Nu kan du lægge dig til at sove uden større bekymringer om sundhedsfare og din belastning på miljøet. Sengeproducenten Auping har lavet flere senge, der er Cradle to Cradle certificerede. Continue reading
Tag Archives: c2c
Afholdt: Det positive byggeri – København
Hvordan kan byggeriet bidrage positivt til miljøet? Hør fem fremstående aktører i byggebranchen give deres bud på, hvordan vi ikke blot minimerer skaderne på miljøet, men i stedet bidrager positivt til omgivelserne, miljøet og samfundet.
Tid og sted:
Den 15. November 2013 kl. 15.00-17.00
Design Society, 2. sal - Dansk Design Center
H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V
Arrangementet er en del af SustaIN festivalen.
Oplægsholdere: Lasse Lind, René Sommer Lindsay, David Goehring, Søren Lyngsgaard og Anders Lendager
Indendørs luft kan være mere skadeligt for helbredet, end at stå midt på H.C. Andersens Bouldevard i myldretid. Men det behøver ikke være sådan. Dette events oplægsholdere skaber bygninger der bidrager til indeklima, miljøet og biodiversiteten – samtidig med at man udnytter vedvarende energikilder og bruger Cradle to Cradle materialer og konstruktioner.
I januar udkom verdens første Cradle to Cradle byggemanual, skrevet af danske arkitekter, byggekonstruktører og C2C rådgivere. Vi ser nærmere på den seneste udvikling i Danmark siden bogens udgivelse, med fokus på, at dansk byggeri kan vise vejen frem for resten af verden.
Program
Kl. 15.00 – 15.15
Ankomst
Kl. 15.15 – 15.30
Velkomst ved Nicholas Krøyer Blok, sekretariatschef i CradlePeople
Kl. 15.30 – 15.45
Lasse Lind, arkitekt hos 3XN/GXN og næstformand af CradlePeoples bestyrelse
Kl. 15.45 – 16.00
René Sommer Lindsay, Projektleder af bytilpasningsprojektet ”Klimakvarter” i Københavns Kommune
Kl. 16.00 – 16.15
David Goehring, direktør hos SILENTGREEN og tidligere Director hos McDonough + partners Amsterdam. På engelsk.
Kl. 16.15 – 16.30
Søren Lyngsgaard, kreativ direktør for Vugge til Vugge Danmark
Kl 16.30 – 16.45
Anders Lendager, indehaver af Lendager Arkitekter
Kl 16.45 – 17.00
Afslutning og networking
CradlePeople er støttet af Velux Fonden, Miljøstyrelsen og Miljøpunkt Østerbro
Case: Troldtekt akustikplader
Ingen skadelig stoffer, et bedre indeklima, og de kan indgå naturligt i naturens kredsløb. Troldtekt A/S har udviklet akustikplader, der kan komposteres. Og så er de fremstillet med vedvarende energi.
Akustikpladerne “Natur” fra Troldtekt A/S har opnået en sølvcertificering fra Cradle to Cradle, og har dermed fået papir på, at de skaber værdi hele vejen i en lukket biologisk cyklus.
“Vi er stolte over certificeringen, som er et vigtigt bevis på vores bidrag til bæredygtigt byggeri. Også fremover vil vi have principperne i Cradle to Cradle for øje, når vi træffer vigtige valg vedrørende vores produktudvikling og leverandører,” siger Peer Leth, adm. direktør i Troldtekt A/S.
Produktion skal bidrage positivt
Akustikpladernes cementindhold øger iltningen i komposteringsprocessen, og træet indgår som organisk materiale i komposten. Troldtekt pladerne er desuden indeklimamærket i bedste kategorier. Resterne fra egenproduktionen sender Troldtekt til Komtek Miljø A/S, oplyser Peer Leth.
Her bearbejdes organiske restprodukter til kvalitets jordforbedring og organisk gødning.
Når brugte akustikplader pilles ned, anbefaler Troldtekt at de leveres hos genbrugsstationen som komposterbart materiale, og cirklen er dermed fuldendt.
Case: Maersk Line
Maersk Line har indset at stål er et eftertragtet materiale, som i de kommende årtier bliver dyrere på grund af stigende efterspørgsel. Et godt udgangspunkt for at kickstarte deres omfattende bæredygtighedsprojekt.
Hvis det skulle være gået nogen forbi, så er forretningsmodellen om cirkulær økonomi godt i gang med at vinde indpas også hos den gigantiske danske virksomhed Maersk Line. Om et år sejler deres nye containerskibe, der er designet til adskillelse, på verdenshavene. Et køb af et skib, er ud over funktionen som transportmiddel, således også en investering i fremtidige ressourcer til genanvendelse.
