Gå i seng med god samvittighed

Nu kan du lægge dig til at sove uden større bekymringer om sundhedsfare og din belastning på miljøet. Sengeproducenten Auping har lavet flere senge, der er Cradle to Cradle certificerede. Continue reading

Afholdt: Det positive byggeri – København

Hvordan kan byggeriet bidrage positivt til miljøet? Hør fem fremstående aktører i byggebranchen give deres bud på, hvordan vi ikke blot minimerer skaderne på miljøet, men i stedet bidrager positivt til omgivelserne, miljøet og samfundet.

 

Tid og sted:
Den 15. November 2013 kl. 15.00-17.00
Design Society, 2. sal - Dansk Design Center

H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V

Tilmeld dig her.

 Arrangementet er en del af SustaIN festivalen

Sustain Festival logo

 

 

oplægsholdere

Oplægsholdere: Lasse Lind, René Sommer Lindsay, David Goehring, Søren Lyngsgaard og Anders Lendager

Indendørs luft kan være mere skadeligt for helbredet, end at stå midt på H.C. Andersens Bouldevard i myldretid. Men det behøver ikke være sådan. Dette events oplægsholdere skaber bygninger der bidrager til indeklima, miljøet og biodiversiteten – samtidig med at man udnytter vedvarende energikilder og bruger Cradle to Cradle materialer og konstruktioner.

I januar udkom verdens første Cradle to Cradle byggemanual, skrevet af danske arkitekter, byggekonstruktører og C2C rådgivere. Vi ser nærmere på den seneste udvikling i Danmark siden bogens udgivelse, med fokus på, at dansk byggeri kan vise vejen frem for resten af verden.

Program
Kl. 15.00 – 15.15
Ankomst

Kl. 15.15 – 15.30
 

Velkomst ved Nicholas Krøyer Blok, sekretariatschef i CradlePeople

Kl. 15.30 – 15.45
 
Lasse Lind, arkitekt hos 3XN/GXN og næstformand af CradlePeoples bestyrelse

Kl. 15.45 – 16.00 

René Sommer Lindsay, Projektleder af bytilpasningsprojektet ”Klimakvarter” i Københavns Kommune

Kl. 16.00 – 16.15 

David Goehring, direktør hos SILENTGREEN og tidligere Director hos McDonough + partners Amsterdam. På engelsk.

Kl. 16.15 – 16.30 

Søren Lyngsgaard, kreativ direktør for Vugge til Vugge Danmark

Kl 16.30 – 16.45
Anders Lendager, indehaver af Lendager Arkitekter

Kl 16.45 – 17.00
Afslutning og networking

 

 CradlePeople er støttet af Velux Fonden, Miljøstyrelsen og Miljøpunkt Østerbro

Afholdt: Ud med emballageaffald

Store virksomheder som Arla, Coop og Carlsberg, sætter ambitiøse mål for en grøn omstilling. For at nå de høje målsætninger, skal en dagsorden om bæredygtighed deles med kunderne og politikerne. Vores daglige valg er afgørende for, om ambitionerne kan blive til virkelighed.

Mød CSR-chef for Arla, Maja Møller, programchef for miljø og klima i Coop, Signe Frese samt Senior CSR Manager fra Carlsberg, Simon Hoffmeyer Boas, som vil fortælle om deres visioner, og om de store udfordringer, der opstår, når en virksomhed vil gøre bæredygtighed til en forretningsmodel.

Oplægsholdere:Oplægsholdere

Maja Møller, Simon Hoffmeyer Boas og Signe Frese.

 

Tid og sted:

Den 4. September 2013 kl. 16.00 – 19.00

Design Society - Dansk Design Center

H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V

Arrangementet er gratis

Tilmeld dig arrangementet her

PROGRAM

Kl. 16.00 Ankomst

Kl. 16.10 Introduktion til CradlePeople og det positive fodaftryk

Kl. 16.20 Signe Frese, Coop

Som Danmarks største leverandør af mad, er Coop også en af de største leverandører af den emballage, som fylder op i danskernes skraldespande. Derfor har Coop taget initiativ til at spørge deres 36.000 ansatte, leverandører og 1,3 mio. kunder, om at komme med ideer til, hvordan vi løser udfordringerne.

Kl. 16.45 Maja Møller, Arla

I 2020 har Arla ambitionen om at være affaldsfri. Til den tid, skal alt deres emballage kunne genbruges, og der skal ikke forekomme nogen form for produktionsspild. De vil også hjælpe kunderne med at reducere deres madspild med 50%. 

Kl. 17.10 Pause

Kl. 17.30 Simon Hoffmeyer Boas, Carlsberg

Carlsberg bruger i produktionen mindre vand og energi end nogen af deres konkurrenter i bryggeribranchen. Og virksomheden har stor fokus på at udvikle bæredygtig emballage, hvor bl.a. Cradle-to-Cradle konceptet benyttes til at udvikle løsninger, der både er godt for miljøet og bundlinjen.

Kl. 17.50 Dialog med deltagerne

CradlePeople har inviteret oplægsholderne til en fælles dialog om, hvordan vi gør de høje ambitioner til virkelighed. Deltag, og bidrag med din holdning til, hvordan disse virksomheder kan blive mere ressourceeffektive, og hvordan vi kan gøre en grøn omstilling til et fælles anliggende.

Kl. 18.20 Afslutning og tak for i dag

 Eventet er støttet af Miljøstyrelsens fond for grønne ildsjæle. 

Arla  COOP  CarlsbergGroup

 Arla og CradlePeople varmede sammen op på Folkemødet i juni, hvor de afholdte en workshop om “Kan vi afskaffe affald?”. Se en kort film fra workshoppen her.

Når olien slipper op…

Det kommer næppe som en nyhed for nogen: Jordens olieressourcer er endelige. Faktisk er de ved at slippe op. På et enkelt år, forbruger vi lige så mange fossiler, som det har taget jorden 5 millioner år at producere. Og hver dag bruger vi tre til seks gange så meget olie, som vi finder.

Det såkaldte “peak oil” – punktet, hvor ny produktion af olie ikke længere holder trit med tømningen af ældre felter – er formentlig allerede nået for den velkendte olie, der let strømmer op af jorden.

Samtidig vokser efterspørgslen og behovet for energi, i takt med en eksponentielt voksende befolkning og især voksende middelklasser, som i Kina og Indien, der kræver køleskabe, biler og bærbare computere. I år 2000 brugte verden 26 milliarder tønder olie, men i 2030 vil behovet ifølge Det Internationale Energiagentur være steget til 44 milliarder.

Hvis vi ikke sætter meget stærkere ind nu, kommer vi altså til at leve i en verden, hvor der langt fra er nok energi til alle. Det vil betyde døden for fattige mennesker og voldsomme prisstigninger for de rige.

Verden, som vi kender den, står overfor en af historiens  største omstillinger.

Vi er junkier på olie
Olien er forudsætningen for de fleste aspekter af vores tilværelse. Moderne industri og produktion er afhængige af olie, lige fra transport, elektronik, dagligvarer og militærindustrien, til verdens fødevareproduktion. Over 4000 produkter er lavet af olie; alt fra aspirin, asfalt, elektronik, deodoranter, bildele, stearinlys, emballage, til kontaktlinser. Man kan sige, at vores moderne verden i dobbelt forstand er bygget på et flydende fundament.

I den nyere historie, har de fleste kampe og krige omhandlet adgangen til energi. USA´s status som supermagt bygger bl.a. på, at landet har produceret mere olie end nogen anden. Før 1980 var der masser af store fund, og oliegeologer verden over fandt flere af de såkaldte ‘oil-gigants’. Felter, der var så store, at de kunne forsyne hele verden med olie i et halvt år.

Men efter 1980 vender oliegeologerne tilbage med tomme prøveflasker, og det går støt ned ad bakke for reservebeholdningen. I 1970 nåede olieproduktionen i USA sit højdepunkt, og da de begyndte at vende blikket mod billig Arabisk olie. USA har derfor været knyttet til import fra flere kontroversielle stater.

Langt de fleste lande med betydelige olieressourcer betragter deres opgørelser som ”statshemmeligheder”, ikke noget der er genstand for uvildig revision eller indblanding udefra. I øvrigt opgiver de fleste OPEC-lande uændrede reserverår efter år, trods betydelig produktion uden at der gøres nye fund. Optimistiske prognoser spår om reserver til ca. 40 år endnu. Omkring 2020 vil verdens forsyning af konventionel olie være næsten fuldstændig afhængig af nogle få mellemøstlige olielande, som vil kunne drive priserne meget højt op.

Kombinationen af faldende udbud, stigende efterspørgsel og nationale stridigheder skaber voldsomme prisstigninger og fald. Priserne på råvarer og fødevarer er allerede højere end nogensinde før i vores industrielle historie.

