3 CIRKULÆRE UDFORDRINGER

I fremtiden skal samfundet omstilles til et produktions- og forbrugssystem, der ikke producerer affald –
et samfund med en såkaldt cirkulær økonomi. CradlePeople har siden 2007 arbejdet uafhængigt for at bringe borgere, politikere og erhvervsliv sammen for at skabe denne omstilling. Men hvilke er udfordringerne for den cirkulære økonomi i Danmark? CradlePeople giver her tre bud.

Af Lasse Lind, bestyrelsesformand for CradlePeople

Flere og flere taler om et paradigmeskift, et nyt menneskabt økosystem drevet af vedvarende energi, hvor alle næringsstoffer indgår lukkede kredsløb. En bæredygtig måde at producere alting på, inspireret af naturen. Dette nye paradigme omtales ofte som cirkulær økonomi. Begrebet cirkulær økonomi har efterhånden slået rod hos flere politikere, og mange borgere og virksomheder har fået øjnene op for de store muligheder, der ligger i at omstille til en kredsløbsbaseret produktion.

Med tanke på de mange positive tendenser, der kan spores, er det nu tid til også at kigge på nogle af de udfordringer og barrierer, der skal overkommes inden for de næste år, for at vi kan få et samfund uden affald.

UDFORDRING 1: LANGSIGTEDE INVESTERINGER
Den offentlige sektor indkøber hvert år for milliarder af kroner fra både danske og internationale virksomheder. Derigennem udøves en stor indflydelse på markedet, fordi de indkøb der udvælges på vores fælles vegne, har stor indflydelse på de produkter virksomhederne producerer. Derfor giver det økonomisk mening at investere i eksempelvis vedvarende energi, der over tid vil være billigere end fossile brændsler, eller genanvendelse af materialer, der over tid vil være billigere end nye jomfrumaterialer.

Men offentlige investeringer og indkøbspolitik følger ikke altid denne logik. Det er i stedet præget af korte tidshorisonter, i og med at politiske strømninger ændres, og økonomi defineres indenfor afgrænsede budgetperioder. På den måde går samfundet glip af store potentielle gevinster ved langsigtede investeringer.

Et godt eksempel på en bæredygtig virksomhed, der mærker til denne kortsigtede strategi i de offentlige indkøb, er den danske virksomhed GH Form. Virksomheden producerer bl.a. parkbænke og lygtepæle, som de tager retur og genanvender. De tilbyder leasingsaftaler hvori vedligeholdelse af fx parkbænke er en del af aftalen – noget man skulle tro kommunerne ville have stor interesse i. Til trods for de indlysende fordele, der kan opnås ved leasing, vælger mange kommuner at i stedet at købe bænke fra GH Form. Det betyder, at mængden af bænke reduceres betydeligt, da det er dyrere at købe, end at lease, og at kommunen står tilbage med omkostningen til vedligeholdelse af bænkene.

GH Form

Leasing kunne ellers ofte skabe langsigtede miljømæssige og økonomiske fordele. For at overkomme denne udfordring, kræves det at både staten og kommunerne organiserer deres budgetramme, så den tager højde for totaløkonomien i vores fælles investeringer. Vi har derfor brug for visionære politikere, der tør tro på og investere i den cirkulære økonomi, og som er villige til både at tænke ud over deres egen valgperiode, og til at sammentænke økonomi med klima og miljø.

UDFORDRING 2: HÅNDTERING OG DISTRIBUERING AF MATERIALER
Den cirkulære økonomi virker ikke, hvis ikke hele systemet er cirkulært.
Det giver ingen mening at designe en vaskemaskine til at blive adskilt og genanvendt, hvis den alligevel ender på lossepladsen efter endt brugstid. Hvis den cirkulære økonomi skal lykkedes i stor skala, skal producenter således i langt højere grad tage ansvar for deres produkter – og ejerskab over råmaterialerne – fra fødsel til genfødsel.

