Gå i seng med god samvittighed

Nu kan du lægge dig til at sove uden større bekymringer om sundhedsfare og din belastning på miljøet. Sengeproducenten Auping har lavet flere senge, der er Cradle to Cradle certificerede. Continue reading

Case: Troldtekt akustikplader

Ingen skadelig stoffer, et bedre indeklima, og de kan indgå naturligt i naturens kredsløb. Troldtekt A/S har udviklet akustikplader, der kan komposteres. Og så er de fremstillet med vedvarende energi.

Akustikpladerne “Natur” fra Troldtekt A/S har opnået en sølvcertificering fra Cradle to Cradle, og har dermed fået papir på, at de skaber værdi hele vejen i en lukket biologisk cyklus.

“Vi er stolte over certificeringen, som er et vigtigt bevis på vores bidrag til bæredygtigt byggeri. Også fremover vil vi have principperne i Cradle to Cradle for øje, når vi træffer vigtige valg vedrørende vores produktudvikling og leverandører,” siger Peer Leth, adm. direktør i Troldtekt A/S.

Produktion skal bidrage positivt
Akustikpladernes cementindhold øger iltningen i komposteringsprocessen, og træet indgår som organisk materiale i komposten. Troldtekt pladerne er desuden indeklimamærket i bedste kategorier. Resterne fra egenproduktionen sender Troldtekt til Komtek Miljø A/S, oplyser Peer Leth.

Her bearbejdes organiske restprodukter til kvalitets jordforbedring og organisk gødning.

Når brugte akustikplader pilles ned, anbefaler Troldtekt at de leveres hos genbrugsstationen som komposterbart materiale, og cirklen er dermed fuldendt.

Økologisk industriaffald

Kalundborg har fastholdt mange arbejdspladser, blot ved at se affald som en ressource.

Her bliver den ene virksomheds affald til den anden virksomheds råvarer i en lukket cyklus. Læs mere om Danmarks mest underspillede innovation.

En virksomhed har som oftest affald i deres produktion. Affald, der bliver brændt eller opbevaret og som i mange tilfælde skader naturen. Men affaldet kan i stedet blive til energi eller råvarer for en anden virksomhed, som sparer mange penge ved at overtage noget som tidligere var et problem.

Her kan f. eks. damp, aske, gas, varme, slam eller andre restprodukter aftages, for at indgå i produktionen af et nyt produkt. Affaldet bliver til en ressource for begge virksomheder, og miljøet er skånet. En rigtig god ide, med store potentialer.

Umiddelbart kunne man stoppe her og tænke at alt var godt. Men hvad med det nye affald hos den virksomhed, der har aftaget restprodukterne? Det havner selvfølgelig hos en tredje virksomhed, osv., indtil man har et lukket kredsløb, og vi er gået i ring til den første virksomhed. Det minimerer affaldsmængden, CO2 udslippet og sparer virksomhederne for mange penge.

Dette er hvad man kalder en industriel symbiose. Og du kan finde verdens første i Kalundborg.

   

Kalundborg Symbiosis fik sin begyndelse i 1961 da oliefirmaet Statoil, dengang Esso, startede et samarbejde med Kalundborg kommune om leverance af vand. Med dette første samarbejde omkring anskaffelse af ressourcer, var kimen lagt til virkelige symbiosesamarbejde, hvilket tog fart fra 1972. Siden har 7 virksomheder; Novo Nordisk, Novozymes, DONG Energy, RGS90, Gyproc, Kalundborg Forsyning og KaraNoveren koblet sig til symbiosen, og der sker i dag over 30 udvekslinger af energi og andre råvarer.

Symbiosen blev i sin tid startet på grund af ressourceknaphed. Og dette er måske et endnu større problem i dag, end for 40 år siden. Vores råvarer er blevet dyrere og sværere at skaffe end nogensinde før, og oftest skal de importeres. I Kalundborg aftager man hinandens overskuds- og biprodukter, og sparer derved virksomhederne for investeringen i nye råstoffer og lang transport.

mange virksomheder har valgt at blive i kommunen og ikke flytte produktionen til hovedsædet, eller til udlandet.

De fleste udvekslinger sker gennem de karakteristiske grønne rør, som man hurtigt lægger mærke til, når man besøger byen. Disse er efterhånden blevet et statussymbol, da mange virksomheder har valgt at blive i kommunen og ikke flytte produktionen til hovedsædet, eller til udlandet. Og nu hvor vi har ressourceknaphed højt på den globale dagsorden, har Kalundborg de bedste kort på hånden.