Det kommer til at gøre mere ondt, når prisen på olie vil stige. Igen og igen og igen.

Det vil betyde mindre økonomisk aktivitet og produktion, med en generel stagnation, varemangel og voksende arbejdsløshed til følge. Og for en voksende andel af jordens befolkning vil sulten true.

Det er derfor logisk, at verdens politikere kæmper for at skaffe olie til folket, så længe det varer. Koste hvad det vil – og det gør det. Det bliver sværere at finde og udvinde olie. Vi skal bore dybere, på mere utilgængelige steder, og derfor bruge større investeringer og mere energi på udvindingen af olien.

Canada – desperationens frontløbere
”All oil is dirty oil”, har USA´s udenrigsminister, Hillary Clinton udtalt. Og mon ikke det har sin rigtighed. Den store satsning på Canadas oliesand er et symptom på, hvor svært det er at finde konventionel olie. Og et eksempel på, hvor langt man er villig til at gå, for at sikre forsyningen til det alt mere olietørstende verdenssamfund.

Canada har meget store olieforekomster bundet i tjæresand i delstaten Alberta, og en udvinding af dem kan strække den globale olieæra mærkbart. Af samme grund er de fleste store olieselskaber involveret i Alberta, således også europæiske virksomheder som Statoil, British Petroleum, Royal Dutch Shell, Total og ENI/Agip.

 At udvinde den vanskeligt tilgængelige olie kræver imidlertid dobbelt så megen energi som konventionel udvinding, en meget stor CO2-udledning, foruden  kolossale miljøødelæggelser.

EU-Kommissionen foreslår en CO2-faktor knyttet til tjæresand, som betyder godt 20 pct. højere pris, end faktoren for almindelig råolie. Det er ikke et EU-forbud mod import af den canadiske olie, men et klart signal om at vælge noget mindre miljøbelastende. I praksis kan det således afskære Canada fra det europæiske oliemarked og måske smitte af internationalt, og det er grunden til den canadiske regerings hidsige protester, som også er tilgået regeringer i EU-lande med egne olieselskaber i Alberta.

En global handling
I dag har vi ingen alternativer parat, der kan erstatte olien. På nærvarende tidspunkt, udgøres ifølge en rapport udarbejdet af FN’s Klimapanel, IPCC , 20% af verdens elektricitet fra vedvarende energikilder . Bemærk at det altså kun omfatter elektricitet og altså ikke f.eks. konventionel transport. Græsrodsbevægelserne hævder, at tallet for verdens (brutto)forsyning af vedvarende energi snarere er blot 2,5% af. En udbygning af vedvarende energi, der er tilstrækkelig til at forsyne verdens behov, vurderes at tage et par årtier. Det forudsætter massive finansielle og energimæssige investeringer, altså olie. Og det kræver et hidtil uset globalt samarbejde.

Hvis det globale samfund tager klimatruslen alvorligt, f.eks. gennem en halvering af de globale drivhusgasudslip i 2050, vil klimaproblemet lægge en dæmper på olieforbruget på kort og mellemlangt sigt, noget der fra et forbrugersynspunkt vil være gunstigt for prisudviklingen.

Den store omstilling
Udsigten til global ressourcemangel i almindelighed, og olieressourcer i særdeleshed, tvinger stater og regeringer til at stramme kravene til ressourceforbruget hos befolkning og erhvervsliv. Det kan skabe innovation og nye vækstmuligheder.

Europa investerer i disse år i vedvarende energi. I 2010 blev der installeret flere solceller i EU end nogensinde før, hvor  vedvarende energikilder udgjorde 12,4 procent af det endelige bruttoenergiforbrug. Alligevel har EU ikke kunnet nå sit mål for vedvarende energi. Medlemslandene har flotte mål, men vil helst ikke forpligte sig når krisen kradser.

I lille Danmark, hvor næste 20% af vores energi kommer fra vindmøller, har staten med det store energiforlig planer om store investeringer i vedvarende energi. Aftalen indeholder bl.a. udbygning af vindenergi, fremme af kraftvarme, fjernvarme, biomasse, biogas og flere andre gode initiativer.

Der er dog grund til at tænke sig godt om, ved omstillingen til en bæredygtig energiforsyning. Vi løber nok næppe tør for vind, men den energiteknologi, der skal omsætte den, kan løbe ind i problemer, hvis adgangen til sjældne mineraler forsvinder. For nærvarende forsyner Kina verdensmarkedet med 97 procent af det samlede forbrug af sjældne jordarter. Mineraler som er nødvendige for, at lave vindmøller og sågar også elbiler.

