TerraCycle bruger låget – i mere end én forstand

I dag kan dine plastiklåg fra mælkekartonerne blive til en parkbænk. Virksomheden TerraCycle har gjort det til en forretning, at omdanne skrald til nye produkter. På den måde sikrer virksomheden, at milliarder af stykker affald ikke ender på forbrændingen.

“Skrot ideen om skrald” – så enkelt kan det siges. Og Terra Cycle har fundet en måde at leve op til dette motto. Virksomheden laver for eksempel cigaretskodder om til plastikgranulat, der bruges til fragtpaller. De indsamler kuglepenne og andre skriveredskaber, og omdanner dem til vandkander eller skraldespande. Og et af de nyeste tiltag er, at indsamle plastiklågene fra yoghurt- og mælkekartonerne, for at omdanne dem til nye produkter.

Kort sagt har TerraCycle specialiseret sig i, at genanvende affaldstyper, der normalt ikke genanvendes, men i stedet ender på forbrændingen. Og hvorfor brænde noget, der i stedet kan blive til nye produkter? Ved at stille sig selv dette enkle spørgsmål, har TerraCycle fundet en forretningsmodel, der ikke bare gavner miljøet, men også giver overskud på bundlinjen. 

Det er jo bare at bruge låget, kunne man fristes til at sige. Og det er også, hvad de kalder deres nye kampagne i Danmark. “Brug Låget” er en kampagne i samarbejde med Arla, hvor danskerne opfordres til at indsamle og indsende låg fra yoghurt- og mælkekartoner. For hvert indsendt låg, giver virksomheden 5 øre til velgørenhed.

Millioner af mælke- og yoghurtlåg havner årligt på de danske forbrændingsanlæg. Låg, som i stedet kan blive brugt til ny produktion, og dermed reducere behovet for at udvinde nye råmaterialer.

CEO i TerraCycle, Tom Szaky, har erklæret overfor CradlePeople, at deres helt store vision og målsætning er at skabe Cradle to Cradle produkter ud af affald.

Du kan læse mere om TerraCycle på Terracycle.dk

Et par facts om TerraCycle

▪ Virksomheden blev startet i 2001 af Tom Szaky, en universitetsstuderende på Princeton i USA. Han deltog i en konkurrence om forretingsideer, og begyndte at lave gødning og kompost af organisk affald. Efter en hård økonomisk start, blev virksomheden i stand til at genbruge mange flere typer af affald, og i 2007 havde virksomheden 7 forskellige produkttilbud i store supermarkeder i USA.

▪ I 2011 udvidede virksomheden sin portefølje til Europa. I dag kan man i Danmark f.eks. samle plastiklåg ind.

▪ TerraCycles hovedkontor i USA er lavet af genbrugsmaterialer.

Small Business Success Story: TerraCycle Recycling & Upcycling

Case: Mud jeans

Nu kan du lease dine jeans.

Det hollandske tøjfirma Mud Jeans har introduceret en leasingmodel for deres bukser. De peger i en retning af, hvordan vi i fremtiden skal opfatte vores ejerskab af ressourcer.

Mud Jeans produceres i økologisk- og genbrugsbomuld, og har, som alle andre tekstilvirksomheder, været påvirket af stigende råvarepriser og svingende leveringer. Det fik virksomheden til at overveje, hvordan de ville kunne gøre mere effektiv brug af de råvarer, der allerede var indkøbt. Det resulterede i leasingmodellen, Lease A Jeans, der skal sikre råvarelevering og udvikle nye forretningsmuligheder.

Lease A Jeans går i al sin enkelthed ud på, at man kan lease et par jeans for et overkommeligt månedligt beløb. Man betaler 20 euro (ca. 149 kr.) i depositum når man indleder aftalen, og betaler herefter 5 euro (ca. 37,50 kr.) om måneden i et år. Herefter har man tre valgmuligheder:

• Behold: Ved at betale 20 euro, kan man beholde sine jeans, så længe man har lyst. Vælger man at returnere sine jeans til Mud Jeans efter brug, får man et gavekort på 20 euro.

• Byt: For et depositum på 7,5 euro (ca. 56 kr.) kan man bytte sine jeans til et nyt par og fortsætte med at lease det nye par, for 5 euro per måned, i endnu et år.

• Returnér: Man kan stoppe samarbejdet med Mud Jeans, ved at returnere sine jeans.

Gratis reparationer er inkluderet som en del af leasingaftalen.