Interessen fra udlandet har været enorm. Australien, Kina, Holland og USA har alle kigget mod Danmark og blevet inspireret af vores industrielle symbiose – eller det indtil for nylig paradoksale begreb;  Industriel Økologi.

I England har man så taget skridtet videre. Inspireret af Kalundborg Symbiosis er der oprettet et nationalt center for udveksling af overskudsprodukter. Og med stor succes. Det kaldes National Industrial Symbiosis Programme; NISP, og har overtaget Kalundborgs rolle som frontløbere i det organisatoriske set-up. NISP sørger for, at virksomheder i hele England kan mødes og udveksle deres affald. De påstår at have sparet 35 millioner tons CO2, 39 millioner affald er forhindret i at ryge på lossepladser og 8770 jobs er skabt og fastholdt. Tal som kan imponere selv den største skeptiker.

I Danmark kan vi prale af, at Kalundborg også har flotte resultater. I 2010 sparede virksomhederne en række ressourcer som 38.000 tons olie. 9.000 tons kul. 200.000 tons gips. 3 mio. m3 vand og 28 mio. m3 naturgas. Oven i det blev der sparet 275.000 tons CO2.

I 2011 blev der så oprettet Kalundborg Symbiose Center, der arbejder for at sprede den industrielle symbiose. Det har sin begyndelse i Region Sjælland, men man arbejder her på at skabe et nationalt center.

Projektmedarbejder Mette Skovbjerg fra Symbiose Centeret udtaler:

”Symbiose Centeret er et erhvervsudviklingstilbud til de sjællandske virksomheder, hvor vi ved brug af symbiose-tankegangen arbejder for at skabe nye samarbejder mellem virksomheder. Der er et stort potentiale i at høste de lavthængende frugter – og det for både virksomhedernes bundlinjer og for miljøet.”  

Hun lægger også vægt på, at samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder ikke kun vil minimere deres omkostninger. De vil også kunne stå stærkere og opnå en reel konkurrencemæssig fordel. Og så gavner det selvfølgelig vores samfund:

”Idéen i symbiose-tankegangen er egentlig helt at gå bort fra at tale om affald. I naturen finder alt ’affald’ en genanvendelse – og ofte med stor værdiskabelse til følge. Og det kan vi lære af i vores virksomheder. Et affaldsprodukt er blot et biprodukt fra produktionen, som ikke endnu har fundet økonomisk efficient anvendelse,”   fortsætter Mette Skovbjerg.

I lyset af NISP´s store succes, ville der nok være en god idé, at vi for fremtiden tager vores innovative eksportpotentiale seriøst, og støtter op om dette på nationalt plan. Kalundborg Symbiosis er et meget konkret eksempel på hvordan principperne i den cirkulære økonomiske model kan medvirke til innovative samarbejdsformer, der skaber bedre bundlinje, forbedret konkurrencesituation og en mere bæredygtig industriel produktion.

Læs mere om Kalundborg Symbiose Centeret:

www.symbiosecenter.dk

Se en kort præsentation her:

Kalundborg Symbiosis (DK) på Vimeo.

Læs mere om Kalundborg Symbiosis på Huffington Post

 

Case: Ecovative

Ingen plastik, ingen pap og ingen problemer. Ecovative er alternativet til traditionel indpakning af produkter, og er dyrket af… svampe.

Ecovative leverer indpakning til store virksomheder som Dell, Puma og Steelcase, og har bevist at deres indpakning beskytter deres produkter mindst lige så godt som alle andre materialer. Og så er det i modsætning til alle deres konkurrenter ikke ”lavet”, men dyrket. Det tager 5-7 dage at fremstille den indpakningsform, som kunderne efterspørger. Råmaterialet er svampes mycelium, som er 100% organisk og biologisk nedbrydeligt.

Svampene er dyrket ud af overskudsproduktion fra landbrug og kræver hverken vanding eller kemikalietilsætning. Efter færdig dyrkning er produktet klar til at bruges som indpakning til fx computere og møbler, og herefter kan de smides i en kompostbunke eller blot i en have, hvor det vil tage ca. 6 uger om at nedbrydes. Farvel, skumplast emballage!

Lær mere om EcoCradle ved at se denne 10 minutters præsentation:

Hvad er cirkulær økonomi?

Cirkulær økonomi er et nyere udtryk, som bruges i sammenhæng med bæredygtighed. Men hvad betyder det helt konkret, og hvorfor er det cirkulært?

Vi takker Ellen MacArthur Foundation for materiale og information til denne artikel.

Cirkulær økonomi er måske bedst beskrevet, ved at forklare dens mindre fuldkomne bror – lineær økonomi. Lineær økonomi er normen i forretningslivet, hvor virksomheder producerer et produkt, sælger det til forbrugeren, som smider det ud på lossepladsen eller til forbrændingen. Producer – forbrug – smid-væk.

Men dette er en økonomi, der er dømt til at fejle. Jorden har begrænsede ressourcer , og det afspejler sig tydeligt i vores nuværende økonomiske krise. De tårnhøje oliepriser har vi set før. Men priserne på næsten alle andre råvarer er steget uafbrudt i de sidste 10 år, og har nu nået et niveau højere end nogensinde i vores industrielle historie. Vi betaler mere for madvarer, metaller, sjældne jordarter og ikke-spiselig landbrug (fx bomuld), og det skyldes næsten udelukkende, at vi har mangel på dem. 7 milliarder mennesker, der alle skal eje en fladskærm, er dømt til at fejle, hvis vi har tænkt os bare at smide den ud efter brug.

Cirkulær økonomi opstår der, hvor vi lukker hullet. Det sker ved at re-designe vores produkter, så mindst muligt eller intet går til spilde, når produktet er udtjent og ”dør”. Det vi smider væk, kan gå tilbage til producenten, eller tilbage i naturen, uden at den tager skade.

Er det så muligt?
Svaret er ja, og det sker i høj grad allerede. I februar udkom en rapport skrevet af konsulentvirksomheden McKinsey, hvor de beskriver cirkulær økonomi og dens potentielle betydning for verdensøkonomien. Ved at cirkulere blot 23% af alle materialer i EU alene, estimeres at ca. 630 milliarder USD, eller svimlende 3.400 milliarder kroner, kan spares årligt. Det er altså en rigtigt god forretning i, at genbruge fx bygningsmaterialer, møbler, elektronik, biler, osv. Ikke blot vil dette kunne skabe masser af jobs i forarbejdning af materialerne, sortering, indhentning og genfabrikering, vi ville også lette presset på naturen og vores udpining af jorden.

Et eventyr
McKinsey´s rapport kom istand, da eventyreren Ellen MacArthur bestilte den i efteråret 2011. Efter hendes verdensomsejling rundt om jorden i en lille sejlbåd, var hun opmærksom på, at alt på båden var opbrugeligt. Hvis hun ikke sparede på ressourcerne, og bedst muligt udnyttede dem, så ville hun bogstavelig talt dø. Det gik op for hende, at samme tilfælde gælder for jorden. Rapporten er en lækkerbisken for personer med interesse i Cradle to Cradle. Den konkretiserer hvad mange har talt om i årevis, og den fremhæver incitamentet mange forretningsfolk mangler, for at tænke bæredygtigt. Nemlig det økonomiske perspektiv. Og den kalder på politikerne, som er fokuseret på at skabe jobs i den igangværende recession. I McKinsey-rapporten fremhæves flere kilder, som peger på at der vil være, og er, mange jobs i genbrugsindustrien.

Industrien skal tage ejerskab for sine produkter
Et af de mere konspirationelle emner, som cirkulær økonomi bringer på banen, er planlagt forældelse. Den stiller spørgsmålet: ”Hvorfor er det, at vores produkter er designet til at gå i stykker?” Er du den glade ejer af et elektrisk piskeris fra 50’erne, eller kører stadig på din mormors cykel? I dag er produkter ikke længere designet til at vare lige så længe som dengang, da produkterne nu skal opbruges hurtigt, for at holde liv i vores lineære økonomi. Rapporten henviser til, at vi derfor holder liv i økonomien på en falsk facon, for den gør ikke forbrugerens livskvalitet bedre. Den forværrer den.

Producentens ansvar og ejerskab
I en cirkulær økonomi er det ikke forbrugerens ansvar, men producenten, som er ansvarlig for at reparere vores ting, når de går i stykker, og at genvinde råmaterialerne, når objekter er udtjent. Dette betyder, at vi ikke blot skal gentænke måden vi designer selve produkterne, men også hvordan vores ejerskab til samme produkter bør være. Her træder den biologiske eller tekniske livs cyklus ind, som er kendt fra Cradle to Cradle ideologien.

Den biologiske livscyklus indebærer, at producenter laver varer uden kemikalier, og som kan nedbrydes i naturen. Dette kan være indpakningsmaterialer eller ting brugt til engangsbrug. Alt den indpakning som vi dagligt slæber med hjem fra supermarkederne, behøver ikke havne som affald til forbrænding. Det kan nemt komposteres, hvis blot de er lavet af naturlige materialer, som giver næring til naturen. Og hvis vi kan enes om at indføre infrastrukturelle systemer, der sørger for at det sker.

Den tekniske livscyklus er genbrug og upcycling, hvilket har store økonomiske perspektiver. Fx stiger vores stålforbrug hvert år på verdensplan, og alligevel smider vi det på lossepladsen i form af fx vaskemaskiner eller byggematerialer. Ofte deponeres det fordi det indeholder skadelige stoffer, eller er blandet med mindre værdifulde metaller. Hvis vi designede vores produkter til nemmere at kunne skilles ad, således at vi kunne hente stålet i produkterne eller byggerierne, ville der være store besparelser at hente. Tænk på muligheden for at stoppe udvinding fra miner, bearbejdning i fabrikker og lang transport. Vi ville spare co2, belastning på miljøet og en masse besvær.

Energi
Derudover ville vi spare en masse energi og brændstoffer. Og det henleder til, at cirkulær økonomi også handler om vedvarende energikilder. Solen er 8 minutter væk, og har uanede mængder af gratis atomkraft uden spilprodukter. Vi løber ikke tør for det foreløbig, og der er en god grund til, at bruge vedvarende energikilder, fordi de er, vedvarende.

Fra forbruger til bruger
Et af de mest fremhævede emner i rapporten, er forslaget om en ændring af ejerskab af produkter. Påstanden er, at vi som borgere ikke har brug for at eje mange produkter, men har blot brug for hvad de kan. Et eksempel er, at du ikke har brug for en vaskemaskine, men du har brug for at vaske. Eller du har ikke brug for at eje en boremaskine, men det hul den kan lave. Når et produkt har udtjent sit liv hos dig, kan den gives eller sælges tilbage, så den kan blive brugt igen. Og når det er slidt helt ned, indgår det i den biologiske og tekniske cyklus. Vi skal begynde at tænke mere på at låne, leje og lease ting, end at eje dem. Det er en fordel for brugeren, som ikke er ansvarlig for vedligeholdelse. Og det er en fordel for producenten, som har sine produkter og råvarer i nærheden, til at sælge igen og igen. Det handler om at cirkulere produkterne.

Hvad ER cirkulær økonomi?
Cirkulær økonomi er stadig en udefineret størrelse, som kræver store systematiske ændringer. Både teknologisk, men bestemt også kulturelt og holdningsmæssigt. Derfor er Ellen MacArthurs rapport, skrevet af McKinsey, en stor milepæl i udviklingen, da den taler til mange forskellige interessenter. Det er et begreb, som formentlig vil brede sig den kommende tid i dansk såvel som EU’s politik, og finde indpas hos flere virksomheder.

Eksempler på cirkulær økonomi fra rapporten:

Byggeri
Konstruktionsfirmaerne, svenske Skanska og japanske Kajima, har gjort det en stor del af deres forretning også at nedbryde bygninger, for at udvinde materialerne. Helt op til 99% af en bygning, kan i nogle tilfælde blive genbrugt. I EU bliver kun 20-30% genbrugt, og konstruktions- og nedrivningsindustrien står for en tredjedel af alt affald produceret i EU.

Mobiltelefoner
Med 1,6 milliarder mobiltelefoner produceret i 2010 til EU alene, er der flere mobiltelefoner end forbrugere. Og næsten ingen blev genbrugt. Nu er det blevet EU lovgivning, at elektronikforretninger skal modtage mobiltelefoner, så de kan blive genbrugt, og materialerne kan udvindes. Her er en fortjeneste på ca. 500 millioner US dollars at hente.

Bilindustrien
Michelin leaser deres dæk ud, således at opslidte dæk bliver taget tilbage for at indgå i den tekniske cyklus, for derefter at blive leaset ud igen. Renault modtager biler når de skal skrottes, for at skille dem ad og bruge alle dele og materialer igen, hvilket nu er en forretning med en omsætning på 200 millioner euro.

