Rampen der fører os nærmere et affaldsfrit samfund

Af Klaus Lindby-Jensen

Nogle virksomheder tilbyder, at kunder får pengene retur, hvis de ikke er tilfredse. I virksomheden Excellent Systems tager de den slags service til et helt nyt niveau – de giver nemlig penge for at få brugte materialer tilbage.

I Mørke, en lille by i Østjylland, producerer virksomheden Excellent Systems rampemoduler i genbrugsplast, der er så stærke, at kørestole, gaffeltrucks og selv tonstunge kampvogne bruger rampemodulerne, når de skal forcere hverdagens små og store forhindringer. Og leverer du de gamle rampemoduler tilbage efter brug, så tilbyder Excellent Systems en kilopris for materialerne, fordi de genanvender dem direkte i produktionen af nye moduler.

Cirkulær omtanke for miljøet
Rampemodulerne laves af PVC-frit materiale, der i kraft af sine indholdsstoffer kan genanvendes 100%. Det står Excellent Systems i øvrigt selv for. De brugte ramper bliver skilt ad, rengjort, kværnet til mindre stykker og regenereret til nye råvarer, der så indgår i produktionen af nye rampemoduler.

På den måde indgår restmaterialer og brugte plader i et lukket kredsløb, opstår der ikke spild i form af affald.

Bæredygtige principper
De første spadestik til en bæredygtig forretning blev taget allerede i 60’erne og i dag er det en naturlig del af Excellent Systems hverdag. Og Excellent Systems har ifølge ejeren, Ole Frederiksen, siden 1992 år arbejdet efter en vision, der er helt i tråd med principperne bag cirkulær økonomi, selvom de ikke altid har været bevidste om Cradle to Cradle konceptet, men blot ønsket at værne om miljøet generelt med deres forretning.

Det handler om design

Affald er et resultat af dårlig design. Det er i høj grad filosofien i Cradle to Cradle.
I CradlePeople mener vi yderligere, at dårlig design er et resultat af manglende dialog mellem relevante aktører, når vi producerer produkter. Dialogen mellem forbrugere, produktdesignere, leverandører, politikere og genindvindingsindustrien er en forudsætning for en omstilling og systemiske forandringer. Ved at sikre den dialog kan vi genbruge råmaterialerne igen og igen. Det er det, der kan skabe vækst og innovation i Danmark.

Vi ved det godt: Jordens ressourcer er endelige, priserne på verdens råvarer er på himmelflugt og det hænger nøje sammen med, at de er ved at slippe op. Hvis resten af verden havde et forbrug af ressourcer  som den gennemsnitlige dansker, så havde vi brug for mere end 4 jordkloder. Så nej: Vækst som vi kender det i dag kan ikke fortsætte.

Design kan sende råmaterialer i kredsløb
Heldigvis kan den nuværende finanskrise være en grobund for nye løsninger. Forbindelsen mellem finans – og miljøkrisen skaber nye udviklings – og forretningsmuligheder. Ligesom Danmark tog et teknologisk kvantespring i forbindelse med energikrisen i 1970´erne, burde der nu være forretningsmæssigt rationale i et paradigmeskift, mod at producere til livscyklusser. Lad os i Danmark være de første til at udnytte dette. Vi har ikke selv mange råstoffer, og vi kan ikke konkurrere mod resten af verden på priser. Hvorfor så ikke konkurrere på innovativt samarbejde og design, der sikrer, at vi holder råstofferne i kredsløb?  Det vil være både godt for miljøet og en god forretning for vores økonomi.

Det vil kræve en større ændring i vores tilgang til design og produktion at håndtere den omstilling. Det kræver, at vi nedbryder siloer og lærer at samarbejde på tværs af sektorer og industrier. Og her spiller design en afgørende rolle – fra produktdesign som vi kender det i dag til nye løsninger, der kan sikre at råmaterialerne forbliver i kredsløb. Designeren kan f. eks. allerede i skitsefasen møde skraldemanden, der skal skille produktet ad igen, når det ikke længere har værdi for forbrugeren.

