Sortering – den næste miljøkamp

Artikel af Nicholas Krøyer Blok, projektleder i CradlePeople

Denne artikel blev bragt hos Altinget.dk og blev fremsendt til Miljøministeriet, som en kommentar til den kommende ressourcestrategi.

Miljøministeriets kommende plan for affald er noget man kan glæde sig til – det er nemlig en ressourcestrategi, der forudsætter, at alting skal genbruges. Men den bygger på en plan for sortering, som kan blive dens banemand.

Miljøministeriets ressourcestrategi har fire primære fokusområder. Den første er sortering af organisk materiale, som madaffald og haveaffald, der skal sikre at vi fører værdifulde mineraler som fosfor og kulstof tilbage til landbruget, og at der i processen laves biogas til varme og el. I bund og grund et fantastisk potentiale, som udnytter naturens naturlige proces og dækker nogle meget essentielle behov. Det sker allerede med stor succes flere steder i Danmark. Næste skridt er at gøre det samme med vores spildevand fra toilettet, hvor der er endnu mere fosfor og biogas at hente.

Ressourcestrategiens andet og tredje fokusområde er byggeri- og elektronikaffald.

Igen meget oplagte områder, da byggeriet står for ca en tredjedel af vores samlede affald, og elektronik indeholder sjældne metaller og jordarter, der inden længe slipper op.

Det fjerde fokusområde er resten af husholdningsaffaldet; altså pap, papir, plastik, storskrald, etc. Ressourcestrategien kommer formentlig til at indeholde krav til kommunerne om, at dette skal sorteres i mange forskellige fraktioner, og borgerne skal lære at smide det rigtige affald i den rette container. Med andre ord, skal vi opdrages til at kende forskel på materialer, og sortere det i vores hjem, hvorefter det skal transporteres med forskellige skraldevogne til en ressourcecentral.

Dette risikerer at blive ressourcestrategiens akilleshæl.

”Nytter det overhovedet at sortere?”
Når der tales om at borgere skal sortere affaldet er der en del skeptikere, som peger på tidligere eksempler i Danmark, hvor det har fejlet. Heriblandt i Aarhus, hvor man bad borgerne om at sortere, hvorefter affaldsvirksomheden Affald Varme, smed det hele i en stor container til forbrænding. Hele projektet mistede sin troværdighed, og borgerne holdt op med at sortere. Et lignende eksempel kan man høre om i Helsingør, hvor sortering af organisk materiale heller ikke var en succes.

Umiddelbart mener jeg, at det er en misforståelse, når man bruger eksempler som disse til at hævde, at folk ikke kan sortere. I Tyskland, Sverige og Norge sorteres helt op til 50% af husholdningsaffaldet. I Danmark er det blot 27%. Danmark er det land i Europa, formentlig verden, som brænder mest affald. 54% af vores affald havner i et forbrændingsanlæg, og bliver til CO2 og for evigt mistede ressourcer. Fortalere for forbrænding bruger de mislykkedes forsøg på sortering, som bevis på, at det ikke kan lade sig gøre. Vi kan dog konstatere, at det kan lade sig gøre hos vore nabolande, men det kræver tid og ressourcer i form af oplysning og logistik.

Affaldets skyttegravskrig
Og det er her vi risikerer at debatten havner i en skyttegravskrig mellem sortering og forbrænding. Miljøministeriet og miljøorganisationer mener, at borgerne skal sortere mere, og energiselskaber og kommuner bag forbrænding mener, at vi blot skal brænde det meste. Begge dele vil skabe jobs og økonomisk vækst. Energiselskaberne har den fordel, at de har bevist at forbrænding fungerer, og de har pengene til videre udvikling. Fortalere for sortering, som mig selv, kan pege på at priser på ressourcer og råmaterialer er steget med 147% i de sidste 10 år, og at det gør, at vi ikke har råd til at brænde vores ressourcer af mere. De støt stigende priser på samtlige ressourcer, fra mineraler og metaller, til vand, fødevarer og energi, afspejler en stigende knaphed og mangel på verdens ressourcer. Forbrænding er desuden dyrt og ustabilt i drift, i forhold til vedvarende energikilder, og i bund og grund en forældet metode. Sortering er vejen frem, men spørgsmålet er,  hvor hård kampen bliver. 

Genbrug skaber jobs og økonomisk vækst
Der er dog et tredje alternativ, som er ganske udiskuteret i Danmark. I San Francisco, Californien, har man taget springet direkte fra farlig deponi og til en af verdens bedste genbrugsindustrier, med jobmæssig og økonomisk vækst til følge. Man er simpelthen sprunget forbrændingsteknologien over. Udviklingen er taget afsæt i, at man snart ville løbe tør for lossepladser, da man i år 2015 ikke flere steder, man kan smide borgernes affald. På ganske få år, og med meget lidt lovgivning, har San Francisco i stedet opnået at sortere 80% af deres affald! Planen kendes som deres ”Zero Waste Plan”, og målet er 100% genbrug i år 2015.

