Visionen om sunde tæpper af genanvendelige materialer, der gavner miljøet, er blevet til virkelighed i virksomheden Desso i Holland.
Virksomheden Desso i Holland producerer tæpper og gulvløsninger. De er især storleverandør af tæpper til virksomheder i hele verden, og har du været på hotel eller ombord på fly eller krydstogtskibe har du sikkert gået på et af deres tæpper. Virksomheden er gået helhjertet ind i arbejdet med at tænke fra vugge til vugge, og det har vist sig at være en god forretning.
Desso har fundet en forretningsmodel der virker. Successen skyldes, ifølge virksomheden, kombinationen af tæpper med lækkert design og fokus på Cradle to Cradle® (C2C) i produktionen af dem.
Virksomheden laver deres tæpper ud fra devisen om, at materialerne skal være så miljøvenlige og i så ren en form, at de kan skilles ad og genbruges igen og igen.
Derfor producerer de tæpper, som giver et godt og kemikaliefrit indeklima og tager brugte tæpper retur, som de genanvender.
I produktionen af de mange tæpper bruges energi fra vedvarende energikilder, og de arbejder kontinuerligt med at mindske forbruget af både materialer og vand.
Desso har en ambitiøs plan om for deres arbejde med Cradle to Cradle. Inden 2020 skal de opnå følgende mål:
1) At bruge min. 50% af materialer til nye produkter fra gamle returnerede tæpper.
2) At energien til produktionen kommer fra 100% vedvarende energi.
3) At vandet til produktionen er lige så rent efter brug i produktionen.
4) At implementere et skræddersyet retur- og genanvendelsessystem.
5) At implementere C2C i hele deres værdikæde og strategisk ledelse inkl.: leverandører, opkøbere, distributører og transportører mm.
6) At tæpperne bliver udviklet og certificeret ifølge C2C design koncepter.
7) At alle materialerne til produktionen kommer fra genanvendelige eller genskabelige ressourcer.
8) At alle materialerne kan sendes tilbage i en det biologiske eller tekniske kredsløb.
9) At alle trin i produktets cyklus støtter op til genanvendelsestanken.
At vi køber økologisk og svanemærket tøj vil ikke i sig selv løse vores problemer. Så vælger vi at gøre mindre dårligt, hvor vi kunne gøre godt. En ny rapport fra det globale konsulentfirma McKinsey viser vejen til en cirkulær økonomi, hvor vores forbrug af tøj, også kan gavne miljøet og økonomien som helhed.
Rapporten er en opfølgning på ”Towards the Circular Economy 1”, der blev bestilt af Ellen MacArthur Foundation i 2012. Her var det vitale udgangspunkt, at vi ser affald som ressourcer, hvis verdensøkonomien skal komme sig. Den nye rapport fokuserer især på det enorme potentiale i genbrug og at recirkulere madaffald, tekstiler og emballage. Rapporten vurderer, at der ligger et globalt marked på $ 706 milliarder, der blot venter på at blive igangsat. Det er det dobbelte af Danmarks BNP.
Det handler ikke længere om, at producere bæredygtigt. Det handler om kredsløb. McKinsey´s rapporter lægger op til et paradigmeskift, hvor vi tager et endeligt opgør med den linære økonomi og vækst, som vi kender den. I stedet for at vi smider vores ting ud, så skal vi lære at genbruge og ”upcycle” vores materialer. Vi kender alle til genbrug af vores flasker og dåser i pantautomaten. Og det er disse systemer, som rapporten også fremhæver, at vi bør implementere til alt andet emballage, madaffald og tekstiler.
Mange af os giver brugt tøj til nødhjælpsorganisationer, som så sælger det igen i genbrugsbutikker, eller sender tøjet til ulandene. Men som bl.a. Kirkens Korshær har erfaret, så ender 10-20% af deres tøj til forbrænding. Det er en omkostning i affaldsafgifter til kommunen og et CO2 udslip, for ikke at tale om det skjulte ressourceforbrug.
For hver T-shirt der bliver brændt i forbrændingsovnene, mister vi ikke kun de 300 gram den vejer. Vi brænder samtidig et produkt, som har 3,5 kilo materialeforbrug og 2700(!) liter vand i sin produktion. Vi bruger altså ekstremt mange ressourcer på blot at smide ud i stedet for at genbruge. Ifølge OECD køber vi ca. 20 kilo tøj om året, hvilket betyder, at der på globalt plan er knyttet et gigantisk vandforbrug til tekstilindustrien. Det skal ses i lyset af, at det er problematisk at skaffe rent drikkevand i verdens fattigste lande allerede i dag.
Et ”Dansk Retursystem” i stor skala McKinsey foreslår derfor i sin rapport, at vi skaber opsamlingssystemer til tekstiler og andre produktkategorier, ligesom vi har vores pantsystem med flasker og dåser. Hvis vi kan lære at sortere vores tekstiler i rene fraktioner, f.eks. bomuld, uld og polyester, så kan det genbruges igen og igen. Og her menes ikke kun genbrug i den forstand, at det kan bruges til isolering eller madrasfyld. Polyester er et holdbart materiale, og kan sagtens blive brugt til nyt tekstil, når et produkt er udtjent, ligesom man ser det f. eks i Pumas nye sportsjakker og rygsække. Det samme er tilfældet for uld, som næsten ikke mister kvalitet ved optrævling og ny produktion. Og det uld der ikke bliver brugt igen, kan bruges til bioforgasning eller kompostering, og føres tilbage til jorden som næring. Altså upcycling, hvor råmaterialerne indgår i et enten biologisk eller teknologisk kredsløb.
Film: The Ellen MacArthur Foundation
Økonomisk vækst midt i en krise Et godt eksempel på upcycling produktion, er det danske firma Gabriel, som har en tekstilmølle, der kan håndtere upcycling af både polyester og uld. Deres største udfordring har været at lave så rene tekstil-materialer som muligt, som de så sælger til et stort marked af udenlandske kunder. Men det har ikke kun været et spørgsmål om design og materialevalg. Det er også en stor udfordring at etablere kredsløbssystemer, som kan få de gamle tekstiler returneret Gabriel.
Et firma, som har haft stor succes med dette, er hollandske Desso. De producerer tæpper fra både rene og brugte tekstilrester, og de kan endda aftage deres konkurrenters tæpper til at indgå i deres egen produktion. Både Gabriel og Desso har forstået det store potentiale i den cirkulære økonomi, og begge firmaer havde i 2012 en vækst på mere end 10% i omsætning. Midt i en økonomiske krise.
Det er dog ikke kun er et spørgsmål om produktdesign og opsamling af brugt tøj.
Det handler også om at lave forretningsmodeller, så vi borgere får et incitament til at aflevere tøjet tilbage. Der skal etableres netværk og forstærket samarbejde med f.eks. nødhjælpsorganisationer, leverandører og aftagere. Og de systemiske forandringer skal på den politiske dagsorden, hvis vi skal skabe en reel omstilling.
Fokus på lavt hængende frugter McKinsey rapporten peger på de lavt hængende frugter, og guider til oplagte muligheder for at høste såvel økonomiske og miljømæssige fordele, som jobskabelse og bedre udnyttelse af jordens produktivitet.
Man udpeger altså de produktkategorier, der her og nu vil have størst gavn af en omstilling til cirkulær økonomi. Det drejer sig som nævnt om mad, tekstiler og emballage, der tilsammen repræsenterer 80% af det samlede forbrug i markedsværdi. Men endnu vigtigere er det måske, at forbrugsgoder absorberer mere end 90 procent af vores landbrugsproduktion – vores måske vigtigste ressource i fremtiden.
I CradlePeople er vi meget glade for McKinsey´s rapporter. De indeholder uafviselige argumenter for det økonomiske rationale i, at vi forlader køb-brug-smidvæk kulturen, og sætter nogle højere mål for os selv. I de sidste 12 år er priserne på samtlige råvarer steget med 147% , hvilket vidner om, at vores ressourcer ikke er uendelige og at der bliver færre og færre af dem. Vi skal lære ikke kun at tænke på økonomisk vækst, men også miljømæssig vækst, hvor vi bidrager med et positivt fodaftryk.
Den 13. marts kl. 16.00 – 19.00 • Dansk Design Center
TRE ORGANISATIONERS UDFORDRINGER MED CIRKULÆR ØKONOMI CradlePeople afholder et spændende årsmøde i 2013. Vi har inviteret to virksomheder, og en uddannelsesinstitution, til at fortælle om deres udfordringer med den cirkulære økonomi. Det kræver en del innovation at lykkes, og COWI, Gabriel og Erhvervsakademiet Dania Skive deler glædeligt ud af deres erfaringer.
Jasper Steinhausen, Joan Thiested og Susanne Hørup
Vi inviterer efterfølgende til generalforsamling. Her bliver CradlePeoples forløbne arbejde og fremtid drøftet. Det forventes ikke, at du deltager i generalforsamlingen, selvom du deltager i første del af arrangementet.
TID OG STED Den 13. marts kl. 16.00 – 19.00 Dansk Design Center H.C. Andersens Boulevard 27, København V
TILMELDING For at kunne deltage skal du være medlem af CradlePeople som privatperson eller gennem din organisation. Tilmeld dig eventet her.
Er du ikke medlem af CradlePeople endnu, kan du blive medlem her. Det koster kr. 35,- om måneden, og støtter udviklingen mod et affaldsløst samfund.
AGENDA Kl. 16.00 – 16.15 Velkommen Projektleder Nicholas Krøyer Blok fortæller om CradlePeoples målsætninger for det kommende år.
Kl. 16.15 – 17.00 Tre organisationers udfordringer med cirkulær økonomi
Valg af dirigent og referent samt stemmetællere for mødet
Godkendelse af dagsorden
Bestyrelsens årsberetning af formand Henrik Holmlund Thomsen
Fremlæggelse af regnskab af kasserer Jakob Warnich
Valg af bestyrelse. På valg er Næstformand Lars Køhler og bestyrelsesmedlem Søren Parrot. Der er mulighed for at stille op til valg som medlem af CradlePeople. Efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig selv med de poster, der ikke er besat.
Valg af suppleanter
Valg af revisor
Fastsættelse af kontingent og minimums bidrag for støttemedlemsskab
Der er mange penge i virksomhedsaffald. Bl.a. kan bilrester blive til ressourcer i ny produktion til kloakering og isolering i huse. Det har Storbritannien bevist med deres nationale industrielle symbiose program (NISP), hvor mere end 10.000 jobs er skabt og flere hundrede millioner pund, og CO2, er sparet.
De fik oprindeligt ideen fra Danmark. Men i Storbritannien var man de første i verden til at oprette et nationalt center for udveksling af virksomhedsaffald, også kaldet industriel økologi. Siden 2004 harNational Industrial Symbiosis Programme (NISP), arbejdet med cirkulær økonomi hos små og mellemstore virksomheder på tværs af regioner og brancher. Nu har mange af verdens lande fået øjnene op for konceptet.
Ideen fik man fra Kalundborg Symbiosis i Danmark, hvor man i over 30 år har set affald som en ressource. Her bliver den ene virksomheds affald til den anden virksomheds ressource i en lukket cyklus. Og vi har nu genfundet vores rødder, idet den nye finanslov giver penge til et Dansk Industrielt Symbiose Center.
En livscyklus økonomi Mindre ressourceforbrug, mere genanvendelse og større indtjening, er mantraet for NISPs program, der er med til at skabe en ny form for vækst i Storbritannien.
NISP fungerer som et videns center, der faciliterer samarbejdet mellem virksomheder og ekspertise fra vidt forskellige brancher, for herigennem at etablere nye forretningsmuligheder. På bare en enkelt workshop kan NISP opnå at samle flere hundrede virksomheder, og resultatet bliver lige så mange samarbejdsaftaler.
Rent praktisk fungerer det ved, at man systematisk kortlægger materialestrømme, ligesom man har udviklet en række metoder, værktøjer, workshops og kursusmanualer med henblik på at finde frem til mulige samarbejdsfelter og synergier. Disse er samlet i CRISP: Central Ressource for Industrial Symbiosis Practitioners.
Det kan betale sig! Programmet har altså været en overvældende succes og har resulteret i nogle mere end almindeligt imponerende nøgletal over en femårsperiode.
15.000 virksomheder har tilsluttet sig projektet, som har skabt mere end 10.000 grønne jobs i England, med 1,5 mia kr. i helt nye indtægter som følge. For at omdirigere produktionsaffaldet til ny produktion har der været 1,3 mia. kr. i besparelser.
Initiativet har i perioden sparet atmosfæren for mere end 30 millioner tons CO2. Og 9,7 millioner tons råmaterialer er ikke havnet på lossepladser, men i en ny produktion.
