Nyt projekt i 2015

I 2015 har CradlePeople et særligt fokus på fremtidens danskere. Vi tager, i et nyt projekt, en vigtig dialog om morgendagens løsninger på ressourceudfordringerne med børn og unge under uddannelse.
Vi begynder på Østerbro i København.

Østerbro Lokaludvalg har bevilget støtte til projektet “Et bæredygtigt forbrug på Østerbro”, hvor CradlePeople sammen med lokale borgere og unge under uddannelse sætter fokus på cirkulær økonomi og bæredygtige løsninger. Miljøpunkt Østerbro er sparringspartner på projektet.

En reel grøn omstilling kræver, at vi kender til og efterspørger de bæredygtige løsninger. Især er det vigtigt, at fremtidens danskere får øjnene op for mulighederne for at bidrage til et positivt fodaftryk på kloden med sine daglige valg.

Derfor har CradlePeople udviklet udstillingen “Everyday Upcycling,” der består af upcyclede hverdagsprodukter i materialer, der ikke er til fare for mennesker og naturen, og som er designet til at kunne blive genbrugt igen og igen.
“Everyday Upcycling” har, siden ferniseringen på Dansk Design Center i januar 2014, været meget efterspurgt og er set af tusindvis rundt omkring i landet.

Workshops og interaktive oplæg for børn og unge
 på Østerbro
I begyndelsen af 2015 vil CradlePeople vise udstillingen på Østerbro, som udgangspunkt for formidling af ressourceeffektivitet til en bred målgruppe.
Der er brug for at diskutere fremtidens forbrug og produktionsmåder og at dele de gode eksempler på allerede eksisterende produkter og løsninger samt at få debatteret de enkelte udfordringer og løsningsmodeller i dybden. 

Med udgangspunkt i udstillingen, har CradlePeople derfor udviklet workshops og interaktive oplæg for børn og unge, som kan give en konkret forståelse for forskellen på down- re- og upcycling, og hvorfor det er så vigtigt, at vi kan bevare vores dyrebare materialer i kredsløb. Og i 2015 får blandt andre Østerbros unge muligheden for at tage en spændende dialog om morgendagens løsninger på verdens ressourceudfordringer.

Med “Et bæredygtigt forbrug på Østerbro” håber vi på at øge interessen for, at vi kan designe vores produkter anderledes, så vi skaber mindre affald og beholder de dyrebare ressourcer i kredsløb.

CradlePeople arbejder på, at dette lokale projekt kan blive et startskud til at nå ud til børn og unge i resten af landet.

Vi ses på Østerbro!

CradlePeople takker Østerbro Lokaludvalg for støtten, og Miljøpunkt Østerbro for samarbejdet.

Afholdt: Cirkulær økonomi nu!

Til ferniseringen på CradlePeoples udvidede udstilling “Everyday Upcycling” kan du møde Ida Auken og andre repræsentanter fra et helt nyt netværk af frontløbere, der vil accelerere omstillingen til en cirkulær økonomi i Danmark.

Læs mere om udstillingen og åbningstider her.

Netværket består af mange af landets største virksomheder, heriblandt Mærsk og Carlsberg, arkitekter fra BIG, Henning Larsen og 3XN, og grønne fortalere fra fx. Dansk Industri, Aalborg Universitet, CradlePeople og mange flere. 

Mød initiativtager til netværket, Ida Auken, der vil fortælle, hvorfor en omstilling er nødvendig, og hvordan netværket vil bidrage til at opnå en cirkulær økonomi hurtigst muligt. Tag en snak med flere repræsentanter fra netværket om hvorfor, de synes, tiden er inde til handling, eller hvad de ser som morgendagens løsninger.

Alt dette sker, når CradlePeople åbner en udvidet udgave af udstillingen “Everyday Upcycling”, der viser upcyclede hverdagsprodukter, der er designet til at deres råmaterialer kan bruges igen og igen og igen. Du kan eksempelvis se sko, der er biologisk nedbrydelige, bleer, der kan komposteres eller skylles ud i toilettet, lamper af tang og meget andet.

Tid og sted:
Den 12. marts kl. 17-20.
Docken, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn

Docken ligger i et fantastisk gammelt saltlager i Nordhavn, direkte ud til Øresund med udsigt til solnedgang over havet. CradlePeople byder på et glas vin mens Carlsberg byder på øl og sodavand.