I processen er der skabt 10 gange flere jobs i affaldsindustrien, end det var tilfældet da man brugte lossepladser. Og affald er blevet en indtjening for kommunen i stedet for en udgift, fordi det bliver solgt videre som ressourcer.

Central sortering i stedet for `borgeropdragelse´
Forskellen mellem den danske opfattelse af sortering af affald, og den i San Francisco, er ret simpel. I San Francisco forventer man ikke, at deres borgere kan finde ud af at sortere ordentligt, så man gør det for dem. Ved kun at have  3 forskellige fraktioner; ”organisk”, ”ikke organisk” og “andet”, som ikke kan opdeles, gør man det meget nemt for borgerne. Dernæst hentes de tre fraktioner i én skraldevogn med tre rum, og køres til en central, hvor det bliver yderligere sorteret. Det vil sige, at de har central sortering, i stedet for decentralt borgansvarligt sortering, og at  man reducerer såvel omkostninger som besvær.

For at dette kan være en succes har kommunen bl.a. forbudt styreform og plastikindpakning af madvarer. Mademballage er i stedet af organiske materialer som f.eks. plastikken PLA, som er biologisk nedbrydeligt. Borgerne har desuden lært at sortere farligt affald fra, som f.eks. kemikalier og batterier, hvilket havner på genbrugspladser.

Umiddelbart vil en lignende løsning passe godt ind i en dansk kontekst. Politikere taler meget om social økonomi, hvor udsatte borgere får mulighed for et job, som f.eks. i dette tilfælde sortering af ressourcer. Hos Grundfos i Midtjylland har man bl.a. oprettet et sorteringsanlæg for deres brugte pumper, som kommer retur fra grossister og vvs virksomheder. Grundfos er meget stolte for deres løsning, hvor de både har et socialt og miljømæssigt, og på sigt økonomisk, profitabelt program, hvor socialt udsatte kan få et job.

Det kan lade sig gøre!
Allerede i dag findes der teknologier som kan sortere ressourcer utrolig effektivt. Den amerikanske virksomhed MBA Polymers, laver noget de kalder “urban mining”. De tager alt slags plastik, og kan genskabe plastikken tilbage til dens oprindelige tilstand, som f.eks. PP og HDPE, og sælger det som nyt.

Den danske virksomhed Komtek Miljø A/S har udviklet en teknologi, der kan adskille fødevarer fra emballagen. Fødevaremassen bruges til at lave biogas og kompost og næringsstofferne bliver ført tilbage til landbrugsjorden. Emballagen, som er alt fra hård plast til glas- og metalaffald, bliver genanvendt.

Den danske virksomhed Genan kan tage alle materialerne ud af bildæk, og sende samtlige ressourcer tilbage i det tekniske kredsløb, som nye materialer. Derfor må det også være muligt at skille materialerne ad i almindeligt tørt husholdningsaffald, og sælge det igen som tekstil, jern, stål, zink, glas, etc. 

San Francisco er en by på 7,5 millioner indbyggere, altså halvanden gang Danmarks befolkning. USA’s har en mere eller mindre ikke-eksisterende miljølovgivning så grundlaget for denne innovation, har snarere været sund fornuft, kombineret med et økonomisk incitament. Derfor bør det også være muligt for Danmarks kommuner at se affald som ressourcer, som det ikke kun er borgernes ansvar at sortere.  Danmark har ikke selv særlig mange råvarer, og netop derfor skal vi være meget bedre til at håndtere dem vi importerer. Det giver bedre økonomi, skaber jobs og hjælper miljøet, hvilket er præcis det som alle i vores samfund søger at skabe.

CradlePeoples anbefaling til Danmark

Det danske ressourceforbrug er uholdbart, både i et miljømæssigt og økonomisk perspektiv.
Dette har været drivkraften bag et notat, som CradlePeople har overrakt Miljøminister Ida Auken.

Læs notatet i PDF: Cirkulær økonomi i Danmar_maj_2012

Resumé af dokumentet
Dokumentet samler erfaringer fra nogle af de førende kræfter, som arbejder med cirkulær økonomi og ressourceoptimering i Danmark. Det indeholder et landkort af gode cases og anbefalinger til, hvordan Danmark kan omstilles til en cirkulær økonomi.

Ifølge WWF Verdensnaturfonden, ligger Danmark på håbløs 4. plads på listen over de lande, der i en global sammenhæng har størst ressourceforbrug. Vi bruger flere ressourcer end eksempelvis USA per indbygger, kun overgået af arabiske oliestater. Dette skal dog ses i lyset af, at rapporten bl.a. medregner Maersks samlede brændstofforbrug og vores samlede eksport af fødevarer, som svarer til en potentiel brødfødning af 25 millioner mennesker. Ikke desto mindre kan vi ikke løbe fra, at måden vi håndterer vores ressourcer på, er yderst problematisk.

Omstillingen
Da CradlePeople mødtes med miljøminister Ida Auken den 27. februar i år, handlede diskussionen om, hvordan vi i Danmark kan omstille os fra en lineær økonomi, hvor vi producerer, forbruger, og smider væk. Målet er en cirkulær ressourceoptimering, der skaber arbejdspladser, økonomisk vækst og innovation.

