Toiletpapir, bleer og kosmetik, der kan indgå i det biologiske kredsløb. Der er Cradle to Cradle produkter til det hele – hvis vi ellers kan få fat i dem…
Man kan få bleer, der er produceret til at indgå i det biologiske kredsløb – hvis man altså bor i USA, Canada eller Storbritannien. Rengøring, vasketøj, opvask og babypleje kan ligeledes klares med Cradle to Cradle produkter flere steder i verden.
Vil man købe Cradle to Cradle produkter til personlig pleje i Danmark, er der dog stadig langt mellem mulighederne. Man kan finde produkterne på nettet og (i nogen tilfælde) få dem sendt til Danmark, men det store gennembrud har vi endnu til gode.
Nogle få C2C certificerede produkter har dog fundet vej til det danske marked – se dem herunder:
Det nyeste skud på stammen er Kiehl’s Acai Collection, der giver dig mulighed for at smøre dig ind i en række af C2C certificerede rense- og plejeprodukter. De har også et retursystem for emballagen. Når du har indleveret henholdsvis tre, fem og ti stk. emballage i din Kiehl’s butik får du en belønning i form af et produkt.
Aveda var de første til at tilbyde danskerne C2C – certificeret shampo, balsam og hudcreme, der udgøres af biologiske næringsstoffer. Produkterne kan købes flere steder i København, feks. hos Palma Lifestyle og Beauty Avenue på Frederiksberg.
Kiehl’s Acai Collection
Aveda produkter
Sidst men ikke mindst har det i de senere år været muligt få biologisk nedbrydeligt toiletpapir: Det hollandske virksomhed Van Houtum producerer det C2C certificerede toiletpapiret Satino, der kan købes via den danske hjemmeside www.abenaprivat.dk.
Forhåbentligt vil mange flere snart følge deres eksempel, så det i fremtiden bliver lettere at Cradleshoppe produkter indenfor personlig pleje i Danmark.
Bogen ”Cradle to Cradle – Remaking the Way We Make Things”, udkom for over 10 år siden. Nu har arkitekten William McDonough og kemikeren Michael Braungart skrevet opfølgeren ”The Upcycle”.
Da bogen ”Cradle to Cradle – Remaking the Way We Make Things” udkom i 2002, var det en introduktion til en helt ny måde at forholde sig til miljøet og vores omgivelser på. Det var et opgør med forestillingen om, at mennesket bør minimere og reducere vores indflydelse på naturen. Budskabet var, at vi kan bidrage positivt til mangfoldigheden, biodiversiteten, miljøet og klimaet. Ved at se affald som føde, og bruge vedvarende energi, kan vi opnå en positiv indflydelse på vores omgivelser.
Siden da har de to forfattere hjulpet et utal af virksomheder med at opfylde drømmen om det positive fodaftryk gennem deres certificeringsordning. De har holdt inspirerende oplæg rundt omkring i verden og endda rådgivet politikere i mange lande. Men der har også lydt kritik af certificeringsordningen, der er blevet anklaget for at være for lukket og uoverskuelig.
Uanset kritikken af certificeringen, står ideen om Cradle to Cradle på mange måder tilbage som en stærk løsningsmodel, der vinder alt større genhør i en tid, hvor ressourceknaphed står øverst på den globale dagsorden. Prominente kræfter følger trop og peger på, at en udvikling mod at bruge vores ressourcer i lukkede kredsløb, også er en økonomisk nødvendighed. Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton lovpriser også deres arbejde, og har skrevet forordet til den nye bog.
Her fortæller McDonough og Braungart om 10 års arbejde med virksomheder og myndigheder, og giver et indblik i den omstilling de befinder sig i. Bogen er mindre teknisk og mere samfundsorienteret, da de har indset, at der skal skabes en bevægelse og en kulturel forståelse for, at vi kan designe en verden med et positivt fodaftryk.
Bogen udkom den 21. april og kan indtil videre kun fås på engelsk.
Visionen om sunde tæpper af genanvendelige materialer, der gavner miljøet, er blevet til virkelighed i virksomheden Desso i Holland.
