Sortering – den næste miljøkamp

Artikel af Nicholas Krøyer Blok, projektleder i CradlePeople

Denne artikel blev bragt hos Altinget.dk og blev fremsendt til Miljøministeriet, som en kommentar til den kommende ressourcestrategi.

Miljøministeriets kommende plan for affald er noget man kan glæde sig til – det er nemlig en ressourcestrategi, der forudsætter, at alting skal genbruges. Men den bygger på en plan for sortering, som kan blive dens banemand.

Miljøministeriets ressourcestrategi har fire primære fokusområder. Den første er sortering af organisk materiale, som madaffald og haveaffald, der skal sikre at vi fører værdifulde mineraler som fosfor og kulstof tilbage til landbruget, og at der i processen laves biogas til varme og el. I bund og grund et fantastisk potentiale, som udnytter naturens naturlige proces og dækker nogle meget essentielle behov. Det sker allerede med stor succes flere steder i Danmark. Næste skridt er at gøre det samme med vores spildevand fra toilettet, hvor der er endnu mere fosfor og biogas at hente.

Ressourcestrategiens andet og tredje fokusområde er byggeri- og elektronikaffald.

Igen meget oplagte områder, da byggeriet står for ca en tredjedel af vores samlede affald, og elektronik indeholder sjældne metaller og jordarter, der inden længe slipper op.

Det fjerde fokusområde er resten af husholdningsaffaldet; altså pap, papir, plastik, storskrald, etc. Ressourcestrategien kommer formentlig til at indeholde krav til kommunerne om, at dette skal sorteres i mange forskellige fraktioner, og borgerne skal lære at smide det rigtige affald i den rette container. Med andre ord, skal vi opdrages til at kende forskel på materialer, og sortere det i vores hjem, hvorefter det skal transporteres med forskellige skraldevogne til en ressourcecentral.

Dette risikerer at blive ressourcestrategiens akilleshæl.

”Nytter det overhovedet at sortere?”
Når der tales om at borgere skal sortere affaldet er der en del skeptikere, som peger på tidligere eksempler i Danmark, hvor det har fejlet. Heriblandt i Aarhus, hvor man bad borgerne om at sortere, hvorefter affaldsvirksomheden Affald Varme, smed det hele i en stor container til forbrænding. Hele projektet mistede sin troværdighed, og borgerne holdt op med at sortere. Et lignende eksempel kan man høre om i Helsingør, hvor sortering af organisk materiale heller ikke var en succes.

Umiddelbart mener jeg, at det er en misforståelse, når man bruger eksempler som disse til at hævde, at folk ikke kan sortere. I Tyskland, Sverige og Norge sorteres helt op til 50% af husholdningsaffaldet. I Danmark er det blot 27%. Danmark er det land i Europa, formentlig verden, som brænder mest affald. 54% af vores affald havner i et forbrændingsanlæg, og bliver til CO2 og for evigt mistede ressourcer. Fortalere for forbrænding bruger de mislykkedes forsøg på sortering, som bevis på, at det ikke kan lade sig gøre. Vi kan dog konstatere, at det kan lade sig gøre hos vore nabolande, men det kræver tid og ressourcer i form af oplysning og logistik.

Affaldets skyttegravskrig
Og det er her vi risikerer at debatten havner i en skyttegravskrig mellem sortering og forbrænding. Miljøministeriet og miljøorganisationer mener, at borgerne skal sortere mere, og energiselskaber og kommuner bag forbrænding mener, at vi blot skal brænde det meste. Begge dele vil skabe jobs og økonomisk vækst. Energiselskaberne har den fordel, at de har bevist at forbrænding fungerer, og de har pengene til videre udvikling. Fortalere for sortering, som mig selv, kan pege på at priser på ressourcer og råmaterialer er steget med 147% i de sidste 10 år, og at det gør, at vi ikke har råd til at brænde vores ressourcer af mere. De støt stigende priser på samtlige ressourcer, fra mineraler og metaller, til vand, fødevarer og energi, afspejler en stigende knaphed og mangel på verdens ressourcer. Forbrænding er desuden dyrt og ustabilt i drift, i forhold til vedvarende energikilder, og i bund og grund en forældet metode. Sortering er vejen frem, men spørgsmålet er,  hvor hård kampen bliver. 

