Det organiske guld

ENERGI TIL FREMTIDEN
Alt det madaffald, som vi smider ud under køkkenvasken, kan laves om til gas. Det kan så bruges til opvarmning af vores hjem og give os elektricitet. Det hedder biogas, og tager fordel af en naturlig proces, hvilket vi flere steder i Danmark allerede har gjort i årtier.

I Danmark er vi rigtig dygtige til at få store mængder energi og varme ud af vores affald, da vi brænder usorteret affald i vores forbrændingsanlæg. “Asken” bliver til farlig slagge, hvilket bl.a. bruges til at lave veje af. Vi får energi og varme ved affaldsbrænding, men vi producerer samtidig COog andre farlige luftarter, og vi genanvender ikke de mange ressourcer, der ligger i affaldet. Affaldsforbrænding en forældet teknologi, og vi kan opnå en langt højere økonomisk og miljømæssig værdi af vores ressourcer, end vi gør ved at brænde dem af.

En væsentlig del af disse ressourcer er vores organiske affald, der udgør hele 38% af vores husholdningsaffald, eller mere end hver tredje affaldspose, som du smider ud.  Udover at organisk affald kan laves om til biogas, er et af biprodukterne muld, som vi kan udvinde nitrogen og fosfor af. Det er meget værdifulde organiske stoffer for landbruget, og muldet kan sikre at vi får ført dem tilbage i jorden.

Desuden brænder organisk affald ikke særlig godt, da det er vådt. Så alt taler for, at vi bør sortere det organiske affald fra.

I dag genbruger vi 23% af vores husholdningsaffald, hvor lande som Tyskland, Sverige og Norge til sammenligning er oppe på næsten 50% genanvendelse. Det  er bl.a. fordi de er langt bedre til at sortere det organiske affald, og de har set værdien i bioforgasning og kompost, der kan leveres tilbage til markerne.
Alle typer biologiske materialer kan bruges til at lave biogas. Udover almindeligt madaffald kan alger, slam, sprit, halm og andre rester fra landbrugsproduktion også anvendes. Man kan også bruge organiske rester fra butikker og restauranter, industri og endda restmaterialet fra ethanolproduktion. I Danmark har vi en stor fødevareindustri, hvor rester fra høns- og svineslagtning i årevis er blevet brugt til biogas.

Konkrete eksempler på biogas i Danmark
Herunder følger eksempler på nogle af de eksisterende biogasanlæg i Danmark. Hvis man rejser til vores nabolande, vil man kunne finde nogle endnu mere fremtrædende og højteknologiske biogasanlæg. Danmark har mistet både konkurrenceevne og jobs til en branche, som er i vækst, her midt i den økonomiske krise. I CradlePeople håber vi, at udviklingen for en bedre udnyttelse af organisk affald herhjemme, snart vil tage fart, for at vi ikke skal gå glip af dette kæmpe potentiale.

Audebo Biogas
Organisk affald fra flere større sjællandske kommuner bliver kørt til BioVækst i Audebo ved Holbæk, hvor de bliver omdannet til kompost og biogas. Hvert ton affald bliver til 400 kg kompost og 100 kubikmeter gas. Biogassen indgår i produktion af el og varme, som leveres til omegnens beboere. Komposten bliver solgt som gødning med et rigt indhold af fosfor, og bruges til at forbedre jorden på marker, boldbaner og i haver. En god forretningsmodel, da fosfor er en knap ressource på globalt plan, og fosforminerne er ved at være tømte og priserne derfor stiger. Derudover har storleverandørerne af fosfor, Kina og USA, lagt restriktioner på deres eksport, da de ønsker at beholde deres fosfor selv.

Her er en kort video om, hvordan hele biogas-processen fungerer i Audebo:

Hashøj Biogas
Hashøj Biogas er et af de mest velfungerende biogasanlæg i Danmark. De bruger forskellige typer industriaffald, f.eks. fra Novo Nordisk, og madaffald fra københavnske storkøkkener. Et specielt behandlingsanlæg på stedet, håndterer højeksplosive stoffer som f. eks. sprit fra en bestemt virksomhed. Hashøj Biogas tjener penge på at tage imod giftig affald, og leverandøren sparer penge, ved at slippe for at sende spritten til Kommunekemi.

Renescience
På Amagerforbrænding har DONG opsat et mindre bioforgasningsanlæg, som kan forgasse usorteret affald. Systemet hedder Renescience og danner både biogas og bioethanol af affald, ved at tilsætte enzymer. Metal, glas og plast forbliver upåvirket og kan efterfølgende sorteres fra den ”suppe”, som opstår ved processen.

Kort promotion video fra DONG

Uddybende video:

Fredericia Biogas
Fredericia Spildevand har i samarbejde med DONG igangsat et projekt om at fjerne næringsstoffer fra Fredericias spildevand, og producere biogas fra spildevandsslammet. Biogas kan sendes ud i naturgasnettet, og vil også kunne bruges som brændstof.

Solrød Biogas
I Solrød bliver et stort biogasanlæg opført i 2014. Anlægget vil aftage tang, citrusskaller fra fabrikken CP Kelco og 52.000 m2 gylle fra nærliggende gårde. Udover biogas skal anlægget producere 155.000 gødningsprodukter om året.

Kort video med Solrød borgmester:

Maabjerg Biogas
På det planlagte Maabjerg-kombi-værk, mellem Holstebro og Struer, kan lokal organisk affald på intelligent vis blive omdannet til biogas, el, varme og bioethanol. Sammenhængen mellem biogas- og bioethanolproduktionen er økonomisk fordelagtigt, og værket er et bioraffinaderi i fuld størrelse. Det er nu på tegnebrættet i et samarbejde med COWI. Investeringen er på 3,6 mia. og det forventes opført i 2016. I byggefasen forventes det at genere 4100 jobs og efterfølgende 2200 jobs til produktionen.

Visualisering af det kommende anlæg:

Danish Crown Biogas
Alle svineslagterier i Danish Crown leverer biomasse til forskellige biogasanlæg, heriblandt deres egne. Biomassen består primært af slagteriaffald, som mave-tarm-indhold, fedt, slam, gødning og savsmuld. På basis af leverancerne fra Danish Crown og gylle fra landmændene, produceres varme og elektricitet. Den mængde af biogas der udvindes af Danish Crowns organiske affald, svarer til varmeforbruget for 800 husstande.

Biorefining Alliance
I 2012 kom en ny vigtig aktør på banen i branchen; Biorefining Alliance, der består af DONG Energy, Novozymes, Landbrug og Fødevarer og Haldor Topsoe. Visionen for alliancen er bl.a. at der skal skabes værdifulde produkter ud af restbiomasse og organisk affald. De vil gerne recirkulere livsvigtige råstoffer som fosfor og kulstof, også kaldt 2. generations bioraffinering.

Der fandtes i 2006 over 167 bioanlæg i Danmark. Størstedelen af dem er kommunalt ejet, hvor der endvidere findes 57 biogasanlæg på gårde og 25 i tilknytning til lossepladser. Derudover er der 19 fællesanlæg og 5 industrianlæg.

Har du nogen kommentarer eller tilføjelser, så skriv dem gerne herunder. Eller skriv til os på hello@cradlepeople.dk.