Virksomheden Desso i Holland producerer tæpper og gulvløsninger. De er især storleverandør af tæpper til virksomheder i hele verden, og har du været på hotel eller ombord på fly eller krydstogtskibe har du sikkert gået på et af deres tæpper. Virksomheden er gået helhjertet ind i arbejdet med at tænke fra vugge til vugge, og det har vist sig at være en god forretning.
Desso har fundet en forretningsmodel der virker. Successen skyldes, ifølge virksomheden, kombinationen af tæpper med lækkert design og fokus på Cradle to Cradle® (C2C) i produktionen af dem.
Virksomheden laver deres tæpper ud fra devisen om, at materialerne skal være så miljøvenlige og i så ren en form, at de kan skilles ad og genbruges igen og igen.
Derfor producerer de tæpper, som giver et godt og kemikaliefrit indeklima og tager brugte tæpper retur, som de genanvender.
I produktionen af de mange tæpper bruges energi fra vedvarende energikilder, og de arbejder kontinuerligt med at mindske forbruget af både materialer og vand.
Desso har en ambitiøs plan om for deres arbejde med Cradle to Cradle. Inden 2020 skal de opnå følgende mål:
1) At bruge min. 50% af materialer til nye produkter fra gamle returnerede tæpper.
2) At energien til produktionen kommer fra 100% vedvarende energi.
3) At vandet til produktionen er lige så rent efter brug i produktionen.
4) At implementere et skræddersyet retur- og genanvendelsessystem.
5) At implementere C2C i hele deres værdikæde og strategisk ledelse inkl.: leverandører, opkøbere, distributører og transportører mm.
6) At tæpperne bliver udviklet og certificeret ifølge C2C design koncepter.
7) At alle materialerne til produktionen kommer fra genanvendelige eller genskabelige ressourcer.
8) At alle materialerne kan sendes tilbage i en det biologiske eller tekniske kredsløb.
9) At alle trin i produktets cyklus støtter op til genanvendelsestanken.
At affald er et globalt problem er nemt at forstå. Men at afskaffe det korrekt, kræver en del viden. At skabe et affaldsløst samfund kalder på de skarpeste hjerner og den ypperste viden. Derfor vil CradlePeople alliere sig med de dygtigste i feltet.
CradlePeople er stolte over at præsentere nogle af de kompetente videnspersoner, som vi har et formaliseret samarbejde med, og som arbejder for at skabe det positive fodaftryk. Du kan finde dem under kontakt. Hvis du (som medlem i CradlePeople) vil i kontakt med dem og trække på deres viden, så skriv til hello@cradlepeople.dk.
Affald = ressourcer ”Men vidste I det ikke?” vil vores børn og børnebørn måske spørge os, i forundring over at vi har tilladt os på afgørende vis at udhule deres eksistensgrundlag.
De fleste af os har svært ved at navigere i de komplekse miljøproblemer. For mange af os, er jordens miljøproblematikker uoverskuelige og skræmmende, og problemerne er så massive, at vi hurtigt føler os magtesløse. Isbjergene smelter, verdenshavene bugner af plastik, der er giftig kemi i vores omgivelser og produkter, lossepladserne forurener grundvandet…
For at gøre det endnu mere komplekst, så er der direkte sammenhæng mellem den finansielle og økonomiske krise og vores klimakrise, fødevarekrise, sundhedskrise, fattigdomskrise, ressourcekrise og sikkerhedskrisen.
Hvis vi skal gøre os håb om, at løse alle disse megakriser, bliver vi nødt til at gå til problemerne med et helt nyt tankesæt end det, der har skabt problemerne. Og vi bliver nødt til at starte et sted. Gerne et sted, hvor alle kan være med og bidrage til et positivt fodaftryk på planeten.
I CradlePeople har vi primært fokus på affald, genbrug og upcycling. Det har vi, fordi det er et område, hvor vi her og nu kan gøre størst forskel. Hvis vi som udgangspunkt begrænser udvindingen af nye råmaterialer ud af jorden, og sørger for at blive bedre til at udnytte dem igen og igen, gavner vi mange vigtige (miljø)områder samtidig.
