Gå i seng med god samvittighed

Nu kan du lægge dig til at sove uden større bekymringer om sundhedsfare og din belastning på miljøet. Sengeproducenten Auping har lavet flere senge, der er Cradle to Cradle certificerede. Continue reading

Afholdt: Produkter til låns – København

Fra jeans og tæpper til parkbænke og lygtepæle – det kan altsammen lejes og genanvendes. For at bevare råmaterialerne i kredsløb har flere virksomheder ændret deres forretningsmodel. Hør tre virksomhedsledere fortælle om hvilke muligheder og udfordringer der er, ved at omstille til en cirkulær økonomisk forretningsmodel.

Usikre råvarepriser og miljømæssige omkostninger skaber grobund for, at private virksomheder vælger at tage ejerskab over råmaterialerne. De sikrer stabilitet ved at lease, leje og låne deres produkter ud, så råmaterialerne kan genbruges igen og igen. Det betyder meget mindre CO2 udledning, bedre vilkår for miljøet og potentielt god indtjening for virksomhederne ved, at de har en større ressourcebank. 

Mød et af europas største tæppefirmaer, Desso, den danske vej- og parkudstyrsvirksomhed, GH Form, og hollandske MUD Jeans, som har gjort det til virkelighed, at deres produkter kun skal være til låns. 

Oplægsholdere

Oplægsholdere: Michael Aastrup, Christian Wolff og Bert van Son

Tid og sted:
Den 30. oktober 2013 kl. 16.00 – 19.00
Design Society, 2. sal - Dansk Design Center

H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V

Arrangementet er gratis. Tilmelding her.

Program

Kl. 16.00 ankomst

Kl. 16.10 Introduktion til CradlePeople og det positive fodaftryk

Kl. 16.20 Bert van Son, C.E.O. and owner, Mud Jeans International BV (på engelsk)

Kl. 16.55 Christian Wolff, Produkt- og salgsansvarlig Ingeniør, GH Form

Kl. 17.30 Michael Aastrup, Managing Director, The Nordic Countries at Desso

Kl. 18.05 Dialog med virksomhederne og networking

Kl 18.30 Tak for i dag

CradlePeople er støttet af MiljøministerietVelux Fonden og Miljøpunkt Østerbro.

 

TerraCycle bruger låget – i mere end én forstand

I dag kan dine plastiklåg fra mælkekartonerne blive til en parkbænk. Virksomheden TerraCycle har gjort det til en forretning, at omdanne skrald til nye produkter. På den måde sikrer virksomheden, at milliarder af stykker affald ikke ender på forbrændingen.

“Skrot ideen om skrald” – så enkelt kan det siges. Og Terra Cycle har fundet en måde at leve op til dette motto. Virksomheden laver for eksempel cigaretskodder om til plastikgranulat, der bruges til fragtpaller. De indsamler kuglepenne og andre skriveredskaber, og omdanner dem til vandkander eller skraldespande. Og et af de nyeste tiltag er, at indsamle plastiklågene fra yoghurt- og mælkekartonerne, for at omdanne dem til nye produkter.

Kort sagt har TerraCycle specialiseret sig i, at genanvende affaldstyper, der normalt ikke genanvendes, men i stedet ender på forbrændingen. Og hvorfor brænde noget, der i stedet kan blive til nye produkter? Ved at stille sig selv dette enkle spørgsmål, har TerraCycle fundet en forretningsmodel, der ikke bare gavner miljøet, men også giver overskud på bundlinjen. 

Det er jo bare at bruge låget, kunne man fristes til at sige. Og det er også, hvad de kalder deres nye kampagne i Danmark. “Brug Låget” er en kampagne i samarbejde med Arla, hvor danskerne opfordres til at indsamle og indsende låg fra yoghurt- og mælkekartoner. For hvert indsendt låg, giver virksomheden 5 øre til velgørenhed.

Millioner af mælke- og yoghurtlåg havner årligt på de danske forbrændingsanlæg. Låg, som i stedet kan blive brugt til ny produktion, og dermed reducere behovet for at udvinde nye råmaterialer.