Printere
Ricoh, en markedsleder inden for IT kontorartikler, tager deres printere tilbage for at opgradere dem både med fysiske dele og software, hvorefter de sælger dem igen med en garanti lige så god som en ny.

Video med Ellen MacArtur, der sammen med virksomhedsledere, forklarer cirkulær økonomi.

Case: Mosa Tiles

Bæredygtighed betaler sig!
Det er den hollandsk ejede flise-producent Mosa Tiles (etableret i 1883), et godt eksempel på. Virksomheden har i mange år haft en fundamental tilgang til bæredygtighed og innovation. Mosa Tiles tror på, at closed loop og uendelig genbrug af materialer er mulig, og den eneste løsning på verdens råmaterialeknaphed.

Og det er en forrygende motivationsfaktor. Fliserne fra Mosa Tiles har hyppigt vundet internationale designpriser. Løbende investeringer i bæredygtighed har sikret, at priserne på fliserne ikke er steget, som følge af produktionsomlægninger, og at virksomheden fortsat sikrer sin førende position på markedet. Mosa Tiles er overbeviste om at der i fremtiden slet ikke er plads på markedet til ikke-bæredygtige byggematerialer.

Cradle to Cradle som grundlag for innovation. 
I 2009 opnåede virksomheden at fremstille den første Cradle to Cradle certificerede flise nogensinde.  Efter tre års udvikling har Mosa i december 2010 modtaget Cradle to Cradle Silver certifikatet for 99 % af sit produktsortiment. I den forbindelse er der testet fem hovedkriterier: Råstoffer, mulighed for genbrug, energiforbrug, vandressourcemanagement og arbejdsforhold. Mosa Tiles har derudover  forpligtiget sig til fortsat at videreudvikle og implementere Cradle to Cradle-principperne inden for virksomhedens produkter og processer.

Mosa Tiles er en af flere virksomheder, der giver den danske byggebranche og den private forbruger mulighed for, at vælge bæredygtige løsninger. Læs mere om Mosa Tiles

Miljøministeren mødes med CradlePeople

Danmark som frontløber for cirkulær økonomi?
Den 27. februar mødtes CradlePeople med miljøminister Ida Auken og en række af Danmarks førende kræfter indenfor cirkulær økonomi og ressourceoptimering.

Formålet var at skabe en platform for dialog, hvor eksperter og beslutningstagere på tværs af siloer, fik mulighed for at opdateres på den nyeste viden om emnet. Miljøministeren har tidligere formuleret, at den nationale affaldsplan skal erstattes af en ressourceplan. Nu efterlyste hun en kortlægning af de gode cases. Hun spørger efter eksempler på, hvordan cirkulær ressourceoptimering kan danne grundlag for  økonomisk og social vækst. Og om det samtidig kan skabe arbejdspladser og innovation.

Der er blevet startet en projektguppe, der vil arbejde med at finde de gode cases til ministeren, der  kan bidrage med at implementere fremsynede løsninger på den presserende ressourcekrise.

Tilstede ved mødet var: Ida Auken – Miljøminister, Michael Eirup, DI – Træindustriens Arbejdsgivere, Hanne Juel – Regional Udvikling, Region Midtjylland, Jasper Steinhausen – COWI, Søren Lyngsgaard – Vugge Til Vugge Danmark, Sussi Hørup – Erhvervsakademi Dania Skive, Inge Werther – Dakofa, Henrik Holmlund Thomsen – Bestyrelsesformand, CradlePeople, Nicholas Krøyer Blok – Projektleder, CradlePeople, Sara Jörn – kommunikationsmedarbejder, CradlePeople
Repræsentanter fra Miljøministeriet: Søren Mørch Andersen, Anne Marie Zinck og Iben Nørgaard Liep

 

 

 

Regionen der rykker

Den 8. februar afholdt Cradlepeople netværksmøde for medlemmer og andre interesserede. Arrangementet løb af stabelen i vores lokaler i Vennemindevej på Østerbro, hvor sekretariatet holder til huse sammen med Miljøpunkt Østerbro.

Projektleder Nicholas Krøyer Blok bød velkommen med en kort præsentation af CradlePeople, vores vision og mission. Herefter var der tid til et spændende oplæg af Hanne Juel, projektleder i Vækstforum i Region Midtjylland, som i de kommende år vil fremme ressourceoptimering og C2C i forhold til både virksomheder og også byudvikling i Region Midtjylland. Her betragtes Cradle to Cradle som en ny forretningsmodel, der fremmer innovation og sætter positive footprints. Check i øvrigt deres inspirerende blog: Cradle2CradleRegionMidt.