En omstilling til et affaldsfrit samfund er en spændende udfordring, som kalder på vores kreativitet, samarbejde og nysgerrighed. Den udfordring  kan sagtens overkommes.

I januar måned udstillede CradlePeople “Everyday Upcycling” i Dansk Design Center. Udstillingen er nu på vej videre til henholdsvis Køge og Næstved, og viser udvalgte eksempler på dagligdags produkter, der er designet til at kunne adskilles i sine rene råmaterialer. På den måde kan materialerne indgå i enten et biologisk eller teknologisk kredsløb, og blive brugt igen og igen. Det er den spæde start på fremtidens produktionsform, der ligesom naturen ikke skaber affaldsprodukter.

fernisering

Fernisering, “Everyday Upcycling”

Opskriften på at redde verden er allerede opfundet – vi skal blot føre den ud i livet.
Vi må gøre op med den fremherskende forbrug og smid-ud mentalitet og indse, at de dyrebare råmaterialer er begrænsede og derfor blot til låns. Hvis vi som udgangspunkt begrænser udvindingen af nye råmaterialer af jorden, og sørger for at blive bedre til at udnytte dem igen og igen, gavner vi mange vigtige områder samtidig. Miljømæssig, social og økonomisk vækst opstår ikke af reduktion. Det opstår af ubegrænset genbrug af råstoffer. 

Det giver uanede muligheder for at udvikle et samfund i vækst, hvor vi er innovative, og som vi alle kan være stolte af at være en del af.

Det er det vi skal leve af i fremtiden i Danmark!

Tidligere artikler: Det hemmelige forbrug og At eje eller leje

LÆR CRADLEPEOPLE BEDRE AT KENDE

Arkitekter, journalister, kunstnere, ingeniører, studerende… Der er allerede mange forskellige kræfter i CradlePeople, der arbejder for et affaldsløst samfund og et positivt fodaftryk. I 2014 vil du hver måned kunne læse et interview med en af de mange aktive i CradlePeople. 

Januar 2014: Rune Jørgensen, ingeniør og frivilligkoordinator 

Rune Jørgensen er frivillig og frivilligkoordinator i CradlePeople. Han har en ambition om at få CradlePeople til at vokse med målsætningen om at udbrede principperne om Cradle to Cradle. Rune er uddannet ingeniør, og i sit professionelle liv arbejder han med bæredygtighed, grøn omstilling, livscyklusvurderinger og affaldshåndtering hos rådgivningsfirmaet NIRAS. I NIRAS har Rune bl.a. været med til at lave Environmental Profit and Loss accounts (E P&L) for virksomheder og ved derfor meget om, hvad vores forbrug betyder for miljøet.

Hvorfor er du med i CradlePeople?
Under ingeniørstudiet læste jeg den berømte bog “Cradle to Cradle” med stor interesse. Da jeg så hørte om CradlePeople var jeg “hooked”.

Jeg er med i CradlePeople, da jeg synes det er et fantastisk forum, hvor jeg bliver opdateret på den nyeste viden inden for Cradle to Cradle og de nyeste cases om virksomheder, der arbejder med ressourceoptimering. Jeg synes, at det er vigtigt, at netop de gode cases kommunikeres bredt ud i samfundet, så folk for øjnene op for, at Cradle to Cradle er et unikt værktøj til at lave produkter som er bæredygtige, både økonomisk og miljømæssigt. Jeg ser Cradle to Cradle som en oplagt mulighed for, at den danske industri kan øge deres omsætning med den dejlige bi-effekt, at miljøet tilgodeses og ressourcekrisen imødegås, proaktivt!