Når jeansene er blevet indleveret, bliver de vurderet, og materialerne fortsætter deres liv via en af tre mulige kanaler. Hvis jeansene er i god stand, kan de renses og genbruges som de er. Er jeansene mere slidt, repareres de og behandles evt. med en sten- eller enzymvask, for ekstra finish. Er jeansene så ødelagte, at de ikke kan repareres, vil materialerne blive returneret til denim fabrikanten, og blive genanvendt.

Mud Jeans Display Lease a Jeans“Lease A Jeans” er et godt eksempel på, hvordan cirkulær økonomi kan implementeres, til fordel for både forbrugeren og virksomheden. Virksomheden sparer penge, ved at genbruge deres råvarer, og forbrugeren får et par bæredygtige jeans til en overkommelig pris, fordelt over små månedlige beløb. Vil du have fingrene i de leasede jeans, kan du “Lease A Jeans” via Mud Jeans hjemmeside. “Lease A Jeans” findes i en herre og en dame model, i tre forskellige nuancer. Firmaet har for nyligt udvidet sortimentet med to dameblazere og et par hvide herrejeans.

Afholdt: Affaldsfri mode

In English

Event om hvordan modeindustrien kan blive affaldsfri. Danish Fashion Institute og CradlePeople afholder byttemarked i det nyetablerede Design Society og giver samtidig et indblik i mulighederne for et nyt retursystem for beklædning. Kom og bidrag med din holdning til, hvordan et retursystem skal fungere, for at du vil bruge det!

Tid og sted:
Den 12. Juni 2013 kl 16:00-19:00
Design Society · Dansk Design Center
H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V

Arrangementet foregår på engelsk og er gratis.
Der er ikke flere pladser til arrangementet. Beklager.

         
stefan-seidel-puma Jonas-Eder-Hansen vigga-svensson-katvig Jesper-Rønn-Simonsen Lama_Juma
Stefan Seidel Jonas Eder-Hansen Vigga Svensson Jesper Rønn-Simonsen   Lama Juma
Deputy Head – Safe Udviklingsdirektør CEO Udviklingschef   Hovedkoordinator
Global PUMA DAFI Katvig Kirkens Korshær   Byttemarkederne

Puma gør det, H&M gør det. Jack & Jones gør det. Tøjindsamling og genanvendelse. Vores nuværende forbrug-og-smid-væk model er forældet. I fremtiden skal vi ikke blot genbruge, men også i højere grad genanvende vores tøj og sko.

Vi har høje ambitioner om en affaldsfri modeindustri, og håber du vil være med til at gøre drømmen til virkelighed. Vi skal finde den rette forretningsmodel til et retursystem for beklædning, og vi har brug for din holdning. Hvordan skal et retursystem skal se ud, for at du vil benytte det?

Samtidig afholder vi et byttemarked, hvor du kan aflevere tøj du ikke længere bruger, og dernæst gå på jagt i andres medbragte skatte. Overskydende tøj, der ikke bliver byttet, går videre til Kirkens Korshær.

Program

Kl 16.00
Byttemarked og kaffe

Kl 16.20
Velkomst. 
“Modebranchens omstilling til zero-waste”
v/ Jonas Eder-Hansen, udvilklingsdirektør, Danish Fashion Institute

Kl 16.35
“Bevægelsen Byttemarkederne”
v/ Lama Juma, hovedkoordinator, Byttemarked

Kl 16.45
“Omfattende genbrug hos Kirkens Korshær”
v/ Jesper Rønn-Simonsen, udviklingschef, Kirkens Korshær

Kl 17.00
“Katvig og bæredygtig, innovativ mode”
v/ Vigga Svensson, CEO Katvig

Kl 17.10
Pause

Kl 17.20
Workshop: Hvordan skal fremtidens retursystem for beklædning se ud?
Workshoppen bliver faciliteret af Creature.

Kl 18.20
“Pumas vej mod affaldsfri mode” 
v/ Stefan Seidel, Deputy Head Safe Global PUMA

Kl 18.40
Byttemarked, networking og snacks

Kl 19.00
Tak for i dag

Arrangementet er sponsoreret af TROPE snacks.

 DAFITropeCP

 

 

 

Sortering – den næste miljøkamp

Artikel af Nicholas Krøyer Blok, projektleder i CradlePeople

Denne artikel blev bragt hos Altinget.dk og blev fremsendt til Miljøministeriet, som en kommentar til den kommende ressourcestrategi.

Miljøministeriets kommende plan for affald er noget man kan glæde sig til – det er nemlig en ressourcestrategi, der forudsætter, at alting skal genbruges. Men den bygger på en plan for sortering, som kan blive dens banemand.

