Løsningen på vores kriser kan være affald

At affald er et globalt problem er nemt at forstå. Men at afskaffe det korrekt, kræver en del viden. At skabe et affaldsløst samfund kalder på de skarpeste hjerner og den ypperste viden. Derfor vil CradlePeople alliere sig med de dygtigste i feltet.

CradlePeople er stolte over at præsentere nogle af de kompetente videnspersoner, som vi har et formaliseret samarbejde med, og som arbejder for at skabe det positive fodaftryk.
Du kan finde dem under kontakt. Hvis du (som medlem i CradlePeople) vil i kontakt med dem og trække på deres viden, så skriv til hello@cradlepeople.dk.

Suzanne Veltze
Ekspert i affaldshåndtering, tidligere direktør i DAKOFA

Jasper Steinhausen 
Chief Innovation Manager, COWI, forretningsudvikling i Cirkulær Økonomi / C2C

Søren Lyngsgaard
Kreativ direktør hos Vugge til Vugge, Cradle to Cradle strategier og certificering

Svend Erik Nissen 
Projekt manager hos ReThink Business, Erhvervsnetværk i Region Midtjylland

Anders Bjørn
PhD-studerende DTU, fokus på absolut miljømæssig bæredygtighed, livscyklusvurdering (LCA) og miljøteknologi

 

HVORFOR FOKUSERER VI PÅ AFFALD?

Affald = ressourcer
”Men vidste I det ikke?” vil vores børn og børnebørn måske spørge os, i forundring over at vi har tilladt os på afgørende vis at udhule deres eksistensgrundlag.

De fleste af os har svært ved at navigere i de komplekse miljøproblemer. For mange af os, er jordens miljøproblematikker uoverskuelige og skræmmende, og problemerne er så massive, at vi hurtigt føler os magtesløse. Isbjergene smelter, verdenshavene bugner af plastik, der er giftig kemi i vores omgivelser og produkter, lossepladserne forurener grundvandet…

For at gøre det endnu mere komplekst, så er der direkte sammenhæng mellem den finansielle og økonomiske krise og vores klimakrise, fødevarekrise, sundhedskrise, fattigdomskrise, ressourcekrise og sikkerhedskrisen.

Hvis vi skal gøre os håb om, at løse alle disse megakriser, bliver vi nødt til at gå til problemerne med et helt nyt tankesæt end det, der har skabt problemerne. Og vi bliver nødt til at starte et sted. Gerne et sted, hvor alle kan være med og bidrage til et positivt fodaftryk på planeten.

I CradlePeople har vi primært fokus på affald, genbrug og upcycling. Det har vi, fordi det er et område, hvor vi her og nu kan gøre størst forskel. Hvis vi som udgangspunkt begrænser udvindingen af nye råmaterialer ud af jorden, og sørger for at blive bedre til at udnytte dem igen og igen,  gavner vi mange vigtige (miljø)områder samtidig.

Videre fra CO2
Det er et paradoks at tale om at være CO2 neutrale, når vores samfund og økonomi bygger på at lave produkter af stadig nye råmaterialer, som vi brænder eller graver ned i jorden efter endt brug. Denne livsstil og forretningsmodel er uden tvivl den største årsag til vores klimaforandringer; det brændstof og arbejde det kræver at udvinde råmaterialerne til f.eks. en cykel, omfatter meget mere CO2 end f. eks. valget mellem at tage bilen, frem for cyklen, på arbejde.

Finanskrisen er ikke en isoleret begivenhed, men et udtryk for en ny normaltilstand. I det forrige århundrede var priserne på råvarer konstant faldende. Men det sidste årti er samtlige råvarer steget mere i pris, end de nåede at falde de forudgående 100 år. Det gør de af den grund, at de er ved at slippe op. Vi lever i et samfund, hvor vi snart løber tør for ressourcer, inklusiv vand og vigtige næringsstoffer, som fosfor, til at dyrke mad. Og når vi har brug for vedvarende energi, er det altså ikke blot for at skåne miljøet for COudslip, men også fordi vores nuværende energikilder er endelige. Tiden er kommet til, at vi lærer at tage vare på ressourcerne.

