Det hemmelige forbrug

Når du køber en fladskærm, smider du samtidig en samlet affaldsmængde ud svarende til 2 små familiebiler, 10 vaskemaskiner og 24 bærbare computere – tilsammen.

Kender du dit skjulte ressourceforbrug?
Når en fladskærm og dens komponenter produceres, bliver der brugt rigtigt mange ressourcer og skabt enorme mængder affald. For en gennemsnits LCD skærm, er der produceret 2.614 kilo affald, allerede før den når butikkens hylder.

Ved fremstillingen af et køleskab eller en fryser produceres over 2 tons affald, og for dine computere varierer affaldsmængden mellem et halvt til halvandet ton per maskine. Det betyder, at du allerede har brugt en tilsvarende mængde affald, når du går ud af butikken. Affald, som kunne have været brugt som ressourcer.

Og sådan kunne vi blive ved med at gennemgå de forskellige produkter vi omgiver os med  i dagligdagen, som alle har et skjult ressourceforbrug. Vi har mistet overblikket over dette massive forbrug, da vores ting som oftest bliver produceret på den anden side af jorden, og kan købes billigere, end det ville koste at få dem repareret.

En økonomisk stopklods
Men dette vil formentlig stoppe på et givent tidspunkt. Mange eksperter forudser, at i takt med at lønninger i udviklingslandene vokser, bliver produkterne dyrere. En tikkende bombe under vores nuværende forbrugskultur, er dog de stigende råvarepriser. Priserne på alle råstoffer til produktion, fra kobber til plastik, er steget i pris de sidste 10 år, og er nu dyrere end de nogensinde har været i vores industrielle tidsalder. Og meget tyder på, at de blot vil blive ved med at stige, da priserne afspejler det simple faktum, at råvarerne er ved at slippe op.

En Volkswagen Golf 4 har et skjult ressourceforbrug på 19.000 kilo

Det betyder, at vi ikke længere kan frådse med vores råvarer, hvis vi skal gøre os håb om også i fremtiden, at have råd til almindelige dagligvarer som fx en lænestol (421 kilo affald) eller en mobiltelefon (26 kilo affald).

En mobiltelefon vejer mellem 100 til 200 gram, men skaber 26 kilo affald. Tænk, hvis de 26 kilo affald i stedet kunne have været brugt som ressourcer til produktion af andre produkter, eller var blevet udnyttet til energi til produktionen.

Eller overvej det enorme vandforbrug som det kræver, at lave noget så simplet som en T-shirt. Ud over det skjulte ressourceforbrug på 3,2 kilo affald, bliver der brugt 2700 liter vand til produktionen! Vand, som også er en knap ressource, og som kunne renses og bruges til drikkevand.

Hvad kan vi gøre i dag?
Et af vores fornemmeste mål som samfund, må være at eliminere affald, og at se på vores udtjente produkter som ressourcer. Men indtil vi når dertil, kan vi gøre en forskel ved at købe kvalitet som holder, som vi kan reparere og eventuelt sælge videre som brugt. Ved at genbruge vores forbrugsgoder sparer vi naturen for enorme pinsler. Det er et vigtigt første skridt til at gro vores økonomi i en retning hvor livskvalitet er i højsædet.

Referencer:

Miljøstyrelsen: http://brugmerespildmindre.dk/skjult-ressourceforbrug

Ellen MacArthur Foundation: http://www.ellenmacarthurfoundation.org/education/graphics—menu-bar

 

Hvad er cirkulær økonomi?

Cirkulær økonomi er et nyere udtryk, som bruges i sammenhæng med bæredygtighed. Men hvad betyder det helt konkret, og hvorfor er det cirkulært?

Vi takker Ellen MacArthur Foundation for materiale og information til denne artikel.

Cirkulær økonomi er måske bedst beskrevet, ved at forklare dens mindre fuldkomne bror – lineær økonomi. Lineær økonomi er normen i forretningslivet, hvor virksomheder producerer et produkt, sælger det til forbrugeren, som smider det ud på lossepladsen eller til forbrændingen. Producer – forbrug – smid-væk.

