Case: Ecovative

Ingen plastik, ingen pap og ingen problemer. Ecovative er alternativet til traditionel indpakning af produkter, og er dyrket af… svampe.

Ecovative leverer indpakning til store virksomheder som Dell, Puma og Steelcase, og har bevist at deres indpakning beskytter deres produkter mindst lige så godt som alle andre materialer. Og så er det i modsætning til alle deres konkurrenter ikke ”lavet”, men dyrket. Det tager 5-7 dage at fremstille den indpakningsform, som kunderne efterspørger. Råmaterialet er svampes mycelium, som er 100% organisk og biologisk nedbrydeligt.

Svampene er dyrket ud af overskudsproduktion fra landbrug og kræver hverken vanding eller kemikalietilsætning. Efter færdig dyrkning er produktet klar til at bruges som indpakning til fx computere og møbler, og herefter kan de smides i en kompostbunke eller blot i en have, hvor det vil tage ca. 6 uger om at nedbrydes. Farvel, skumplast emballage!

Lær mere om EcoCradle ved at se denne 10 minutters præsentation: