LÆR CRADLEPEOPLE BEDRE AT KENDE

Arkitekter, journalister, kunstnere, ingeniører, studerende… Der er allerede mange forskellige kræfter i CradlePeople, der arbejder for et affaldsløst samfund og et positivt fodaftryk. I 2014 vil du hver måned kunne læse et interview med en af de mange aktive i CradlePeople. 

Januar 2014: Rune Jørgensen, ingeniør og frivilligkoordinator 

Rune Jørgensen er frivillig og frivilligkoordinator i CradlePeople. Han har en ambition om at få CradlePeople til at vokse med målsætningen om at udbrede principperne om Cradle to Cradle. Rune er uddannet ingeniør, og i sit professionelle liv arbejder han med bæredygtighed, grøn omstilling, livscyklusvurderinger og affaldshåndtering hos rådgivningsfirmaet NIRAS. I NIRAS har Rune bl.a. været med til at lave Environmental Profit and Loss accounts (E P&L) for virksomheder og ved derfor meget om, hvad vores forbrug betyder for miljøet.

Hvorfor er du med i CradlePeople?
Under ingeniørstudiet læste jeg den berømte bog “Cradle to Cradle” med stor interesse. Da jeg så hørte om CradlePeople var jeg “hooked”.

Jeg er med i CradlePeople, da jeg synes det er et fantastisk forum, hvor jeg bliver opdateret på den nyeste viden inden for Cradle to Cradle og de nyeste cases om virksomheder, der arbejder med ressourceoptimering. Jeg synes, at det er vigtigt, at netop de gode cases kommunikeres bredt ud i samfundet, så folk for øjnene op for, at Cradle to Cradle er et unikt værktøj til at lave produkter som er bæredygtige, både økonomisk og miljømæssigt. Jeg ser Cradle to Cradle som en oplagt mulighed for, at den danske industri kan øge deres omsætning med den dejlige bi-effekt, at miljøet tilgodeses og ressourcekrisen imødegås, proaktivt!

I og med, at vi i CradlePeople formidler den nyeste viden inden for Cradle to Cradle, bygges der også et netværk omkring organisationen, som jeg synes er yderst interessant og værdifuldt. I CradlePeople har vi et solidt fagligt niveau i vores arbejde, hvilket også afspejles i netværket, der består af inspirerende virksomheder. Alt i alt, møder jeg en masse spændende og kompetente mennesker gennem og i CradlePeople.

Hvorfor skal vi have et affaldsløst samfund?
Jeg synes, det siger sig selv. Hvem vil have affald? Og hvis ingen efterspørger affald, hvorfor skal det så eksistere i et moderne samfund? Jeg er ærlig talt lidt flov over, at vi ikke er bedre til at udnytte affaldet i Danmark, og at vores fantasi kun rækker til at putte det i vores forbrændingsanlæg. Heldigvis deler flere og flere i industrien og i den politiske verden standpunktet om, at meget affald er for værdifuldt til at brænde af.

Affald er et problem, når det leder til forurening og er omkostningstungt at håndtere, eller når affald indeholder værdifulde mineraler, som koster uoprettelige indgreb i naturen, når mineralerne udvindes. Når vi forbrænder affald leder det jo til tab af mineraler – og vi skal jo ikke tilbage til at affald sendes på lossepladser. Jeg synes derfor, at et affaldsfrit samfund er en appellerende tanke, hvor materialerne fra brugte produkter kan genanvendes. Dertil kommer jo også hele debatten om ressourceknaphed.

Hvad er din vision for CradlePeople?
Jeg synes, at CradlePeople først og fremmest skal kommunikere de gode eksempler, skabe netværk og vise at principperne i Cradle to Cradle virker i praksis.

Omstillingen til et affaldsfrit samfund er en proces, hvor beskæftigelse, økonomi og teknologiske løsninger skal gå op i en højere enhed – og det er bestemt ikke let. Derfor er vidensdeling et vigtigt element. Jeg håber også, at vi i fremtiden formår at nå ud til alle former for uddannelsesinstitutioner og initiere omstillingsprocessen i den danske industri.

Hvordan spår du fremtiden for ressourceeffektivitet i din egen branche?
Det er vigtigt, at vi i Danmark husker på, at vi bærer et ansvar i vores indkøb, da vi ikke har megen ressourcetung produktion. Som rådgiver kan jeg heldigvis mærke en stigende efterspørgsel på ydelser, der relaterer sig til miljørisici og miljøomkostninger i værdikæden – i stil med Pumas Environmental Profit and Loss account. Det er indirekte forbundet til Cradle to Cradle og ressourceeffektivitet, da ressourceeffektive eller Cradle to Cradle-certificerede produkter, er forbundet med færre miljørisici og miljøomkostninger ned gennem værdikæden. At danne sig et overblik over, hvor indsatser om øget ressourceeffektivitet virkelig batter, synes jeg er den bedste start for organisationer, der ønsker at give sig i kast med ressourceoptimering – store resultater er en fantastisk motivator.