Derfor sammenbragte CradlePeople efterfølgende en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra erhvervslivet, myndigheder, uddannelsesinstitutioner og NGO’er. Intentionen var at samle og beskrive cases, hvor cirkulær økonomi fungerer, med udgangspunkt i det ovennævnte. Det blev til et notat med 11 cases, primært fra Danmark, samt vores anbefalinger til hvordan vi arbejder videre herfra.

Fra produkt til service
Blandt anbefalingerne var en opfordring om, at man i de offentlige indkøb i størst mulig udstrækning vægter services snarere end produkter. En relevant case i den sammenhæng er GH Form, der viser at lygtepæle eller parkbænke kan leases, således at råmaterialerne kan aftages af producenten og gå tilbage i produktionen, når produktet er slidt. Det er god forretning for både kunde og virksomhed på lang sigt, da kunden slipper for bortskaffelse, og råvarerne forbliver hos producenten.

En andet eksempel er virksomheden SafeChem, der er overgået til at lease kemikalier ud, i stedet for at sælge dem. Det har betydet en væsentlig reduktion af kemikalieforbruget, der nu er 10 gange mindre end tidligere, hvilket sparer både kunden og SafeChem for mange omkostninger. Og det nedsætter risiko for miljø- og arbejdsulykker betydeligt.

Lær af succes
En anden anbefaling, som også er det område, hvor vi i CradlePeople selv kan gøre størst forskel, er at udbrede match-making og erfaringsudveksling. Der er en interesse hos flere virksomheder for at lære af andres erfaringer om ressourceoptimering, og de har brug for hjælp med at igangsætte arbejdet. Derfor opfordrer vi miljøministeriet til at støtte aktiviteter, der kan sammenbringe ikke blot virksomheder, men også uddannelsesinstitutioner, til at igangsætte projekter. Der er blandt andet gode erfaringer med, at studerende med forståelse for Cradle to Cradle design, kommer i praktik hos produktionsvirksomheder.

Et andet tiltag, som kunne gøre er stor forskel for Danmarks ressourceforbrug, er at oprette et nationalt symbiosecenter. CradlePeople anbefaler sammen med Kalundborg Symbiosis, at staten opretter et center, hvor danske virksomheder kan købe og sælge affald fra industriproduktion. Konceptet med, at den ene virksomheds affald, bliver til den anden virksomheds råmateriale, har eksisteret i Kalundborg i mange år. Kalundborg Symbiosis har været udgangspunkt for og inspiration til, at man i England har skabt deres eget nationale symbiosis program; NISP. Her har man blandt andet skabt og beholdt næsten 9000 arbejdspladser, sparet 35 millioner tons CO2, og bidraget til økonomisk vækst af stor betydning.

Vi står ved en milepæl
Vi har bragt vores samfund til tops i en industriel verden, og vi må nu indse, at vi skal finde en ny retning hvor vi kan vedligeholde vores levestandard, uden at vi ødelægger grundlaget hvorpå vi har bygget vores samfund. Vi håber på, at notatet kan inspirere til hvordan dette kan ske, på en måde hvor såvel miljø, økonomi og den enkelte borger kan tilgodeses.

Miljøministeren mødes med CradlePeople

Danmark som frontløber for cirkulær økonomi?
Den 27. februar mødtes CradlePeople med miljøminister Ida Auken og en række af Danmarks førende kræfter indenfor cirkulær økonomi og ressourceoptimering.

Formålet var at skabe en platform for dialog, hvor eksperter og beslutningstagere på tværs af siloer, fik mulighed for at opdateres på den nyeste viden om emnet. Miljøministeren har tidligere formuleret, at den nationale affaldsplan skal erstattes af en ressourceplan. Nu efterlyste hun en kortlægning af de gode cases. Hun spørger efter eksempler på, hvordan cirkulær ressourceoptimering kan danne grundlag for  økonomisk og social vækst. Og om det samtidig kan skabe arbejdspladser og innovation.

Der er blevet startet en projektguppe, der vil arbejde med at finde de gode cases til ministeren, der  kan bidrage med at implementere fremsynede løsninger på den presserende ressourcekrise.

Tilstede ved mødet var: Ida Auken – Miljøminister, Michael Eirup, DI – Træindustriens Arbejdsgivere, Hanne Juel – Regional Udvikling, Region Midtjylland, Jasper Steinhausen – COWI, Søren Lyngsgaard – Vugge Til Vugge Danmark, Sussi Hørup – Erhvervsakademi Dania Skive, Inge Werther – Dakofa, Henrik Holmlund Thomsen – Bestyrelsesformand, CradlePeople, Nicholas Krøyer Blok – Projektleder, CradlePeople, Sara Jörn – kommunikationsmedarbejder, CradlePeople
Repræsentanter fra Miljøministeriet: Søren Mørch Andersen, Anne Marie Zinck og Iben Nørgaard Liep