Miljøministeriets ressourcestrategi har fire primære fokusområder. Den første er sortering af organisk materiale, som madaffald og haveaffald, der skal sikre at vi fører værdifulde mineraler som fosfor og kulstof tilbage til landbruget, og at der i processen laves biogas til varme og el. I bund og grund et fantastisk potentiale, som udnytter naturens naturlige proces og dækker nogle meget essentielle behov. Det sker allerede med stor succes flere steder i Danmark. Næste skridt er at gøre det samme med vores spildevand fra toilettet, hvor der er endnu mere fosfor og biogas at hente.

Ressourcestrategiens andet og tredje fokusområde er byggeri- og elektronikaffald.

Igen meget oplagte områder, da byggeriet står for ca en tredjedel af vores samlede affald, og elektronik indeholder sjældne metaller og jordarter, der inden længe slipper op.

Det fjerde fokusområde er resten af husholdningsaffaldet; altså pap, papir, plastik, storskrald, etc. Ressourcestrategien kommer formentlig til at indeholde krav til kommunerne om, at dette skal sorteres i mange forskellige fraktioner, og borgerne skal lære at smide det rigtige affald i den rette container. Med andre ord, skal vi opdrages til at kende forskel på materialer, og sortere det i vores hjem, hvorefter det skal transporteres med forskellige skraldevogne til en ressourcecentral.

Dette risikerer at blive ressourcestrategiens akilleshæl.

”Nytter det overhovedet at sortere?”
Når der tales om at borgere skal sortere affaldet er der en del skeptikere, som peger på tidligere eksempler i Danmark, hvor det har fejlet. Heriblandt i Aarhus, hvor man bad borgerne om at sortere, hvorefter affaldsvirksomheden Affald Varme, smed det hele i en stor container til forbrænding. Hele projektet mistede sin troværdighed, og borgerne holdt op med at sortere. Et lignende eksempel kan man høre om i Helsingør, hvor sortering af organisk materiale heller ikke var en succes.

Umiddelbart mener jeg, at det er en misforståelse, når man bruger eksempler som disse til at hævde, at folk ikke kan sortere. I Tyskland, Sverige og Norge sorteres helt op til 50% af husholdningsaffaldet. I Danmark er det blot 27%. Danmark er det land i Europa, formentlig verden, som brænder mest affald. 54% af vores affald havner i et forbrændingsanlæg, og bliver til CO2 og for evigt mistede ressourcer. Fortalere for forbrænding bruger de mislykkedes forsøg på sortering, som bevis på, at det ikke kan lade sig gøre. Vi kan dog konstatere, at det kan lade sig gøre hos vore nabolande, men det kræver tid og ressourcer i form af oplysning og logistik.

Affaldets skyttegravskrig
Og det er her vi risikerer at debatten havner i en skyttegravskrig mellem sortering og forbrænding. Miljøministeriet og miljøorganisationer mener, at borgerne skal sortere mere, og energiselskaber og kommuner bag forbrænding mener, at vi blot skal brænde det meste. Begge dele vil skabe jobs og økonomisk vækst. Energiselskaberne har den fordel, at de har bevist at forbrænding fungerer, og de har pengene til videre udvikling. Fortalere for sortering, som mig selv, kan pege på at priser på ressourcer og råmaterialer er steget med 147% i de sidste 10 år, og at det gør, at vi ikke har råd til at brænde vores ressourcer af mere. De støt stigende priser på samtlige ressourcer, fra mineraler og metaller, til vand, fødevarer og energi, afspejler en stigende knaphed og mangel på verdens ressourcer. Forbrænding er desuden dyrt og ustabilt i drift, i forhold til vedvarende energikilder, og i bund og grund en forældet metode. Sortering er vejen frem, men spørgsmålet er,  hvor hård kampen bliver. 

Genbrug skaber jobs og økonomisk vækst
Der er dog et tredje alternativ, som er ganske udiskuteret i Danmark. I San Francisco, Californien, har man taget springet direkte fra farlig deponi og til en af verdens bedste genbrugsindustrier, med jobmæssig og økonomisk vækst til følge. Man er simpelthen sprunget forbrændingsteknologien over. Udviklingen er taget afsæt i, at man snart ville løbe tør for lossepladser, da man i år 2015 ikke flere steder, man kan smide borgernes affald. På ganske få år, og med meget lidt lovgivning, har San Francisco i stedet opnået at sortere 80% af deres affald! Planen kendes som deres ”Zero Waste Plan”, og målet er 100% genbrug i år 2015.