Genbrug skaber jobs og økonomisk vækst
Der er dog et tredje alternativ, som er ganske udiskuteret i Danmark. I San Francisco, Californien, har man taget springet direkte fra farlig deponi og til en af verdens bedste genbrugsindustrier, med jobmæssig og økonomisk vækst til følge. Man er simpelthen sprunget forbrændingsteknologien over. Udviklingen er taget afsæt i, at man snart ville løbe tør for lossepladser, da man i år 2015 ikke flere steder, man kan smide borgernes affald. På ganske få år, og med meget lidt lovgivning, har San Francisco i stedet opnået at sortere 80% af deres affald! Planen kendes som deres ”Zero Waste Plan”, og målet er 100% genbrug i år 2015.

I processen er der skabt 10 gange flere jobs i affaldsindustrien, end det var tilfældet da man brugte lossepladser. Og affald er blevet en indtjening for kommunen i stedet for en udgift, fordi det bliver solgt videre som ressourcer.

Central sortering i stedet for `borgeropdragelse´
Forskellen mellem den danske opfattelse af sortering af affald, og den i San Francisco, er ret simpel. I San Francisco forventer man ikke, at deres borgere kan finde ud af at sortere ordentligt, så man gør det for dem. Ved kun at have  3 forskellige fraktioner; ”organisk”, ”ikke organisk” og “andet”, som ikke kan opdeles, gør man det meget nemt for borgerne. Dernæst hentes de tre fraktioner i én skraldevogn med tre rum, og køres til en central, hvor det bliver yderligere sorteret. Det vil sige, at de har central sortering, i stedet for decentralt borgansvarligt sortering, og at  man reducerer såvel omkostninger som besvær.

For at dette kan være en succes har kommunen bl.a. forbudt styreform og plastikindpakning af madvarer. Mademballage er i stedet af organiske materialer som f.eks. plastikken PLA, som er biologisk nedbrydeligt. Borgerne har desuden lært at sortere farligt affald fra, som f.eks. kemikalier og batterier, hvilket havner på genbrugspladser.

Umiddelbart vil en lignende løsning passe godt ind i en dansk kontekst. Politikere taler meget om social økonomi, hvor udsatte borgere får mulighed for et job, som f.eks. i dette tilfælde sortering af ressourcer. Hos Grundfos i Midtjylland har man bl.a. oprettet et sorteringsanlæg for deres brugte pumper, som kommer retur fra grossister og vvs virksomheder. Grundfos er meget stolte for deres løsning, hvor de både har et socialt og miljømæssigt, og på sigt økonomisk, profitabelt program, hvor socialt udsatte kan få et job.

Det kan lade sig gøre!
Allerede i dag findes der teknologier som kan sortere ressourcer utrolig effektivt. Den amerikanske virksomhed MBA Polymers, laver noget de kalder “urban mining”. De tager alt slags plastik, og kan genskabe plastikken tilbage til dens oprindelige tilstand, som f.eks. PP og HDPE, og sælger det som nyt.

Den danske virksomhed Komtek Miljø A/S har udviklet en teknologi, der kan adskille fødevarer fra emballagen. Fødevaremassen bruges til at lave biogas og kompost og næringsstofferne bliver ført tilbage til landbrugsjorden. Emballagen, som er alt fra hård plast til glas- og metalaffald, bliver genanvendt.

Den danske virksomhed Genan kan tage alle materialerne ud af bildæk, og sende samtlige ressourcer tilbage i det tekniske kredsløb, som nye materialer. Derfor må det også være muligt at skille materialerne ad i almindeligt tørt husholdningsaffald, og sælge det igen som tekstil, jern, stål, zink, glas, etc. 