Dette er stort for Danmark. Genanvendelse placeres her i en større skala, og det er et vink med en mast om, at cirkulær økonomi er en fornuftig forretningsmodel. Det kan bruges til at stille Danmark i førersædet overfor EU når det gælder ressourceanvendelse, og det fremviser også cirkulær økonomi på globalt plan, da Asien er Maersk Lines største leverandør af jern og stål.
”Vi har taget cirkulær økonomi til os i forbindelse med bygningen af Triple-E containerskibene, og udarbejdelsen af et såkaldt Cradle to Cradle Passport for skibene er det første skridt for os”, siger Jacob Sterling, Miljø- og CSR-chef hos Mærsk Line.
Helt konkret har Maersk Line påbegyndt en systematisk indsamling af data om de anvendte materialer og deres placering i containerskibene. Herved kan uønskede materialer fjernes, skibet kan skilles ad, og delkomponenterne kan genbruges fornuftigt med op til 95 %, måske endnu mere.
Det økonomiske incitament har været betydningsfuldt for satsningen på en cirkulær ressourceanvendelse: ”Stål er en begrænset ressource, og samtidig det vigtigste materiale i containerskibe ”, siger Jacob Sterling, og fortsætter; ”Stålpriserne stiger og det er rapporter som antyder, at stål kan blive en manglevare allerede i 2030erne. Vi er nødt til at tage skridt for at sikre, at det også er muligt at bygge nye containerskibe til den tid”.
Faktisk blev Maersk Line som udgangspunkt pålagt udvikle et identifikationssystem, da Hong Kong-konventionen foreskriver at skibe skal have et ”Inventory Of Hazardous Materials” – et system, der identificerer skadelige materialer.
Maersk Line skelede så til bilindustrien. Her havde man erfaringer med, at investeringen i en kortlægning af samtlige materialer ikke er meget større, i forhold til hvis man kun kortlægger skadelige materialer. Ved at have fuldt overblik over materialernes placering og sammensætning, er det muligt at lave genvinding uden tab af kvalitet. De økonomiske forventninger til projektet er, at skibes værdi ved ophugning vil øges med 10%.
Case: Rheinzink
1
Når man taler om Cradle to Cradle kan det ofte blive meget flyvsk, men Rheinzink hiver det ned på jorden igen. Det handler om tagrender, tage og facader.
Rheinzink er den første byggeleverandør, som fik Cradle to Cradle certificering. De hoppede endda elegant over bronzecertificering, og røg direkte op på en sølv-plads. Arkitekter og folk i konstruktions- og byggebranchen ved hvem de er, men CradlePeople vil gerne dele det med alle jer andre.
Her er nemlig et produkt, som er 99,995% fri for unaturlige materialer og 100% genanvendeligt. En tredjedel af deres produkter er allerede genbrug og de ville gerne være fuldt cirkulærer hvis det ikke var fordi, at deres produkter rent faktisk holder i ualmindelig lang tid. Det betyder at Rheinzink skal vente længe på at få deres produkter tilbage fra brugerne. Skal produktet dog recycles efter endt livstid, kræver det kun 5% mere energi at genskabe produktet, end den oprindelige produktion.
Den Californiske innovation
Cradle to Cradle konceptet kom til live i et sammenspil mellem en tysk fysiker og en amerikansk arkitekt. Nu kommer Cradle to Cradle produkter til live mellem et tysk forskningsinstitut og et amerikansk innovationsinstitut.
Cradle to Cradle (C2C) er et privat trademark. Det er ejet af virksomheden EPEA i Hamborg, Tyskland, og de hjælper virksomheder med at blive C2C certificeret. Ved at blive certificeret, har virksomheder valgt at ændre designtilgangen af deres produkter drastisk. Derfor kræver det, at certificeringen er professionel og gennemskuelig. Og det betyder at alle certificeringer af C2C produkter, går gennem det Californiske institut; C2C Product Innovation Institute.
Så hvis du søger inspiration til de mange spændende produkter, der er kommet på markedet de sidste par år, er her ca. 90 produkter i forskellige standarter.
C2C Product Innovation Institute
Det californiske institut har lavet en video med forretningsfolk, som fortæller hvorfor de valgte at blive certificeret.
Business Sense from C2C Certified on Vimeo.