Men dette er en økonomi, der er dømt til at fejle. Jorden har begrænsede ressourcer , og det afspejler sig tydeligt i vores nuværende økonomiske krise. De tårnhøje oliepriser har vi set før. Men priserne på næsten alle andre råvarer er steget uafbrudt i de sidste 10 år, og har nu nået et niveau højere end nogensinde i vores industrielle historie. Vi betaler mere for madvarer, metaller, sjældne jordarter og ikke-spiselig landbrug (fx bomuld), og det skyldes næsten udelukkende, at vi har mangel på dem. 7 milliarder mennesker, der alle skal eje en fladskærm, er dømt til at fejle, hvis vi har tænkt os bare at smide den ud efter brug.

Cirkulær økonomi opstår der, hvor vi lukker hullet. Det sker ved at re-designe vores produkter, så mindst muligt eller intet går til spilde, når produktet er udtjent og ”dør”. Det vi smider væk, kan gå tilbage til producenten, eller tilbage i naturen, uden at den tager skade.

Er det så muligt?
Svaret er ja, og det sker i høj grad allerede. I februar udkom en rapport skrevet af konsulentvirksomheden McKinsey, hvor de beskriver cirkulær økonomi og dens potentielle betydning for verdensøkonomien. Ved at cirkulere blot 23% af alle materialer i EU alene, estimeres at ca. 630 milliarder USD, eller svimlende 3.400 milliarder kroner, kan spares årligt. Det er altså en rigtigt god forretning i, at genbruge fx bygningsmaterialer, møbler, elektronik, biler, osv. Ikke blot vil dette kunne skabe masser af jobs i forarbejdning af materialerne, sortering, indhentning og genfabrikering, vi ville også lette presset på naturen og vores udpining af jorden.

Et eventyr
McKinsey´s rapport kom istand, da eventyreren Ellen MacArthur bestilte den i efteråret 2011. Efter hendes verdensomsejling rundt om jorden i en lille sejlbåd, var hun opmærksom på, at alt på båden var opbrugeligt. Hvis hun ikke sparede på ressourcerne, og bedst muligt udnyttede dem, så ville hun bogstavelig talt dø. Det gik op for hende, at samme tilfælde gælder for jorden. Rapporten er en lækkerbisken for personer med interesse i Cradle to Cradle. Den konkretiserer hvad mange har talt om i årevis, og den fremhæver incitamentet mange forretningsfolk mangler, for at tænke bæredygtigt. Nemlig det økonomiske perspektiv. Og den kalder på politikerne, som er fokuseret på at skabe jobs i den igangværende recession. I McKinsey-rapporten fremhæves flere kilder, som peger på at der vil være, og er, mange jobs i genbrugsindustrien.

Industrien skal tage ejerskab for sine produkter
Et af de mere konspirationelle emner, som cirkulær økonomi bringer på banen, er planlagt forældelse. Den stiller spørgsmålet: ”Hvorfor er det, at vores produkter er designet til at gå i stykker?” Er du den glade ejer af et elektrisk piskeris fra 50’erne, eller kører stadig på din mormors cykel? I dag er produkter ikke længere designet til at vare lige så længe som dengang, da produkterne nu skal opbruges hurtigt, for at holde liv i vores lineære økonomi. Rapporten henviser til, at vi derfor holder liv i økonomien på en falsk facon, for den gør ikke forbrugerens livskvalitet bedre. Den forværrer den.

Producentens ansvar og ejerskab
I en cirkulær økonomi er det ikke forbrugerens ansvar, men producenten, som er ansvarlig for at reparere vores ting, når de går i stykker, og at genvinde råmaterialerne, når objekter er udtjent. Dette betyder, at vi ikke blot skal gentænke måden vi designer selve produkterne, men også hvordan vores ejerskab til samme produkter bør være. Her træder den biologiske eller tekniske livs cyklus ind, som er kendt fra Cradle to Cradle ideologien.

Den biologiske livscyklus indebærer, at producenter laver varer uden kemikalier, og som kan nedbrydes i naturen. Dette kan være indpakningsmaterialer eller ting brugt til engangsbrug. Alt den indpakning som vi dagligt slæber med hjem fra supermarkederne, behøver ikke havne som affald til forbrænding. Det kan nemt komposteres, hvis blot de er lavet af naturlige materialer, som giver næring til naturen. Og hvis vi kan enes om at indføre infrastrukturelle systemer, der sørger for at det sker.