San Francisco er en by på 7,5 millioner indbyggere, altså halvanden gang Danmarks befolkning. USA’s har en mere eller mindre ikke-eksisterende miljølovgivning så grundlaget for denne innovation, har snarere været sund fornuft, kombineret med et økonomisk incitament. Derfor bør det også være muligt for Danmarks kommuner at se affald som ressourcer, som det ikke kun er borgernes ansvar at sortere.  Danmark har ikke selv særlig mange råvarer, og netop derfor skal vi være meget bedre til at håndtere dem vi importerer. Det giver bedre økonomi, skaber jobs og hjælper miljøet, hvilket er præcis det som alle i vores samfund søger at skabe.

Løsningen på vores kriser kan være affald

At affald er et globalt problem er nemt at forstå. Men at afskaffe det korrekt, kræver en del viden. At skabe et affaldsløst samfund kalder på de skarpeste hjerner og den ypperste viden. Derfor vil CradlePeople alliere sig med de dygtigste i feltet.

CradlePeople er stolte over at præsentere nogle af de kompetente videnspersoner, som vi har et formaliseret samarbejde med, og som arbejder for at skabe det positive fodaftryk.
Du kan finde dem under kontakt. Hvis du (som medlem i CradlePeople) vil i kontakt med dem og trække på deres viden, så skriv til hello@cradlepeople.dk.

Suzanne Veltze
Ekspert i affaldshåndtering, tidligere direktør i DAKOFA

Jasper Steinhausen 
Chief Innovation Manager, COWI, forretningsudvikling i Cirkulær Økonomi / C2C

Søren Lyngsgaard
Kreativ direktør hos Vugge til Vugge, Cradle to Cradle strategier og certificering

Svend Erik Nissen 
Projekt manager hos ReThink Business, Erhvervsnetværk i Region Midtjylland

Anders Bjørn
PhD-studerende DTU, fokus på absolut miljømæssig bæredygtighed, livscyklusvurdering (LCA) og miljøteknologi

 

HVORFOR FOKUSERER VI PÅ AFFALD?

Affald = ressourcer
”Men vidste I det ikke?” vil vores børn og børnebørn måske spørge os, i forundring over at vi har tilladt os på afgørende vis at udhule deres eksistensgrundlag.

De fleste af os har svært ved at navigere i de komplekse miljøproblemer. For mange af os, er jordens miljøproblematikker uoverskuelige og skræmmende, og problemerne er så massive, at vi hurtigt føler os magtesløse. Isbjergene smelter, verdenshavene bugner af plastik, der er giftig kemi i vores omgivelser og produkter, lossepladserne forurener grundvandet…

For at gøre det endnu mere komplekst, så er der direkte sammenhæng mellem den finansielle og økonomiske krise og vores klimakrise, fødevarekrise, sundhedskrise, fattigdomskrise, ressourcekrise og sikkerhedskrisen.

Hvis vi skal gøre os håb om, at løse alle disse megakriser, bliver vi nødt til at gå til problemerne med et helt nyt tankesæt end det, der har skabt problemerne. Og vi bliver nødt til at starte et sted. Gerne et sted, hvor alle kan være med og bidrage til et positivt fodaftryk på planeten.

I CradlePeople har vi primært fokus på affald, genbrug og upcycling. Det har vi, fordi det er et område, hvor vi her og nu kan gøre størst forskel. Hvis vi som udgangspunkt begrænser udvindingen af nye råmaterialer ud af jorden, og sørger for at blive bedre til at udnytte dem igen og igen,  gavner vi mange vigtige (miljø)områder samtidig.

Videre fra CO2
Det er et paradoks at tale om at være CO2 neutrale, når vores samfund og økonomi bygger på at lave produkter af stadig nye råmaterialer, som vi brænder eller graver ned i jorden efter endt brug. Denne livsstil og forretningsmodel er uden tvivl den største årsag til vores klimaforandringer; det brændstof og arbejde det kræver at udvinde råmaterialerne til f.eks. en cykel, omfatter meget mere CO2 end f. eks. valget mellem at tage bilen, frem for cyklen, på arbejde.

