Upcycling – sandt eller falsk?

I sidste måneds nyhedsbrev bragte vi en artikel, Down- Re- eller Upcycling. Her omtalte vi blandt andet Realdanias “Upcycle House” og Terracycle, der begge er eksempler på nye tiltag for ressourceoptimering i Danmark. Men hvad er kriterierne for, at et produkt kan kaldes upcyclet?

Lad os slå det fast med det samme – upcycling er svært! Der er ikke umiddelbart en fælles koncensus om hvordan man definerer begrebet. Nogle vil mene, at man “upcycler” når man bruger stofrester til et kludetæppe, eller laver en taske af gamle cykeldæk. I en Cradle to Cradle kontekst lægges vægten på, at  materialernes oprindelige høje kvalitet bevares og kan genbruges i et lukket biologisk eller teknologisk kredsløb. Altså at alt det man producerer, kan komme tilbage til, hvor det kom fra, uden at der forekommer skade på miljøet.

Reycling er dog ofte ensbetydende med downcycling – dvs. at når et produkt genbruges, er det næste produkt af ringere kvalitet, fordi det ikke oprindeligt er designet til genbrug. Produktet skal så igennem en ressourcekrævende proces – og under alle omstændigheder har den en begrænset levetid, hvad enten det gælder det gælder glas, der bliver smeltet om til nye flasker, eller papir, der bliver til kopipapir eller æggebakker.

Forædling = Upcycling?
Det er en udbredt opfattelse, at når man “redder” et materiale fra at ende på lossepladsen og finder en ny funktion til det udtjente produkt, er der tale om upcycling. Det er f.eks. tilfældet i Realdanias “Upcycle House”, hvor man hovedsagelig vil bruge udtjente skibscontainere som basismateriale, men også andet affald, som gamle cowboybukse til isolering og champagnepropper i gulvet.

“For at eksemplificere hvor vi søger hen i værdikæden, vil vi i dette projekt foretrække at skabe merværdi ved at forvandle en bunke glasskår til en sodavandsflaske, frem for blot at vaske og genbruge en hel flaske,” fortæller Jørgen Søndermark, projektleder på Realdanias “Upcycle House”.

Definitioner på upcycling 
I henhold til en Cradle to Cradle tankegang, vil upcycle-begrebet tage udgangspunkt i tanken om at materialer er til låns, ikke til forbrug.

Vi har spurgt Søren Lyngsgaard, Vugge til Vugge Danmark, Kristina Gamst, talskvinde for Terracycle samt Jørgen Søndermark, projektleder hos Realdania, om hvordan de vil definere kriterierne for upcycling i forhold til de før omtalte projekter.

“For mange vil genanvendelse i stedet for afbrænding være upcycling. Men umiddelbart ser vil mange produkter ende i forbrændingsanlægget, bare senere, og imens kan man ikke være sikker på, hvordan de påvirker omgivelserne med hensyn til blødgørere og tungmetaller osv”, siger Søren Lyngsgaard. “Upcycling defineres  i Cradle to Cradle sammenhæng som genanvendelse af materialer, igen og igen, på en sådan måde, at det tilføres værdi over tid. Disse tiltag er godhjertede forsøg på at udsætte disse affaldsmaterialers skæbne. Men det stadig en vugge til grav tankegang. Umiddelbart ser det ikke ud til, at hverken Realdanias ‘Upcycling House’ eller TerraCycles produkter i Danmark, er eksempler på ‘ægte’ upcycling,” er Søren Lyngsgaards konklusion.

Hos Terracycle skelner man på re- og upcycling der, hvor man nedbryder materialet, samt i henhold til mængden af C2C udslip. Man får her lavet uafhængige Life Cycle Analysis – en analyse af et produkts liv, fra vugge til grav.”Upcycling er genanvendelse af affald som en værdifuld ressource, hvor man udnytter både den form affaldet er i, samt materialet affaldet er lavet af,” fortæller Kristina Gamst. “Hvis vi derimod nedbryder affaldet, vi har indsamlet, for at skabe et nyt produkt, betragter vi det som genbrug.” Det er hovedsagelig med beskadigede materialer fra produktionen, som ikke kan bruges til sit oprindelige formål, at Terracycle upcycler.
“Eksempler på vores upcycled produkter inkluderer alt fra bæreposer, notesbøger og penalhuse til meget af interiøret på vores hovedkontor i USA. Genbrugte produkter inkluderer parkbænke, vandkander, urtepotter og meget andet,” oplyser Kristina Gamst.

Jørgen Søndermark, projektleder hos Realdania, fortæller at opnåelse af merværdi er centralt i “Upcycle House”, men at det langsigtede mål er at materialerne skal kunne bruges igen. “I flest mulige tilfælde vil vi søge at opkvalificere de enkelte affaldsressourcer, så de forædles og opnår en merværdi. De går så fra at være affald til at være et anvendeligt produkt med værdi for byggeprocessen. Der sigtes mod lang levetid, men målet er samtidig at de efterfølgende i videst muligt omfang kan anvendes i nye sammenhænge,” fortæller Jørgen Søndermark.

Hvordan kan man skelne?
I CradlePeople mener vi, at det er meget vigtigt at vi opstiller nogle klart definerede kriterier om, hvordan vi udnytter vores affald. Og derfor bør vi fokusere på begyndelsen af produktionen af et produkt, som skaber affaldet, ikke kun acceptere at leve med affaldsprodukter, som måske, og måske ikke, kan bruges til forædling.

UPcycling = (Rå)materialer skal tilføres værdi over tid, og genanvendes igen og igen

REcycling = Genanvendelse af materiale i sin oprindelige form

DOWNcycling = Nedbrydning af materialer før de bliver genbrugt

Man er nødt til at fokusere på processen og de delmål en virksomhed stiller op for sig selv, når man gerne vil være bæredygtig i sin produktion. Vi er endnu langt fra et energiforbrug baseret på vedvarende energi. Og størstedelen af vores forbrugsvarer er endnu ikke intelligent designet til upcycling. Vi må tage udgangspunkt i den virkelighed vi står i lige nu, og det er ikke altid muligt at upcycle et eksisterende produkt. Og så er recycling et vigtigt alternativ.

Hvordan får vi mere upcycling? 
Den gode nyhed er, at vi oplever en voksende bevidsthed, også fra politisk side, om den miljømæssige og økonomiske nødvendighed i at opsamle og genbruge vores ressourcer. EU parlamentet godkendte i sidste uge en opdatering af EU-lovgivningen om elektronisk og elektrisk affald (WEEE), der pålægger alle medlemsstater at øge deres indsamling af e-affald. For fremtiden skal forbrugerne kunne aflevere mindre elektroniske produkter, som fx mobiltelefoner, hos enhver større elektronikforhandler – også uden at skulle købe et nyt produkt. Herhjemme har miljøminister Ida Auken bedt Miljøstyrelsen om, at den forestående nationale affaldshåndteringsplan bliver udformet som en ressourcestrategi.

I henhold til tankegangen Cradle to Cradle skal industrien have ansvar for råvarerne i deres produkter. Vi skal ikke eje alle vores ting, men købe “service” som fx leasing af biler og tæpper. På den måde kan man sikre sig, at råvarerne vil indgå i et lukket kredsløb og ikke blive til affald. Vi skal simpelthen eliminere tanken om affald, og starte med at kalde det ressourcer.

Kilder: www.europarl.europa.eu/news, www.ingeniøren.dk, www.realdania.dk