Videre fra CO2 Det er et paradoks at tale om at være CO2 neutrale, når vores samfund og økonomi bygger på at lave produkter af stadig nye råmaterialer, som vi brænder eller graver ned i jorden efter endt brug. Denne livsstil og forretningsmodel er uden tvivl den største årsag til vores klimaforandringer; det brændstof og arbejde det kræver at udvinde råmaterialerne til f.eks. en cykel, omfatter meget mere CO2 end f. eks. valget mellem at tage bilen, frem for cyklen, på arbejde.
Finanskrisen er ikke en isoleret begivenhed, men et udtryk for en ny normaltilstand. I det forrige århundrede var priserne på råvarer konstant faldende. Men det sidste årti er samtlige råvarer steget mere i pris, end de nåede at falde de forudgående 100 år. Det gør de af den grund, at de er ved at slippe op. Vi lever i et samfund, hvor vi snart løber tør for ressourcer, inklusiv vand og vigtige næringsstoffer, som fosfor, til at dyrke mad. Og når vi har brug for vedvarende energi, er det altså ikke blot for at skåne miljøet for CO2 udslip, men også fordi vores nuværende energikilder er endelige. Tiden er kommet til, at vi lærer at tage vare på ressourcerne.
Et illustrativt eksempel er, at produktionen af vedvarende energiteknologi som vindmøller og solceller, kræver sjældne jordarter og metaller. Hvis ikke vi lukker kredsløbet og lærer at genbruge de sjældne jordarter og metaller i vores produkter, vil den vedvarende energi ikke være særlig vedvarende. Og i Europa er vi yderligere udsatte, da vi ikke selv besidder de råmaterialer, der skal forsørge os i fremtiden.
Hvorfor fokuserer vi på det positive fodaftryk? I CradlePeople vil vi gerne udfordre den konventionelle tanke om, at vi skal reducere de negative konsekvenser af vores livsførelse, og se på muligheden i at skabe det positive fodaftryk på kloden.
Lad os gøre noget godt, i stedet for mindre dårligt.
Forbindelsen mellem økonomi- og miljøkrisen skaber nye udviklings – og forretningsmuligheder. Ligesom Danmark tog et teknologisk kvantespring i forbindelse med energikrisen i 1970´erne, er der nu et forretningsmæssigt rationale i et opgør med den lineære produktionsform og en forbrug-smid-ud kultur.
Det kræver en enorm ændring i vores tilgang til design, nye forretningsmodeller, systemiske ændringer for at håndtere den omstilling, og et samarbejde på tværs af sektorer og industrier. Det er en kæmpe udfordring, som kalder på vores kreativitet og nysgerrighed og giver uanede muligheder for at udvikle et samfund, som vi alle kan være stolte af at være en del af.
Vores handlinger skal bidrage til vores samfund og naturen i samspil.
Sko, der kan komposteres og træningsjakker, der kan genbruges. Det er lykkedes sportstøj-virksomheden Puma at lave en kollektion af produkter, der kan genbruges konstant og derfor eliminere affald.
Det er altid opmuntrende, når de store spillere på markedet skaber gode eksempler. Den tyske sportstøj- og ”livsstilsproducent” PUMA lancerer en ny kollektion med udelukkende genanvendelige og komposterbare materialer. PUMA InCycle Kollektionen hjælper derfor deres brugere med at eliminere affald og forbedre deres miljømæssige fodaftryk. InCycle Collection indeholder træningsjakke, rygsæk (genanvendelige), sneakers og T-shirts (komposterbare). Og det hele er fuldt Cradle to Cradle certificeret.
At lukke loopen Produkterne er fremstillet af biologisk nedbrydelige polymerer, genbrugt polyester og økologisk bomuld, og brugerne får mulighed for at returnere deres produkter til butikkerne til forarbejdning via Pumas “Bring Me Back Program“, efter endt brug.
Pumas CEO Franz Koch udtaler: ”Dette koncept er et første skridt i retning af en langsigtet vision for Puma produkter, hvor vi bruger innovative materialer, der kan genbruges eller komposteres i tekniske og biologiske cyklusser.”
Taking Shit Apart Hvis man skal genanvende uden at få tab af kvalitet, kræver det at materialerne kan sorteres fra, i rene fraktioner. Komplekse produkter som sko er problematiske, fordi de indeholder mange forskellige materialer.