Finanskrisen er ikke en isoleret begivenhed, men et udtryk for en ny normaltilstand. I det forrige århundrede var priserne på råvarer konstant faldende. Men det sidste årti er samtlige råvarer steget mere i pris, end de nåede at falde de forudgående 100 år. Det gør de af den grund, at de er ved at slippe op. Vi lever i et samfund, hvor vi snart løber tør for ressourcer, inklusiv vand og vigtige næringsstoffer, som fosfor, til at dyrke mad. Og når vi har brug for vedvarende energi, er det altså ikke blot for at skåne miljøet for COudslip, men også fordi vores nuværende energikilder er endelige. Tiden er kommet til, at vi lærer at tage vare på ressourcerne.

Et illustrativt eksempel er, at produktionen af vedvarende energiteknologi som vindmøller og solceller, kræver sjældne jordarter og metaller. Hvis ikke vi lukker kredsløbet og lærer at genbruge de sjældne jordarter og metaller i vores produkter, vil den vedvarende energi ikke være særlig vedvarende. Og i Europa er vi yderligere udsatte, da vi ikke selv besidder de råmaterialer, der skal forsørge os i fremtiden.

Hvorfor fokuserer vi på det positive fodaftryk?
I CradlePeople vil vi gerne udfordre den konventionelle tanke om, at vi skal reducere de negative konsekvenser af vores livsførelse, og se på muligheden i at skabe det positive fodaftryk på kloden.

Lad os gøre noget godt, i stedet for mindre dårligt.

Forbindelsen mellem økonomi- og miljøkrisen skaber nye udviklings – og forretningsmuligheder. Ligesom Danmark tog et teknologisk kvantespring i forbindelse med energikrisen i 1970´erne, er der nu et forretningsmæssigt rationale i et opgør med den lineære produktionsform og en forbrug-smid-ud kultur.

Det kræver en enorm ændring i vores tilgang til design, nye forretningsmodeller, systemiske ændringer for at håndtere den omstilling, og et samarbejde på tværs af sektorer og industrier. Det er en kæmpe udfordring, som kalder på vores kreativitet og nysgerrighed og giver uanede muligheder for at udvikle et samfund, som vi alle kan være stolte af at være en del af.

Vores handlinger skal bidrage til vores samfund og naturen i samspil.

Det er et værdigt mål at gå efter.

 

Det organiske guld

ENERGI TIL FREMTIDEN
Alt det madaffald, som vi smider ud under køkkenvasken, kan laves om til gas. Det kan så bruges til opvarmning af vores hjem og give os elektricitet. Det hedder biogas, og tager fordel af en naturlig proces, hvilket vi flere steder i Danmark allerede har gjort i årtier.

I Danmark er vi rigtig dygtige til at få store mængder energi og varme ud af vores affald, da vi brænder usorteret affald i vores forbrændingsanlæg. “Asken” bliver til farlig slagge, hvilket bl.a. bruges til at lave veje af. Vi får energi og varme ved affaldsbrænding, men vi producerer samtidig COog andre farlige luftarter, og vi genanvender ikke de mange ressourcer, der ligger i affaldet. Affaldsforbrænding en forældet teknologi, og vi kan opnå en langt højere økonomisk og miljømæssig værdi af vores ressourcer, end vi gør ved at brænde dem af.

En væsentlig del af disse ressourcer er vores organiske affald, der udgør hele 38% af vores husholdningsaffald, eller mere end hver tredje affaldspose, som du smider ud.  Udover at organisk affald kan laves om til biogas, er et af biprodukterne muld, som vi kan udvinde nitrogen og fosfor af. Det er meget værdifulde organiske stoffer for landbruget, og muldet kan sikre at vi får ført dem tilbage i jorden.

Desuden brænder organisk affald ikke særlig godt, da det er vådt. Så alt taler for, at vi bør sortere det organiske affald fra.

I dag genbruger vi 23% af vores husholdningsaffald, hvor lande som Tyskland, Sverige og Norge til sammenligning er oppe på næsten 50% genanvendelse. Det  er bl.a. fordi de er langt bedre til at sortere det organiske affald, og de har set værdien i bioforgasning og kompost, der kan leveres tilbage til markerne.
Alle typer biologiske materialer kan bruges til at lave biogas. Udover almindeligt madaffald kan alger, slam, sprit, halm og andre rester fra landbrugsproduktion også anvendes. Man kan også bruge organiske rester fra butikker og restauranter, industri og endda restmaterialet fra ethanolproduktion. I Danmark har vi en stor fødevareindustri, hvor rester fra høns- og svineslagtning i årevis er blevet brugt til biogas.