I processen er der skabt 10 gange flere jobs i affaldsindustrien, end det var tilfældet da man brugte lossepladser. Og affald er blevet en indtjening for kommunen i stedet for en udgift, fordi det bliver solgt videre som ressourcer.

Central sortering i stedet for `borgeropdragelse´
Forskellen mellem den danske opfattelse af sortering af affald, og den i San Francisco, er ret simpel. I San Francisco forventer man ikke, at deres borgere kan finde ud af at sortere ordentligt, så man gør det for dem. Ved kun at have  3 forskellige fraktioner; ”organisk”, ”ikke organisk” og “andet”, som ikke kan opdeles, gør man det meget nemt for borgerne. Dernæst hentes de tre fraktioner i én skraldevogn med tre rum, og køres til en central, hvor det bliver yderligere sorteret. Det vil sige, at de har central sortering, i stedet for decentralt borgansvarligt sortering, og at  man reducerer såvel omkostninger som besvær.

For at dette kan være en succes har kommunen bl.a. forbudt styreform og plastikindpakning af madvarer. Mademballage er i stedet af organiske materialer som f.eks. plastikken PLA, som er biologisk nedbrydeligt. Borgerne har desuden lært at sortere farligt affald fra, som f.eks. kemikalier og batterier, hvilket havner på genbrugspladser.

Umiddelbart vil en lignende løsning passe godt ind i en dansk kontekst. Politikere taler meget om social økonomi, hvor udsatte borgere får mulighed for et job, som f.eks. i dette tilfælde sortering af ressourcer. Hos Grundfos i Midtjylland har man bl.a. oprettet et sorteringsanlæg for deres brugte pumper, som kommer retur fra grossister og vvs virksomheder. Grundfos er meget stolte for deres løsning, hvor de både har et socialt og miljømæssigt, og på sigt økonomisk, profitabelt program, hvor socialt udsatte kan få et job.

Det kan lade sig gøre!
Allerede i dag findes der teknologier som kan sortere ressourcer utrolig effektivt. Den amerikanske virksomhed MBA Polymers, laver noget de kalder “urban mining”. De tager alt slags plastik, og kan genskabe plastikken tilbage til dens oprindelige tilstand, som f.eks. PP og HDPE, og sælger det som nyt.

Den danske virksomhed Komtek Miljø A/S har udviklet en teknologi, der kan adskille fødevarer fra emballagen. Fødevaremassen bruges til at lave biogas og kompost og næringsstofferne bliver ført tilbage til landbrugsjorden. Emballagen, som er alt fra hård plast til glas- og metalaffald, bliver genanvendt.

Den danske virksomhed Genan kan tage alle materialerne ud af bildæk, og sende samtlige ressourcer tilbage i det tekniske kredsløb, som nye materialer. Derfor må det også være muligt at skille materialerne ad i almindeligt tørt husholdningsaffald, og sælge det igen som tekstil, jern, stål, zink, glas, etc. 

San Francisco er en by på 7,5 millioner indbyggere, altså halvanden gang Danmarks befolkning. USA’s har en mere eller mindre ikke-eksisterende miljølovgivning så grundlaget for denne innovation, har snarere været sund fornuft, kombineret med et økonomisk incitament. Derfor bør det også være muligt for Danmarks kommuner at se affald som ressourcer, som det ikke kun er borgernes ansvar at sortere.  Danmark har ikke selv særlig mange råvarer, og netop derfor skal vi være meget bedre til at håndtere dem vi importerer. Det giver bedre økonomi, skaber jobs og hjælper miljøet, hvilket er præcis det som alle i vores samfund søger at skabe.

Løsningen på vores kriser kan være affald

At affald er et globalt problem er nemt at forstå. Men at afskaffe det korrekt, kræver en del viden. At skabe et affaldsløst samfund kalder på de skarpeste hjerner og den ypperste viden. Derfor vil CradlePeople alliere sig med de dygtigste i feltet.

CradlePeople er stolte over at præsentere nogle af de kompetente videnspersoner, som vi har et formaliseret samarbejde med, og som arbejder for at skabe det positive fodaftryk.
Du kan finde dem under kontakt. Hvis du (som medlem i CradlePeople) vil i kontakt med dem og trække på deres viden, så skriv til hello@cradlepeople.dk.

Suzanne Veltze
Ekspert i affaldshåndtering, tidligere direktør i DAKOFA

Jasper Steinhausen 
Chief Innovation Manager, COWI, forretningsudvikling i Cirkulær Økonomi / C2C

Søren Lyngsgaard
Kreativ direktør hos Vugge til Vugge, Cradle to Cradle strategier og certificering

Svend Erik Nissen 
Projekt manager hos ReThink Business, Erhvervsnetværk i Region Midtjylland

Anders Bjørn
PhD-studerende DTU, fokus på absolut miljømæssig bæredygtighed, livscyklusvurdering (LCA) og miljøteknologi

 

HVORFOR FOKUSERER VI PÅ AFFALD?

