Case: GH Form

Det er meget enkelt. Vores vej- og parkudstyr er en kæmpe ressourcebank. GH Form viser vejen og har en enkel, men genial plan til et bæredygtigt samfund.

Vi kender allesammen deres produkter, men vi tænker nok ikke over det. Danske GH Form har lavet den bænk du sidde på i parken og de plantekasser kommunen har placeret i gadebilledet. Endvidere indgår produkter som lygtepæle, riste, cykelstativer, som GH Form ser som et lager for jern, som kan indgå i produktionen igen og igen, i stedet for at det bliver skrottet.

                  GH Form lygtepæl

Virksomhedens kommende Cradle to Cradle certificerede produkt er en lygtepæl, som de tilbyder kommuner, hvor GH Form efter 10-15 år selv indsamler lygtepælerne til renovation, så de bliver som nye. Det er en god forretning for GH Form, som får deres ressourcer igen, og der er store besparelser for kunderne i denne leasingmodel af udendørs inventar.

Hvis altså efterspørgslen var der som fortjent!

Især kommunerne trænger til at indse fordelene i at forlade en slendrianmæssig indkøbspolitik og et lineært forbrug. I dag investerer man i GH Forms produkter med ejerskab for øje, skønt teknologien er tilstede for at virksomheden selv kan tage ejerskab for materialerne og lade dem indgå i en lukket produktionscyklus.

Det er den manglende efterspørgsel på leasing, og ikke teknologien, der den største udfordring for GH Forms cirkulære forretningsmodel.

Kommunerne har endnu ikke indset at leasingmodellen kan spare dem, og dermed skatteborgerne, en masse penge i renovering og bortskaffelse.

CradlePeople vælger derfor GH Form som månedens case for at vise, at virksomheder står klar med løsningerne hvis myndighederne efterspørger dem.