Konkrete eksempler på biogas i Danmark
Herunder følger eksempler på nogle af de eksisterende biogasanlæg i Danmark. Hvis man rejser til vores nabolande, vil man kunne finde nogle endnu mere fremtrædende og højteknologiske biogasanlæg. Danmark har mistet både konkurrenceevne og jobs til en branche, som er i vækst, her midt i den økonomiske krise. I CradlePeople håber vi, at udviklingen for en bedre udnyttelse af organisk affald herhjemme, snart vil tage fart, for at vi ikke skal gå glip af dette kæmpe potentiale.

Audebo Biogas
Organisk affald fra flere større sjællandske kommuner bliver kørt til BioVækst i Audebo ved Holbæk, hvor de bliver omdannet til kompost og biogas. Hvert ton affald bliver til 400 kg kompost og 100 kubikmeter gas. Biogassen indgår i produktion af el og varme, som leveres til omegnens beboere. Komposten bliver solgt som gødning med et rigt indhold af fosfor, og bruges til at forbedre jorden på marker, boldbaner og i haver. En god forretningsmodel, da fosfor er en knap ressource på globalt plan, og fosforminerne er ved at være tømte og priserne derfor stiger. Derudover har storleverandørerne af fosfor, Kina og USA, lagt restriktioner på deres eksport, da de ønsker at beholde deres fosfor selv.

Her er en kort video om, hvordan hele biogas-processen fungerer i Audebo:

Hashøj Biogas
Hashøj Biogas er et af de mest velfungerende biogasanlæg i Danmark. De bruger forskellige typer industriaffald, f.eks. fra Novo Nordisk, og madaffald fra københavnske storkøkkener. Et specielt behandlingsanlæg på stedet, håndterer højeksplosive stoffer som f. eks. sprit fra en bestemt virksomhed. Hashøj Biogas tjener penge på at tage imod giftig affald, og leverandøren sparer penge, ved at slippe for at sende spritten til Kommunekemi.

Renescience
På Amagerforbrænding har DONG opsat et mindre bioforgasningsanlæg, som kan forgasse usorteret affald. Systemet hedder Renescience og danner både biogas og bioethanol af affald, ved at tilsætte enzymer. Metal, glas og plast forbliver upåvirket og kan efterfølgende sorteres fra den ”suppe”, som opstår ved processen.

Kort promotion video fra DONG

Uddybende video:

Fredericia Biogas
Fredericia Spildevand har i samarbejde med DONG igangsat et projekt om at fjerne næringsstoffer fra Fredericias spildevand, og producere biogas fra spildevandsslammet. Biogas kan sendes ud i naturgasnettet, og vil også kunne bruges som brændstof.

Solrød Biogas
I Solrød bliver et stort biogasanlæg opført i 2014. Anlægget vil aftage tang, citrusskaller fra fabrikken CP Kelco og 52.000 m2 gylle fra nærliggende gårde. Udover biogas skal anlægget producere 155.000 gødningsprodukter om året.

Kort video med Solrød borgmester:

Maabjerg Biogas
På det planlagte Maabjerg-kombi-værk, mellem Holstebro og Struer, kan lokal organisk affald på intelligent vis blive omdannet til biogas, el, varme og bioethanol. Sammenhængen mellem biogas- og bioethanolproduktionen er økonomisk fordelagtigt, og værket er et bioraffinaderi i fuld størrelse. Det er nu på tegnebrættet i et samarbejde med COWI. Investeringen er på 3,6 mia. og det forventes opført i 2016. I byggefasen forventes det at genere 4100 jobs og efterfølgende 2200 jobs til produktionen.

Visualisering af det kommende anlæg:

Danish Crown Biogas
Alle svineslagterier i Danish Crown leverer biomasse til forskellige biogasanlæg, heriblandt deres egne. Biomassen består primært af slagteriaffald, som mave-tarm-indhold, fedt, slam, gødning og savsmuld. På basis af leverancerne fra Danish Crown og gylle fra landmændene, produceres varme og elektricitet. Den mængde af biogas der udvindes af Danish Crowns organiske affald, svarer til varmeforbruget for 800 husstande.