 

oplægsholdere

Ida Auken, Co chair for The YGL Taskforce for Circular Economy, medlem af World Economic Forum’s Meta Council for Circular Economy & medlem af Designrådet, Simon Hoffmeyer Boas, Director, Corporate Communications & CSR hos Carlsberg, Vigga Svensson, Direktør i VIGGA.us & Sofus Midtgaard, Managing partner i Leaderlab og repræsentant fra Launch Nordic og Sustainable Build.

Program:

Kl. 17.00: Velkomst og åbning af arrangementet
CradlePeople byder velkommen og introducerer aftenens program.

Kl. 17.10: “Et nyt netværk for cirkulær økonomi”
Ida Auken, Co chair for The YGL Taskforce for Circular Economy, medlem af World Economic Forum’s Meta Council for Circular Economy & medlem af Designråde og initiativtager til det nye netværk, fortæller, hvorfor en omstilling er nødvendig, og hvordan netværket vil bidrage til at opnå en cirkulær økonomi hurtigst muligt.

Kl. 17:30: “Sådan gør vi… “
Simon Hoffmeyer Boas, Director, Corporate Communications & CSR hos Carlsberg, Vigga Svensson, Direktør i VIGGA.us & Sofus Midtgaard, Managing partner i Leaderlab og repræsentant fra Launch Nordic og Sustainable Build fortæller om deres arbejde med cirkulær økonomi, og hvorfor de går i front i udviklingen af cirkulære forretningsmodeller.

Kl. ca. 18.00: Se udstillingen, øl, vin og netværk
Se udstillingen og nyd en forfriskning, mens du kan tage en snak med blandt andre repræsentanter fra det nye netværk samt virksomhederne, der står bag de udstillede produkter.

Tilmeld dig her 

 Østerbro Lokaludvalg støtter udstillingen, der kan ses på Østerbro til og med maj 2015.

 

Afholdt: Hvor bli´r det af?

Hvor havner vores produkter henne, når de bliver til affald?

OBS: Arrangementet er fuldt booket.

Din smartphone er smadret, computeren er for langsom til du gider bruge den, mælkekartonen tom og batterierne i fjernbetjeningen er flade. Så ud ryger det.

Men hvor havner vores produkter henne, når de bliver til affald?
Hvad der sker med dem efterfølgende?
Og hvad sker der, hvis vi smider elektronik i affaldsspanden?

For at vi kan højne genanvendelsen i Danmark, inviterer CradlePeople og Amager Ressourcecenter til debat om, hvordan vi finder intelligente løsninger for morgendagens affaldsforebyggelse og bygger bro til en mere bæredygtig, cirkulær økonomi. Hvordan øger vi genbrug af værdifulde og sjældne ressourcer?

Mød blandt andre Ulla Röttger, direktør for Amager Ressourcecenter, der vil fortælle mere om, hvordan vi håndterer affaldet i dag og Nille Juul-Sørensen, direktør for Dansk Design Center, der vil slå et slag for, at design er løsningen på et affaldsløst samfund. 


Og så går vi på på opdagelse i hjertet af designprodukternes kirkegård, når vi får en rundtur på Amager Ressourcecenters energianlæg, hvor du blandt andet kan opleve, hvordan de enorme grabber fordeler affaldet, inden det ryger til forbrænding.  

Tid og sted:

Den 11. marts 2014 kl. 15.30-18.00

Amager Ressourcecenter, Kraftværksvej 31, 2300 København S

Buskørsel fra Dansk Design Center, HC Andersens Boulevard 27, DK 1553 København V

Der er desværre ikke flere ledige pladser.

 

 Oplægsholdere Ulla Röttger, direktør for Amager Ressourcecenter

, Nille Juul-Sørensen, direktør Dansk for Design Center og Tina Sig Olesen, produktdesigner, CradlePeople. 