Men for mange producenter er dette en meget svær øvelse af flere grunde.
Eksempelvis kan en producent have for lidt kritisk masse, der er simpelthen ikke økonomi i at tage råmaterialer tilbage i forhold til at købe nye. En anden udfordring kan være, at startinvesteringen i at omstille sin virksomhed kan være for stor, især for mindre virksomheder. Endelig kan produktets kompleksitet være en udfordring – det kan simpelthen være svært at kende alle råmaterialerne da de kommer fra mange underleverandører. Samtidig er råmaterialerne i et produkt måske ikke egnede til direkte genbrug i det samme produkt, men skal ledes videre til en ny type produktion.

Vi har derfor brug for centrale virksomheder, der indsamler og distribuere materialer imellem forskellige sektorer – ikke til afbrænding, men til genbrug og upcycling. Dette kræver åbenhed, risikovillighed og investeringer, noget der vil være en udfordring for mange virksomheder. Der er der brug for, at man politisk initierer støtteordninger til cirkulære tiltag.

På den positive side er der mange penge at hente for virksomheder, der igennem cirkulære tiltag producerer mindre affald, får bedre kontrol med deres produktionsproces, og gennem genanvendelse bliver mindre sårbare overfor svingende råstofpriser.

I Danmark har vi allerede et fantastisk velfungerende, cirkulært system, som de fleste af os bruger regelmæssigt, uden at vi tænker over det som cirkulært: Dansk Retursystem sørger, ved hjælp af pantsystemet, for at vores flasker og dåser vender tilbage og genanvendes igen og igen. Lignende systemer kunne med fordel implementeres til at gælde langt flere produkter – potter, pander, elektronik… mulighederne er utallige. Vi har modellen, og forbrugerne har taget systemet til sig – hvad venter vi så på?

DSC_0180


UDFORDRING 3: EN BÆREDYGTIG FORBRUGERMENTALITET
Som ganske almindelige borgere og forbrugere, kan vi ikke blot læne os tilbage og vente på at politikere og virksomheder gør den cirkulære økonomi til en realitet. Vi må begynde at forbruge med en bæredygtig bevidsthed, hvilket heldigvis også er en voksende tendens.

De fleste mennesker kigger naturligvis på prisen, som noget af det første, når de skal købe et produkt. Det er ikke i sig selv et problem, men prisen på et produkt afspejler i dag ikke altid de miljømæssige omkostninger. Det betyder i praksis, at et produkt, der forurener en flod i Kina når det produceres, og forgifter atmosfæren når det brændes efter en kort levetid, kan være billigere at købe end et produkt, der er produceret sundt og genanvendeligt. Dette sker, fordi de omkostninger der er forbundet med eksempelvis at rense en flod, ikke nødvendigvis betales af hverken virksomhed eller forbruger.

Denne type udfordring får ofte den konsekvens, at forbrugere konstaterer at bæredygtighed er lig med højere priser.

Men bare fordi omkostningerne ved en ikke-bæredygtig produktion ikke nødvendigvis betales af slutforbrugeren, betyder det ikke, at de ikke findes. De skal blot betales i andre dele af verden – eller af fremtidige generationer.

På kort sigt må vi således hjælpe en bæredygtig økonomi lidt på vej, ved at forbruge med en øget bevidsthed om både fortid og fremtid, og eksempelvis indstille os på at betale mere for bæredygtige produkter i nogle situationer.

På længere sigt har vi dog brug for økonomiske incitamenter som eksempelvis ressourcepantordninger samt en global skat på brugen af jomfrumaterialer. På den måde vil miljøomkostningerne reelt blive afspejlet i prissætningen. Prisen er trods alt stadig manges primære retningslinje, og bæredygtighed burde logisk set være billigere end ikke-bæredygtighed. Vi må som forbrugere forlange .

