Case: Grundfos

Grundfos’ pumper indsamles til 100% genbrug, fordi det skaber arbejdspladser og gavner miljøet.

En af Danmarks største virksomheder, Grundfos, har øjnet potentialerne i at udarbejde produktionen i et mere lukket kredsløb. De har opstartet og driver et pilotprojekt på dansk grund, hvor de genanvender gamle pumper. Indtil videre har det sikret aluminium til at lave nye pumper, men på sigt skal det også sikre sjældne jordarter, som neodymium og dysprosium, fra de nye pumper, der er designet til adskillelse. Disse jordarter indgår f.eks. også i vindmøller, og bliver mere og mere værdifulde.

Mogens Lindhart fra Grundfos fortæller, at man startede projektet i samarbejde med grossister og montører, som i forvejen solgte de brugte pumper til skrothandlere. “De solgte dem som skrot, så de kunne tjene lidt til julefrokosten” siger han, og fortsætter “Vi så det jo også som et naturligt samspil mellem miljøarbejde og en økonomisk indtjening på den lange bane.”

Projektet har også til hensigt  at skabe jobs for udsatte personer, som kan hjælpe med at tage pumperne retur og dermed få arbejdspladser i produktionen. En vinkel på projektet som gør den til en fuldkommen “triple bottom line”, der er økonomisk, miljømæssig og menneskelig.

Pumperne har en lang levetid, ca 30 år, og derfor er en forretningsmodel med at leje pumperne ud, eller lave en pantordning, ikke på tegnebrættet. Dog ønsker man at styrke samarbejdet i hele VVS branchen, så produkter nemmere kan indhentes. Grundfos ser bestemt potentiale i en styrket cirkulær tænkning. De viser, at man som producent kan tage ejerskab overfor sine produkter, til gavn for såvel miljø, økonomi og jobskabelse.

 

Vindmøller – den bedste og værste løsning

Det danske energiforlig for vedvarende energi, som politikerne i marts blev enige om, fokuserer en hel del på vindmøller. En energikilde, som ikke koster noget, selvom det at producere vindmøllerne er en stor investering. Den har umiddelbart været mere økonomisk fornuftig end at forsætte med naturgas fra Rusland, Arabisk olie og kul fra Amerika. De besparelser, der kan hentes på færre sundhedsskader, som følge af mindre forurening og højere livskvalitet, er bestemt også vær at nævne.

Men ved at vælge vindmøller gør vi os afhængige af Kina.

Kina står i dag for at levere 97% af alle sjældne jordarter, og i vindmøller bruges blandt andet jordarter som neodymium og dysprosium til at lave deres magneter. Magneter som er uundværlige i produktionen.

Og der er en grund til de hedder ”sjældne”, da de er svære at hente op ad jorden. Nu kigger vi så mod Grønland, hvor man snakker om, at meget af den moderne minedrift skal indfinde sig, hvor vi på ny vil bruge utrolige ressourcer på at hente materialer, som vi putter i vores forbrugsgoder. Det er nemlig ikke kun i vindmøller vi bruger sjældne jordarter. Men også i mobiltelefoner, fladskærme, hvidvarer, værktøj og meget mere.

Disse produkter med kostbare mineraler smider vi så ud, i en evig strøm af forbrug. Det er nærliggende at forestille sig, at det ville være nemmere at bruge ressourcer på at indsamle brugte varer, for at udvinde mineralerne, end at drive minedrift i Grønland og plage Kina for mineraler de selv har tænkt sig at bruge. Prisen på sjældne jordarter er nu højere, end nogen sinde før i vores industrielle tidsalder. Alle former for ressourcer, fra fødevarer til mineraler, har steget i pris de sidste 10 år! (Læs mere om dette her).

Nu har EU, USA og Japan anmeldt Kina til WTO for at protestere imod, at de har lagt restriktioner på eksport af sjældne jordarter. Kina vil helst bruge dem til eget forbrug og eksportvarer. Og trods at de vestlige lande har været tilfredse med at Kina står for minedriften, som gør store skader på miljøet, vil de nu have ret til Kinas ressourcer. Vi står foran endnu et økonomisk bagslag, hvis den vestlige verden ikke kan få fat i de sjældne jordarter.

Det giver anledning til at tænke over, at når vi først indhenter de alt mere kostbare sjældne jordarter,  hvem burde så få lov til at bruge dem.  Det foreligger store beslutninger for, hvilke produkter, som fortjener sjældne jordarter, og om vindmøllerne er en af dem.

Kilder: IngeniørenMcKinsey og Ellen MacArthur Foundation