Affald = ressourcer
”Men vidste I det ikke?” vil vores børn og børnebørn måske spørge os, i forundring over at vi har tilladt os på afgørende vis at udhule deres eksistensgrundlag.

De fleste af os har svært ved at navigere i de komplekse miljøproblemer. For mange af os, er jordens miljøproblematikker uoverskuelige og skræmmende, og problemerne er så massive, at vi hurtigt føler os magtesløse. Isbjergene smelter, verdenshavene bugner af plastik, der er giftig kemi i vores omgivelser og produkter, lossepladserne forurener grundvandet…

For at gøre det endnu mere komplekst, så er der direkte sammenhæng mellem den finansielle og økonomiske krise og vores klimakrise, fødevarekrise, sundhedskrise, fattigdomskrise, ressourcekrise og sikkerhedskrisen.

Hvis vi skal gøre os håb om, at løse alle disse megakriser, bliver vi nødt til at gå til problemerne med et helt nyt tankesæt end det, der har skabt problemerne. Og vi bliver nødt til at starte et sted. Gerne et sted, hvor alle kan være med og bidrage til et positivt fodaftryk på planeten.

I CradlePeople har vi primært fokus på affald, genbrug og upcycling. Det har vi, fordi det er et område, hvor vi her og nu kan gøre størst forskel. Hvis vi som udgangspunkt begrænser udvindingen af nye råmaterialer ud af jorden, og sørger for at blive bedre til at udnytte dem igen og igen,  gavner vi mange vigtige (miljø)områder samtidig.

Videre fra CO2
Det er et paradoks at tale om at være CO2 neutrale, når vores samfund og økonomi bygger på at lave produkter af stadig nye råmaterialer, som vi brænder eller graver ned i jorden efter endt brug. Denne livsstil og forretningsmodel er uden tvivl den største årsag til vores klimaforandringer; det brændstof og arbejde det kræver at udvinde råmaterialerne til f.eks. en cykel, omfatter meget mere CO2 end f. eks. valget mellem at tage bilen, frem for cyklen, på arbejde.

Finanskrisen er ikke en isoleret begivenhed, men et udtryk for en ny normaltilstand. I det forrige århundrede var priserne på råvarer konstant faldende. Men det sidste årti er samtlige råvarer steget mere i pris, end de nåede at falde de forudgående 100 år. Det gør de af den grund, at de er ved at slippe op. Vi lever i et samfund, hvor vi snart løber tør for ressourcer, inklusiv vand og vigtige næringsstoffer, som fosfor, til at dyrke mad. Og når vi har brug for vedvarende energi, er det altså ikke blot for at skåne miljøet for COudslip, men også fordi vores nuværende energikilder er endelige. Tiden er kommet til, at vi lærer at tage vare på ressourcerne.

Et illustrativt eksempel er, at produktionen af vedvarende energiteknologi som vindmøller og solceller, kræver sjældne jordarter og metaller. Hvis ikke vi lukker kredsløbet og lærer at genbruge de sjældne jordarter og metaller i vores produkter, vil den vedvarende energi ikke være særlig vedvarende. Og i Europa er vi yderligere udsatte, da vi ikke selv besidder de råmaterialer, der skal forsørge os i fremtiden.

Hvorfor fokuserer vi på det positive fodaftryk?
I CradlePeople vil vi gerne udfordre den konventionelle tanke om, at vi skal reducere de negative konsekvenser af vores livsførelse, og se på muligheden i at skabe det positive fodaftryk på kloden.

Lad os gøre noget godt, i stedet for mindre dårligt.

Forbindelsen mellem økonomi- og miljøkrisen skaber nye udviklings – og forretningsmuligheder. Ligesom Danmark tog et teknologisk kvantespring i forbindelse med energikrisen i 1970´erne, er der nu et forretningsmæssigt rationale i et opgør med den lineære produktionsform og en forbrug-smid-ud kultur.

Det kræver en enorm ændring i vores tilgang til design, nye forretningsmodeller, systemiske ændringer for at håndtere den omstilling, og et samarbejde på tværs af sektorer og industrier. Det er en kæmpe udfordring, som kalder på vores kreativitet og nysgerrighed og giver uanede muligheder for at udvikle et samfund, som vi alle kan være stolte af at være en del af.