Men Grønland er ved at bryde dette monopol. Problemet er bare, at de i Grønland ofte findes sammen med  f.eks. uran  som man af politiske  og forureningsmæssige årsager ikke ønsker  opgravet.

Forskning i alternativer til de sjældne jordarter, der i dag er nødvendige for moderne teknologi, er nødvendig. Og det haster med at udvikle intelligent design til vindmølle- og solcelleindustrien, der gør kontinuerlig genanvendelse af råmaterialerne mulig.

Se eventuelt den tankevækkende video med den ikke så opløftende titel ”There Is No Tomorrow”, der ikke overraskende tegner et dystert billede af en nærliggende fremtid uden olie.

 

 

Denne film giver en hurtig forklaring på vores afhængighed af olie:



Hvad kan jeg gøre selv?
Som privatperson kan man vælge at lade geotermisk varme udskifte oliefyret. Og der findes flere og flere virksomheder, som installerer solceller på private husstande. Ønsker man at tage handling med det samme, findes der flere virksomheder, som fx Naturenergi og Vindstød, der tilbyder levering af vedvarende energi til dit hjem. Vi har nemlig frit leverandørvalg af energi i Danmark.

Har du en aktivist gemt i maven kan du vælge at støtte op om tar-sand-arrangementer, som afholdes over alt i verden 5. maj (se event-side på Facebook), som retter sig mod de mange firmaer og instanser, som investerer i de enorme miljø-ødelæggelser i Alberta.

Vi kan sammen og hver især gøre vores til at mindske efterspørgslen på olie, og vi må ikke mindst sikre, at vores banker, pensionskasser, aktiepuljer osv. ikke er en del af finansieringen af den udvinding af tar-sand i Alberta, som har været karakteriseret som vor tids største organiserede naturødelæggelsesprojekt.

 

Kilder: www.geologi.dk, www.ingeniøren.dk, www.dr.dk, http://www.peakoil.net/, www.mm.dk, www.klimabevaegelsen.dkwww.nordjyske.dk/www.clarte.dkwww.jenshvass.comwww.180grader.dk/

Vindmøller – den bedste og værste løsning

Det danske energiforlig for vedvarende energi, som politikerne i marts blev enige om, fokuserer en hel del på vindmøller. En energikilde, som ikke koster noget, selvom det at producere vindmøllerne er en stor investering. Den har umiddelbart været mere økonomisk fornuftig end at forsætte med naturgas fra Rusland, Arabisk olie og kul fra Amerika. De besparelser, der kan hentes på færre sundhedsskader, som følge af mindre forurening og højere livskvalitet, er bestemt også vær at nævne.

Men ved at vælge vindmøller gør vi os afhængige af Kina.

Kina står i dag for at levere 97% af alle sjældne jordarter, og i vindmøller bruges blandt andet jordarter som neodymium og dysprosium til at lave deres magneter. Magneter som er uundværlige i produktionen.

Og der er en grund til de hedder ”sjældne”, da de er svære at hente op ad jorden. Nu kigger vi så mod Grønland, hvor man snakker om, at meget af den moderne minedrift skal indfinde sig, hvor vi på ny vil bruge utrolige ressourcer på at hente materialer, som vi putter i vores forbrugsgoder. Det er nemlig ikke kun i vindmøller vi bruger sjældne jordarter. Men også i mobiltelefoner, fladskærme, hvidvarer, værktøj og meget mere.

Disse produkter med kostbare mineraler smider vi så ud, i en evig strøm af forbrug. Det er nærliggende at forestille sig, at det ville være nemmere at bruge ressourcer på at indsamle brugte varer, for at udvinde mineralerne, end at drive minedrift i Grønland og plage Kina for mineraler de selv har tænkt sig at bruge. Prisen på sjældne jordarter er nu højere, end nogen sinde før i vores industrielle tidsalder. Alle former for ressourcer, fra fødevarer til mineraler, har steget i pris de sidste 10 år! (Læs mere om dette her).

Nu har EU, USA og Japan anmeldt Kina til WTO for at protestere imod, at de har lagt restriktioner på eksport af sjældne jordarter. Kina vil helst bruge dem til eget forbrug og eksportvarer. Og trods at de vestlige lande har været tilfredse med at Kina står for minedriften, som gør store skader på miljøet, vil de nu have ret til Kinas ressourcer. Vi står foran endnu et økonomisk bagslag, hvis den vestlige verden ikke kan få fat i de sjældne jordarter.