Den cirkulære økonomi handler dog ikke kun om en god samvittighed overfor fremtidige generationer eller prisen på produkter. Det handler også om sunde materialer uden farlig kemi samt hvordan vi sikrer fortsat tilgang til råstoffer, i en verden hvor befolkningstallet stiger og mængden af jomfrumaterialer og naturressourcer svinder. Denne bevidsthed må vi have med, når vi vælger produkter.

Der eksisterer allerede mange gode eksempler
Heldigvis kan vi i dag se mange positive tegn på nye former for forbrugerbevidsthed med fokus på eksempelvis energimærkninger til boliger og hvidevarer. Herudover vinder en ny økonomi frem hvor folk deler biler, lejligheder og værktøj med hjælp fra digitale platforme. Der er god grund til, at vi spørger os selv om vigtigheden af ejerskab. Har vi f. eks.brug for at eje vores smartphone, vores køkken, eller vores jeans? Ville det ikke være smartere, hvis vi leaser mange af disse ting, og overlader vedligeholdelse og genanvendelse til leverandøren?

Den hollandske virksomhed MUD Jeans, er en frontløber for den slags cirkulære tankegang i tekstilbranchen. Hos dem kan man lease sine jeans og andet tøj, fremstillet af bæredygtigt produceret bomuld – og sikre sig, at tekstilene bliver til nyt tøj, når tøjet ikke længere kan genanvendes i sin oprindelige form.

Mud Jeans

Der eksisterer allerede mange andre eksempler på prisdygtige producenter, der arbejder integreret med cirkulær økonomi, som CradlePeoples udstilling ’Everyday Upcycling’ blandt andet viser. Udstillingen er nu blevet udvidet med endnu flere cirkulære produkter, og åbnes igen med et debatarrangement på Docken den 12. marts.

Den store forbrugeromstilling behøver således hverken at blive dyr eller ubehagelig, men kan være både praktisk, økonomisk og bringe forbrugere og virksomheder sammen på nye måder.

Der er stadig mange udfordringer for den cirkulære økonomi, og denne store omstilling kræver både tid og deltagelse fra alle. CradlePeople glæder sig til fortsat at bringe borgere, virksomheder og politikere sammen for at løse udfordringerne, og bidrage til fremtidens cirkulære samfund.

Lasse Lind er til daglig arkitekt for 3XN’s innovationsselskab GXN, der er specialiseret i at udvikle og implementere grønne og innovative løsninger indenfor arkitektur og design.

 

Ny formand i CradlePeople

CradlePeople har fået ny bestyrelse med arkitekt Lasse Lind i spidsen som formand. Vi fik også tre nye bestyrelsesmedlemmer, fra forskellige sektorer, der hver især arbejder for en cirkulær økonomi og et affaldsfrit samfund.

CradlePeoples nye bestyrelsesformand hedder Lasse Lind. Han er arkitekt for 3XN’s innovationsselskab GXN, der er specialiseret i at udvikle og implementere grønne og innovative løsninger indenfor arkitektur og design.

“Vi har brug for forandringer, og jeg tror på, at CradlePeople kan være med til at bringe folk sammen, formidle positive budskaber og facillitere bæredygtige forandringer. Vi kan som borgere motivere virksomheder og politikere til at skabe nye cirkulære økonomier, og det vil jeg gerne gøre min lille del til i CradlePeople”, siger bestyrelsesformand Lasse Lind om sit engagement i CradlePeople. 

Læs mere om, hvorfor Lasse Lind er med i CradlePeople her.

CradlePeople fik også følgende nye bestyrelsesmedlemmer til årsmødet 2014, som vi hilser hjerteligt velkommen:

  • Janus Hecht, cand.merc.fil., Aalborg Universitet.
  • Dennis Lisbjerg, BioCircular Aps.
  • Dennis Knudsen, Arkitekt Maa, d-arch/novaform.

Du kan se hele CradlePeoples bestyrelse her.

CradlePeople takker afgående formand Henrik Holmlund Thomsen for hans arbejde for CradlePeople i hans formandsperiode. Henrik fortsætter nu som bestyrelsesmedlem.

