Case: Komtek Miljø A/S

I dag bliver det meste madaffald i emballage brændt, men hos Komtek Miljø A/S i Holsted har man som de første i Europa fået skabt en maskine, der med stor succes kan adskille maden fra emballagen. Danmarks største kompost-maskine kan omdanne madspild fra vores skraldespande til det pureste muld.

Komtek Miljø A/S håndterer og behandler samfundets organiske restprodukter. Filosofien er at samfundets restprodukter er ressourcer, der skal udnyttes optimalt. De omdanner organisk affald til vækstjord, biogødning, biobrændsel og biomasse til biogasproduktion.

I Danmark brænder vi langt størstedelen af vores organiske affald. Men i vores madaffald og haveaffald findes vigtige næringsstoffer som fosfor og kulstof, som kan sikre at vores landjord ikke bliver til ørken. En afgørende grund til det store madspild er at fødevarerne er pakket ind i plastik-, metal- og glasemballage, som ikke kan nedbrydes. Det problem vil Komtek Miljø A/S til livs og har komponeret en maskine, der kan adskille mad fra emballagen. 

“Målet er i bund og grund at få ressourcerne tilbage til jorden, og det er det, vores maskine kan være med til. Hvis man brænder affald i stedet, så taber man fosforen i slaggen og kan ikke få det ud igen” forklarer direktør for Komtek Miljø A/S Bjarne Larsen og uddyber:

“Potentialemæssigt set indeholder et ton madaffald ca.100 liter dieselolie, og kunsten er jo at få konverteret madaffaldet, i første omgang om til noget energi og bagefter få næringsstofferne ud på landbrugsjorden.”

Læs mere om ”Det organiske guld

Komtek A/S håndterer restprodukter fra blandt andet kommuner og industrier, som f. eks. gipsplader og flis, og fødevareaffald fra mange forskellige steder rundt omkring i landet, eksempelvis fra is-producenter og supermarkeder, der af holdbarhedsmæssige årsager må kassere deres emballerede fødevarer. Og der er masser af energi i den kasserede mad, der kan frigives i et biogasanlæg og producere varme og elektricitet.

Det åbner nye muligheder, da tidligere forbehold mod organisk sortering hos supermarkeder har handlet om, at det er alt for dyrt at adskille madvarerne fra deres emballage ved håndkraft.

Næsten 40% af vores daglige affald er organisk, som madrester, kartoffel- og gulerødsskralde og varer, der er blevet for gamle. Denne organiske del af vores affald er sprængfyldt med energi og varme, der kan frigives i form af biogas og i den naturlige proces. “Det kan blive 70 grader varmt (i komposten, red) på en dag, af egen fri vilje” siger Bjarne Larsen.

Se den rigtig gode og korte reportage om Komtek Miljø A/S med deres herlige direktør.

Komtek A/S i TVSYD