Program:

15.30 Afgang med bus til Amager Ressourcecenter
Bussen afgår fra Dansk Design Center, HC Andersens Boulevard 27, DK 1553 København V


16.00 Velkomst 
        
v/ CradlePeople og Amager Ressourcecenter


16.10 Hvor bliver affaldet af, og hvad sker der med det?
        
V/ Ulla Röttger, direktør for Amager Ressourcecenter



16.30 På opdagelse i danskernes affald
        
Rundvisning på Amager Ressourcecenter

17.15 Design er løsningen på fremtiden
        
v/ Nille Juul-Sørensen, direktør Dansk Design Center

17.35 Design, der virker
v/ Produktdesigner Tina Sig Olesen fra CradlePeople viser eksempler på produkter, der er designet til kredsløb.



17.45 Spørgsmål til oplægsholderne


18.00 Bus kører tilbage til Dansk Design Center

SHARING COPENHAGEN 2014 
BE PART OF THE SOLUTION
Dette arrangement er en del af Sharing Copenhagen. København er kåret som Europas Grønne Hovedstad i 2014. Europa-Kommissionen har givet København prisen, fordi vi i København er gode til at kombinere bæredygtige løsninger med vækst og livskvalitet. 

I 2014 inviterer Sharing Copenhagens partnere Europas borgere og erhvervsliv til at dele idéer og erfaringer. Sammen kan vi finde løsninger, som skal håndtere de udfordringer, som alverdens byer står overfor! Og sammen kan vi skabe rammerne for det gode liv i byen.

 

 Print      CP

 

 

Afholdt: Affaldsfri mode

In English

Event om hvordan modeindustrien kan blive affaldsfri. Danish Fashion Institute og CradlePeople afholder byttemarked i det nyetablerede Design Society og giver samtidig et indblik i mulighederne for et nyt retursystem for beklædning. Kom og bidrag med din holdning til, hvordan et retursystem skal fungere, for at du vil bruge det!

Tid og sted:
Den 12. Juni 2013 kl 16:00-19:00
Design Society · Dansk Design Center
H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V

Arrangementet foregår på engelsk og er gratis.
Der er ikke flere pladser til arrangementet. Beklager.

         
stefan-seidel-puma Jonas-Eder-Hansen vigga-svensson-katvig Jesper-Rønn-Simonsen Lama_Juma
Stefan Seidel Jonas Eder-Hansen Vigga Svensson Jesper Rønn-Simonsen   Lama Juma
Deputy Head – Safe Udviklingsdirektør CEO Udviklingschef   Hovedkoordinator
Global PUMA DAFI Katvig Kirkens Korshær   Byttemarkederne

Puma gør det, H&M gør det. Jack & Jones gør det. Tøjindsamling og genanvendelse. Vores nuværende forbrug-og-smid-væk model er forældet. I fremtiden skal vi ikke blot genbruge, men også i højere grad genanvende vores tøj og sko.

Vi har høje ambitioner om en affaldsfri modeindustri, og håber du vil være med til at gøre drømmen til virkelighed. Vi skal finde den rette forretningsmodel til et retursystem for beklædning, og vi har brug for din holdning. Hvordan skal et retursystem skal se ud, for at du vil benytte det?

Samtidig afholder vi et byttemarked, hvor du kan aflevere tøj du ikke længere bruger, og dernæst gå på jagt i andres medbragte skatte. Overskydende tøj, der ikke bliver byttet, går videre til Kirkens Korshær.

Program

Kl 16.00
Byttemarked og kaffe

Kl 16.20
Velkomst. 
“Modebranchens omstilling til zero-waste”
v/ Jonas Eder-Hansen, udvilklingsdirektør, Danish Fashion Institute

Kl 16.35
“Bevægelsen Byttemarkederne”
v/ Lama Juma, hovedkoordinator, Byttemarked

Kl 16.45
“Omfattende genbrug hos Kirkens Korshær”
v/ Jesper Rønn-Simonsen, udviklingschef, Kirkens Korshær

Kl 17.00
“Katvig og bæredygtig, innovativ mode”
v/ Vigga Svensson, CEO Katvig

Kl 17.10
Pause

Kl 17.20
Workshop: Hvordan skal fremtidens retursystem for beklædning se ud?
Workshoppen bliver faciliteret af Creature.

Kl 18.20
“Pumas vej mod affaldsfri mode” 
v/ Stefan Seidel, Deputy Head Safe Global PUMA

Kl 18.40
Byttemarked, networking og snacks

Kl 19.00
Tak for i dag

Arrangementet er sponsoreret af TROPE snacks.

