3 CIRKULÆRE UDFORDRINGER

I fremtiden skal samfundet omstilles til et produktions- og forbrugssystem, der ikke producerer affald –
et samfund med en såkaldt cirkulær økonomi. CradlePeople har siden 2007 arbejdet uafhængigt for at bringe borgere, politikere og erhvervsliv sammen for at skabe denne omstilling. Men hvilke er udfordringerne for den cirkulære økonomi i Danmark? CradlePeople giver her tre bud.

Af Lasse Lind, bestyrelsesformand for CradlePeople

Flere og flere taler om et paradigmeskift, et nyt menneskabt økosystem drevet af vedvarende energi, hvor alle næringsstoffer indgår lukkede kredsløb. En bæredygtig måde at producere alting på, inspireret af naturen. Dette nye paradigme omtales ofte som cirkulær økonomi. Begrebet cirkulær økonomi har efterhånden slået rod hos flere politikere, og mange borgere og virksomheder har fået øjnene op for de store muligheder, der ligger i at omstille til en kredsløbsbaseret produktion.

Med tanke på de mange positive tendenser, der kan spores, er det nu tid til også at kigge på nogle af de udfordringer og barrierer, der skal overkommes inden for de næste år, for at vi kan få et samfund uden affald.

UDFORDRING 1: LANGSIGTEDE INVESTERINGER
Den offentlige sektor indkøber hvert år for milliarder af kroner fra både danske og internationale virksomheder. Derigennem udøves en stor indflydelse på markedet, fordi de indkøb der udvælges på vores fælles vegne, har stor indflydelse på de produkter virksomhederne producerer. Derfor giver det økonomisk mening at investere i eksempelvis vedvarende energi, der over tid vil være billigere end fossile brændsler, eller genanvendelse af materialer, der over tid vil være billigere end nye jomfrumaterialer.

Men offentlige investeringer og indkøbspolitik følger ikke altid denne logik. Det er i stedet præget af korte tidshorisonter, i og med at politiske strømninger ændres, og økonomi defineres indenfor afgrænsede budgetperioder. På den måde går samfundet glip af store potentielle gevinster ved langsigtede investeringer.

Et godt eksempel på en bæredygtig virksomhed, der mærker til denne kortsigtede strategi i de offentlige indkøb, er den danske virksomhed GH Form. Virksomheden producerer bl.a. parkbænke og lygtepæle, som de tager retur og genanvender. De tilbyder leasingsaftaler hvori vedligeholdelse af fx parkbænke er en del af aftalen – noget man skulle tro kommunerne ville have stor interesse i. Til trods for de indlysende fordele, der kan opnås ved leasing, vælger mange kommuner at i stedet at købe bænke fra GH Form. Det betyder, at mængden af bænke reduceres betydeligt, da det er dyrere at købe, end at lease, og at kommunen står tilbage med omkostningen til vedligeholdelse af bænkene.

GH Form

Leasing kunne ellers ofte skabe langsigtede miljømæssige og økonomiske fordele. For at overkomme denne udfordring, kræves det at både staten og kommunerne organiserer deres budgetramme, så den tager højde for totaløkonomien i vores fælles investeringer. Vi har derfor brug for visionære politikere, der tør tro på og investere i den cirkulære økonomi, og som er villige til både at tænke ud over deres egen valgperiode, og til at sammentænke økonomi med klima og miljø.

UDFORDRING 2: HÅNDTERING OG DISTRIBUERING AF MATERIALER
Den cirkulære økonomi virker ikke, hvis ikke hele systemet er cirkulært.
Det giver ingen mening at designe en vaskemaskine til at blive adskilt og genanvendt, hvis den alligevel ender på lossepladsen efter endt brugstid. Hvis den cirkulære økonomi skal lykkedes i stor skala, skal producenter således i langt højere grad tage ansvar for deres produkter – og ejerskab over råmaterialerne – fra fødsel til genfødsel.

Men for mange producenter er dette en meget svær øvelse af flere grunde.
Eksempelvis kan en producent have for lidt kritisk masse, der er simpelthen ikke økonomi i at tage råmaterialer tilbage i forhold til at købe nye. En anden udfordring kan være, at startinvesteringen i at omstille sin virksomhed kan være for stor, især for mindre virksomheder. Endelig kan produktets kompleksitet være en udfordring – det kan simpelthen være svært at kende alle råmaterialerne da de kommer fra mange underleverandører. Samtidig er råmaterialerne i et produkt måske ikke egnede til direkte genbrug i det samme produkt, men skal ledes videre til en ny type produktion.