Du kan være med til at gøre en forskel i CradlePeople og arbejdet for et positivt fodaftryk på kloden. Læs hvordan du kan blive medlem her

Læs tidligere interview:
December 2013: Lasse Lind, næstformand i CradlePeople

 

Afholdt: Den Affaldsfrie By

Få indblik i San Franciscos “Zero-Waste Plan”, og hvordan en by med 7,5 millioner indbyggere, kan blive affaldsfri allerede i 2020. CradlePeople har inviteret Jack Macy, projektleder bag det ambitiøse mål, til dialogmøde i København.

Tid og sted:

Den 11. oktober 2013 kl. 10.00 – 12.00
Design Society - Dansk Design Center

H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V

 Arrangementet er gratis. Tilmeld dig her.

Jack MacyOplægsholder: Jack Macy, Commercial Zero Waste Coordinator at SF Environment, San Francisco

I San Francisco, Californien, har man taget springet direkte fra farlig deponi til en af verdens mest effektive genbrugsindustrier. På ganske få år, og med et minimum af lovgivning, har San Francisco opnået at sortere 80% af sit affald, hvor vi herhjemme blot har opnået 27%. Planen kendes som ”Zero Waste Plan”, og målet er, at alt husholdningsaffald bliver genbrugt i år 2020. Allerede nu har processen skabt 10 gange flere jobs i affaldsindustrien, og affald er blevet en stor indtægtskilde for kommunen, fordi det bliver solgt videre som ressourcer.

CradlePeople inviterer til workshop om, hvordan vi kan inspireres og lære af den californiske model – og hvilke udfordringer og muligheder, der er i en dansk model for et affaldsløst samfund.

CradlePeople er støttet af Miljøstyrelsen og Velux Fonden.

 

 

Afholdt: Affaldsfri mode

In English

Event om hvordan modeindustrien kan blive affaldsfri. Danish Fashion Institute og CradlePeople afholder byttemarked i det nyetablerede Design Society og giver samtidig et indblik i mulighederne for et nyt retursystem for beklædning. Kom og bidrag med din holdning til, hvordan et retursystem skal fungere, for at du vil bruge det!

Tid og sted:
Den 12. Juni 2013 kl 16:00-19:00
Design Society · Dansk Design Center
H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V

Arrangementet foregår på engelsk og er gratis.
Der er ikke flere pladser til arrangementet. Beklager.

         
stefan-seidel-puma Jonas-Eder-Hansen vigga-svensson-katvig Jesper-Rønn-Simonsen Lama_Juma
Stefan Seidel Jonas Eder-Hansen Vigga Svensson Jesper Rønn-Simonsen   Lama Juma
Deputy Head – Safe Udviklingsdirektør CEO Udviklingschef   Hovedkoordinator
Global PUMA DAFI Katvig Kirkens Korshær   Byttemarkederne

Puma gør det, H&M gør det. Jack & Jones gør det. Tøjindsamling og genanvendelse. Vores nuværende forbrug-og-smid-væk model er forældet. I fremtiden skal vi ikke blot genbruge, men også i højere grad genanvende vores tøj og sko.

Vi har høje ambitioner om en affaldsfri modeindustri, og håber du vil være med til at gøre drømmen til virkelighed. Vi skal finde den rette forretningsmodel til et retursystem for beklædning, og vi har brug for din holdning. Hvordan skal et retursystem skal se ud, for at du vil benytte det?

Samtidig afholder vi et byttemarked, hvor du kan aflevere tøj du ikke længere bruger, og dernæst gå på jagt i andres medbragte skatte. Overskydende tøj, der ikke bliver byttet, går videre til Kirkens Korshær.

Program

Kl 16.00
Byttemarked og kaffe

Kl 16.20
Velkomst. 
“Modebranchens omstilling til zero-waste”
v/ Jonas Eder-Hansen, udvilklingsdirektør, Danish Fashion Institute

Kl 16.35
“Bevægelsen Byttemarkederne”
v/ Lama Juma, hovedkoordinator, Byttemarked

Kl 16.45
“Omfattende genbrug hos Kirkens Korshær”
v/ Jesper Rønn-Simonsen, udviklingschef, Kirkens Korshær

Kl 17.00
“Katvig og bæredygtig, innovativ mode”
v/ Vigga Svensson, CEO Katvig

Kl 17.10
Pause

Kl 17.20
Workshop: Hvordan skal fremtidens retursystem for beklædning se ud?
Workshoppen bliver faciliteret af Creature.