 DAFITropeCP

 

 

 

Case: Desso

Visionen om sunde tæpper af genanvendelige materialer, der gavner miljøet, er blevet til virkelighed i virksomheden Desso i Holland.

Virksomheden Desso i Holland producerer tæpper og gulvløsninger. De er især storleverandør af tæpper til virksomheder i hele verden, og har du været på hotel eller ombord på fly eller krydstogtskibe har du sikkert gået på et af deres tæpper. Virksomheden er gået helhjertet ind i arbejdet med at tænke fra vugge til vugge, og det har vist sig at være en god forretning.

 

Desso har fundet en forretningsmodel der virker. Successen skyldes, ifølge virksomheden, kombinationen af tæpper med lækkert design og fokus på Cradle to Cradle® (C2C) i produktionen af dem.

Virksomheden laver deres tæpper ud fra devisen om, at materialerne skal være så miljøvenlige og i så ren en form, at de kan skilles ad og genbruges igen og igen.

Derfor producerer de tæpper, som giver et godt og kemikaliefrit indeklima og tager brugte tæpper retur, som de genanvender.

I produktionen af de mange tæpper bruges energi fra vedvarende energikilder, og de arbejder kontinuerligt med at mindske forbruget af både materialer og vand.

Desso har en ambitiøs plan om for deres arbejde med Cradle to Cradle. Inden 2020 skal de opnå følgende mål: 

1)    At bruge min. 50% af materialer til nye produkter fra gamle returnerede tæpper.

2)    At energien til produktionen kommer fra 100% vedvarende energi.

3)    At vandet til produktionen er lige så rent efter brug i produktionen.

4)    At implementere et skræddersyet retur- og genanvendelsessystem.

5)    At implementere C2C i hele deres værdikæde og strategisk ledelse inkl.: leverandører, opkøbere, distributører og transportører mm.

6)    At tæpperne bliver udviklet og certificeret ifølge C2C design koncepter.

7)    At alle materialerne til produktionen kommer fra genanvendelige eller genskabelige ressourcer.

8)    At alle materialerne kan sendes tilbage i en det biologiske eller tekniske kredsløb.

9)    At alle trin i produktets cyklus støtter op til genanvendelsestanken.

De samarbejder med Michael Braungart og Environmental Protection Encouragement Agency (EPEA) i Hamburg, og udvikler løbende produktionen til at blive mere øko-effektiv.

Se en film om tæppernes livscykus:

Brug mere tøj til gavn for miljøet

At vi køber økologisk og svanemærket tøj vil ikke i sig selv løse vores problemer. Så vælger vi at gøre mindre dårligt, hvor vi kunne gøre godt. En ny rapport fra det globale konsulentfirma McKinsey viser vejen til en cirkulær økonomi, hvor vores forbrug af tøj, også kan gavne miljøet og økonomien som helhed.

Rapporten er en opfølgning på ”Towards the Circular Economy 1”, der blev bestilt af Ellen MacArthur Foundation i 2012. Her var det vitale udgangspunkt, at vi ser affald som ressourcer, hvis verdensøkonomien skal komme sig. Den nye rapport fokuserer især på det enorme potentiale i genbrug og at recirkulere madaffald, tekstiler og emballage. Rapporten vurderer, at der ligger et globalt marked på $ 706 milliarder, der blot venter på at blive igangsat. Det er det dobbelte af Danmarks BNP.

Det handler ikke længere om, at producere bæredygtigt. Det handler om kredsløb.
McKinsey´s rapporter lægger op til et paradigmeskift, hvor vi tager et endeligt opgør med den linære økonomi og vækst, som vi kender den. I stedet for at vi smider vores ting ud, så skal vi lære at genbruge og ”upcycle” vores materialer. Vi kender alle til genbrug af vores flasker og dåser i pantautomaten. Og det er disse systemer, som rapporten også fremhæver, at vi bør implementere til alt andet emballage, madaffald og tekstiler.