Det giver anledning til at tænke over, at når vi først indhenter de alt mere kostbare sjældne jordarter,  hvem burde så få lov til at bruge dem.  Det foreligger store beslutninger for, hvilke produkter, som fortjener sjældne jordarter, og om vindmøllerne er en af dem.

Kilder: IngeniørenMcKinsey og Ellen MacArthur Foundation

 

Affald = føde og vedvarende energi

Endelig kom det store energiforlig på plads i marts måned. Set fra CradlePeoples synspunkt er dette en glædelig nyhed, da vi bevæger os væk fra at opbruge ressourcer til energi, og tager et skridt fremad mod vedvarende energi. Forliget peger primært på, at 35% af vores energi i 2020 skal komme fra vedvarende energikilder, og dette inkludere også sol, bølger, biomasse og biogas udover vind.

Pressemeddelelsen fra Klima, Energi og Bygningsministeriet

Umiddelbart sættes der fokus på, at vi skal investere i vind med to nye vindmølleparker. En energikilde som er vedvarende, men også kan være dyr i vedligeholdelse, og kræver enorme ressourcer at bygge. Et stort ønske fra CradlePeople er, at vindmøllerne selvfølgelig skal bygges ud fra en teknisk cyklus, så alle materialer kan genbruges igen og igen. Her er der nemlig lang vej, før dette kan realiseres.

En lettere overset energikilde er dog at finde lige under din køkkenvask. Bioaffald, som vi i øjeblikket brænder af i vores forbrændingsanlæg over hele Danmark, kan omdannes til biomasse og biogas. Ca. 38% af vores husholdningsaffald er bioaffald, altså madrester, skralder, køkkenplanter, haveaffald, etc. Ting som kan komposteres og genbruges, og i processen danner energi.
Dette eksistere to steder i Danmark, hvor forbrænding for længe har stjålet opmærksomheden. EU har også fået en øget ressourcebevidsthed, og flere Europæiske lande er meget længere fremme end Danmark på bioaffalds-området. Hvis Danmark virkelig skal være en frontløber i verden på energipolitik, så handler det om, at vores bioaffald ikke ryger til forbrænding, det skal udnyttes bedre. Vi skal gå fra producer-forbrug-brænd, til producer-forbrug-komposter-producer-etc.

Læs mere om udviklingen af de to biogasanlæg i Danmark  her.

Kilder:
Ingeniøren, DTU, Miljøstyrelsen, Klima, Energi- og bygningsministeriet

Miljøministeren mødes med CradlePeople

Danmark som frontløber for cirkulær økonomi?
Den 27. februar mødtes CradlePeople med miljøminister Ida Auken og en række af Danmarks førende kræfter indenfor cirkulær økonomi og ressourceoptimering.

Formålet var at skabe en platform for dialog, hvor eksperter og beslutningstagere på tværs af siloer, fik mulighed for at opdateres på den nyeste viden om emnet. Miljøministeren har tidligere formuleret, at den nationale affaldsplan skal erstattes af en ressourceplan. Nu efterlyste hun en kortlægning af de gode cases. Hun spørger efter eksempler på, hvordan cirkulær ressourceoptimering kan danne grundlag for  økonomisk og social vækst. Og om det samtidig kan skabe arbejdspladser og innovation.

Der er blevet startet en projektguppe, der vil arbejde med at finde de gode cases til ministeren, der  kan bidrage med at implementere fremsynede løsninger på den presserende ressourcekrise.

Tilstede ved mødet var: Ida Auken – Miljøminister, Michael Eirup, DI – Træindustriens Arbejdsgivere, Hanne Juel – Regional Udvikling, Region Midtjylland, Jasper Steinhausen – COWI, Søren Lyngsgaard – Vugge Til Vugge Danmark, Sussi Hørup – Erhvervsakademi Dania Skive, Inge Werther – Dakofa, Henrik Holmlund Thomsen – Bestyrelsesformand, CradlePeople, Nicholas Krøyer Blok – Projektleder, CradlePeople, Sara Jörn – kommunikationsmedarbejder, CradlePeople
Repræsentanter fra Miljøministeriet: Søren Mørch Andersen, Anne Marie Zinck og Iben Nørgaard Liep