Konkrete forretningsmodeller NISPs arbejde tager udgangspunkt i, at affald er et menneskeskabt fænomen, som vi kan løse ved at kopiere naturen. Her er den enes restprodukt den andens føde. På samme måde kan problemet i den ene virksomhed løses, blot ved at flytte det over i en anden virksomhed, hvor forudsætningerne er anderledes.
En af de mange interessante cases er samarbejdet mellem Sekisui Alveo, som producerer skumbetræk til bl.a. bildøre. Deres nye samarbejdspartner Globally Greener Solutions genbruger skummaterialet til nye produkter, herunder paneler til huse. Sekisui Alveo har sluppet for at køre 500 tons materiale på lossepladsen, sparet en kvart million kroner, og atmosfæren er sparet for 6300 tons CO2 .
En anden imponerende og prisvindende case er BAM Nuttall Ltd, der bruger materialer fra gamle bildæk til at fremstille rør til kloakering. Man har brugt 1,8 millioner bildæk til at fremstille dræning til en busrute på 26 km i Camebridgeshire, og herved sparet 60.000 tons nye råmaterialer.
Et andet eksempel på den positive indflydelse NISP har haft er samarbejdet mellem Hamon UK og Native Island. Hamon UK producerer telefonpæle og motorvejsbomme af trykimprægneret træ, som modstandsdygtigt overfor fugt og insektangreb. Problemet med træet er, at det tømmes for luft og derefter presses en blanding af kemikalier; kobber, bor, krom og forskellige organiske stoffer under tryk ind i træet.
Det giftige træaffald har været en stor udgiftspost for Hamon UK, fordi det skal sendes til deponi. Her trådte Native Island til, og har nu udviklet en teknologi, der snart vil kunne forvandle det giftige træ, så det kan sælges til genbrug.
De mange muligheder NISP har ambitioner om at løfte konceptet til nye områder og niveauer, med f.eks. løsninger for større byer. Med støtte fra blandt andre EU, har NISP hjulpet flere lande med at opbygge nationale symbioser i lande som Kina, Brasilien, Mexico og Chile er i gang med arbejdet. Og nu også Danmark.
Udsigten til, at Danmark nu får sit eget nationale symbiose center, giver håb for at Danmark kan tage et gevaldigt skridt mod at se affald som ressourcer, snarere end blot at brænde dem. Fremtidens konkurrencedygtige forretningsmodel indebærer at tage vare på råmaterialerne i lukkede kredsløb. I Europa, hvor vi ikke selv producerer mange råmaterialer, er det desto vigtigere, at vi udnytter dem igen og igen.
Grundfos’ pumper indsamles til 100% genbrug, fordi det skaber arbejdspladser og gavner miljøet.
En af Danmarks største virksomheder, Grundfos, har øjnet potentialerne i at udarbejde produktionen i et mere lukket kredsløb. De har opstartet og driver et pilotprojekt på dansk grund, hvor de genanvender gamle pumper. Indtil videre har det sikret aluminium til at lave nye pumper, men på sigt skal det også sikre sjældne jordarter, som neodymium og dysprosium, fra de nye pumper, der er designet til adskillelse. Disse jordarter indgår f.eks. også i vindmøller, og bliver mere og mere værdifulde.
Mogens Lindhart fra Grundfos fortæller, at man startede projektet i samarbejde med grossister og montører, som i forvejen solgte de brugte pumper til skrothandlere. “De solgte dem som skrot, så de kunne tjene lidt til julefrokosten” siger han, og fortsætter “Vi så det jo også som et naturligt samspil mellem miljøarbejde og en økonomisk indtjening på den lange bane.”
Projektet har også til hensigt at skabe jobs for udsatte personer, som kan hjælpe med at tage pumperne retur og dermed få arbejdspladser i produktionen. En vinkel på projektet som gør den til en fuldkommen “triple bottom line”, der er økonomisk, miljømæssig og menneskelig.
Pumperne har en lang levetid, ca 30 år, og derfor er en forretningsmodel med at leje pumperne ud, eller lave en pantordning, ikke på tegnebrættet. Dog ønsker man at styrke samarbejdet i hele VVS branchen, så produkter nemmere kan indhentes. Grundfos ser bestemt potentiale i en styrket cirkulær tænkning. De viser, at man som producent kan tage ejerskab overfor sine produkter, til gavn for såvel miljø, økonomi og jobskabelse.