Pumas InCycle sneakers er komposterbare i stedet for at blive genanvendt. Årsagen er, at det er vanskeligt at genvinde de komplekse produkter. (Tag et kig på bloggen Taking Shit Apart, og få det glimrende illustreret.)
Træningsjakken i samme serie, består af 98% genbrugte flasker, lavet i PET. For at jakken derefter kan recirkuleres uden tab af kvalitet, er lynlåsen lavet af genbrugt polyester. Når jakken er nedslidt, kan den returneres til Puma, der nedbryder den til polyester granulat, og bruger det til at fremstille nye produkter – hermed falder behovet for råolie og energi og produktet genererer intet spild.
Rygsækken er fremstillet af polypropylen. Når den returneres til Puma, bliver den sendt tilbage til producenten i Kina, hvor den bliver genanvendt til at fremstille nye rygsække.
Ingen skadelig stoffer, et bedre indeklima, og de kan indgå naturligt i naturens kredsløb. Troldtekt A/S har udviklet akustikplader, der kan komposteres. Og så er de fremstillet med vedvarende energi.
Akustikpladerne “Natur” fra Troldtekt A/S har opnået en sølvcertificering fra Cradle to Cradle, og har dermed fået papir på, at de skaber værdi hele vejen i en lukket biologisk cyklus.
“Vi er stolte over certificeringen, som er et vigtigt bevis på vores bidrag til bæredygtigt byggeri. Også fremover vil vi have principperne i Cradle to Cradle for øje, når vi træffer vigtige valg vedrørende vores produktudvikling og leverandører,” siger Peer Leth, adm. direktør i Troldtekt A/S.
Produktion skal bidrage positivt Akustikpladernes cementindhold øger iltningen i komposteringsprocessen, og træet indgår som organisk materiale i komposten. Troldtekt pladerne er desuden indeklimamærket i bedste kategorier. Resterne fra egenproduktionen sender Troldtekt til Komtek Miljø A/S, oplyser Peer Leth.
Her bearbejdes organiske restprodukter til kvalitets jordforbedring og organisk gødning.
Når brugte akustikplader pilles ned, anbefaler Troldtekt at de leveres hos genbrugsstationen som komposterbart materiale, og cirklen er dermed fuldendt.
CradlePeople mærker en stigende interesse for visionen om et positivt aftryk på kloden. Danskerne vil gerne gøre godt, ikke blot mindre dårligt!
I de sidste par måneder, har den politiske interesse skærpet til. Vi hører hver uge fra virksomheder, som planlægger en omlægning til en ressourceoptimeret forretning. Designere indtænker Cradle to Cradle i deres produkter, og uddannelsesinstitutioner underviser i en cirkulær tankegang. Entrepreneurer, små virksomheder og ildsjæle suger viden til sig.
Det er en glædelig udvikling, der kun kan gå for langsomt! Derfor har vi i CradlePeople kigget på muligheder, der kan hjælpe os. Vi har brug for at starte en bevægelse. Og vi har brug for din hjælp.
Et klik hjælper meget! Vi lukker nu den gamle Facebookgruppe, og har oprettet en ny Facebookside. Med et enkelt klik kan du tilkendegive, at du synes om CradlePeople.
Del også gerne vores video om cirkulær økonomi på YouTube:
I CradlePeople forsøger vi at afmystificere begrebet cirkulær økonomi. Vi håber, at du vil dele videoer, artikler og andre nyheder med os, som du mener vi, og resten af netværket, bør have kendskab til. Skriv til os på hello@cradlepeople.dk.
Har du mere dybtegående spørgsmål, eller gerne vil tale med andre i netværket, så kan du blive medlem af vores LinkedIn gruppe.
Og så håber vi, at du vil dele budskabet med dine venner og familie. Jo mere vi taler om det, jo mere normal bliver tanken om et affaldsfrit samfund.
Maersk Line har indset at stål er et eftertragtet materiale, som i de kommende årtier bliver dyrere på grund af stigende efterspørgsel. Et godt udgangspunkt for at kickstarte deres omfattende bæredygtighedsprojekt.