Vores handlinger skal bidrage til vores samfund og naturen i samspil.

Det er et værdigt mål at gå efter.

 

Hvem ejer dit affald?

En ungarbejder i Brugsen i Sorø, så butikkens affald som ressourcer. Hun tog kampen op imod kommunen, der hellere ville brænde brugt emballage, end at genanvende det.

I CradlePeople møder vi mange, som spørger hvordan de kan gøre en forskel som almindelige borgere. Den følgende historie fortæller om en ung persons lille handling, som blev til et stort anliggende.

Tanja Blom var ansat som ungarbejder i Brugsen i Sorø. En dag får hun nok af, at se de store mængder emballage blive smidt ud hver dag i containeren, og hun henvender sig til sin butikschef Søren Sørensen. Den emballage må da kunne  bruges langt mere effektivt, er Tanjas holdning. Søren lytter til sin ansatte og afsøger sit netværk, for at finde ud af, om der er nogen, der vil aftage alle deres papkasser og plastik.

Efter kort tid slår affaldsfirmaet Marius Pedersen i Odense til. De laver en aftale om, at Brugsen presser emballagen, som Marius Pedersen så henter og sender til genanvendelse. Nu har Brugsen pludselig en månedlig indtjening på genbrug, i stedet for en månedlig udgift til renovation.

Endvidere er pengene til en plast- og pappresser hurtigt tjent ind, og Tanja er nu medlem af butiksrådet. Vi kunne lukke med en lykkelig slutning her, men det fortsætter.

Brugsforeningen går nu skridtet videre til sine medlemmer, altså Brugsens kernekunder, og opfordrer dem til at aflevere deres emballage i butikken, for at det kan genbruges. Endvidere inddrages øvrige butiksråd i kommunen, som udviser stor interesse. Til sidst går brugsforeningen til kommunen, med bl.a. en ide om at inddrage unge arbejdsløse, og at lave et udvidet samarbejde om genbrug.

Her går det så galt. Kommunen henviser til, at borgernes affald er kommunal ejendom, og skal sendes til forbrænding. Det skal ikke videresælges til genbrug! Lovgivningsmæssigt har kommunen en aftale med et fælleskommunalt selskab, der skal aftage affaldet, primært med formål at brænde det i fjernvarmeanlægget. Brugsen bliver derfor bedt om at lukke projektet med det samme, og kommunen afviser nogen form for dialog.

Dette bliver for meget for Brugsforeningen og involverede ildsjæle. Man henvender sig til medierne og modtager stor opbakning fra lokale borgere. De kan nemlig sagtens se, at affaldet er ressourcer, og at det derfor bør det behandles således.

Det viser sig desuden, at kommunen tager fejl, hvis de påstår, at Brugsens erhvervsaffald er kommunal ejendom. Det er det nemlig først når det er placeret i deres affaldscontainere, og ”affaldet” er derfor Brugsens egendom. Endvidere må affald ifølge EU lovgivningen  frit handles mellem såvel kommunale som nationale grænser. Det er altså ikke nok med, at kommunens embedsmænd modarbejder borgerne, det lokale erhvervsliv og miljøet, de befinder sig også i en lovgivningsmæssig gråzone.

Imens fortsætter Brugsen med at sortere deres emballageaffald. De har endda ansat en medarbejder med autisme, der håndterer sorteringen af deres plast, pap og papir. I Sorø håber man meget på, at kommunen og dens lokale politikere snart vågner op, og begynder at kildesortere.

Denne historie beskriver tydeligt et syntom, som Danmark har pådraget sig, som handler om blot at blande alt vores affald i én bunke, hvorefter vi sender det til forbrænding. Men det er også en solskinshistorie, der fortæller om en enkelt borgers handling, der så affald som ressourcer, og tog handling. Det er på høje tid at vi ændrer vores synspunkt til affald, og ser det som værdifulde ressourcer, som kan genanvendes igen og igen og igen.

 

Case: Bilfabrikanten Subaru

I 2002 tog Subaru i Indiana, USA, en udfordring op, med at skabe en produktionsfabrik uden affald. Det tog dem 2 år at fuldføre den vision, og den enorme virksomhed har nu mindre affald end en almindelig husholdning.

De laver benzinbiler, der udleder CO2 og kræver store mængder ressourcer, så produktet er ikke just miljøvenligt. De har dog skabt en fremsynet måde at drive industri på. Alt på fabrikken bliver genbrugt, og vi taler ikke kun om stål, jern, pap og plastik, men også deres elpærer, kapsler og vaskeklude.