I og med, at vi i CradlePeople formidler den nyeste viden inden for Cradle to Cradle, bygges der også et netværk omkring organisationen, som jeg synes er yderst interessant og værdifuldt. I CradlePeople har vi et solidt fagligt niveau i vores arbejde, hvilket også afspejles i netværket, der består af inspirerende virksomheder. Alt i alt, møder jeg en masse spændende og kompetente mennesker gennem og i CradlePeople.

Hvorfor skal vi have et affaldsløst samfund?
Jeg synes, det siger sig selv. Hvem vil have affald? Og hvis ingen efterspørger affald, hvorfor skal det så eksistere i et moderne samfund? Jeg er ærlig talt lidt flov over, at vi ikke er bedre til at udnytte affaldet i Danmark, og at vores fantasi kun rækker til at putte det i vores forbrændingsanlæg. Heldigvis deler flere og flere i industrien og i den politiske verden standpunktet om, at meget affald er for værdifuldt til at brænde af.

Affald er et problem, når det leder til forurening og er omkostningstungt at håndtere, eller når affald indeholder værdifulde mineraler, som koster uoprettelige indgreb i naturen, når mineralerne udvindes. Når vi forbrænder affald leder det jo til tab af mineraler – og vi skal jo ikke tilbage til at affald sendes på lossepladser. Jeg synes derfor, at et affaldsfrit samfund er en appellerende tanke, hvor materialerne fra brugte produkter kan genanvendes. Dertil kommer jo også hele debatten om ressourceknaphed.

Hvad er din vision for CradlePeople?
Jeg synes, at CradlePeople først og fremmest skal kommunikere de gode eksempler, skabe netværk og vise at principperne i Cradle to Cradle virker i praksis.

Omstillingen til et affaldsfrit samfund er en proces, hvor beskæftigelse, økonomi og teknologiske løsninger skal gå op i en højere enhed – og det er bestemt ikke let. Derfor er vidensdeling et vigtigt element. Jeg håber også, at vi i fremtiden formår at nå ud til alle former for uddannelsesinstitutioner og initiere omstillingsprocessen i den danske industri.

Hvordan spår du fremtiden for ressourceeffektivitet i din egen branche?
Det er vigtigt, at vi i Danmark husker på, at vi bærer et ansvar i vores indkøb, da vi ikke har megen ressourcetung produktion. Som rådgiver kan jeg heldigvis mærke en stigende efterspørgsel på ydelser, der relaterer sig til miljørisici og miljøomkostninger i værdikæden – i stil med Pumas Environmental Profit and Loss account. Det er indirekte forbundet til Cradle to Cradle og ressourceeffektivitet, da ressourceeffektive eller Cradle to Cradle-certificerede produkter, er forbundet med færre miljørisici og miljøomkostninger ned gennem værdikæden. At danne sig et overblik over, hvor indsatser om øget ressourceeffektivitet virkelig batter, synes jeg er den bedste start for organisationer, der ønsker at give sig i kast med ressourceoptimering – store resultater er en fantastisk motivator.

Du kan være med til at gøre en forskel i CradlePeople og arbejdet for et positivt fodaftryk på kloden. Læs hvordan du kan blive medlem her

Læs tidligere interview:
December 2013: Lasse Lind, næstformand i CradlePeople

 

CradlePeople opruster i 2014

CradlePeople vil gerne sige tak for et godt år.

2013 var året, hvor vi sammen for alvor fik gjort affald til guld på den politiske og erhvervsøkonomiske arena. TAK til alle, der har været med til at støtte den dagsorden og CradlePeople. 

Der er momentum for et paradigmeskift, hvor vi går fra en lineær til en cirkulær økonomi, og hvor vi skaber en vækst, der ikke kræver brug af nye råmaterialer.

Da vi i november 2012 sammen med Dansk Design Center afholdt arrangementet ”Mod et affaldsløst samfund”, var arrangementets titel kontroversiel. Et affaldsløst samfund virkede som en urealistisk utopi for mange; nu fremstår det mere og mere som et mål, der ikke bare er indenfor rækkevidde, men også er helt nødvendigt for at opretholde vores levestandard og eksistensgrundlag.