Et illustrativt eksempel er, at produktionen af vedvarende energiteknologi som vindmøller og solceller, kræver sjældne jordarter og metaller. Hvis ikke vi lukker kredsløbet og lærer at genbruge de sjældne jordarter og metaller i vores produkter, vil den vedvarende energi ikke være særlig vedvarende. Og i Europa er vi yderligere udsatte, da vi ikke selv besidder de råmaterialer, der skal forsørge os i fremtiden.

Hvorfor fokuserer vi på det positive fodaftryk?
I CradlePeople vil vi gerne udfordre den konventionelle tanke om, at vi skal reducere de negative konsekvenser af vores livsførelse, og se på muligheden i at skabe det positive fodaftryk på kloden.

Lad os gøre noget godt, i stedet for mindre dårligt.

Forbindelsen mellem økonomi- og miljøkrisen skaber nye udviklings – og forretningsmuligheder. Ligesom Danmark tog et teknologisk kvantespring i forbindelse med energikrisen i 1970´erne, er der nu et forretningsmæssigt rationale i et opgør med den lineære produktionsform og en forbrug-smid-ud kultur.

Det kræver en enorm ændring i vores tilgang til design, nye forretningsmodeller, systemiske ændringer for at håndtere den omstilling, og et samarbejde på tværs af sektorer og industrier. Det er en kæmpe udfordring, som kalder på vores kreativitet og nysgerrighed og giver uanede muligheder for at udvikle et samfund, som vi alle kan være stolte af at være en del af.

Vores handlinger skal bidrage til vores samfund og naturen i samspil.

Det er et værdigt mål at gå efter.

 

Det organiske guld

ENERGI TIL FREMTIDEN
Alt det madaffald, som vi smider ud under køkkenvasken, kan laves om til gas. Det kan så bruges til opvarmning af vores hjem og give os elektricitet. Det hedder biogas, og tager fordel af en naturlig proces, hvilket vi flere steder i Danmark allerede har gjort i årtier.

I Danmark er vi rigtig dygtige til at få store mængder energi og varme ud af vores affald, da vi brænder usorteret affald i vores forbrændingsanlæg. “Asken” bliver til farlig slagge, hvilket bl.a. bruges til at lave veje af. Vi får energi og varme ved affaldsbrænding, men vi producerer samtidig COog andre farlige luftarter, og vi genanvender ikke de mange ressourcer, der ligger i affaldet. Affaldsforbrænding en forældet teknologi, og vi kan opnå en langt højere økonomisk og miljømæssig værdi af vores ressourcer, end vi gør ved at brænde dem af.

En væsentlig del af disse ressourcer er vores organiske affald, der udgør hele 38% af vores husholdningsaffald, eller mere end hver tredje affaldspose, som du smider ud.  Udover at organisk affald kan laves om til biogas, er et af biprodukterne muld, som vi kan udvinde nitrogen og fosfor af. Det er meget værdifulde organiske stoffer for landbruget, og muldet kan sikre at vi får ført dem tilbage i jorden.

Desuden brænder organisk affald ikke særlig godt, da det er vådt. Så alt taler for, at vi bør sortere det organiske affald fra.

I dag genbruger vi 23% af vores husholdningsaffald, hvor lande som Tyskland, Sverige og Norge til sammenligning er oppe på næsten 50% genanvendelse. Det  er bl.a. fordi de er langt bedre til at sortere det organiske affald, og de har set værdien i bioforgasning og kompost, der kan leveres tilbage til markerne.
Alle typer biologiske materialer kan bruges til at lave biogas. Udover almindeligt madaffald kan alger, slam, sprit, halm og andre rester fra landbrugsproduktion også anvendes. Man kan også bruge organiske rester fra butikker og restauranter, industri og endda restmaterialet fra ethanolproduktion. I Danmark har vi en stor fødevareindustri, hvor rester fra høns- og svineslagtning i årevis er blevet brugt til biogas.

Konkrete eksempler på biogas i Danmark
Herunder følger eksempler på nogle af de eksisterende biogasanlæg i Danmark. Hvis man rejser til vores nabolande, vil man kunne finde nogle endnu mere fremtrædende og højteknologiske biogasanlæg. Danmark har mistet både konkurrenceevne og jobs til en branche, som er i vækst, her midt i den økonomiske krise. I CradlePeople håber vi, at udviklingen for en bedre udnyttelse af organisk affald herhjemme, snart vil tage fart, for at vi ikke skal gå glip af dette kæmpe potentiale.