Kl 18.20
“Pumas vej mod affaldsfri mode” 
v/ Stefan Seidel, Deputy Head Safe Global PUMA

Kl 18.40
Byttemarked, networking og snacks

Kl 19.00
Tak for i dag

Arrangementet er sponsoreret af TROPE snacks.

 DAFITropeCP

 

 

 

At eje eller leje?

Er du miljøbevidst, er der ingen tvivl: så skal du leje frem for at eje. Hvis du eller din virksomhed får brug for nye mobiltelefoner, fladskærme eller vaskemaskiner, bør du overveje at leje dem. Det er ressourcemæssigt godt for miljøet. Og i sidste ende også for økonomien.

Vi lejer sommerhuse, har dele-biler og låner bøger på biblioteket. Der er intet nyt i at låne og leje, og det er blevet gjort meget nemmere end nogensinde før, at få adgang til forbrugsgoder gennem leasing.

Men ved at leje er der en række fordele for miljøet, som vi til gengæld ikke er så opmærksomme på:

1. Udlejer har store mængder af det produkt du lejer. Det betyder at de ofte har en ressourcebank eller bedre genbrugsmuligheder og affaldssortering, end du som privatperson har. På den måde kan ressourcerne i produkterne også nemmere komme tilbage til producenten.

2. Ved produktion af et produkt er der et kæmpe skjult ressourceforbrug. F.eks. har en fladskærm en samlet affaldsmængde i produktionen, der svarer til at smide 2 små biler, 10 vaskemaskiner og 24 bærbare computere ud (ca. 2.600 kg). Ved at leje frem for at købe nyt, har du sparet en enorm mængde ressourcer og energi.

3. Udlejeren vil udleje kvalitet for at undgå reparation så vidt muligt. Det betyder at du formentlig støtter produkter, der er bygget for at holde i lang tid.

     

Tidligere artikel: Det hemmelige forbrug

Ved at leje, optimerer du ressourcerne meget bedre, og beskytter derfor miljøet.  Og det er nemt at leje en fladskærm. Men kan vi leje borde, tasker, gryder og mobiltelefoner?

Der findes eksempler på, hvor dette lader sig gøre. En populær New Yorker TV-serie gjorde udlejning af dyre modetasker til en trend, da Carrie fra Sex and the City lejede en Louis Vuitton taske. En god løsning for folk som ikke har råd til at eje luksusprodukter, eller gerne vil have oplevelsen af en Louis Vuitton. Men hvad med produkter, som vi skal bruge mere i vores dagligdag, som f.eks. en mobiltelefon?

Her skal vi kigge mod danske virksomheder for at finde inspiration. Hos en af Danmarks største virksomheder, Grundfos, har de oprettet et ”take-back” system, hvor de modtager brugte pumper, som kan indgå tilbage i produktionen, til at lave nye. Udgangspunktet er at genanvende flere materialer såsom de sjældne jordarter neodymium og dysprosium, der indgår i de nye generationer af pumper (og f.eks. også i vindmøller).

Grundfos kan tillade sig dette, da de arbejder business-to-business, og har en større mængde af opsamling, end hvis de modtog pumper fra private borgere. Derfor kan leje af pumper til private være en god løsning, da en grossister og montører kan levere brugte pumper tilbage til Grundfos, for en økonomisk gevinst.

Case: GH Form

Et andet eksempel er GH Form. De producerer vej- og parkudstyr, som bænke, lygtepæle, cykelstativer, etc. Som en traditionelt-baseret maskine-virksomhed, gør de op med et paradigmeskifte om, at kommuner skal låne deres produkter, ikke eje. Incitamentet bag dette er både økonomisk og miljøbevidst. Ved at GH Form indhenter det brugte vej- og parkudstyr, og derefter skiller det ad og lave det om til nye produkter, er økonomisk set en rigtig god løsning. Frem for at købe jomfruelige råvarer har de store besparelser, der samtidig skåner miljøet.

På Bornholm bygger de i øjeblikket en hel konferencebygning, som er baseret på ideen om at dens facade kan udskiftes, og derfor kun er lejet. Konferencebygningen, Green Solution House, er bygget på ideologien om, at alt skal kunne genanvendes og udskiftes. En hel bygning, der er designet til adskillelse.

Tidligere artikel: Cradle to Cradle i Dansk byggeri

Hvilket bringer os tilbage til mobiltelefonen. Mobiltelefoner er desværre ikke designet for adskillelse endnu, trods de indeholder kobber, guld og i nogle tilfælde sjældne jordarter. Men de kan stadig i det grove skilles ad, og nogle få mineraler kan udvindes.