CEO i TerraCycle, Tom Szaky, har erklæret overfor CradlePeople, at deres helt store vision og målsætning er at skabe Cradle to Cradle produkter ud af affald.

Du kan læse mere om TerraCycle på Terracycle.dk

Et par facts om TerraCycle

▪ Virksomheden blev startet i 2001 af Tom Szaky, en universitetsstuderende på Princeton i USA. Han deltog i en konkurrence om forretingsideer, og begyndte at lave gødning og kompost af organisk affald. Efter en hård økonomisk start, blev virksomheden i stand til at genbruge mange flere typer af affald, og i 2007 havde virksomheden 7 forskellige produkttilbud i store supermarkeder i USA.

▪ I 2011 udvidede virksomheden sin portefølje til Europa. I dag kan man i Danmark f.eks. samle plastiklåg ind.

▪ TerraCycles hovedkontor i USA er lavet af genbrugsmaterialer.

Small Business Success Story: TerraCycle Recycling & Upcycling

Case: Desso

Visionen om sunde tæpper af genanvendelige materialer, der gavner miljøet, er blevet til virkelighed i virksomheden Desso i Holland.

Virksomheden Desso i Holland producerer tæpper og gulvløsninger. De er især storleverandør af tæpper til virksomheder i hele verden, og har du været på hotel eller ombord på fly eller krydstogtskibe har du sikkert gået på et af deres tæpper. Virksomheden er gået helhjertet ind i arbejdet med at tænke fra vugge til vugge, og det har vist sig at være en god forretning.

 

Desso har fundet en forretningsmodel der virker. Successen skyldes, ifølge virksomheden, kombinationen af tæpper med lækkert design og fokus på Cradle to Cradle® (C2C) i produktionen af dem.

Virksomheden laver deres tæpper ud fra devisen om, at materialerne skal være så miljøvenlige og i så ren en form, at de kan skilles ad og genbruges igen og igen.

Derfor producerer de tæpper, som giver et godt og kemikaliefrit indeklima og tager brugte tæpper retur, som de genanvender.

I produktionen af de mange tæpper bruges energi fra vedvarende energikilder, og de arbejder kontinuerligt med at mindske forbruget af både materialer og vand.

Desso har en ambitiøs plan om for deres arbejde med Cradle to Cradle. Inden 2020 skal de opnå følgende mål: 

1)    At bruge min. 50% af materialer til nye produkter fra gamle returnerede tæpper.

2)    At energien til produktionen kommer fra 100% vedvarende energi.

3)    At vandet til produktionen er lige så rent efter brug i produktionen.

4)    At implementere et skræddersyet retur- og genanvendelsessystem.

5)    At implementere C2C i hele deres værdikæde og strategisk ledelse inkl.: leverandører, opkøbere, distributører og transportører mm.

6)    At tæpperne bliver udviklet og certificeret ifølge C2C design koncepter.

7)    At alle materialerne til produktionen kommer fra genanvendelige eller genskabelige ressourcer.

8)    At alle materialerne kan sendes tilbage i en det biologiske eller tekniske kredsløb.

9)    At alle trin i produktets cyklus støtter op til genanvendelsestanken.

De samarbejder med Michael Braungart og Environmental Protection Encouragement Agency (EPEA) i Hamburg, og udvikler løbende produktionen til at blive mere øko-effektiv.

Se en film om tæppernes livscykus:

Brug mere tøj til gavn for miljøet

At vi køber økologisk og svanemærket tøj vil ikke i sig selv løse vores problemer. Så vælger vi at gøre mindre dårligt, hvor vi kunne gøre godt. En ny rapport fra det globale konsulentfirma McKinsey viser vejen til en cirkulær økonomi, hvor vores forbrug af tøj, også kan gavne miljøet og økonomien som helhed.