Audebo Biogas
Organisk affald fra flere større sjællandske kommuner bliver kørt til BioVækst i Audebo ved Holbæk, hvor de bliver omdannet til kompost og biogas. Hvert ton affald bliver til 400 kg kompost og 100 kubikmeter gas. Biogassen indgår i produktion af el og varme, som leveres til omegnens beboere. Komposten bliver solgt som gødning med et rigt indhold af fosfor, og bruges til at forbedre jorden på marker, boldbaner og i haver. En god forretningsmodel, da fosfor er en knap ressource på globalt plan, og fosforminerne er ved at være tømte og priserne derfor stiger. Derudover har storleverandørerne af fosfor, Kina og USA, lagt restriktioner på deres eksport, da de ønsker at beholde deres fosfor selv.

Her er en kort video om, hvordan hele biogas-processen fungerer i Audebo:

Hashøj Biogas
Hashøj Biogas er et af de mest velfungerende biogasanlæg i Danmark. De bruger forskellige typer industriaffald, f.eks. fra Novo Nordisk, og madaffald fra københavnske storkøkkener. Et specielt behandlingsanlæg på stedet, håndterer højeksplosive stoffer som f. eks. sprit fra en bestemt virksomhed. Hashøj Biogas tjener penge på at tage imod giftig affald, og leverandøren sparer penge, ved at slippe for at sende spritten til Kommunekemi.

Renescience
På Amagerforbrænding har DONG opsat et mindre bioforgasningsanlæg, som kan forgasse usorteret affald. Systemet hedder Renescience og danner både biogas og bioethanol af affald, ved at tilsætte enzymer. Metal, glas og plast forbliver upåvirket og kan efterfølgende sorteres fra den ”suppe”, som opstår ved processen.

Kort promotion video fra DONG

Uddybende video:

Fredericia Biogas
Fredericia Spildevand har i samarbejde med DONG igangsat et projekt om at fjerne næringsstoffer fra Fredericias spildevand, og producere biogas fra spildevandsslammet. Biogas kan sendes ud i naturgasnettet, og vil også kunne bruges som brændstof.

Solrød Biogas
I Solrød bliver et stort biogasanlæg opført i 2014. Anlægget vil aftage tang, citrusskaller fra fabrikken CP Kelco og 52.000 m2 gylle fra nærliggende gårde. Udover biogas skal anlægget producere 155.000 gødningsprodukter om året.

Kort video med Solrød borgmester:

Maabjerg Biogas
På det planlagte Maabjerg-kombi-værk, mellem Holstebro og Struer, kan lokal organisk affald på intelligent vis blive omdannet til biogas, el, varme og bioethanol. Sammenhængen mellem biogas- og bioethanolproduktionen er økonomisk fordelagtigt, og værket er et bioraffinaderi i fuld størrelse. Det er nu på tegnebrættet i et samarbejde med COWI. Investeringen er på 3,6 mia. og det forventes opført i 2016. I byggefasen forventes det at genere 4100 jobs og efterfølgende 2200 jobs til produktionen.

Visualisering af det kommende anlæg:

Danish Crown Biogas
Alle svineslagterier i Danish Crown leverer biomasse til forskellige biogasanlæg, heriblandt deres egne. Biomassen består primært af slagteriaffald, som mave-tarm-indhold, fedt, slam, gødning og savsmuld. På basis af leverancerne fra Danish Crown og gylle fra landmændene, produceres varme og elektricitet. Den mængde af biogas der udvindes af Danish Crowns organiske affald, svarer til varmeforbruget for 800 husstande.

Biorefining Alliance
I 2012 kom en ny vigtig aktør på banen i branchen; Biorefining Alliance, der består af DONG Energy, Novozymes, Landbrug og Fødevarer og Haldor Topsoe. Visionen for alliancen er bl.a. at der skal skabes værdifulde produkter ud af restbiomasse og organisk affald. De vil gerne recirkulere livsvigtige råstoffer som fosfor og kulstof, også kaldt 2. generations bioraffinering.

Der fandtes i 2006 over 167 bioanlæg i Danmark. Størstedelen af dem er kommunalt ejet, hvor der endvidere findes 57 biogasanlæg på gårde og 25 i tilknytning til lossepladser. Derudover er der 19 fællesanlæg og 5 industrianlæg.

Har du nogen kommentarer eller tilføjelser, så skriv dem gerne herunder. Eller skriv til os på hello@cradlepeople.dk.