Hvis det skulle være gået nogen forbi, så er forretningsmodellen om cirkulær økonomi godt i gang med at vinde indpas også hos den gigantiske danske virksomhed Maersk Line. Om et år sejler deres nye containerskibe, der er designet til adskillelse, på verdenshavene. Et køb af et skib, er ud over funktionen som transportmiddel, således også en investering i fremtidige ressourcer til genanvendelse.
Dette er stort for Danmark. Genanvendelse placeres her i en større skala, og det er et vink med en mast om, at cirkulær økonomi er en fornuftig forretningsmodel. Det kan bruges til at stille Danmark i førersædet overfor EU når det gælder ressourceanvendelse, og det fremviser også cirkulær økonomi på globalt plan, da Asien er Maersk Lines største leverandør af jern og stål.
”Vi har taget cirkulær økonomi til os i forbindelse med bygningen af Triple-E containerskibene, og udarbejdelsen af et såkaldt Cradle to Cradle Passport for skibene er det første skridt for os”, siger Jacob Sterling, Miljø- og CSR-chef hos Mærsk Line.
Helt konkret har Maersk Line påbegyndt en systematisk indsamling af data om de anvendte materialer og deres placering i containerskibene. Herved kan uønskede materialer fjernes, skibet kan skilles ad, og delkomponenterne kan genbruges fornuftigt med op til 95 %, måske endnu mere.
Det økonomiske incitament har været betydningsfuldt for satsningen på en cirkulær ressourceanvendelse: ”Stål er en begrænset ressource, og samtidig det vigtigste materiale i containerskibe ”, siger Jacob Sterling, og fortsætter; ”Stålpriserne stiger og det er rapporter som antyder, at stål kan blive en manglevare allerede i 2030erne. Vi er nødt til at tage skridt for at sikre, at det også er muligt at bygge nye containerskibe til den tid”.
Faktisk blev Maersk Line som udgangspunkt pålagt udvikle et identifikationssystem, da Hong Kong-konventionen foreskriver at skibe skal have et ”Inventory Of Hazardous Materials” – et system, der identificerer skadelige materialer.
Maersk Line skelede så til bilindustrien. Her havde man erfaringer med, at investeringen i en kortlægning af samtlige materialer ikke er meget større, i forhold til hvis man kun kortlægger skadelige materialer. Ved at have fuldt overblik over materialernes placering og sammensætning, er det muligt at lave genvinding uden tab af kvalitet. De økonomiske forventninger til projektet er, at skibes værdi ved ophugning vil øges med 10%.
Når man taler om Cradle to Cradle kan det ofte blive meget flyvsk, men Rheinzink hiver det ned på jorden igen. Det handler om tagrender, tage og facader.
Rheinzink er den første byggeleverandør, som fik Cradle to Cradle certificering. De hoppede endda elegant over bronzecertificering, og røg direkte op på en sølv-plads. Arkitekter og folk i konstruktions- og byggebranchen ved hvem de er, men CradlePeople vil gerne dele det med alle jer andre.
Her er nemlig et produkt, som er 99,995% fri for unaturlige materialer og 100% genanvendeligt. En tredjedel af deres produkter er allerede genbrug og de ville gerne være fuldt cirkulærer hvis det ikke var fordi, at deres produkter rent faktisk holder i ualmindelig lang tid. Det betyder at Rheinzink skal vente længe på at få deres produkter tilbage fra brugerne. Skal produktet dog recycles efter endt livstid, kræver det kun 5% mere energi at genskabe produktet, end den oprindelige produktion.
Cirkulær økonomi er måske bedst beskrevet, ved at forklare dens mindre fuldkomne bror – lineær økonomi. Lineær økonomi er normen i forretningslivet, hvor virksomheder producerer et produkt, sælger det til forbrugeren, som smider det ud på lossepladsen eller til forbrændingen. Producer – forbrug – smid-væk.
Men dette er en økonomi, der er dømt til at fejle. Jorden har begrænsede ressourcer , og det afspejler sig tydeligt i vores nuværende økonomiske krise. De tårnhøje oliepriser har vi set før. Men priserne på næsten alle andre råvarer er steget uafbrudt i de sidste 10 år, og har nu nået et niveau højere end nogensinde i vores industrielle historie. Vi betaler mere for madvarer, metaller, sjældne jordarter og ikke-spiselig landbrug (fx bomuld), og det skyldes næsten udelukkende, at vi har mangel på dem. 7 milliarder mennesker, der alle skal eje en fladskærm, er dømt til at fejle, hvis vi har tænkt os bare at smide den ud efter brug.