Rapporten er en opfølgning på ”Towards the Circular Economy 1”, der blev bestilt af Ellen MacArthur Foundation i 2012. Her var det vitale udgangspunkt, at vi ser affald som ressourcer, hvis verdensøkonomien skal komme sig. Den nye rapport fokuserer især på det enorme potentiale i genbrug og at recirkulere madaffald, tekstiler og emballage. Rapporten vurderer, at der ligger et globalt marked på $ 706 milliarder, der blot venter på at blive igangsat. Det er det dobbelte af Danmarks BNP.

Det handler ikke længere om, at producere bæredygtigt. Det handler om kredsløb.
McKinsey´s rapporter lægger op til et paradigmeskift, hvor vi tager et endeligt opgør med den linære økonomi og vækst, som vi kender den. I stedet for at vi smider vores ting ud, så skal vi lære at genbruge og ”upcycle” vores materialer. Vi kender alle til genbrug af vores flasker og dåser i pantautomaten. Og det er disse systemer, som rapporten også fremhæver, at vi bør implementere til alt andet emballage, madaffald og tekstiler.

 

Mange af os giver brugt tøj til nødhjælpsorganisationer, som så sælger det igen i genbrugsbutikker, eller sender tøjet til ulandene. Men som bl.a. Kirkens Korshær har erfaret, så ender 10-20% af deres tøj til forbrænding. Det er en omkostning i affaldsafgifter til kommunen og et CO2 udslip, for ikke at tale om det skjulte ressourceforbrug.

For hver T-shirt der bliver brændt i forbrændingsovnene, mister vi ikke kun de 300 gram den vejer. Vi brænder samtidig et produkt, som har 3,5 kilo materialeforbrug  og 2700(!) liter vand i sin produktion. Vi bruger altså ekstremt mange ressourcer på blot at smide ud i stedet for at genbruge. Ifølge OECD køber vi ca. 20 kilo tøj om året, hvilket betyder, at der på globalt plan er knyttet et gigantisk vandforbrug til tekstilindustrien. Det skal ses i lyset af, at det er problematisk at skaffe rent drikkevand i verdens fattigste lande allerede i dag.

Et ”Dansk Retursystem” i stor skala
McKinsey foreslår derfor i sin rapport, at vi skaber opsamlingssystemer til tekstiler og andre produktkategorier, ligesom vi har vores pantsystem med flasker og dåser. Hvis vi kan lære at sortere vores tekstiler i rene fraktioner, f.eks. bomuld, uld og polyester, så kan det genbruges igen og igen. Og her menes ikke kun genbrug i den forstand, at det kan bruges til isolering eller madrasfyld. Polyester er et holdbart materiale, og kan sagtens blive brugt til nyt tekstil, når et produkt er udtjent, ligesom man ser det f. eks i Pumas nye sportsjakker og rygsække. Det samme er tilfældet for uld, som næsten ikke mister kvalitet ved optrævling og ny produktion. Og det uld der ikke bliver brugt igen, kan bruges til bioforgasning eller kompostering, og føres tilbage til jorden som næring. Altså upcycling, hvor råmaterialerne indgår i et enten biologisk eller teknologisk kredsløb.

Film: The Ellen MacArthur Foundation

Økonomisk vækst midt i en krise
Et godt eksempel på upcycling produktion, er det danske firma Gabriel. De producerer biologisk nedbrydelige tekstiler, og har også produkter i deres sortiment, der består af recirkulerede fibre.

Deres største udfordring har været at lave så rene tekstil-materialer som muligt, som de så sælger til et stort marked af udenlandske kunder. Men det har ikke kun været et spørgsmål om design og materialevalg. Det er også en stor udfordring at etablere kredsløbssystemer, som kan få de gamle tekstiler returneret Gabriel.

Et firma, som har haft stor succes med dette, er hollandske Desso. De producerer tæpper fra både rene og brugte tekstilrester, og de kan endda aftage deres konkurrenters tæpper til at indgå i deres egen produktion. Både Gabriel og Desso har forstået det store potentiale i den cirkulære økonomi, og begge firmaer havde i 2012 en vækst på mere end 10% i omsætning. Midt i en økonomiske krise.

Flere andre firmaer i tekstilbranchen forsøger sig nu med lignende tiltag. Puma har designet en kollektion af tøj, sko og tasker, som kan indgå i et kredsløb, og håber på, at forbrugerne vil returnere de brugte produkter. H&M er nu begyndt at indsamle brugt tøj i deres butikker. Begge virksomheder viser interesse for den cirkulære økonomi, da de øjnet et økonomisk såvel som brandingmæssigt potentiale.

Det er dog ikke kun er et spørgsmål om produktdesign og opsamling af brugt tøj.

Det handler også om at lave forretningsmodeller, så vi borgere får et incitament til at aflevere tøjet tilbage. Der skal etableres netværk og forstærket samarbejde med f.eks. nødhjælpsorganisationer, leverandører og aftagere. Og de systemiske forandringer skal på den politiske dagsorden, hvis vi skal skabe en reel omstilling.

Fokus på lavt hængende frugter
McKinsey rapporten peger på de lavt hængende frugter, og guider til oplagte muligheder for at høste såvel økonomiske og miljømæssige fordele, som jobskabelse og bedre udnyttelse af jordens produktivitet.

Man udpeger altså de produktkategorier, der her og nu vil have størst gavn af en omstilling til cirkulær økonomi. Det drejer sig som nævnt om mad, tekstiler og emballage, der tilsammen repræsenterer 80% af det samlede forbrug i markedsværdi. Men endnu vigtigere er det måske, at forbrugsgoder absorberer mere end 90 procent af vores landbrugsproduktion – vores måske vigtigste ressource i fremtiden.

I CradlePeople er vi meget glade for McKinsey´s rapporter. De indeholder uafviselige argumenter for det økonomiske rationale i, at vi forlader køb-brug-smidvæk kulturen, og sætter nogle højere mål for os selv. I de sidste 12 år er priserne på samtlige råvarer steget med 147% , hvilket vidner om, at vores ressourcer ikke er uendelige og at der bliver færre og færre af dem. Vi skal lære ikke kun at  tænke på økonomisk vækst, men også miljømæssig vækst, hvor vi bidrager med et positivt fodaftryk. 

Copyright: The Ellen MacArthur Foundation

 

Case: Arla

Arlas nye strategi hedder ”Zero Waste”, og sætter nye standarder i fødevarebranchen. Udover et bæredygtigt landbrug og store begrænsninger på drivhusgasser, så er planen nul affald fra Arla i 2020.

Arla er en kæmpe international koncern, som vi alle kender for deres mejerivarer. De har mere end 19.000 ansatte, og opkøber mælk fra tusindvis af landmænd i mange forskellige lande. De har nu besluttet sig for, at være affaldsfrie i 2020.

For nylig præsenterede Arla deres nye miljøstrategi for grøn omstilling og nye forretningsmuligheder. I planen vil Arla gå efter ikke at producere affald. I den forbindelse er emballage selvfølgelig en stor udfordring, og her vil Arla i stedet genbruge. Derudover er planen, at deres organiske restaffald skal bioforgasses, og lave varme og energi.

Arla arbejder hen mod 100% genanvendeligt materiale til deres emballage, og de startede med at øge andelen af genanvendeligt materiale med mindst 5% pr. år fra 2012. De arbejder også med at forebygge affald, ved at lave mindre forpakninger og kontinuerlig at optimere. Se her en video om deres nøjsomhed.

Case: Grundfos

Grundfos’ pumper indsamles til 100% genbrug, fordi det skaber arbejdspladser og gavner miljøet.

En af Danmarks største virksomheder, Grundfos, har øjnet potentialerne i at udarbejde produktionen i et mere lukket kredsløb. De har opstartet og driver et pilotprojekt på dansk grund, hvor de genanvender gamle pumper. Indtil videre har det sikret aluminium til at lave nye pumper, men på sigt skal det også sikre sjældne jordarter, som neodymium og dysprosium, fra de nye pumper, der er designet til adskillelse. Disse jordarter indgår f.eks. også i vindmøller, og bliver mere og mere værdifulde.