Vi har derfor brug for centrale virksomheder, der indsamler og distribuere materialer imellem forskellige sektorer – ikke til afbrænding, men til genbrug og upcycling. Dette kræver åbenhed, risikovillighed og investeringer, noget der vil være en udfordring for mange virksomheder. Der er der brug for, at man politisk initierer støtteordninger til cirkulære tiltag.

På den positive side er der mange penge at hente for virksomheder, der igennem cirkulære tiltag producerer mindre affald, får bedre kontrol med deres produktionsproces, og gennem genanvendelse bliver mindre sårbare overfor svingende råstofpriser.

I Danmark har vi allerede et fantastisk velfungerende, cirkulært system, som de fleste af os bruger regelmæssigt, uden at vi tænker over det som cirkulært: Dansk Retursystem sørger, ved hjælp af pantsystemet, for at vores flasker og dåser vender tilbage og genanvendes igen og igen. Lignende systemer kunne med fordel implementeres til at gælde langt flere produkter – potter, pander, elektronik… mulighederne er utallige. Vi har modellen, og forbrugerne har taget systemet til sig – hvad venter vi så på?

DSC_0180


UDFORDRING 3: EN BÆREDYGTIG FORBRUGERMENTALITET
Som ganske almindelige borgere og forbrugere, kan vi ikke blot læne os tilbage og vente på at politikere og virksomheder gør den cirkulære økonomi til en realitet. Vi må begynde at forbruge med en bæredygtig bevidsthed, hvilket heldigvis også er en voksende tendens.

De fleste mennesker kigger naturligvis på prisen, som noget af det første, når de skal købe et produkt. Det er ikke i sig selv et problem, men prisen på et produkt afspejler i dag ikke altid de miljømæssige omkostninger. Det betyder i praksis, at et produkt, der forurener en flod i Kina når det produceres, og forgifter atmosfæren når det brændes efter en kort levetid, kan være billigere at købe end et produkt, der er produceret sundt og genanvendeligt. Dette sker, fordi de omkostninger der er forbundet med eksempelvis at rense en flod, ikke nødvendigvis betales af hverken virksomhed eller forbruger.

Denne type udfordring får ofte den konsekvens, at forbrugere konstaterer at bæredygtighed er lig med højere priser.

Men bare fordi omkostningerne ved en ikke-bæredygtig produktion ikke nødvendigvis betales af slutforbrugeren, betyder det ikke, at de ikke findes. De skal blot betales i andre dele af verden – eller af fremtidige generationer.

På kort sigt må vi således hjælpe en bæredygtig økonomi lidt på vej, ved at forbruge med en øget bevidsthed om både fortid og fremtid, og eksempelvis indstille os på at betale mere for bæredygtige produkter i nogle situationer.

På længere sigt har vi dog brug for økonomiske incitamenter som eksempelvis ressourcepantordninger samt en global skat på brugen af jomfrumaterialer. På den måde vil miljøomkostningerne reelt blive afspejlet i prissætningen. Prisen er trods alt stadig manges primære retningslinje, og bæredygtighed burde logisk set være billigere end ikke-bæredygtighed. Vi må som forbrugere forlange .

Den cirkulære økonomi handler dog ikke kun om en god samvittighed overfor fremtidige generationer eller prisen på produkter. Det handler også om sunde materialer uden farlig kemi samt hvordan vi sikrer fortsat tilgang til råstoffer, i en verden hvor befolkningstallet stiger og mængden af jomfrumaterialer og naturressourcer svinder. Denne bevidsthed må vi have med, når vi vælger produkter.

Der eksisterer allerede mange gode eksempler
Heldigvis kan vi i dag se mange positive tegn på nye former for forbrugerbevidsthed med fokus på eksempelvis energimærkninger til boliger og hvidevarer. Herudover vinder en ny økonomi frem hvor folk deler biler, lejligheder og værktøj med hjælp fra digitale platforme. Der er god grund til, at vi spørger os selv om vigtigheden af ejerskab. Har vi f. eks.brug for at eje vores smartphone, vores køkken, eller vores jeans? Ville det ikke være smartere, hvis vi leaser mange af disse ting, og overlader vedligeholdelse og genanvendelse til leverandøren?

Den hollandske virksomhed MUD Jeans, er en frontløber for den slags cirkulære tankegang i tekstilbranchen. Hos dem kan man lease sine jeans og andet tøj, fremstillet af bæredygtigt produceret bomuld – og sikre sig, at tekstilene bliver til nyt tøj, når tøjet ikke længere kan genanvendes i sin oprindelige form.

Mud Jeans

Der eksisterer allerede mange andre eksempler på prisdygtige producenter, der arbejder integreret med cirkulær økonomi, som CradlePeoples udstilling ’Everyday Upcycling’ blandt andet viser. Udstillingen er nu blevet udvidet med endnu flere cirkulære produkter, og åbnes igen med et debatarrangement på Docken den 12. marts.