Cirkulær økonomi opstår der, hvor vi lukker hullet. Det sker ved at re-designe vores produkter, så mindst muligt eller intet går til spilde, når produktet er udtjent og ”dør”. Det vi smider væk, kan gå tilbage til producenten, eller tilbage i naturen, uden at den tager skade.
Er det så muligt? Svaret er ja, og det sker i høj grad allerede. I februar udkom en rapport skrevet af konsulentvirksomheden McKinsey, hvor de beskriver cirkulær økonomi og dens potentielle betydning for verdensøkonomien. Ved at cirkulere blot 23% af alle materialer i EU alene, estimeres at ca. 630 milliarder USD, eller svimlende 3.400 milliarder kroner, kan spares årligt. Det er altså en rigtigt god forretning i, at genbruge fx bygningsmaterialer, møbler, elektronik, biler, osv. Ikke blot vil dette kunne skabe masser af jobs i forarbejdning af materialerne, sortering, indhentning og genfabrikering, vi ville også lette presset på naturen og vores udpining af jorden.
Et eventyr McKinsey´s rapport kom istand, da eventyreren Ellen MacArthur bestilte den i efteråret 2011. Efter hendes verdensomsejling rundt om jorden i en lille sejlbåd, var hun opmærksom på, at alt på båden var opbrugeligt. Hvis hun ikke sparede på ressourcerne, og bedst muligt udnyttede dem, så ville hun bogstavelig talt dø. Det gik op for hende, at samme tilfælde gælder for jorden. Rapporten er en lækkerbisken for personer med interesse i Cradle to Cradle. Den konkretiserer hvad mange har talt om i årevis, og den fremhæver incitamentet mange forretningsfolk mangler, for at tænke bæredygtigt. Nemlig det økonomiske perspektiv. Og den kalder på politikerne, som er fokuseret på at skabe jobs i den igangværende recession. I McKinsey-rapporten fremhæves flere kilder, som peger på at der vil være, og er, mange jobs i genbrugsindustrien.
Industrien skal tage ejerskab for sine produkter Et af de mere konspirationelle emner, som cirkulær økonomi bringer på banen, er planlagt forældelse. Den stiller spørgsmålet: ”Hvorfor er det, at vores produkter er designet til at gå i stykker?” Er du den glade ejer af et elektrisk piskeris fra 50’erne, eller kører stadig på din mormors cykel? I dag er produkter ikke længere designet til at vare lige så længe som dengang, da produkterne nu skal opbruges hurtigt, for at holde liv i vores lineære økonomi. Rapporten henviser til, at vi derfor holder liv i økonomien på en falsk facon, for den gør ikke forbrugerens livskvalitet bedre. Den forværrer den.
Producentens ansvar og ejerskab I en cirkulær økonomi er det ikke forbrugerens ansvar, men producenten, som er ansvarlig for at reparere vores ting, når de går i stykker, og at genvinde råmaterialerne, når objekter er udtjent. Dette betyder, at vi ikke blot skal gentænke måden vi designer selve produkterne, men også hvordan vores ejerskab til samme produkter bør være. Her træder den biologiske eller tekniske livs cyklus ind, som er kendt fra Cradle to Cradle ideologien.
Den biologiske livscyklus indebærer, at producenter laver varer uden kemikalier, og som kan nedbrydes i naturen. Dette kan være indpakningsmaterialer eller ting brugt til engangsbrug. Alt den indpakning som vi dagligt slæber med hjem fra supermarkederne, behøver ikke havne som affald til forbrænding. Det kan nemt komposteres, hvis blot de er lavet af naturlige materialer, som giver næring til naturen. Og hvis vi kan enes om at indføre infrastrukturelle systemer, der sørger for at det sker.