Men vi er langt fra i mål endnu. Der er brug for endnu mere viden, dialog og for at bringe ildsjæle, virksomheder og uddannelser sammen på tværs af sektorer. Der er brug for CradlePeople!

Derfor udvider vi nu i CradlePeople.
CradlePeoples sekretariat udvides med flere kræfter og kompetencer. I november 2013 sagde vi farvel til projektleder Nicholas Krøyer Blok, der har valgt at gå nye veje. Vi siger tak til Nicholas for den store indsats.

Den nye struktur betyder i 2014 flere ansigter i sekretariatet, som kan sikre en bred faglighed:

 Sekretariatet
Sara Jörn, arkitekt, Lene Midtgaard, cand. scient. pol., Nina Maria Klok, journalist og Tina Sig Olesen, produktdesigner

Sara er allerede et kendt ansigt i CradlePeople. Hun er arkitekt og har udover flere års erfaring i organisationen arbejdet med bæredygtighed på forskellige tegnestuer. 

Lene er cand.scient.pol og har mangeårig erfaring som projektleder og fundraiser i miljøbranchen bl.a. fra Danmarks Naturfredningsforening. Lene ved alt om, hvordan man undgår farlig kemi i hverdagen, og har skrevet flere bøger om emnet.

Nina er uddannet cand.scient.soc og journalist. Med kombinationen ved hun rigtigt meget om CSR og bæredygtighed. Hun er også kommunikationsansvarlig for projektet klimakvarter.dk. 

Tina er produktdesigner. Hun brænder for at undgå at bruge nye råmaterialer, og er en Ole opfinder, når det kommer til at give affald nyt liv. 

Udvidelsen betyder også, at vi næste år kan tilbyde endnu flere oplæg til forskellige målgrupper og et hav af nye arrangementer.

Vi starter tidligt ud næste år – allerede i januar afholder vi Danmarks første udstilling af upcyclede hverdagsprodukter og Cradle to Cradle design. Udstillingen bliver vist på Dansk Design Center, og du er inviteret til fernisering den 10. januar.

De første måneder af næste år byder på flere events, fra Århus over Næstved til København. Du kan blandt andet besøge Amager Ressource Center og blive klogere på, hvor affaldet i dag bliver af. Du kan høre om flere virksomheder, der har gjort ressourceoptimering til en del af deres forretningsmodel, og du inviteres til at skille produkter ad og samle dem igen, når CradlePeople giver designerne mulighed for at møde genindvindingsindustrien.

Følg med i de kommende nyhedsbreve og på hjemmesiden, hvor vi vil opdatere arrangementerne løbende. 

Vi håber, at endnu flere vil være med til at gøre en forskel i CradlePeople og arbejdet for et positivt fodaftryk på kloden. Læs hvordan du kan blive medlem her

Rigtigt godt nytår! 

CradlePeople er støttet af Velux FondenMiljøministerietMiljøpunkt Østerbro og Dansk Design Center

2013 i billeder

Produkter til låns

“Produkter til låns”, september 2013

 

“Affaldsfri by”, oktober 2013

 

Affaldsfri by

Mere affaldsfri by

 

Affaldsfri mode 2

“Affaldsfri mode”, juni 2013

 

Diskussion

Diskussion

 

Let´s do good - Aarhus

“Det positive byggeri” – Aarhus, marts 2013

 

Kontoret

“Hverdag på kontoret”

 

Case: Puma

Sko, der kan komposteres og træningsjakker, der kan genbruges. Det er lykkedes sportstøj-virksomheden Puma at lave en kollektion af produkter, der kan genbruges konstant og derfor eliminere affald. 