Bemærk venligst, at CradlePeople ikke er ikke bundet til et særligt brand eller miljøcertifikat, og er uafhængige af Cradle to Cradle og EPEA. Vi deler udelukkende ideer og delvist navn.
Upcycling – sandt eller falsk?
I sidste måneds nyhedsbrev bragte vi en artikel, Down- Re- eller Upcycling. Her omtalte vi blandt andet Realdanias “Upcycle House” og Terracycle, der begge er eksempler på nye tiltag for ressourceoptimering i Danmark. Men hvad er kriterierne for, at et produkt kan kaldes upcyclet?
Lad os slå det fast med det samme – upcycling er svært! Der er ikke umiddelbart en fælles koncensus om hvordan man definerer begrebet. Nogle vil mene, at man “upcycler” når man bruger stofrester til et kludetæppe, eller laver en taske af gamle cykeldæk. I en Cradle to Cradle kontekst lægges vægten på, at materialernes oprindelige høje kvalitet bevares og kan genbruges i et lukket biologisk eller teknologisk kredsløb. Altså at alt det man producerer, kan komme tilbage til, hvor det kom fra, uden at der forekommer skade på miljøet.
Reycling er dog ofte ensbetydende med downcycling – dvs. at når et produkt genbruges, er det næste produkt af ringere kvalitet, fordi det ikke oprindeligt er designet til genbrug. Produktet skal så igennem en ressourcekrævende proces – og under alle omstændigheder har den en begrænset levetid, hvad enten det gælder det gælder glas, der bliver smeltet om til nye flasker, eller papir, der bliver til kopipapir eller æggebakker.
Forædling = Upcycling?
Det er en udbredt opfattelse, at når man “redder” et materiale fra at ende på lossepladsen og finder en ny funktion til det udtjente produkt, er der tale om upcycling. Det er f.eks. tilfældet i Realdanias “Upcycle House”, hvor man hovedsagelig vil bruge udtjente skibscontainere som basismateriale, men også andet affald, som gamle cowboybukse til isolering og champagnepropper i gulvet.
“For at eksemplificere hvor vi søger hen i værdikæden, vil vi i dette projekt foretrække at skabe merværdi ved at forvandle en bunke glasskår til en sodavandsflaske, frem for blot at vaske og genbruge en hel flaske,” fortæller Jørgen Søndermark, projektleder på Realdanias “Upcycle House”.
Definitioner på upcycling
I henhold til en Cradle to Cradle tankegang, vil upcycle-begrebet tage udgangspunkt i tanken om at materialer er til låns, ikke til forbrug.
Vi har spurgt Søren Lyngsgaard, Vugge til Vugge Danmark, Kristina Gamst, talskvinde for Terracycle samt Jørgen Søndermark, projektleder hos Realdania, om hvordan de vil definere kriterierne for upcycling i forhold til de før omtalte projekter.
“For mange vil genanvendelse i stedet for afbrænding være upcycling. Men umiddelbart ser vil mange produkter ende i forbrændingsanlægget, bare senere, og imens kan man ikke være sikker på, hvordan de påvirker omgivelserne med hensyn til blødgørere og tungmetaller osv”, siger Søren Lyngsgaard. “Upcycling defineres i Cradle to Cradle sammenhæng som genanvendelse af materialer, igen og igen, på en sådan måde, at det tilføres værdi over tid. Disse tiltag er godhjertede forsøg på at udsætte disse affaldsmaterialers skæbne. Men det stadig en vugge til grav tankegang. Umiddelbart ser det ikke ud til, at hverken Realdanias ‘Upcycling House’ eller TerraCycles produkter i Danmark, er eksempler på ‘ægte’ upcycling,” er Søren Lyngsgaards konklusion.
Hos Terracycle skelner man på re- og upcycling der, hvor man nedbryder materialet, samt i henhold til mængden af C2C udslip. Man får her lavet uafhængige Life Cycle Analysis – en analyse af et produkts liv, fra vugge til grav.”Upcycling er genanvendelse af affald som en værdifuld ressource, hvor man udnytter både den form affaldet er i, samt materialet affaldet er lavet af,” fortæller Kristina Gamst. “Hvis vi derimod nedbryder affaldet, vi har indsamlet, for at skabe et nyt produkt, betragter vi det som genbrug.” Det er hovedsagelig med beskadigede materialer fra produktionen, som ikke kan bruges til sit oprindelige formål, at Terracycle upcycler.
“Eksempler på vores upcycled produkter inkluderer alt fra bæreposer, notesbøger og penalhuse til meget af interiøret på vores hovedkontor i USA. Genbrugte produkter inkluderer parkbænke, vandkander, urtepotter og meget andet,” oplyser Kristina Gamst.
