Vindmøller – den bedste og værste løsning

Det danske energiforlig for vedvarende energi, som politikerne i marts blev enige om, fokuserer en hel del på vindmøller. En energikilde, som ikke koster noget, selvom det at producere vindmøllerne er en stor investering. Den har umiddelbart været mere økonomisk fornuftig end at forsætte med naturgas fra Rusland, Arabisk olie og kul fra Amerika. De besparelser, der kan hentes på færre sundhedsskader, som følge af mindre forurening og højere livskvalitet, er bestemt også vær at nævne.

Men ved at vælge vindmøller gør vi os afhængige af Kina.

Kina står i dag for at levere 97% af alle sjældne jordarter, og i vindmøller bruges blandt andet jordarter som neodymium og dysprosium til at lave deres magneter. Magneter som er uundværlige i produktionen.

Og der er en grund til de hedder ”sjældne”, da de er svære at hente op ad jorden. Nu kigger vi så mod Grønland, hvor man snakker om, at meget af den moderne minedrift skal indfinde sig, hvor vi på ny vil bruge utrolige ressourcer på at hente materialer, som vi putter i vores forbrugsgoder. Det er nemlig ikke kun i vindmøller vi bruger sjældne jordarter. Men også i mobiltelefoner, fladskærme, hvidvarer, værktøj og meget mere.

Disse produkter med kostbare mineraler smider vi så ud, i en evig strøm af forbrug. Det er nærliggende at forestille sig, at det ville være nemmere at bruge ressourcer på at indsamle brugte varer, for at udvinde mineralerne, end at drive minedrift i Grønland og plage Kina for mineraler de selv har tænkt sig at bruge. Prisen på sjældne jordarter er nu højere, end nogen sinde før i vores industrielle tidsalder. Alle former for ressourcer, fra fødevarer til mineraler, har steget i pris de sidste 10 år! (Læs mere om dette her).

Nu har EU, USA og Japan anmeldt Kina til WTO for at protestere imod, at de har lagt restriktioner på eksport af sjældne jordarter. Kina vil helst bruge dem til eget forbrug og eksportvarer. Og trods at de vestlige lande har været tilfredse med at Kina står for minedriften, som gør store skader på miljøet, vil de nu have ret til Kinas ressourcer. Vi står foran endnu et økonomisk bagslag, hvis den vestlige verden ikke kan få fat i de sjældne jordarter.

Det giver anledning til at tænke over, at når vi først indhenter de alt mere kostbare sjældne jordarter,  hvem burde så få lov til at bruge dem.  Det foreligger store beslutninger for, hvilke produkter, som fortjener sjældne jordarter, og om vindmøllerne er en af dem.

Kilder: IngeniørenMcKinsey og Ellen MacArthur Foundation

 

Affald = føde og vedvarende energi

Endelig kom det store energiforlig på plads i marts måned. Set fra CradlePeoples synspunkt er dette en glædelig nyhed, da vi bevæger os væk fra at opbruge ressourcer til energi, og tager et skridt fremad mod vedvarende energi. Forliget peger primært på, at 35% af vores energi i 2020 skal komme fra vedvarende energikilder, og dette inkludere også sol, bølger, biomasse og biogas udover vind.

Pressemeddelelsen fra Klima, Energi og Bygningsministeriet

Umiddelbart sættes der fokus på, at vi skal investere i vind med to nye vindmølleparker. En energikilde som er vedvarende, men også kan være dyr i vedligeholdelse, og kræver enorme ressourcer at bygge. Et stort ønske fra CradlePeople er, at vindmøllerne selvfølgelig skal bygges ud fra en teknisk cyklus, så alle materialer kan genbruges igen og igen. Her er der nemlig lang vej, før dette kan realiseres.

En lettere overset energikilde er dog at finde lige under din køkkenvask. Bioaffald, som vi i øjeblikket brænder af i vores forbrændingsanlæg over hele Danmark, kan omdannes til biomasse og biogas. Ca. 38% af vores husholdningsaffald er bioaffald, altså madrester, skralder, køkkenplanter, haveaffald, etc. Ting som kan komposteres og genbruges, og i processen danner energi.
Dette eksistere to steder i Danmark, hvor forbrænding for længe har stjålet opmærksomheden. EU har også fået en øget ressourcebevidsthed, og flere Europæiske lande er meget længere fremme end Danmark på bioaffalds-området. Hvis Danmark virkelig skal være en frontløber i verden på energipolitik, så handler det om, at vores bioaffald ikke ryger til forbrænding, det skal udnyttes bedre. Vi skal gå fra producer-forbrug-brænd, til producer-forbrug-komposter-producer-etc.

Læs mere om udviklingen af de to biogasanlæg i Danmark  her.

Kilder:
Ingeniøren, DTU, Miljøstyrelsen, Klima, Energi- og bygningsministeriet