Biorefining Alliance
I 2012 kom en ny vigtig aktør på banen i branchen; Biorefining Alliance, der består af DONG Energy, Novozymes, Landbrug og Fødevarer og Haldor Topsoe. Visionen for alliancen er bl.a. at der skal skabes værdifulde produkter ud af restbiomasse og organisk affald. De vil gerne recirkulere livsvigtige råstoffer som fosfor og kulstof, også kaldt 2. generations bioraffinering.

Der fandtes i 2006 over 167 bioanlæg i Danmark. Størstedelen af dem er kommunalt ejet, hvor der endvidere findes 57 biogasanlæg på gårde og 25 i tilknytning til lossepladser. Derudover er der 19 fællesanlæg og 5 industrianlæg.

Har du nogen kommentarer eller tilføjelser, så skriv dem gerne herunder. Eller skriv til os på hello@cradlepeople.dk.

Case: Bilfabrikanten Subaru

I 2002 tog Subaru i Indiana, USA, en udfordring op, med at skabe en produktionsfabrik uden affald. Det tog dem 2 år at fuldføre den vision, og den enorme virksomhed har nu mindre affald end en almindelig husholdning.

De laver benzinbiler, der udleder CO2 og kræver store mængder ressourcer, så produktet er ikke just miljøvenligt. De har dog skabt en fremsynet måde at drive industri på. Alt på fabrikken bliver genbrugt, og vi taler ikke kun om stål, jern, pap og plastik, men også deres elpærer, kapsler og vaskeklude.

Gennem flere hundrede små initiativer, som deres medarbejdere har forslået, har de været i stand til lynhurtigt at reducere deres affald. Subaru ændrede kulturen i virksomheden, og man ser nu alt som ressourcer, hvilket har påvirket bundlinjen positivt, uden at man har fyret en eneste medarbejder siden starten af projektet. Og det er midt i en økonomisk krise, som har ramt den amerikanske bilindustri hårdt.

Virksomhedens miljøbevidsthed har dernæst rakt sig ud til deres nabolag, hvor de opkøber landjord til naturbevarelse, dyrker økologiske madvarer og komposter store mængder biologisk affald. Og hvis man som medarbejder kommer med endnu en god ide til reducering af affald, så bliver man belønnet med en bil.

Se her en 7 minutters dokumentar om projektet

Når olien slipper op…

Det kommer næppe som en nyhed for nogen: Jordens olieressourcer er endelige. Faktisk er de ved at slippe op. På et enkelt år, forbruger vi lige så mange fossiler, som det har taget jorden 5 millioner år at producere. Og hver dag bruger vi tre til seks gange så meget olie, som vi finder.

Det såkaldte “peak oil” – punktet, hvor ny produktion af olie ikke længere holder trit med tømningen af ældre felter – er formentlig allerede nået for den velkendte olie, der let strømmer op af jorden.

Samtidig vokser efterspørgslen og behovet for energi, i takt med en eksponentielt voksende befolkning og især voksende middelklasser, som i Kina og Indien, der kræver køleskabe, biler og bærbare computere. I år 2000 brugte verden 26 milliarder tønder olie, men i 2030 vil behovet ifølge Det Internationale Energiagentur være steget til 44 milliarder.

Hvis vi ikke sætter meget stærkere ind nu, kommer vi altså til at leve i en verden, hvor der langt fra er nok energi til alle. Det vil betyde døden for fattige mennesker og voldsomme prisstigninger for de rige.

Verden, som vi kender den, står overfor en af historiens  største omstillinger.

Vi er junkier på olie
Olien er forudsætningen for de fleste aspekter af vores tilværelse. Moderne industri og produktion er afhængige af olie, lige fra transport, elektronik, dagligvarer og militærindustrien, til verdens fødevareproduktion. Over 4000 produkter er lavet af olie; alt fra aspirin, asfalt, elektronik, deodoranter, bildele, stearinlys, emballage, til kontaktlinser. Man kan sige, at vores moderne verden i dobbelt forstand er bygget på et flydende fundament.