Den nye bestyrelse vil arbejde proaktivt for at motivere borgere, virksomheder og politikere til at skabe nye cirkulære økonomier.

 

LÆR CRADLEPEOPLE BEDRE AT KENDE

Arkitekter, journalister, kunstnere, ingeniører, studerende… Der er allerede mange forskellige kræfter i CradlePeople, der arbejder for et affaldsløst samfund og et positivt fodaftryk. I 2014 vil du hver måned kunne læse et interview med en af de mange aktive i CradlePeople. 

Januar 2014: Rune Jørgensen, ingeniør og frivilligkoordinator 

Rune Jørgensen er frivillig og frivilligkoordinator i CradlePeople. Han har en ambition om at få CradlePeople til at vokse med målsætningen om at udbrede principperne om Cradle to Cradle. Rune er uddannet ingeniør, og i sit professionelle liv arbejder han med bæredygtighed, grøn omstilling, livscyklusvurderinger og affaldshåndtering hos rådgivningsfirmaet NIRAS. I NIRAS har Rune bl.a. været med til at lave Environmental Profit and Loss accounts (E P&L) for virksomheder og ved derfor meget om, hvad vores forbrug betyder for miljøet.

Hvorfor er du med i CradlePeople?
Under ingeniørstudiet læste jeg den berømte bog “Cradle to Cradle” med stor interesse. Da jeg så hørte om CradlePeople var jeg “hooked”.

Jeg er med i CradlePeople, da jeg synes det er et fantastisk forum, hvor jeg bliver opdateret på den nyeste viden inden for Cradle to Cradle og de nyeste cases om virksomheder, der arbejder med ressourceoptimering. Jeg synes, at det er vigtigt, at netop de gode cases kommunikeres bredt ud i samfundet, så folk for øjnene op for, at Cradle to Cradle er et unikt værktøj til at lave produkter som er bæredygtige, både økonomisk og miljømæssigt. Jeg ser Cradle to Cradle som en oplagt mulighed for, at den danske industri kan øge deres omsætning med den dejlige bi-effekt, at miljøet tilgodeses og ressourcekrisen imødegås, proaktivt!

I og med, at vi i CradlePeople formidler den nyeste viden inden for Cradle to Cradle, bygges der også et netværk omkring organisationen, som jeg synes er yderst interessant og værdifuldt. I CradlePeople har vi et solidt fagligt niveau i vores arbejde, hvilket også afspejles i netværket, der består af inspirerende virksomheder. Alt i alt, møder jeg en masse spændende og kompetente mennesker gennem og i CradlePeople.

Hvorfor skal vi have et affaldsløst samfund?
Jeg synes, det siger sig selv. Hvem vil have affald? Og hvis ingen efterspørger affald, hvorfor skal det så eksistere i et moderne samfund? Jeg er ærlig talt lidt flov over, at vi ikke er bedre til at udnytte affaldet i Danmark, og at vores fantasi kun rækker til at putte det i vores forbrændingsanlæg. Heldigvis deler flere og flere i industrien og i den politiske verden standpunktet om, at meget affald er for værdifuldt til at brænde af.

Affald er et problem, når det leder til forurening og er omkostningstungt at håndtere, eller når affald indeholder værdifulde mineraler, som koster uoprettelige indgreb i naturen, når mineralerne udvindes. Når vi forbrænder affald leder det jo til tab af mineraler – og vi skal jo ikke tilbage til at affald sendes på lossepladser. Jeg synes derfor, at et affaldsfrit samfund er en appellerende tanke, hvor materialerne fra brugte produkter kan genanvendes. Dertil kommer jo også hele debatten om ressourceknaphed.

Hvad er din vision for CradlePeople?
Jeg synes, at CradlePeople først og fremmest skal kommunikere de gode eksempler, skabe netværk og vise at principperne i Cradle to Cradle virker i praksis.