Mogens Lindhart fra Grundfos fortæller, at man startede projektet i samarbejde med grossister og montører, som i forvejen solgte de brugte pumper til skrothandlere. “De solgte dem som skrot, så de kunne tjene lidt til julefrokosten” siger han, og fortsætter “Vi så det jo også som et naturligt samspil mellem miljøarbejde og en økonomisk indtjening på den lange bane.”

Projektet har også til hensigt  at skabe jobs for udsatte personer, som kan hjælpe med at tage pumperne retur og dermed få arbejdspladser i produktionen. En vinkel på projektet som gør den til en fuldkommen “triple bottom line”, der er økonomisk, miljømæssig og menneskelig.

Pumperne har en lang levetid, ca 30 år, og derfor er en forretningsmodel med at leje pumperne ud, eller lave en pantordning, ikke på tegnebrættet. Dog ønsker man at styrke samarbejdet i hele VVS branchen, så produkter nemmere kan indhentes. Grundfos ser bestemt potentiale i en styrket cirkulær tænkning. De viser, at man som producent kan tage ejerskab overfor sine produkter, til gavn for såvel miljø, økonomi og jobskabelse.

 

Case: Puma

Sko, der kan komposteres og træningsjakker, der kan genbruges. Det er lykkedes sportstøj-virksomheden Puma at lave en kollektion af produkter, der kan genbruges konstant og derfor eliminere affald. 

Det er altid opmuntrende, når de store spillere på markedet skaber gode eksempler. Den tyske sportstøj- og ”livsstilsproducent” PUMA lancerer en ny kollektion med udelukkende genanvendelige og komposterbare materialer. PUMA InCycle Kollektionen hjælper derfor deres brugere med at eliminere affald og forbedre deres miljømæssige fodaftryk. InCycle Collection indeholder træningsjakke, rygsæk (genanvendelige), sneakers og T-shirts (komposterbare). Og det hele er fuldt Cradle to Cradle certificeret.

At lukke loopen
Produkterne er fremstillet af biologisk nedbrydelige polymerer, genbrugt polyester og økologisk bomuld, og brugerne får mulighed for at returnere deres produkter til butikkerne til forarbejdning via Pumas “Bring Me Back Program“, efter endt brug.

Pumas CEO Franz Koch udtaler: ”Dette koncept er et første skridt i retning af en langsigtet vision for Puma produkter, hvor vi bruger innovative materialer, der kan genbruges eller komposteres i tekniske og biologiske cyklusser.”

Taking Shit Apart 
Hvis man skal genanvende uden at få tab af kvalitet, kræver det at materialerne kan sorteres fra, i rene fraktioner. Komplekse produkter som sko er problematiske, fordi de indeholder mange forskellige materialer.

Pumas InCycle sneakers er komposterbare i stedet for at blive genanvendt. Årsagen er, at det er vanskeligt at genvinde de komplekse produkter. (Tag et kig på bloggen Taking Shit Apart, og få det glimrende illustreret.)

Træningsjakken i samme serie, består af 98% genbrugte flasker, lavet i PET. For at jakken derefter kan recirkuleres uden tab af kvalitet, er lynlåsen lavet af genbrugt polyester. Når jakken er nedslidt, kan den returneres til Puma, der nedbryder den til polyester granulat, og bruger det til at fremstille nye produkter – hermed falder behovet for råolie og energi og produktet genererer intet spild.

Rygsækken er fremstillet af polypropylen. Når den returneres til Puma, bliver den sendt tilbage til producenten i Kina, hvor den bliver genanvendt til at fremstille nye rygsække.

Kollektionen vil være tilgængelig verden over i februar 2013, og sikrede i øvrigt PUMA en førstepris på The Guardian Sustainable Business awards 2012.

PUMA opnår at give deres image et gevaldigt nøk opad – og kan samtidig holde på nogle af deres kostbare råmaterialer.

Case: Troldtekt akustikplader

Ingen skadelig stoffer, et bedre indeklima, og de kan indgå naturligt i naturens kredsløb. Troldtekt A/S har udviklet akustikplader, der kan komposteres. Og så er de fremstillet med vedvarende energi.