 

Mange af os giver brugt tøj til nødhjælpsorganisationer, som så sælger det igen i genbrugsbutikker, eller sender tøjet til ulandene. Men som bl.a. Kirkens Korshær har erfaret, så ender 10-20% af deres tøj til forbrænding. Det er en omkostning i affaldsafgifter til kommunen og et CO2 udslip, for ikke at tale om det skjulte ressourceforbrug.

For hver T-shirt der bliver brændt i forbrændingsovnene, mister vi ikke kun de 300 gram den vejer. Vi brænder samtidig et produkt, som har 3,5 kilo materialeforbrug  og 2700(!) liter vand i sin produktion. Vi bruger altså ekstremt mange ressourcer på blot at smide ud i stedet for at genbruge. Ifølge OECD køber vi ca. 20 kilo tøj om året, hvilket betyder, at der på globalt plan er knyttet et gigantisk vandforbrug til tekstilindustrien. Det skal ses i lyset af, at det er problematisk at skaffe rent drikkevand i verdens fattigste lande allerede i dag.

Et ”Dansk Retursystem” i stor skala
McKinsey foreslår derfor i sin rapport, at vi skaber opsamlingssystemer til tekstiler og andre produktkategorier, ligesom vi har vores pantsystem med flasker og dåser. Hvis vi kan lære at sortere vores tekstiler i rene fraktioner, f.eks. bomuld, uld og polyester, så kan det genbruges igen og igen. Og her menes ikke kun genbrug i den forstand, at det kan bruges til isolering eller madrasfyld. Polyester er et holdbart materiale, og kan sagtens blive brugt til nyt tekstil, når et produkt er udtjent, ligesom man ser det f. eks i Pumas nye sportsjakker og rygsække. Det samme er tilfældet for uld, som næsten ikke mister kvalitet ved optrævling og ny produktion. Og det uld der ikke bliver brugt igen, kan bruges til bioforgasning eller kompostering, og føres tilbage til jorden som næring. Altså upcycling, hvor råmaterialerne indgår i et enten biologisk eller teknologisk kredsløb.

Film: The Ellen MacArthur Foundation

Økonomisk vækst midt i en krise
Et godt eksempel på upcycling produktion, er det danske firma Gabriel. De producerer biologisk nedbrydelige tekstiler, og har også produkter i deres sortiment, der består af recirkulerede fibre.

Deres største udfordring har været at lave så rene tekstil-materialer som muligt, som de så sælger til et stort marked af udenlandske kunder. Men det har ikke kun været et spørgsmål om design og materialevalg. Det er også en stor udfordring at etablere kredsløbssystemer, som kan få de gamle tekstiler returneret Gabriel.

Et firma, som har haft stor succes med dette, er hollandske Desso. De producerer tæpper fra både rene og brugte tekstilrester, og de kan endda aftage deres konkurrenters tæpper til at indgå i deres egen produktion. Både Gabriel og Desso har forstået det store potentiale i den cirkulære økonomi, og begge firmaer havde i 2012 en vækst på mere end 10% i omsætning. Midt i en økonomiske krise.

Flere andre firmaer i tekstilbranchen forsøger sig nu med lignende tiltag. Puma har designet en kollektion af tøj, sko og tasker, som kan indgå i et kredsløb, og håber på, at forbrugerne vil returnere de brugte produkter. H&M er nu begyndt at indsamle brugt tøj i deres butikker. Begge virksomheder viser interesse for den cirkulære økonomi, da de øjnet et økonomisk såvel som brandingmæssigt potentiale.

Det er dog ikke kun er et spørgsmål om produktdesign og opsamling af brugt tøj.

Det handler også om at lave forretningsmodeller, så vi borgere får et incitament til at aflevere tøjet tilbage. Der skal etableres netværk og forstærket samarbejde med f.eks. nødhjælpsorganisationer, leverandører og aftagere. Og de systemiske forandringer skal på den politiske dagsorden, hvis vi skal skabe en reel omstilling.

Fokus på lavt hængende frugter
McKinsey rapporten peger på de lavt hængende frugter, og guider til oplagte muligheder for at høste såvel økonomiske og miljømæssige fordele, som jobskabelse og bedre udnyttelse af jordens produktivitet.

