og genbruge en hel flaske,” fortæller Jørgen Søndermark, projektleder på Realdanias “Upcycle House”.
Definitioner på upcycling
I henhold til en Cradle to Cradle tankegang, vil upcycle-begrebet tage udgangspunkt i tanken om at materialer er til låns, ikke til forbrug.
Vi har spurgt Søren Lyngsgaard, Vugge til Vugge Danmark, Kristina Gamst, talskvinde for Terracyclesamt Jørgen Søndermark, projektleder hos Realdania, om hvordan de vil definere kriterierne for upcycling i forhold til de før omtalte projekter.
“For mange vil genanvendelse i stedet for afbrænding være upcycling. Men umiddelbart ser vil mange produkter ende i forbrændingsanlægget, bare senere, og imens kan man ikke være sikker på, hvordan de påvirker omgivelserne med hensyn til blødgørere og tungmetaller osv”, siger Søren Lyngsgaard. “Upcycling defineres i Cradle to Cradle sammenhæng som genanvendelse af materialer, igen og igen, på en sådan måde, at det tilføres værdi over tid. Disse tiltag er godhjertede forsøg på at udsætte disse affaldsmaterialers skæbne. Men det stadig en vugge til grav tankegang. Umiddelbart ser det ikke ud til, at hverken Realdanias ‘Upcycling House’ eller TerraCycles produkter i Danmark, er eksempler på ‘ægte’ upcycling,” er Søren Lyngsgaards konklusion.
Hos Terracycle skelner man på re- og upcycling der, hvor man nedbryder materialet, samt i henhold til mængden af C2C udslip. Man får her lavet uafhængige Life Cycle Analysis – en analyse af et produkts liv, fra vugge til grav.”Upcycling er genanvendelse af affald som en værdifuld ressource, hvor man udnytter både den form affaldet er i, samt materialet affaldet er lavet af,” fortæller Kristina Gamst. “Hvis vi derimod nedbryder affaldet, vi har indsamlet, for at skabe et nyt produkt, betragter vi det som genbrug.” Det er hovedsagelig med beskadigede materialer fra produktionen, som ikke kan bruges til sit oprindelige formål, at Terracycle upcycler.
“Eksempler på vores upcycled produkter inkluderer alt fra bæreposer, notesbøger og penalhuse til meget af interiøret på vores hovedkontor i USA. Genbrugte produkter inkluderer parkbænke, vandkander, urtepotter og meget andet,” oplyser Kristina Gamst.
Jørgen Søndermark, projektleder hos Realdania, fortæller at opnåelse af merværdi er centralt i “Upcycle House”, men at det langsigtede mål er at materialerne skal kunne bruges igen. “I flest mulige tilfælde vil vi søge at opkvalificere de enkelte affaldsressourcer, så de forædles og opnår en merværdi. De går så fra at være affald til at være et anvendeligt produkt med værdi for byggeprocessen. Der sigtes mod lang levetid, men målet er samtidig at de efterfølgende i videst muligt omfang kan anvendes i nye sammenhænge,” fortæller Jørgen Søndermark.
Hvordan kan man skelne?
I CradlePeople mener vi, at det er meget vigtigt at vi opstiller nogle klart definerede kriterier om, hvordan vi udnytter vores affald. Og derfor bør vi fokusere på begyndelsen af produktionen af et produkt, som skaber affaldet, ikke kun acceptere at leve med affaldsprodukter, som måske, og måske ikke, kan bruges til forædling.
UPcycling = (Rå)materialer skal tilføres værdi over tid, og genanvendes igen og igen
REcycling = Genanvendelse af materiale i sin oprindelige form
DOWNcycling = Nedbrydning af materialer før de bliver genbrugt
Man er nødt til at fokusere på processen og de delmål en virksomhed stiller op for sig selv, når man gerne vil være bæredygtig i sin produktion. Vi er endnu langt fra et energiforbrug baseret på vedvarende energi. Og størstedelen af vores forbrugsvarer er endnu ikke intelligent designet til upcycling. Vi må tage udgangspunkt i den virkelighed vi står i lige nu, og det er ikke altid muligt at upcycle et eksisterende produkt. Og så er recycling et vigtigt alternativ.
Hvordan får vi mere upcycling?
Den gode nyhed er, at vi oplever en voksende bevidsthed, også fra politisk side, om den miljømæssige og økonomiske nødvendighed i at opsamle og genbruge vores ressourcer. EU parlamentet godkendte i sidste uge en opdatering af EU-lovgivningen om elektronisk og elektrisk affald (WEEE), der pålægger alle medlemsstater at øge deres indsamling af e-affald. For fremtiden skal forbrugerne kunne aflevere mindre elektroniske produkter, som fx mobiltelefoner, hos enhver større elektronikforhandler – også uden at skulle købe et nyt produkt. Herhjemme har miljøminister Ida Auken bedt Miljøstyrelsen om, at den forestående nationale affaldshåndteringsplan bliver udformet som en ressourcestrategi.
I henhold til tankegangen Cradle to Cradle skal industrien have ansvar for råvarerne i deres produkter. Vi skal ikke eje alle vores ting, men købe “service” som fx leasing af biler og tæpper. På den måde kan man sikre sig, at råvarerne vil indgå i et lukket kredsløb og ikke blive til affald. Vi skal simpelthen eliminere tanken om affald, og starte med at kalde det ressourcer.