Akustikpladerne “Natur” fra Troldtekt A/S har opnået en sølvcertificering fra Cradle to Cradle, og har dermed fået papir på, at de skaber værdi hele vejen i en lukket biologisk cyklus.

“Vi er stolte over certificeringen, som er et vigtigt bevis på vores bidrag til bæredygtigt byggeri. Også fremover vil vi have principperne i Cradle to Cradle for øje, når vi træffer vigtige valg vedrørende vores produktudvikling og leverandører,” siger Peer Leth, adm. direktør i Troldtekt A/S.

Produktion skal bidrage positivt
Akustikpladernes cementindhold øger iltningen i komposteringsprocessen, og træet indgår som organisk materiale i komposten. Troldtekt pladerne er desuden indeklimamærket i bedste kategorier. Resterne fra egenproduktionen sender Troldtekt til Komtek Miljø A/S, oplyser Peer Leth.

Her bearbejdes organiske restprodukter til kvalitets jordforbedring og organisk gødning.

Når brugte akustikplader pilles ned, anbefaler Troldtekt at de leveres hos genbrugsstationen som komposterbart materiale, og cirklen er dermed fuldendt.

Case: Maersk Line

Maersk Line har indset at stål er et eftertragtet materiale, som i de kommende årtier bliver dyrere på grund af stigende efterspørgsel. Et godt udgangspunkt for at kickstarte deres omfattende bæredygtighedsprojekt.

Hvis det skulle være gået nogen forbi, så er forretningsmodellen om cirkulær økonomi godt i gang med at vinde indpas også hos den gigantiske danske virksomhed Maersk Line. Om et år sejler deres nye containerskibe, der er designet til adskillelse, på verdenshavene. Et køb af et skib, er ud over funktionen som transportmiddel, således også en investering i fremtidige ressourcer til genanvendelse.

Dette er stort for Danmark. Genanvendelse placeres her i en større skala, og det er et vink med en mast om, at cirkulær økonomi er en fornuftig forretningsmodel. Det kan bruges til at stille Danmark i førersædet overfor EU når det gælder ressourceanvendelse, og det fremviser også cirkulær økonomi på globalt plan, da Asien er Maersk Lines største leverandør af jern og stål.

”Vi har taget cirkulær økonomi til os i forbindelse med bygningen af Triple-E containerskibene, og udarbejdelsen af et såkaldt Cradle to Cradle Passport for skibene er det første skridt for os”, siger Jacob Sterling, Miljø- og CSR-chef hos Mærsk Line.

Helt konkret har Maersk Line påbegyndt en systematisk indsamling af data om de anvendte materialer og deres placering i containerskibene. Herved kan uønskede materialer fjernes, skibet kan skilles ad, og delkomponenterne kan genbruges fornuftigt med op til 95 %, måske endnu mere.

Det økonomiske incitament har været betydningsfuldt for satsningen på en cirkulær ressourceanvendelse: ”Stål er en begrænset ressource, og samtidig det vigtigste materiale i containerskibe ”, siger Jacob Sterling, og fortsætter; ”Stålpriserne stiger og det er rapporter som antyder, at stål kan blive en manglevare allerede i 2030erne. Vi er nødt til at tage skridt for at sikre, at det også er muligt at bygge nye containerskibe til den tid”.

Faktisk blev Maersk Line som udgangspunkt pålagt udvikle et identifikationssystem, da Hong Kong-konventionen foreskriver at skibe skal have et ”Inventory Of Hazardous Materials” – et system, der identificerer skadelige materialer.

Maersk Line skelede så til bilindustrien. Her havde man erfaringer med, at investeringen i en kortlægning af samtlige materialer ikke er meget større, i forhold til hvis man kun kortlægger skadelige materialer. Ved at have fuldt overblik over materialernes placering og sammensætning, er det muligt at lave genvinding uden tab af kvalitet. De økonomiske forventninger til projektet er, at skibes værdi ved ophugning vil øges med 10%.