Rock the boat!
Vækstforum i Region Midtjylland er historien om, hvordan et par ildsjæle ved tilfældigheder og ved lange seje træk får implementeret en C2C politik i strategien for en hel region. I 2008 blev første skridt taget til udviklingen af en innovationsstrategi, som skulle tage afsæt i samfundsmæssige udfordringer og bæredygtighed. Toneangivende erhvervsfolk, interesseorganisationer og andre blev derefter spurgt, hvad de anså for de største udfordringer i forhold til de forstående kriser, og pegede samstemmende for vand og affald.

Hanne Juel og hendes kollega faldt samtidig over en artikel i Weekendavisen. Her fremstod Cradle to Cradle som en forretnings- og innovationsstrategi. Det blev startskuddet på en lang rejse, for at skabe legitimitet for, og anerkendelse af, forretningspotentialet i Cradle to Cradle i et erhvervsudviklende ssammenhæng. 


“Man får det ikke i morgengave”
, konstaterer Hanne Juel.
Det offentlige erhvervsudviklingssystem befinder sig i brydningsfeltet mellem to paradigmer. Mantraet indtil nu har været vækst = velstand = velfærd.  Devisen om de “regionale styrker” gør, at de regionale midler fx vil lande i traditionel svineavl, hvis det er dem der repræsenterer de store erhverv i en given region.

Det andet og nyere paradigme er, at Regionen sigter efter at finde morgendagens løsninger på de samfundsmæssige udfordringer. At forretning skal være ” to the benefit of future generations”. Region Midtjylland skal gå fra en strategi, hvor de forlænger den enkelte virksomheds formåen, til at anvende flere af de mange offentlige erhvervsudviklingsmidler, med at skabe morgendagens forretningsområder, mener Hanne. Med dette, mener hun et holistisk afsæt og fremme ” positive footprints” både miljø- og ressourcemæssigt  og socialt.

C2C har innovationskraft!
I 2011 fik Hanne Juel sammen med sin kollega Christian Fredsø Jensen, C2C ind som en innovationsstrategi for regionens erhvervsudvikling og handleplan. Den indebærer blandt andet hjælp til små og mellemstore virksomheder til at udvikle en Cradle to Cradle forretningsstrategi.  Endvidere kan 2 kommuner opstille en vision på området, som der er afsat puljemidler til at realisere. “Vi håber, at vi kan skabe et Venlo (En Hollandsk kommune med stor fokus på C2C, red)  i Danmark. Og at vi får mange gode virksomheds-cases. Vi har brug for dem i den store fortælling,” siger Hanne Juel.

En bevægelse

Tankegangen spredte sig som ringe på vandet, og flere og flere i det regionale system er efterhånden overbevist om, at det rent faktisk kan være en god forretning, at udvise samfundsansvar og være bæredygtige. Det vigtige er, i følge Hanne Juel, at mobilisere dem med de gode kompetencer, dem med magt og ildsjælene.

Tankegangen ved at tage samfundsansvar og være bæredygtig, fik Hanne illustreret for os på smukkeste vis. Det fik hun vist med en video, med en lille opskrift på hvordan man starter en bevægelse, som man ikke skal snydes for, hvis man missede oplægget.

Hvor er CradlePeople i fremtiden?
Oplægget blev efterfulgt en en veloplagt diskussion blandt de tilstedeværende. Blandt andet blev nødvendigheden af en Cradle to Cradle certificering debatteret. Er det vigtigt, at man betaler for at blive blåstemplet ved en certificering, eller bør man hellere bruge sine penge og kræfter på, at arbejde for udbredelsen af helhedstankegangen inden for ressourceoptimering.

Hanne Juel oplyste, at der ikke er stor fokus på certificeringen i regionens C2C projekt, og andre fremførte, at det heller ikke er centralt i Holland, hvor Cradle to Cradle tankegangen er mest udbredt i dag. Et andet eksempel er Kalundborgsymbiosen, der har arbejdet med Cradle to Cradle i de seneste 17 år, uden at vide hvad C2C egentlig var.