Man udpeger altså de produktkategorier, der her og nu vil have størst gavn af en omstilling til cirkulær økonomi. Det drejer sig som nævnt om mad, tekstiler og emballage, der tilsammen repræsenterer 80% af det samlede forbrug i markedsværdi. Men endnu vigtigere er det måske, at forbrugsgoder absorberer mere end 90 procent af vores landbrugsproduktion – vores måske vigtigste ressource i fremtiden.

I CradlePeople er vi meget glade for McKinsey´s rapporter. De indeholder uafviselige argumenter for det økonomiske rationale i, at vi forlader køb-brug-smidvæk kulturen, og sætter nogle højere mål for os selv. I de sidste 12 år er priserne på samtlige råvarer steget med 147% , hvilket vidner om, at vores ressourcer ikke er uendelige og at der bliver færre og færre af dem. Vi skal lære ikke kun at  tænke på økonomisk vækst, men også miljømæssig vækst, hvor vi bidrager med et positivt fodaftryk. 

Copyright: The Ellen MacArthur Foundation

 

Upcycling – sandt eller falsk?

I sidste måneds nyhedsbrev bragte vi en artikel, Down- Re- eller Upcycling. Her omtalte vi blandt andet Realdanias “Upcycle House” og Terracycle, der begge er eksempler på nye tiltag for ressourceoptimering i Danmark. Men hvad er kriterierne for, at et produkt kan kaldes upcyclet?

Lad os slå det fast med det samme – upcycling er svært! Der er ikke umiddelbart en fælles koncensus om hvordan man definerer begrebet. Nogle vil mene, at man “upcycler” når man bruger stofrester til et kludetæppe, eller laver en taske af gamle cykeldæk. I en Cradle to Cradle kontekst lægges vægten på, at  materialernes oprindelige høje kvalitet bevares og kan genbruges i et lukket biologisk eller teknologisk kredsløb. Altså at alt det man producerer, kan komme tilbage til, hvor det kom fra, uden at der forekommer skade på miljøet.

Reycling er dog ofte ensbetydende med downcycling – dvs. at når et produkt genbruges, er det næste produkt af ringere kvalitet, fordi det ikke oprindeligt er designet til genbrug. Produktet skal så igennem en ressourcekrævende proces – og under alle omstændigheder har den en begrænset levetid, hvad enten det gælder det gælder glas, der bliver smeltet om til nye flasker, eller papir, der bliver til kopipapir eller æggebakker.

Forædling = Upcycling?
Det er en udbredt opfattelse, at når man “redder” et materiale fra at ende på lossepladsen og finder en ny funktion til det udtjente produkt, er der tale om upcycling. Det er f.eks. tilfældet i Realdanias “Upcycle House”, hvor man hovedsagelig vil bruge udtjente skibscontainere som basismateriale, men også andet affald, som gamle cowboybukse til isolering og champagnepropper i gulvet.

“For at eksemplificere hvor vi søger hen i værdikæden, vil vi i dette projekt foretrække at skabe merværdi ved at forvandle en bunke glasskår til en sodavandsflaske, frem for blot at vaske og genbruge en hel flaske,” fortæller Jørgen Søndermark, projektleder på Realdanias “Upcycle House”.

Definitioner på upcycling 
I henhold til en Cradle to Cradle tankegang, vil upcycle-begrebet tage udgangspunkt i tanken om at materialer er til låns, ikke til forbrug.

Vi har spurgt Søren Lyngsgaard, Vugge til Vugge Danmark, Kristina Gamst, talskvinde for Terracycle samt Jørgen Søndermark, projektleder hos Realdania, om hvordan de vil definere kriterierne for upcycling i forhold til de før omtalte projekter.

“For mange vil genanvendelse i stedet for afbrænding være upcycling. Men umiddelbart ser vil mange produkter ende i forbrændingsanlægget, bare senere, og imens kan man ikke være sikker på, hvordan de påvirker omgivelserne med hensyn til blødgørere og tungmetaller osv”, siger Søren Lyngsgaard. “Upcycling defineres  i Cradle to Cradle sammenhæng som genanvendelse af materialer, igen og igen, på en sådan måde, at det tilføres værdi over tid. Disse tiltag er godhjertede forsøg på at udsætte disse affaldsmaterialers skæbne. Men det stadig en vugge til grav tankegang. Umiddelbart ser det ikke ud til, at hverken Realdanias ‘Upcycling House’ eller TerraCycles produkter i Danmark, er eksempler på ‘ægte’ upcycling,” er Søren Lyngsgaards konklusion.