Sko, der kan komposteres og træningsjakker, der kan genbruges. Det er lykkedes sportstøj-virksomheden Puma at lave en kollektion af produkter, der kan genbruges konstant og derfor eliminere affald.
Det er altid opmuntrende, når de store spillere på markedet skaber gode eksempler. Den tyske sportstøj- og ”livsstilsproducent” PUMA lancerer en ny kollektion med udelukkende genanvendelige og komposterbare materialer. PUMA InCycle Kollektionen hjælper derfor deres brugere med at eliminere affald og forbedre deres miljømæssige fodaftryk. InCycle Collection indeholder træningsjakke, rygsæk (genanvendelige), sneakers og T-shirts (komposterbare). Og det hele er fuldt Cradle to Cradle certificeret.
At lukke loopen Produkterne er fremstillet af biologisk nedbrydelige polymerer, genbrugt polyester og økologisk bomuld, og brugerne får mulighed for at returnere deres produkter til butikkerne til forarbejdning via Pumas “Bring Me Back Program“, efter endt brug.
Pumas CEO Franz Koch udtaler: ”Dette koncept er et første skridt i retning af en langsigtet vision for Puma produkter, hvor vi bruger innovative materialer, der kan genbruges eller komposteres i tekniske og biologiske cyklusser.”
Taking Shit Apart Hvis man skal genanvende uden at få tab af kvalitet, kræver det at materialerne kan sorteres fra, i rene fraktioner. Komplekse produkter som sko er problematiske, fordi de indeholder mange forskellige materialer.
Pumas InCycle sneakers er komposterbare i stedet for at blive genanvendt. Årsagen er, at det er vanskeligt at genvinde de komplekse produkter. (Tag et kig på bloggen Taking Shit Apart, og få det glimrende illustreret.)
Træningsjakken i samme serie, består af 98% genbrugte flasker, lavet i PET. For at jakken derefter kan recirkuleres uden tab af kvalitet, er lynlåsen lavet af genbrugt polyester. Når jakken er nedslidt, kan den returneres til Puma, der nedbryder den til polyester granulat, og bruger det til at fremstille nye produkter – hermed falder behovet for råolie og energi og produktet genererer intet spild.
Rygsækken er fremstillet af polypropylen. Når den returneres til Puma, bliver den sendt tilbage til producenten i Kina, hvor den bliver genanvendt til at fremstille nye rygsække.
CradlePeople inviterer uddannelsesledere, studerende og andre interessegrupper til dialog, med fokus på cirkulær økonomi i det danske uddannelsessystem.
Dato: 10. oktober kl. 12.30 – 15.30
Mødested: Niels Brock, Kultorvet 2, 1175 København K
Hvem deltager? CradlePeople får jævnligt henvendelser fra studerende og uddannelsesledere over hele landet. Vi kan konstatere, at der er et udbredt ønske om at sætte fokus på cirkulær økonomi i undervisningen, specialeskrivning, PhD’er og praktikarbejde. Der eksisterer i dag mange gode eksempler på dette, som vi ønsker at dele, ligesom vi gerne vil styrke det faglige netværk og et godt samarbejde.
Det er et vigtigt mål for CradlePeople, at hjælpe studerende og virksomheder med at finde hinanden og dermed at styrke den bæredygtige udvikling i Danmark. I CradlePeople har vi et stærkt netværk, som vi meget gerne deler med jer.
Vi ser frem til en god dag i godt selskab!
Bekræft venligst om du kan deltage senest den 30. september. Tilmelding til hello@cradlepeople.dk. Skriv i emnefeltet: ”Cirkulær økonomi i danske uddannelser”
Oplev miljø-ikonet og eventyreren Ellen MacArthur, klimakommissær Connie Hedegaard og mange flere spændende oplægsholdere fra ind- og udland til konferencen “Rethink Business” den 29. november i Horsens. Cirkulær økonomi og grøn forretningsudvikling er på dagsorden, og der bliver budt op til handling.
Bliv meget klogere på mulighederne for økonomisk vækst i en cirkulær økonomi. Deltag i workshops og se de spændende oplæg af en nøje udvalgt samling nytænkende oplægsholdere. Lær om symbiotiske strategiske samarbejder, ressourceoptimering og effektivisering af fremstillingsprocessen, med meget mere.