Gennem flere hundrede små initiativer, som deres medarbejdere har forslået, har de været i stand til lynhurtigt at reducere deres affald. Subaru ændrede kulturen i virksomheden, og man ser nu alt som ressourcer, hvilket har påvirket bundlinjen positivt, uden at man har fyret en eneste medarbejder siden starten af projektet. Og det er midt i en økonomisk krise, som har ramt den amerikanske bilindustri hårdt.

Virksomhedens miljøbevidsthed har dernæst rakt sig ud til deres nabolag, hvor de opkøber landjord til naturbevarelse, dyrker økologiske madvarer og komposter store mængder biologisk affald. Og hvis man som medarbejder kommer med endnu en god ide til reducering af affald, så bliver man belønnet med en bil.

Se her en 7 minutters dokumentar om projektet

At eje eller leje?

Er du miljøbevidst, er der ingen tvivl: så skal du leje frem for at eje. Hvis du eller din virksomhed får brug for nye mobiltelefoner, fladskærme eller vaskemaskiner, bør du overveje at leje dem. Det er ressourcemæssigt godt for miljøet. Og i sidste ende også for økonomien.

Vi lejer sommerhuse, har dele-biler og låner bøger på biblioteket. Der er intet nyt i at låne og leje, og det er blevet gjort meget nemmere end nogensinde før, at få adgang til forbrugsgoder gennem leasing.

Men ved at leje er der en række fordele for miljøet, som vi til gengæld ikke er så opmærksomme på:

1. Udlejer har store mængder af det produkt du lejer. Det betyder at de ofte har en ressourcebank eller bedre genbrugsmuligheder og affaldssortering, end du som privatperson har. På den måde kan ressourcerne i produkterne også nemmere komme tilbage til producenten.

2. Ved produktion af et produkt er der et kæmpe skjult ressourceforbrug. F.eks. har en fladskærm en samlet affaldsmængde i produktionen, der svarer til at smide 2 små biler, 10 vaskemaskiner og 24 bærbare computere ud (ca. 2.600 kg). Ved at leje frem for at købe nyt, har du sparet en enorm mængde ressourcer og energi.

3. Udlejeren vil udleje kvalitet for at undgå reparation så vidt muligt. Det betyder at du formentlig støtter produkter, der er bygget for at holde i lang tid.

     

Tidligere artikel: Det hemmelige forbrug

Ved at leje, optimerer du ressourcerne meget bedre, og beskytter derfor miljøet.  Og det er nemt at leje en fladskærm. Men kan vi leje borde, tasker, gryder og mobiltelefoner?

Der findes eksempler på, hvor dette lader sig gøre. En populær New Yorker TV-serie gjorde udlejning af dyre modetasker til en trend, da Carrie fra Sex and the City lejede en Louis Vuitton taske. En god løsning for folk som ikke har råd til at eje luksusprodukter, eller gerne vil have oplevelsen af en Louis Vuitton. Men hvad med produkter, som vi skal bruge mere i vores dagligdag, som f.eks. en mobiltelefon?

Her skal vi kigge mod danske virksomheder for at finde inspiration. Hos en af Danmarks største virksomheder, Grundfos, har de oprettet et ”take-back” system, hvor de modtager brugte pumper, som kan indgå tilbage i produktionen, til at lave nye. Udgangspunktet er at genanvende flere materialer såsom de sjældne jordarter neodymium og dysprosium, der indgår i de nye generationer af pumper (og f.eks. også i vindmøller).

Grundfos kan tillade sig dette, da de arbejder business-to-business, og har en større mængde af opsamling, end hvis de modtog pumper fra private borgere. Derfor kan leje af pumper til private være en god løsning, da en grossister og montører kan levere brugte pumper tilbage til Grundfos, for en økonomisk gevinst.

Case: GH Form

Et andet eksempel er GH Form. De producerer vej- og parkudstyr, som bænke, lygtepæle, cykelstativer, etc. Som en traditionelt-baseret maskine-virksomhed, gør de op med et paradigmeskifte om, at kommuner skal låne deres produkter, ikke eje. Incitamentet bag dette er både økonomisk og miljøbevidst. Ved at GH Form indhenter det brugte vej- og parkudstyr, og derefter skiller det ad og lave det om til nye produkter, er økonomisk set en rigtig god løsning. Frem for at købe jomfruelige råvarer har de store besparelser, der samtidig skåner miljøet.

På Bornholm bygger de i øjeblikket en hel konferencebygning, som er baseret på ideen om at dens facade kan udskiftes, og derfor kun er lejet. Konferencebygningen, Green Solution House, er bygget på ideologien om, at alt skal kunne genanvendes og udskiftes. En hel bygning, der er designet til adskillelse.