Det er altid opmuntrende, når de store spillere på markedet skaber gode eksempler. Den tyske sportstøj- og ”livsstilsproducent” PUMA lancerer en ny kollektion med udelukkende genanvendelige og komposterbare materialer. PUMA InCycle Kollektionen hjælper derfor deres brugere med at eliminere affald og forbedre deres miljømæssige fodaftryk. InCycle Collection indeholder træningsjakke, rygsæk (genanvendelige), sneakers og T-shirts (komposterbare). Og det hele er fuldt Cradle to Cradle certificeret.

At lukke loopen
Produkterne er fremstillet af biologisk nedbrydelige polymerer, genbrugt polyester og økologisk bomuld, og brugerne får mulighed for at returnere deres produkter til butikkerne til forarbejdning via Pumas “Bring Me Back Program“, efter endt brug.

Pumas CEO Franz Koch udtaler: ”Dette koncept er et første skridt i retning af en langsigtet vision for Puma produkter, hvor vi bruger innovative materialer, der kan genbruges eller komposteres i tekniske og biologiske cyklusser.”

Taking Shit Apart 
Hvis man skal genanvende uden at få tab af kvalitet, kræver det at materialerne kan sorteres fra, i rene fraktioner. Komplekse produkter som sko er problematiske, fordi de indeholder mange forskellige materialer.

Pumas InCycle sneakers er komposterbare i stedet for at blive genanvendt. Årsagen er, at det er vanskeligt at genvinde de komplekse produkter. (Tag et kig på bloggen Taking Shit Apart, og få det glimrende illustreret.)

Træningsjakken i samme serie, består af 98% genbrugte flasker, lavet i PET. For at jakken derefter kan recirkuleres uden tab af kvalitet, er lynlåsen lavet af genbrugt polyester. Når jakken er nedslidt, kan den returneres til Puma, der nedbryder den til polyester granulat, og bruger det til at fremstille nye produkter – hermed falder behovet for råolie og energi og produktet genererer intet spild.

Rygsækken er fremstillet af polypropylen. Når den returneres til Puma, bliver den sendt tilbage til producenten i Kina, hvor den bliver genanvendt til at fremstille nye rygsække.

Kollektionen vil være tilgængelig verden over i februar 2013, og sikrede i øvrigt PUMA en førstepris på The Guardian Sustainable Business awards 2012.

PUMA opnår at give deres image et gevaldigt nøk opad – og kan samtidig holde på nogle af deres kostbare råmaterialer.

Case: Troldtekt akustikplader

Ingen skadelig stoffer, et bedre indeklima, og de kan indgå naturligt i naturens kredsløb. Troldtekt A/S har udviklet akustikplader, der kan komposteres. Og så er de fremstillet med vedvarende energi.

Akustikpladerne “Natur” fra Troldtekt A/S har opnået en sølvcertificering fra Cradle to Cradle, og har dermed fået papir på, at de skaber værdi hele vejen i en lukket biologisk cyklus.

“Vi er stolte over certificeringen, som er et vigtigt bevis på vores bidrag til bæredygtigt byggeri. Også fremover vil vi have principperne i Cradle to Cradle for øje, når vi træffer vigtige valg vedrørende vores produktudvikling og leverandører,” siger Peer Leth, adm. direktør i Troldtekt A/S.

Produktion skal bidrage positivt
Akustikpladernes cementindhold øger iltningen i komposteringsprocessen, og træet indgår som organisk materiale i komposten. Troldtekt pladerne er desuden indeklimamærket i bedste kategorier. Resterne fra egenproduktionen sender Troldtekt til Komtek Miljø A/S, oplyser Peer Leth.

Her bearbejdes organiske restprodukter til kvalitets jordforbedring og organisk gødning.

Når brugte akustikplader pilles ned, anbefaler Troldtekt at de leveres hos genbrugsstationen som komposterbart materiale, og cirklen er dermed fuldendt.