Den tekniske livscyklus er genbrug og upcycling, hvilket har store økonomiske perspektiver. Fx stiger vores stålforbrug hvert år på verdensplan, og alligevel smider vi det på lossepladsen i form af fx vaskemaskiner eller byggematerialer. Ofte deponeres det fordi det indeholder skadelige stoffer, eller er blandet med mindre værdifulde metaller. Hvis vi designede vores produkter til nemmere at kunne skilles ad, således at vi kunne hente stålet i produkterne eller byggerierne, ville der være store besparelser at hente. Tænk på muligheden for at stoppe udvinding fra miner, bearbejdning i fabrikker og lang transport. Vi ville spare co2, belastning på miljøet og en masse besvær.
Energi Derudover ville vi spare en masse energi og brændstoffer. Og det henleder til, at cirkulær økonomi også handler om vedvarende energikilder. Solen er 8 minutter væk, og har uanede mængder af gratis atomkraft uden spilprodukter. Vi løber ikke tør for det foreløbig, og der er en god grund til, at bruge vedvarende energikilder, fordi de er, vedvarende.
Fra forbruger til bruger Et af de mest fremhævede emner i rapporten, er forslaget om en ændring af ejerskab af produkter. Påstanden er, at vi som borgere ikke har brug for at eje mange produkter, men har blot brug for hvad de kan. Et eksempel er, at du ikke har brug for en vaskemaskine, men du har brug for at vaske. Eller du har ikke brug for at eje en boremaskine, men det hul den kan lave. Når et produkt har udtjent sit liv hos dig, kan den gives eller sælges tilbage, så den kan blive brugt igen. Og når det er slidt helt ned, indgår det i den biologiske og tekniske cyklus. Vi skal begynde at tænke mere på at låne, leje og lease ting, end at eje dem. Det er en fordel for brugeren, som ikke er ansvarlig for vedligeholdelse. Og det er en fordel for producenten, som har sine produkter og råvarer i nærheden, til at sælge igen og igen. Det handler om at cirkulere produkterne.
Hvad ER cirkulær økonomi? Cirkulær økonomi er stadig en udefineret størrelse, som kræver store systematiske ændringer. Både teknologisk, men bestemt også kulturelt og holdningsmæssigt. Derfor er Ellen MacArthurs rapport, skrevet af McKinsey, en stor milepæl i udviklingen, da den taler til mange forskellige interessenter. Det er et begreb, som formentlig vil brede sig den kommende tid i dansk såvel som EU’s politik, og finde indpas hos flere virksomheder.
Eksempler på cirkulær økonomi fra rapporten:
Byggeri Konstruktionsfirmaerne, svenske Skanska og japanske Kajima, har gjort det en stor del af deres forretning også at nedbryde bygninger, for at udvinde materialerne. Helt op til 99% af en bygning, kan i nogle tilfælde blive genbrugt. I EU bliver kun 20-30% genbrugt, og konstruktions- og nedrivningsindustrien står for en tredjedel af alt affald produceret i EU.
Mobiltelefoner Med 1,6 milliarder mobiltelefoner produceret i 2010 til EU alene, er der flere mobiltelefoner end forbrugere. Og næsten ingen blev genbrugt. Nu er det blevet EU lovgivning, at elektronikforretninger skal modtage mobiltelefoner, så de kan blive genbrugt, og materialerne kan udvindes. Her er en fortjeneste på ca. 500 millioner US dollars at hente.
Bilindustrien Michelin leaser deres dæk ud, således at opslidte dæk bliver taget tilbage for at indgå i den tekniske cyklus, for derefter at blive leaset ud igen. Renault modtager biler når de skal skrottes, for at skille dem ad og bruge alle dele og materialer igen, hvilket nu er en forretning med en omsætning på 200 millioner euro.
Printere Ricoh, en markedsleder inden for IT kontorartikler, tager deres printere tilbage for at opgradere dem både med fysiske dele og software, hvorefter de sælger dem igen med en garanti lige så god som en ny.
Video med Ellen MacArtur, der sammen med virksomhedsledere,forklarer cirkulær økonomi.
Bogen ”Cradle to Cradle – Remaking the Way We Make Things”, udkom for over 10 år siden. Nu har arkitekten William McDonough og kemikeren Michael Braungart skrevet opfølgeren ”The Upcycle”.