Den tekniske livscyklus er genbrug og upcycling, hvilket har store økonomiske perspektiver. Fx stiger vores stålforbrug hvert år på verdensplan, og alligevel smider vi det på lossepladsen i form af fx vaskemaskiner eller byggematerialer. Ofte deponeres det fordi det indeholder skadelige stoffer, eller er blandet med mindre værdifulde metaller. Hvis vi designede vores produkter til nemmere at kunne skilles ad, således at vi kunne hente stålet i produkterne eller byggerierne, ville der være store besparelser at hente. Tænk på muligheden for at stoppe udvinding fra miner, bearbejdning i fabrikker og lang transport. Vi ville spare co2, belastning på miljøet og en masse besvær.

Energi
Derudover ville vi spare en masse energi og brændstoffer. Og det henleder til, at cirkulær økonomi også handler om vedvarende energikilder. Solen er 8 minutter væk, og har uanede mængder af gratis atomkraft uden spilprodukter. Vi løber ikke tør for det foreløbig, og der er en god grund til, at bruge vedvarende energikilder, fordi de er, vedvarende.

Fra forbruger til bruger
Et af de mest fremhævede emner i rapporten, er forslaget om en ændring af ejerskab af produkter. Påstanden er, at vi som borgere ikke har brug for at eje mange produkter, men har blot brug for hvad de kan. Et eksempel er, at du ikke har brug for en vaskemaskine, men du har brug for at vaske. Eller du har ikke brug for at eje en boremaskine, men det hul den kan lave. Når et produkt har udtjent sit liv hos dig, kan den gives eller sælges tilbage, så den kan blive brugt igen. Og når det er slidt helt ned, indgår det i den biologiske og tekniske cyklus. Vi skal begynde at tænke mere på at låne, leje og lease ting, end at eje dem. Det er en fordel for brugeren, som ikke er ansvarlig for vedligeholdelse. Og det er en fordel for producenten, som har sine produkter og råvarer i nærheden, til at sælge igen og igen. Det handler om at cirkulere produkterne.

Hvad ER cirkulær økonomi?
Cirkulær økonomi er stadig en udefineret størrelse, som kræver store systematiske ændringer. Både teknologisk, men bestemt også kulturelt og holdningsmæssigt. Derfor er Ellen MacArthurs rapport, skrevet af McKinsey, en stor milepæl i udviklingen, da den taler til mange forskellige interessenter. Det er et begreb, som formentlig vil brede sig den kommende tid i dansk såvel som EU’s politik, og finde indpas hos flere virksomheder.

Eksempler på cirkulær økonomi fra rapporten:

Byggeri
Konstruktionsfirmaerne, svenske Skanska og japanske Kajima, har gjort det en stor del af deres forretning også at nedbryde bygninger, for at udvinde materialerne. Helt op til 99% af en bygning, kan i nogle tilfælde blive genbrugt. I EU bliver kun 20-30% genbrugt, og konstruktions- og nedrivningsindustrien står for en tredjedel af alt affald produceret i EU.

Mobiltelefoner
Med 1,6 milliarder mobiltelefoner produceret i 2010 til EU alene, er der flere mobiltelefoner end forbrugere. Og næsten ingen blev genbrugt. Nu er det blevet EU lovgivning, at elektronikforretninger skal modtage mobiltelefoner, så de kan blive genbrugt, og materialerne kan udvindes. Her er en fortjeneste på ca. 500 millioner US dollars at hente.

Bilindustrien
Michelin leaser deres dæk ud, således at opslidte dæk bliver taget tilbage for at indgå i den tekniske cyklus, for derefter at blive leaset ud igen. Renault modtager biler når de skal skrottes, for at skille dem ad og bruge alle dele og materialer igen, hvilket nu er en forretning med en omsætning på 200 millioner euro.

Printere
Ricoh, en markedsleder inden for IT kontorartikler, tager deres printere tilbage for at opgradere dem både med fysiske dele og software, hvorefter de sælger dem igen med en garanti lige så god som en ny.

Video med Ellen MacArtur, der sammen med virksomhedsledere, forklarer cirkulær økonomi.

CradleNu Idékatalog

Er det muligt at få et Cradle-to-Cradle-København?

Ifølge deltagerne på CradleNu seminaret: “JA, men det kræver store forandringer”. Og du kan hermed læse hvilke, i idékataloget, som giver et godt overblik over, hvad København, og andre byer, har i vente.

CradleNu er et projekt, som kigger på mulighederne for at ændre København til en Cradle to Cradle by. Det har været et pilotprojekt drevet af CradlePeople i samarbejde med Miljøpunkt Østerbro, med støtte fra Østerbro Lokaludvalg.