Jørgen Søndermark, projektleder hos Realdania, fortæller at opnåelse af merværdi er centralt i “Upcycle House”, men at det langsigtede mål er at materialerne skal kunne bruges igen. “I flest mulige tilfælde vil vi søge at opkvalificere de enkelte affaldsressourcer, så de forædles og opnår en merværdi. De går så fra at være affald til at være et anvendeligt produkt med værdi for byggeprocessen. Der sigtes mod lang levetid, men målet er samtidig at de efterfølgende i videst muligt omfang kan anvendes i nye sammenhænge,” fortæller Jørgen Søndermark.
Hvordan kan man skelne?
I CradlePeople mener vi, at det er meget vigtigt at vi opstiller nogle klart definerede kriterier om, hvordan vi udnytter vores affald. Og derfor bør vi fokusere på begyndelsen af produktionen af et produkt, som skaber affaldet, ikke kun acceptere at leve med affaldsprodukter, som måske, og måske ikke, kan bruges til forædling.
UPcycling = (Rå)materialer skal tilføres værdi over tid, og genanvendes igen og igen
REcycling = Genanvendelse af materiale i sin oprindelige form
DOWNcycling = Nedbrydning af materialer før de bliver genbrugt
Man er nødt til at fokusere på processen og de delmål en virksomhed stiller op for sig selv, når man gerne vil være bæredygtig i sin produktion. Vi er endnu langt fra et energiforbrug baseret på vedvarende energi. Og størstedelen af vores forbrugsvarer er endnu ikke intelligent designet til upcycling. Vi må tage udgangspunkt i den virkelighed vi står i lige nu, og det er ikke altid muligt at upcycle et eksisterende produkt. Og så er recycling et vigtigt alternativ.
Hvordan får vi mere upcycling?
Den gode nyhed er, at vi oplever en voksende bevidsthed, også fra politisk side, om den miljømæssige og økonomiske nødvendighed i at opsamle og genbruge vores ressourcer. EU parlamentet godkendte i sidste uge en opdatering af EU-lovgivningen om elektronisk og elektrisk affald (WEEE), der pålægger alle medlemsstater at øge deres indsamling af e-affald. For fremtiden skal forbrugerne kunne aflevere mindre elektroniske produkter, som fx mobiltelefoner, hos enhver større elektronikforhandler – også uden at skulle købe et nyt produkt. Herhjemme har miljøminister Ida Auken bedt Miljøstyrelsen om, at den forestående nationale affaldshåndteringsplan bliver udformet som en ressourcestrategi.
I henhold til tankegangen Cradle to Cradle skal industrien have ansvar for råvarerne i deres produkter. Vi skal ikke eje alle vores ting, men købe “service” som fx leasing af biler og tæpper. På den måde kan man sikre sig, at råvarerne vil indgå i et lukket kredsløb og ikke blive til affald. Vi skal simpelthen eliminere tanken om affald, og starte med at kalde det ressourcer.
Kilder: www.europarl.europa.eu/news, www.ingeniøren.dk, www.realdania.dk
Regionen der rykker
Den 8. februar afholdt Cradlepeople netværksmøde for medlemmer og andre interesserede. Arrangementet løb af stabelen i vores lokaler i Vennemindevej på Østerbro, hvor sekretariatet holder til huse sammen med Miljøpunkt Østerbro.
Projektleder Nicholas Krøyer Blok bød velkommen med en kort præsentation af CradlePeople, vores vision og mission. Herefter var der tid til et spændende oplæg af Hanne Juel, projektleder i Vækstforum i Region Midtjylland, som i de kommende år vil fremme ressourceoptimering og C2C i forhold til både virksomheder og også byudvikling i Region Midtjylland. Her betragtes Cradle to Cradle som en ny forretningsmodel, der fremmer innovation og sætter positive footprints. Check i øvrigt deres inspirerende blog: Cradle2CradleRegionMidt.
Rock the boat!
Vækstforum i Region Midtjylland er historien om, hvordan et par ildsjæle ved tilfældigheder og ved lange seje træk får implementeret en C2C politik i strategien for en hel region. I 2008 blev første skridt taget til udviklingen af en innovationsstrategi, som skulle tage afsæt i samfundsmæssige udfordringer og bæredygtighed. Toneangivende erhvervsfolk, interesseorganisationer og andre blev derefter spurgt, hvad de anså for de største udfordringer i forhold til de forstående kriser, og pegede samstemmende for vand og affald.