Tid: 29. november 2012, KL. 8.30-16.00 Sted: Hotel Opus, Horsens
CradlePeople mærker en stigende interesse for visionen om et positivt aftryk på kloden. Danskerne vil gerne gøre godt, ikke blot mindre dårligt!
I de sidste par måneder, har den politiske interesse skærpet til. Vi hører hver uge fra virksomheder, som planlægger en omlægning til en ressourceoptimeret forretning. Designere indtænker Cradle to Cradle i deres produkter, og uddannelsesinstitutioner underviser i en cirkulær tankegang. Entrepreneurer, små virksomheder og ildsjæle suger viden til sig.
Det er en glædelig udvikling, der kun kan gå for langsomt! Derfor har vi i CradlePeople kigget på muligheder, der kan hjælpe os. Vi har brug for at starte en bevægelse. Og vi har brug for din hjælp.
Et klik hjælper meget! Vi lukker nu den gamle Facebookgruppe, og har oprettet en ny Facebookside. Med et enkelt klik kan du tilkendegive, at du synes om CradlePeople.
Del også gerne vores video om cirkulær økonomi på YouTube:
I CradlePeople forsøger vi at afmystificere begrebet cirkulær økonomi. Vi håber, at du vil dele videoer, artikler og andre nyheder med os, som du mener vi, og resten af netværket, bør have kendskab til. Skriv til os på hello@cradlepeople.dk.
Har du mere dybtegående spørgsmål, eller gerne vil tale med andre i netværket, så kan du blive medlem af vores LinkedIn gruppe.
Og så håber vi, at du vil dele budskabet med dine venner og familie. Jo mere vi taler om det, jo mere normal bliver tanken om et affaldsfrit samfund.
Maersk Line har indset at stål er et eftertragtet materiale, som i de kommende årtier bliver dyrere på grund af stigende efterspørgsel. Et godt udgangspunkt for at kickstarte deres omfattende bæredygtighedsprojekt.
Hvis det skulle være gået nogen forbi, så er forretningsmodellen om cirkulær økonomi godt i gang med at vinde indpas også hos den gigantiske danske virksomhed Maersk Line. Om et år sejler deres nye containerskibe, der er designet til adskillelse, på verdenshavene. Et køb af et skib, er ud over funktionen som transportmiddel, således også en investering i fremtidige ressourcer til genanvendelse.
Dette er stort for Danmark. Genanvendelse placeres her i en større skala, og det er et vink med en mast om, at cirkulær økonomi er en fornuftig forretningsmodel. Det kan bruges til at stille Danmark i førersædet overfor EU når det gælder ressourceanvendelse, og det fremviser også cirkulær økonomi på globalt plan, da Asien er Maersk Lines største leverandør af jern og stål.
”Vi har taget cirkulær økonomi til os i forbindelse med bygningen af Triple-E containerskibene, og udarbejdelsen af et såkaldt Cradle to Cradle Passport for skibene er det første skridt for os”, siger Jacob Sterling, Miljø- og CSR-chef hos Mærsk Line.
Helt konkret har Maersk Line påbegyndt en systematisk indsamling af data om de anvendte materialer og deres placering i containerskibene. Herved kan uønskede materialer fjernes, skibet kan skilles ad, og delkomponenterne kan genbruges fornuftigt med op til 95 %, måske endnu mere.
Det økonomiske incitament har været betydningsfuldt for satsningen på en cirkulær ressourceanvendelse: ”Stål er en begrænset ressource, og samtidig det vigtigste materiale i containerskibe ”, siger Jacob Sterling, og fortsætter; ”Stålpriserne stiger og det er rapporter som antyder, at stål kan blive en manglevare allerede i 2030erne. Vi er nødt til at tage skridt for at sikre, at det også er muligt at bygge nye containerskibe til den tid”.
Faktisk blev Maersk Line som udgangspunkt pålagt udvikle et identifikationssystem, da Hong Kong-konventionen foreskriver at skibe skal have et ”Inventory Of Hazardous Materials” – et system, der identificerer skadelige materialer.
Maersk Line skelede så til bilindustrien. Her havde man erfaringer med, at investeringen i en kortlægning af samtlige materialer ikke er meget større, i forhold til hvis man kun kortlægger skadelige materialer. Ved at have fuldt overblik over materialernes placering og sammensætning, er det muligt at lave genvinding uden tab af kvalitet. De økonomiske forventninger til projektet er, at skibes værdi ved ophugning vil øges med 10%.
