The Upcycle

cradle to cradleBogen ”Cradle to Cradle – Remaking the Way We Make Things”, udkom for over 10 år siden. Nu har arkitekten William McDonough og kemikeren Michael Braungart skrevet opfølgeren ”The Upcycle”.

Da bogen ”Cradle to Cradle – Remaking the Way We Make Things” udkom i 2002, var det en introduktion til en helt ny måde at forholde sig til miljøet og vores omgivelser på. Det var et opgør med forestillingen om, at mennesket bør minimere og reducere vores indflydelse på naturen. Budskabet var, at vi kan bidrage positivt til mangfoldigheden, biodiversiteten, miljøet og klimaet. Ved at se affald som føde, og bruge vedvarende energi, kan vi opnå en positiv indflydelse på vores omgivelser.

Siden da har de to forfattere hjulpet et utal af virksomheder med at opfylde drømmen om det positive fodaftryk gennem deres certificeringsordning. De har holdt inspirerende oplæg rundt omkring i verden og endda rådgivet politikere i mange lande. Men der har også lydt kritik af certificeringsordningen, der er blevet anklaget for at være for lukket og uoverskuelig.

Uanset kritikken af certificeringen, står ideen om Cradle to Cradle på mange måder tilbage som en stærk løsningsmodel, der vinder alt større genhør i en tid, hvor ressourceknaphed står øverst på den globale dagsorden. Prominente kræfter følger trop og peger på, at en udvikling mod at bruge vores ressourcer i lukkede kredsløb, også er en økonomisk nødvendighed. Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton lovpriser også deres arbejde, og har skrevet forordet til den nye bog.

Her fortæller McDonough og Braungart om 10 års arbejde med virksomheder og myndigheder, og giver et indblik i den omstilling de befinder sig i. Bogen er mindre teknisk og mere samfundsorienteret, da de har indset, at der skal skabes en bevægelse og en kulturel forståelse for, at vi kan designe en verden med et positivt fodaftryk.

Bogen udkom den 21. april og kan indtil videre kun fås på engelsk.

Du kan købe bogen fra amazon.com eller saxo.com.

 

 

 

 

 

 

Hjælp CradlePeople

CradlePeople mærker en stigende interesse for visionen om et positivt aftryk på kloden. Danskerne vil gerne gøre godt, ikke blot mindre dårligt!

I de sidste par måneder, har den politiske interesse skærpet til. Vi hører hver uge fra virksomheder, som planlægger en omlægning til en ressourceoptimeret forretning. Designere indtænker Cradle to Cradle i deres produkter, og uddannelsesinstitutioner underviser i en cirkulær tankegang. Entrepreneurer, små virksomheder og ildsjæle suger viden til sig.

Det er en glædelig udvikling, der kun kan gå for langsomt! Derfor har vi i CradlePeople kigget på muligheder, der kan hjælpe os. Vi har brug for at starte en bevægelse. Og vi har brug for din hjælp.

Et klik hjælper meget! Vi lukker nu den gamle Facebookgruppe, og har oprettet en ny Facebookside. Med et enkelt klik kan du tilkendegive, at du synes om CradlePeople.

Jo flere, der tilkendegiver deres interesse i CradlePeople, des større mulighed har vi for at sprede budskabet.
Klik her for at støtte os på Facebook 

Del også gerne vores video om cirkulær økonomi på YouTube:

              

I CradlePeople forsøger vi at afmystificere begrebet cirkulær økonomi. Vi håber, at du vil dele videoer, artikler og andre nyheder med os, som du mener vi, og resten af netværket, bør have kendskab til. Skriv til os på hello@cradlepeople.dk.
Har du mere dybtegående spørgsmål, eller gerne vil tale med andre i netværket, så kan du blive medlem af vores LinkedIn gruppe.

Og så håber vi, at du vil dele budskabet med dine venner og familie. Jo mere vi taler om det, jo mere normal bliver tanken om et affaldsfrit samfund.

Tak!