Den store forbrugeromstilling behøver således hverken at blive dyr eller ubehagelig, men kan være både praktisk, økonomisk og bringe forbrugere og virksomheder sammen på nye måder.

Der er stadig mange udfordringer for den cirkulære økonomi, og denne store omstilling kræver både tid og deltagelse fra alle. CradlePeople glæder sig til fortsat at bringe borgere, virksomheder og politikere sammen for at løse udfordringerne, og bidrage til fremtidens cirkulære samfund.

Lasse Lind er til daglig arkitekt for 3XN’s innovationsselskab GXN, der er specialiseret i at udvikle og implementere grønne og innovative løsninger indenfor arkitektur og design.

 

Let´s go Bananas!

Gulvbelægning, møbler, pap og menstruationsbind…  Det kan alt sammen laves af bananer! Eller snarere af de spildprodukter, som banandyrkningen medfører. Spildprodukter, som i stedet for at rådne op kan få økonomisk og ofte æstetisk værdi ved at genanvendes. Det har flere fremsynede virksomheder opdaget og det kan spare kloden for rydning af skove og store mængder CO2 udslip.

Af Anders Nolting Magelund

Vi elsker bananer!
En gennemsnitseuropæer spiser årligt ca. 100 bananer om året. Samlet set produceres der over 42 millioner tons bananer årligt. Frugten (der botanisk set er et bær) er faktisk i sig selv ganske klimavenlig: En banan udleder kun 80 gram CO2, hvilket vil sige, at man får rigtig meget næring ud af bananen i forhold til dens lille klimamæssige fodaftryk. Bananer dyrkes nemlig stort set altid i direkte sollys i stedet for drivhuse og transporteres altid med skibe, der er mere klimavenligt end transport via luftfart. Og en helt særlig gevinst er, at bananer kommer i naturlig emballage!

Men, som ved så mange andre typer jordbrug, er der også sociale og miljømæssige problemer ved bananproduktion. Pesticider, stort vandforbrug og afskovning er fortsat bagsiden af konventionel bananproduktion.

Tre fremsynede virksomheder
Banandyrkning medfører også en forholdsvis stor produktion af spildprodukter. De tre virksomheder ”TNF ecopapers”, ”BeLeaf veener” og ”SHE” har alle fået øjnene op for biprodukternes fordelagtige genanvendelsesmuligheder.

Virksomheden ”BeLeaf” producerer top-æstetiske materialer af banantræernes stammer, såsom finer og gulvbelægning. Her sparer man også betydelige mængder skovareal fra at blive ryddet, ligesom affaldet fra bananaffaldet ved ikke at ligge og rådne sparer den samlede bananproduktion for op til 58% mindre CO2-udledning! Et smukt eksempel på hvordan man kan tilføre materialer æstetisk og økonomisk værdi ved selve genanvendelsen.

”TNF ecopapers” fra Costa Rica fremstiller pap og papir af en blanding af genbrugte bananstilke og kasserede bøger. Det vil sige, at der slet ikke er behov for nyt træ i produktionskæden. Det giver samlet set syrefrit papir af en særlig stærk kvalitet. TNF Ecopapers er også begyndt at producere papir af overskydende fibre fra ananas-, tobak- og kaffebønneproduktion. Papirindustrien står for ca. 2% af den samlede verdenshandel, og efterspørgslen efter papir er paradoksalt nok stigende trods et gennem-elektronificeret samfund. Og selvom 72% af papiret i USA allerede genbruges fortsætter rydningen af skove for at skaffe træ til papirproduktion. Derfor er der akut brug for alternativer, som dem fra bananfibre.

Også produkter, der traditionelt laves af bomuld eller syntetiske fibre, kan substitueres med bananfibre. Virksomheden ”SHE” (Sustainable Health Enterprise) producerer kemi-fri menstruationsbind lavet af banan-fibre, et produkt de har valgt at kalde ”go!”. Med en pris, der er betydeligt lavere end andre bind, er de fortrinsvis møntet på piger og kvinder i udviklingslande. Idet piger og kvinder i u-lande mister op til 50 skole-og arbejdsdage om året, fordi de ikke har adgang til ordentlige hygiejniske løsninger under menstruation, kan de nu ved at købe menstruationsbind de har råd til, fungere langt bedre i samfundet. Produktet har således en åbenlys social bæredygtig værdi.

Disse innovative tiltag gør, at vi i dag kan spise (Fairtrade eller økologiske) bananer med god samvittighed. Og ud over at være sunde og smage godt, skulle det indvendige af en bananskrald efter sigende fungere rigtig godt til at pudse sko!
Så vi tør godt sige, at CradlePeople elsker bananer!