Hanne Juel og hendes kollega faldt samtidig over en artikel i Weekendavisen. Her fremstod Cradle to Cradle som en forretnings- og innovationsstrategi. Det blev startskuddet på en lang rejse, for at skabe legitimitet for, og anerkendelse af, forretningspotentialet i Cradle to Cradle i et erhvervsudviklende ssammenhæng.
“Man får det ikke i morgengave”, konstaterer Hanne Juel.
Det offentlige erhvervsudviklingssystem befinder sig i brydningsfeltet mellem to paradigmer. Mantraet indtil nu har været vækst = velstand = velfærd. Devisen om de “regionale styrker” gør, at de regionale midler fx vil lande i traditionel svineavl, hvis det er dem der repræsenterer de store erhverv i en given region.
Det andet og nyere paradigme er, at Regionen sigter efter at finde morgendagens løsninger på de samfundsmæssige udfordringer. At forretning skal være ” to the benefit of future generations”. Region Midtjylland skal gå fra en strategi, hvor de forlænger den enkelte virksomheds formåen, til at anvende flere af de mange offentlige erhvervsudviklingsmidler, med at skabe morgendagens forretningsområder, mener Hanne. Med dette, mener hun et holistisk afsæt og fremme ” positive footprints” både miljø- og ressourcemæssigt og socialt.
C2C har innovationskraft!
I 2011 fik Hanne Juel sammen med sin kollega Christian Fredsø Jensen, C2C ind som en innovationsstrategi for regionens erhvervsudvikling og handleplan. Den indebærer blandt andet hjælp til små og mellemstore virksomheder til at udvikle en Cradle to Cradle forretningsstrategi. Endvidere kan 2 kommuner opstille en vision på området, som der er afsat puljemidler til at realisere. “Vi håber, at vi kan skabe et Venlo (En Hollandsk kommune med stor fokus på C2C, red) i Danmark. Og at vi får mange gode virksomheds-cases. Vi har brug for dem i den store fortælling,” siger Hanne Juel.
En bevægelse
Tankegangen spredte sig som ringe på vandet, og flere og flere i det regionale system er efterhånden overbevist om, at det rent faktisk kan være en god forretning, at udvise samfundsansvar og være bæredygtige. Det vigtige er, i følge Hanne Juel, at mobilisere dem med de gode kompetencer, dem med magt og ildsjælene.
Tankegangen ved at tage samfundsansvar og være bæredygtig, fik Hanne illustreret for os på smukkeste vis. Det fik hun vist med en video, med en lille opskrift på hvordan man starter en bevægelse, som man ikke skal snydes for, hvis man missede oplægget.
Hvor er CradlePeople i fremtiden?
Oplægget blev efterfulgt en en veloplagt diskussion blandt de tilstedeværende. Blandt andet blev nødvendigheden af en Cradle to Cradle certificering debatteret. Er det vigtigt, at man betaler for at blive blåstemplet ved en certificering, eller bør man hellere bruge sine penge og kræfter på, at arbejde for udbredelsen af helhedstankegangen inden for ressourceoptimering.
Hanne Juel oplyste, at der ikke er stor fokus på certificeringen i regionens C2C projekt, og andre fremførte, at det heller ikke er centralt i Holland, hvor Cradle to Cradle tankegangen er mest udbredt i dag. Et andet eksempel er Kalundborgsymbiosen, der har arbejdet med Cradle to Cradle i de seneste 17 år, uden at vide hvad C2C egentlig var.
En konsulent fra C2C’s certificerede Mosa Tiles fremholdt, at deres kunder efterspørger certificeringen, og at den derfor er med til at skabe en positiv pres til leverandører og underleverandører. Andre producenter fremførte, at certificeringen er med til at forhindre falsk markedsføring. Anette Hastrup, der repræsenterede certificeringsvirksomheden Vugge til Vugge, fastslog at virksomhedens mål først og fremmest er at optimere arbejdet mod C2C. I øvrigt, oplyste hun, at der nu er dannet en “non-profit” uafhængig instans i Californien, der gør kriterierne for certificeringen mere gennemskuelige.
Der var blandt de fremmødte enighed om, at CradlePeople fortsat skal vægte at være en bredt funderet NGO, der arbejder på at udbrede cirkulær ressourceoptimering og ressourceflow generelt. Der blev udtrykt ønske om, at CradlePeople bliver mere konkret. Dette betyder, at CradlePeople i fremtiden vil arbejde på at tiltrække viden og projekter, der vil fremme udviklingen.