I den nyere historie, har de fleste kampe og krige omhandlet adgangen til energi. USA´s status som supermagt bygger bl.a. på, at landet har produceret mere olie end nogen anden. Før 1980 var der masser af store fund, og oliegeologer verden over fandt flere af de såkaldte ‘oil-gigants’. Felter, der var så store, at de kunne forsyne hele verden med olie i et halvt år.

Men efter 1980 vender oliegeologerne tilbage med tomme prøveflasker, og det går støt ned ad bakke for reservebeholdningen. I 1970 nåede olieproduktionen i USA sit højdepunkt, og da de begyndte at vende blikket mod billig Arabisk olie. USA har derfor været knyttet til import fra flere kontroversielle stater.

Langt de fleste lande med betydelige olieressourcer betragter deres opgørelser som ”statshemmeligheder”, ikke noget der er genstand for uvildig revision eller indblanding udefra. I øvrigt opgiver de fleste OPEC-lande uændrede reserverår efter år, trods betydelig produktion uden at der gøres nye fund. Optimistiske prognoser spår om reserver til ca. 40 år endnu. Omkring 2020 vil verdens forsyning af konventionel olie være næsten fuldstændig afhængig af nogle få mellemøstlige olielande, som vil kunne drive priserne meget højt op.

Kombinationen af faldende udbud, stigende efterspørgsel og nationale stridigheder skaber voldsomme prisstigninger og fald. Priserne på råvarer og fødevarer er allerede højere end nogensinde før i vores industrielle historie.

Det kommer til at gøre mere ondt, når prisen på olie vil stige. Igen og igen og igen.

Det vil betyde mindre økonomisk aktivitet og produktion, med en generel stagnation, varemangel og voksende arbejdsløshed til følge. Og for en voksende andel af jordens befolkning vil sulten true.

Det er derfor logisk, at verdens politikere kæmper for at skaffe olie til folket, så længe det varer. Koste hvad det vil – og det gør det. Det bliver sværere at finde og udvinde olie. Vi skal bore dybere, på mere utilgængelige steder, og derfor bruge større investeringer og mere energi på udvindingen af olien.

Canada – desperationens frontløbere
”All oil is dirty oil”, har USA´s udenrigsminister, Hillary Clinton udtalt. Og mon ikke det har sin rigtighed. Den store satsning på Canadas oliesand er et symptom på, hvor svært det er at finde konventionel olie. Og et eksempel på, hvor langt man er villig til at gå, for at sikre forsyningen til det alt mere olietørstende verdenssamfund.

Canada har meget store olieforekomster bundet i tjæresand i delstaten Alberta, og en udvinding af dem kan strække den globale olieæra mærkbart. Af samme grund er de fleste store olieselskaber involveret i Alberta, således også europæiske virksomheder som Statoil, British Petroleum, Royal Dutch Shell, Total og ENI/Agip.

 At udvinde den vanskeligt tilgængelige olie kræver imidlertid dobbelt så megen energi som konventionel udvinding, en meget stor CO2-udledning, foruden  kolossale miljøødelæggelser.

EU-Kommissionen foreslår en CO2-faktor knyttet til tjæresand, som betyder godt 20 pct. højere pris, end faktoren for almindelig råolie. Det er ikke et EU-forbud mod import af den canadiske olie, men et klart signal om at vælge noget mindre miljøbelastende. I praksis kan det således afskære Canada fra det europæiske oliemarked og måske smitte af internationalt, og det er grunden til den canadiske regerings hidsige protester, som også er tilgået regeringer i EU-lande med egne olieselskaber i Alberta.

En global handling
I dag har vi ingen alternativer parat, der kan erstatte olien. På nærvarende tidspunkt, udgøres ifølge en rapport udarbejdet af FN’s Klimapanel, IPCC , 20% af verdens elektricitet fra vedvarende energikilder . Bemærk at det altså kun omfatter elektricitet og altså ikke f.eks. konventionel transport. Græsrodsbevægelserne hævder, at tallet for verdens (brutto)forsyning af vedvarende energi snarere er blot 2,5% af. En udbygning af vedvarende energi, der er tilstrækkelig til at forsyne verdens behov, vurderes at tage et par årtier. Det forudsætter massive finansielle og energimæssige investeringer, altså olie. Og det kræver et hidtil uset globalt samarbejde.