Omstillingen til et affaldsfrit samfund er en proces, hvor beskæftigelse, økonomi og teknologiske løsninger skal gå op i en højere enhed – og det er bestemt ikke let. Derfor er vidensdeling et vigtigt element. Jeg håber også, at vi i fremtiden formår at nå ud til alle former for uddannelsesinstitutioner og initiere omstillingsprocessen i den danske industri.

Hvordan spår du fremtiden for ressourceeffektivitet i din egen branche?
Det er vigtigt, at vi i Danmark husker på, at vi bærer et ansvar i vores indkøb, da vi ikke har megen ressourcetung produktion. Som rådgiver kan jeg heldigvis mærke en stigende efterspørgsel på ydelser, der relaterer sig til miljørisici og miljøomkostninger i værdikæden – i stil med Pumas Environmental Profit and Loss account. Det er indirekte forbundet til Cradle to Cradle og ressourceeffektivitet, da ressourceeffektive eller Cradle to Cradle-certificerede produkter, er forbundet med færre miljørisici og miljøomkostninger ned gennem værdikæden. At danne sig et overblik over, hvor indsatser om øget ressourceeffektivitet virkelig batter, synes jeg er den bedste start for organisationer, der ønsker at give sig i kast med ressourceoptimering – store resultater er en fantastisk motivator.

Du kan være med til at gøre en forskel i CradlePeople og arbejdet for et positivt fodaftryk på kloden. Læs hvordan du kan blive medlem her

Læs tidligere interview:
December 2013: Lasse Lind, næstformand i CradlePeople

 

Afholdt: Det positive byggeri – København

Hvordan kan byggeriet bidrage positivt til miljøet? Hør fem fremstående aktører i byggebranchen give deres bud på, hvordan vi ikke blot minimerer skaderne på miljøet, men i stedet bidrager positivt til omgivelserne, miljøet og samfundet.

 

Tid og sted:
Den 15. November 2013 kl. 15.00-17.00
Design Society, 2. sal - Dansk Design Center

H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V

Tilmeld dig her.

 Arrangementet er en del af SustaIN festivalen

Sustain Festival logo

 

 

oplægsholdere

Oplægsholdere: Lasse Lind, René Sommer Lindsay, David Goehring, Søren Lyngsgaard og Anders Lendager

Indendørs luft kan være mere skadeligt for helbredet, end at stå midt på H.C. Andersens Bouldevard i myldretid. Men det behøver ikke være sådan. Dette events oplægsholdere skaber bygninger der bidrager til indeklima, miljøet og biodiversiteten – samtidig med at man udnytter vedvarende energikilder og bruger Cradle to Cradle materialer og konstruktioner.

I januar udkom verdens første Cradle to Cradle byggemanual, skrevet af danske arkitekter, byggekonstruktører og C2C rådgivere. Vi ser nærmere på den seneste udvikling i Danmark siden bogens udgivelse, med fokus på, at dansk byggeri kan vise vejen frem for resten af verden.

Program
Kl. 15.00 – 15.15
Ankomst

Kl. 15.15 – 15.30
 

Velkomst ved Nicholas Krøyer Blok, sekretariatschef i CradlePeople

Kl. 15.30 – 15.45
 
Lasse Lind, arkitekt hos 3XN/GXN og næstformand af CradlePeoples bestyrelse

Kl. 15.45 – 16.00 

René Sommer Lindsay, Projektleder af bytilpasningsprojektet ”Klimakvarter” i Københavns Kommune

Kl. 16.00 – 16.15 

David Goehring, direktør hos SILENTGREEN og tidligere Director hos McDonough + partners Amsterdam. På engelsk.

Kl. 16.15 – 16.30 

Søren Lyngsgaard, kreativ direktør for Vugge til Vugge Danmark

Kl 16.30 – 16.45
Anders Lendager, indehaver af Lendager Arkitekter

Kl 16.45 – 17.00
Afslutning og networking

 

 CradlePeople er støttet af Velux Fonden, Miljøstyrelsen og Miljøpunkt Østerbro