Men hvordan indsamler vi mobiltelefonerne? Vil vi være villige til at leje en mobiltelefon, en gryde eller stole, som er ting der er personlige for os, end f.eks. en parkbænk. Det er allerede nu muligt at leje en mobiltelefon, men for dem som ikke er klar til at leje, findes der en anden mulighed.

Eksternt link: Tre ud af fire danskere vil have pant på mobiltelefonen

Dansk Retursystem er en organisation, der har eksisteret i mange år, og opsamler flasker gennem pant. De har bevist at det kan lade sig gøre, at opsamle disse ressourcer i form af glas og plastik ude hos borgerne. Ville det være muligt at oprette et opsamlingssystem for mobiltelefoner hos forhandlere, og måske få en ny telefon i bytte? Eller en pantordning hos isenkræmmeren for dit brugte køkkenudstyr? Ja, hvorfor ikke.

Vores ressourcer på denne planet bliver konstant sværere at udvinde, og dermed dyrere, og en forholdsvis simpel løsning på dette problem, ville være at udbygge vores retursystem, til at omfatte betydeligt flere ting, end vores flasker. Et foreslag som mange danskere allerede har taget til sig.

Kilde: Ellen MAcArthur Foundation, Ingeniøren, Mandag Morgen, Danmarks Naturfredningsforening

Det hemmelige forbrug

Når du køber en fladskærm, smider du samtidig en samlet affaldsmængde ud svarende til 2 små familiebiler, 10 vaskemaskiner og 24 bærbare computere – tilsammen.

Kender du dit skjulte ressourceforbrug?
Når en fladskærm og dens komponenter produceres, bliver der brugt rigtigt mange ressourcer og skabt enorme mængder affald. For en gennemsnits LCD skærm, er der produceret 2.614 kilo affald, allerede før den når butikkens hylder.

Ved fremstillingen af et køleskab eller en fryser produceres over 2 tons affald, og for dine computere varierer affaldsmængden mellem et halvt til halvandet ton per maskine. Det betyder, at du allerede har brugt en tilsvarende mængde affald, når du går ud af butikken. Affald, som kunne have været brugt som ressourcer.

Og sådan kunne vi blive ved med at gennemgå de forskellige produkter vi omgiver os med  i dagligdagen, som alle har et skjult ressourceforbrug. Vi har mistet overblikket over dette massive forbrug, da vores ting som oftest bliver produceret på den anden side af jorden, og kan købes billigere, end det ville koste at få dem repareret.

En økonomisk stopklods
Men dette vil formentlig stoppe på et givent tidspunkt. Mange eksperter forudser, at i takt med at lønninger i udviklingslandene vokser, bliver produkterne dyrere. En tikkende bombe under vores nuværende forbrugskultur, er dog de stigende råvarepriser. Priserne på alle råstoffer til produktion, fra kobber til plastik, er steget i pris de sidste 10 år, og er nu dyrere end de nogensinde har været i vores industrielle tidsalder. Og meget tyder på, at de blot vil blive ved med at stige, da priserne afspejler det simple faktum, at råvarerne er ved at slippe op.

En Volkswagen Golf 4 har et skjult ressourceforbrug på 19.000 kilo

Det betyder, at vi ikke længere kan frådse med vores råvarer, hvis vi skal gøre os håb om også i fremtiden, at have råd til almindelige dagligvarer som fx en lænestol (421 kilo affald) eller en mobiltelefon (26 kilo affald).

En mobiltelefon vejer mellem 100 til 200 gram, men skaber 26 kilo affald. Tænk, hvis de 26 kilo affald i stedet kunne have været brugt som ressourcer til produktion af andre produkter, eller var blevet udnyttet til energi til produktionen.

Eller overvej det enorme vandforbrug som det kræver, at lave noget så simplet som en T-shirt. Ud over det skjulte ressourceforbrug på 3,2 kilo affald, bliver der brugt 2700 liter vand til produktionen! Vand, som også er en knap ressource, og som kunne renses og bruges til drikkevand.

Hvad kan vi gøre i dag?
Et af vores fornemmeste mål som samfund, må være at eliminere affald, og at se på vores udtjente produkter som ressourcer. Men indtil vi når dertil, kan vi gøre en forskel ved at købe kvalitet som holder, som vi kan reparere og eventuelt sælge videre som brugt. Ved at genbruge vores forbrugsgoder sparer vi naturen for enorme pinsler. Det er et vigtigt første skridt til at gro vores økonomi i en retning hvor livskvalitet er i højsædet.

Referencer:

Miljøstyrelsen: http://brugmerespildmindre.dk/skjult-ressourceforbrug

Ellen MacArthur Foundation: http://www.ellenmacarthurfoundation.org/education/graphics—menu-bar