Hos Terracycle skelner man på re- og upcycling der, hvor man nedbryder materialet, samt i henhold til mængden af C2C udslip. Man får her lavet uafhængige Life Cycle Analysis – en analyse af et produkts liv, fra vugge til grav.”Upcycling er genanvendelse af affald som en værdifuld ressource, hvor man udnytter både den form affaldet er i, samt materialet affaldet er lavet af,” fortæller Kristina Gamst. “Hvis vi derimod nedbryder affaldet, vi har indsamlet, for at skabe et nyt produkt, betragter vi det som genbrug.” Det er hovedsagelig med beskadigede materialer fra produktionen, som ikke kan bruges til sit oprindelige formål, at Terracycle upcycler.
“Eksempler på vores upcycled produkter inkluderer alt fra bæreposer, notesbøger og penalhuse til meget af interiøret på vores hovedkontor i USA. Genbrugte produkter inkluderer parkbænke, vandkander, urtepotter og meget andet,” oplyser Kristina Gamst.

Jørgen Søndermark, projektleder hos Realdania, fortæller at opnåelse af merværdi er centralt i “Upcycle House”, men at det langsigtede mål er at materialerne skal kunne bruges igen. “I flest mulige tilfælde vil vi søge at opkvalificere de enkelte affaldsressourcer, så de forædles og opnår en merværdi. De går så fra at være affald til at være et anvendeligt produkt med værdi for byggeprocessen. Der sigtes mod lang levetid, men målet er samtidig at de efterfølgende i videst muligt omfang kan anvendes i nye sammenhænge,” fortæller Jørgen Søndermark.

Hvordan kan man skelne?
I CradlePeople mener vi, at det er meget vigtigt at vi opstiller nogle klart definerede kriterier om, hvordan vi udnytter vores affald. Og derfor bør vi fokusere på begyndelsen af produktionen af et produkt, som skaber affaldet, ikke kun acceptere at leve med affaldsprodukter, som måske, og måske ikke, kan bruges til forædling.

UPcycling = (Rå)materialer skal tilføres værdi over tid, og genanvendes igen og igen

REcycling = Genanvendelse af materiale i sin oprindelige form

DOWNcycling = Nedbrydning af materialer før de bliver genbrugt

Man er nødt til at fokusere på processen og de delmål en virksomhed stiller op for sig selv, når man gerne vil være bæredygtig i sin produktion. Vi er endnu langt fra et energiforbrug baseret på vedvarende energi. Og størstedelen af vores forbrugsvarer er endnu ikke intelligent designet til upcycling. Vi må tage udgangspunkt i den virkelighed vi står i lige nu, og det er ikke altid muligt at upcycle et eksisterende produkt. Og så er recycling et vigtigt alternativ.

Hvordan får vi mere upcycling? 
Den gode nyhed er, at vi oplever en voksende bevidsthed, også fra politisk side, om den miljømæssige og økonomiske nødvendighed i at opsamle og genbruge vores ressourcer. EU parlamentet godkendte i sidste uge en opdatering af EU-lovgivningen om elektronisk og elektrisk affald (WEEE), der pålægger alle medlemsstater at øge deres indsamling af e-affald. For fremtiden skal forbrugerne kunne aflevere mindre elektroniske produkter, som fx mobiltelefoner, hos enhver større elektronikforhandler – også uden at skulle købe et nyt produkt. Herhjemme har miljøminister Ida Auken bedt Miljøstyrelsen om, at den forestående nationale affaldshåndteringsplan bliver udformet som en ressourcestrategi.

I henhold til tankegangen Cradle to Cradle skal industrien have ansvar for råvarerne i deres produkter. Vi skal ikke eje alle vores ting, men købe “service” som fx leasing af biler og tæpper. På den måde kan man sikre sig, at råvarerne vil indgå i et lukket kredsløb og ikke blive til affald. Vi skal simpelthen eliminere tanken om affald, og starte med at kalde det ressourcer.

Kilder: www.europarl.europa.eu/news, www.ingeniøren.dk, www.realdania.dk