Hvis det globale samfund tager klimatruslen alvorligt, f.eks. gennem en halvering af de globale drivhusgasudslip i 2050, vil klimaproblemet lægge en dæmper på olieforbruget på kort og mellemlangt sigt, noget der fra et forbrugersynspunkt vil være gunstigt for prisudviklingen.

Den store omstilling
Udsigten til global ressourcemangel i almindelighed, og olieressourcer i særdeleshed, tvinger stater og regeringer til at stramme kravene til ressourceforbruget hos befolkning og erhvervsliv. Det kan skabe innovation og nye vækstmuligheder.

Europa investerer i disse år i vedvarende energi. I 2010 blev der installeret flere solceller i EU end nogensinde før, hvor  vedvarende energikilder udgjorde 12,4 procent af det endelige bruttoenergiforbrug. Alligevel har EU ikke kunnet nå sit mål for vedvarende energi. Medlemslandene har flotte mål, men vil helst ikke forpligte sig når krisen kradser.

I lille Danmark, hvor næste 20% af vores energi kommer fra vindmøller, har staten med det store energiforlig planer om store investeringer i vedvarende energi. Aftalen indeholder bl.a. udbygning af vindenergi, fremme af kraftvarme, fjernvarme, biomasse, biogas og flere andre gode initiativer.

Der er dog grund til at tænke sig godt om, ved omstillingen til en bæredygtig energiforsyning. Vi løber nok næppe tør for vind, men den energiteknologi, der skal omsætte den, kan løbe ind i problemer, hvis adgangen til sjældne mineraler forsvinder. For nærvarende forsyner Kina verdensmarkedet med 97 procent af det samlede forbrug af sjældne jordarter. Mineraler som er nødvendige for, at lave vindmøller og sågar også elbiler.

Men Grønland er ved at bryde dette monopol. Problemet er bare, at de i Grønland ofte findes sammen med  f.eks. uran  som man af politiske  og forureningsmæssige årsager ikke ønsker  opgravet.

Forskning i alternativer til de sjældne jordarter, der i dag er nødvendige for moderne teknologi, er nødvendig. Og det haster med at udvikle intelligent design til vindmølle- og solcelleindustrien, der gør kontinuerlig genanvendelse af råmaterialerne mulig.

Se eventuelt den tankevækkende video med den ikke så opløftende titel ”There Is No Tomorrow”, der ikke overraskende tegner et dystert billede af en nærliggende fremtid uden olie.

 

 

Denne film giver en hurtig forklaring på vores afhængighed af olie:



Hvad kan jeg gøre selv?
Som privatperson kan man vælge at lade geotermisk varme udskifte oliefyret. Og der findes flere og flere virksomheder, som installerer solceller på private husstande. Ønsker man at tage handling med det samme, findes der flere virksomheder, som fx Naturenergi og Vindstød, der tilbyder levering af vedvarende energi til dit hjem. Vi har nemlig frit leverandørvalg af energi i Danmark.

Har du en aktivist gemt i maven kan du vælge at støtte op om tar-sand-arrangementer, som afholdes over alt i verden 5. maj (se event-side på Facebook), som retter sig mod de mange firmaer og instanser, som investerer i de enorme miljø-ødelæggelser i Alberta.

Vi kan sammen og hver især gøre vores til at mindske efterspørgslen på olie, og vi må ikke mindst sikre, at vores banker, pensionskasser, aktiepuljer osv. ikke er en del af finansieringen af den udvinding af tar-sand i Alberta, som har været karakteriseret som vor tids største organiserede naturødelæggelsesprojekt.

 

Kilder: www.geologi.dk, www.ingeniøren.dk, www.dr.dk, http://www.peakoil.net/, www.mm.dk, www.klimabevaegelsen.dkwww.nordjyske.dk/www.clarte.dkwww.jenshvass.comwww.180grader.dk/