Tidligere artikel: Cradle to Cradle i Dansk byggeri

Hvilket bringer os tilbage til mobiltelefonen. Mobiltelefoner er desværre ikke designet for adskillelse endnu, trods de indeholder kobber, guld og i nogle tilfælde sjældne jordarter. Men de kan stadig i det grove skilles ad, og nogle få mineraler kan udvindes.

Men hvordan indsamler vi mobiltelefonerne? Vil vi være villige til at leje en mobiltelefon, en gryde eller stole, som er ting der er personlige for os, end f.eks. en parkbænk. Det er allerede nu muligt at leje en mobiltelefon, men for dem som ikke er klar til at leje, findes der en anden mulighed.

Eksternt link: Tre ud af fire danskere vil have pant på mobiltelefonen

Dansk Retursystem er en organisation, der har eksisteret i mange år, og opsamler flasker gennem pant. De har bevist at det kan lade sig gøre, at opsamle disse ressourcer i form af glas og plastik ude hos borgerne. Ville det være muligt at oprette et opsamlingssystem for mobiltelefoner hos forhandlere, og måske få en ny telefon i bytte? Eller en pantordning hos isenkræmmeren for dit brugte køkkenudstyr? Ja, hvorfor ikke.

Vores ressourcer på denne planet bliver konstant sværere at udvinde, og dermed dyrere, og en forholdsvis simpel løsning på dette problem, ville være at udbygge vores retursystem, til at omfatte betydeligt flere ting, end vores flasker. Et foreslag som mange danskere allerede har taget til sig.

Kilde: Ellen MAcArthur Foundation, Ingeniøren, Mandag Morgen, Danmarks Naturfredningsforening

Case: Rheinzink

Når man taler om Cradle to Cradle kan det ofte blive meget flyvsk, men Rheinzink hiver det ned på jorden igen. Det handler om tagrender, tage og facader.

Rheinzink er den første byggeleverandør, som fik Cradle to Cradle certificering. De hoppede endda elegant over bronzecertificering, og røg direkte op på en sølv-plads. Arkitekter og folk i konstruktions- og byggebranchen ved hvem de er, men CradlePeople vil gerne dele det med alle jer andre.

Her er nemlig et produkt, som er 99,995% fri for unaturlige materialer og 100% genanvendeligt. En tredjedel af deres produkter er allerede genbrug og de ville gerne være fuldt cirkulærer hvis det ikke var fordi, at deres produkter rent faktisk holder i ualmindelig lang tid. Det betyder at Rheinzink skal vente længe på at få deres produkter tilbage fra brugerne. Skal produktet dog recycles efter endt livstid, kræver det kun 5% mere energi at genskabe produktet, end den oprindelige produktion.

Læs meget mere om Reihnzink på deres hjemmeside.

Case: Mosa Tiles

Bæredygtighed betaler sig!
Det er den hollandsk ejede flise-producent Mosa Tiles (etableret i 1883), et godt eksempel på. Virksomheden har i mange år haft en fundamental tilgang til bæredygtighed og innovation. Mosa Tiles tror på, at closed loop og uendelig genbrug af materialer er mulig, og den eneste løsning på verdens råmaterialeknaphed.

Og det er en forrygende motivationsfaktor. Fliserne fra Mosa Tiles har hyppigt vundet internationale designpriser. Løbende investeringer i bæredygtighed har sikret, at priserne på fliserne ikke er steget, som følge af produktionsomlægninger, og at virksomheden fortsat sikrer sin førende position på markedet. Mosa Tiles er overbeviste om at der i fremtiden slet ikke er plads på markedet til ikke-bæredygtige byggematerialer.

Cradle to Cradle som grundlag for innovation. 
I 2009 opnåede virksomheden at fremstille den første Cradle to Cradle certificerede flise nogensinde.  Efter tre års udvikling har Mosa i december 2010 modtaget Cradle to Cradle Silver certifikatet for 99 % af sit produktsortiment. I den forbindelse er der testet fem hovedkriterier: Råstoffer, mulighed for genbrug, energiforbrug, vandressourcemanagement og arbejdsforhold. Mosa Tiles har derudover  forpligtiget sig til fortsat at videreudvikle og implementere Cradle to Cradle-principperne inden for virksomhedens produkter og processer.

Mosa Tiles er en af flere virksomheder, der giver den danske byggebranche og den private forbruger mulighed for, at vælge bæredygtige løsninger. Læs mere om Mosa Tiles