En konsulent fra C2C’s certificerede Mosa Tiles  fremholdt, at deres kunder efterspørger certificeringen, og at den derfor er med til at skabe en positiv pres til leverandører og underleverandører. Andre producenter fremførte, at certificeringen er med til at forhindre falsk markedsføring. Anette Hastrup, der repræsenterede certificeringsvirksomheden Vugge til Vugge, fastslog at virksomhedens mål først og fremmest er at optimere arbejdet mod C2C. I øvrigt, oplyste hun, at der nu er dannet en “non-profit” uafhængig instans i Californien, der gør kriterierne for certificeringen mere gennemskuelige.

Der var blandt de fremmødte enighed om, at CradlePeople fortsat skal vægte at være en bredt funderet NGO, der arbejder på at udbrede cirkulær ressourceoptimering og ressourceflow generelt. Der blev udtrykt ønske om, at CradlePeople bliver mere konkret. Dette betyder, at CradlePeople i fremtiden vil arbejde på at tiltrække viden og projekter, der vil fremme udviklingen.

       

Byaffald kan gøde fremtidens afgrøder -nyhed fra Life på KU

Artikel fra LIFE på KU’s nyhedsbrev. Se den oprindelige artikel

Affald fra byer indeholder store mængder af næringsstoffer, som udgør en potentiel næringsstofkilde til den globale fødevareproduktion. Nye forskningsresultater fra langtidsforsøg viser, at organisk affald fra byer kan tilføres jorden uden at dens funktion ødelægges eller andelen af multiresistente bakterier i jorden øges

Spildevandsslam, husholdningsaffald og human urin – de fleste forbrugere har en vis skepsis imod brugen af visse affaldstyper fra byer til fødevareproduktion. Resultater fra just offentliggjort ph.d. studium viser dog, at frygten for ophobning af tungmetaller i jorden og muligheden for yderligere spredning af antibiotika-resistente bakterier til miljøet kan være ubegrundet:

“Kvaliteten af affaldet er blevet væsentligt forbedret siden de første langtidforsøg med genanvendelse af byaffald i jordbrug blev udført. Det skyldes en renere teknologi og outsourcing af tung industri og derfor bør affald fra byer i dag betragtes som en vigtig
gødningskilde til den globale fødevareproduktion” fortæller ph.d. studerende Pernille Hasse Busk Poulsen fra Institut for Jordbrug og Økologi, KU-LIFE.

Langtidsforsøg med lave tungmetal-værdier
Resultaterne fra affalds-studiet tager afsæt i
et markforsøg der blev påbegyndt i 2003,
hvor der årligt er tilført gødninger, så som human urin, spildevandsslam og kompost lavet af organisk køkkenaffald.

“Resultaterne viser, at affaldsprodukterne kan anvendes meget længe uden der sker skadelige effekter på jordfunktionerne, altså at mikroorganismerne, der har stor betydning for jordens sundhed, stadig har det godt. Det skyldes bla. at de akkumulerede mængder af tilførte tungmetaller – som har skadelig effekt på jord – ligger under de øko-toksikologiske grænseværdier, selv i behandlingen med forhøjet mængde spildevandsslam svarende til cirka 55 års normal tilførsel”, forklarer ph.d. studerende Pernille Hasse Busk Poulsen.

Antibiotika-resistens skal under lup
Forskningsresultaterne viser også, at der ingen skadelige effekter er på den mikrobielle samfundsstruktur efter tilførsel af byaffaldet.
Tilmed viser undersøgelserne, at frygten for en øget mængde antibiotika resistente bakterier i jord gødet med organisk byaffald kan være ubegrundet:

“Det kræver yderligere undersøgelser at bestemme de langsigtede effekter af gødningerne for tilstedeværelsen af antibiotika resistente bakterier, men mine resultater viser dog ingen forskel i andelen af resistens i den behandlede og den ubehandlede jord”.

Ph.d. forsvar
Pernille Hasse Busk Poulsen forsvarer sin ph.d. afhandling fredag d. 10 september med forelæsningen: “Examination of microbial diversity and function in waste amended soils and chitin amended compost” kl.11 i Auditorie 3-14, Thorvaldsensvej 40, KU-LIFE

Alle er velkomne.

Yderligere information:
Ph.d. studerende Pernille Hasse Busk Poulsen, pepo@life.ku.dk , tlf: 27593906
Projektleder og vejleder Jakob Magid, jma@life.ku.dk tlf. 353-33491/ 24824668
Rikke Pape Thomsen, rpt@life.ku.dk – siden er sidst opdateret d.9. september 2010