AFHOLDT: Cirkulær økonomi i danske uddannelser

CradlePeople inviterer uddannelsesledere, studerende og andre interessegrupper til dialog, med fokus på cirkulær økonomi i det danske uddannelsessystem.

Dato: 10. oktober kl. 12.30 – 15.30

Mødested: Niels Brock, Kultorvet 2, 1175 København K

Hvem deltager?
CradlePeople får jævnligt henvendelser fra studerende og uddannelsesledere over hele landet. Vi kan konstatere, at der er et udbredt ønske om at sætte fokus på cirkulær økonomi i undervisningen, specialeskrivning, PhD’er og praktikarbejde. Der eksisterer i dag mange gode eksempler på dette, som vi ønsker at dele, ligesom vi gerne vil styrke det faglige netværk og et godt samarbejde.

Det er et vigtigt mål for CradlePeople, at hjælpe studerende og virksomheder med at finde hinanden og dermed at styrke den bæredygtige udvikling i Danmark. I CradlePeople har vi et stærkt netværk, som vi meget gerne deler med jer.

Vi ser frem til en god dag i godt selskab!

Bekræft venligst om du kan deltage senest den 30. september. Tilmelding til hello@cradlepeople.dk. Skriv i emnefeltet: ”Cirkulær økonomi i danske uddannelser”

 

 

Hvad er cirkulær økonomi?

Cirkulær økonomi er et nyere udtryk, som bruges i sammenhæng med bæredygtighed. Men hvad betyder det helt konkret, og hvorfor er det cirkulært?

Vi takker Ellen MacArthur Foundation for materiale og information til denne artikel.

Cirkulær økonomi er måske bedst beskrevet, ved at forklare dens mindre fuldkomne bror – lineær økonomi. Lineær økonomi er normen i forretningslivet, hvor virksomheder producerer et produkt, sælger det til forbrugeren, som smider det ud på lossepladsen eller til forbrændingen. Producer – forbrug – smid-væk.

Men dette er en økonomi, der er dømt til at fejle. Jorden har begrænsede ressourcer , og det afspejler sig tydeligt i vores nuværende økonomiske krise. De tårnhøje oliepriser har vi set før. Men priserne på næsten alle andre råvarer er steget uafbrudt i de sidste 10 år, og har nu nået et niveau højere end nogensinde i vores industrielle historie. Vi betaler mere for madvarer, metaller, sjældne jordarter og ikke-spiselig landbrug (fx bomuld), og det skyldes næsten udelukkende, at vi har mangel på dem. 7 milliarder mennesker, der alle skal eje en fladskærm, er dømt til at fejle, hvis vi har tænkt os bare at smide den ud efter brug.

Cirkulær økonomi opstår der, hvor vi lukker hullet. Det sker ved at re-designe vores produkter, så mindst muligt eller intet går til spilde, når produktet er udtjent og ”dør”. Det vi smider væk, kan gå tilbage til producenten, eller tilbage i naturen, uden at den tager skade.

Er det så muligt?
Svaret er ja, og det sker i høj grad allerede. I februar udkom en rapport skrevet af konsulentvirksomheden McKinsey, hvor de beskriver cirkulær økonomi og dens potentielle betydning for verdensøkonomien. Ved at cirkulere blot 23% af alle materialer i EU alene, estimeres at ca. 630 milliarder USD, eller svimlende 3.400 milliarder kroner, kan spares årligt. Det er altså en rigtigt god forretning i, at genbruge fx bygningsmaterialer, møbler, elektronik, biler, osv. Ikke blot vil dette kunne skabe masser af jobs i forarbejdning af materialerne, sortering, indhentning og genfabrikering, vi ville også lette presset på naturen og vores udpining af jorden.

Et eventyr
McKinsey´s rapport kom istand, da eventyreren Ellen MacArthur bestilte den i efteråret 2011. Efter hendes verdensomsejling rundt om jorden i en lille sejlbåd, var hun opmærksom på, at alt på båden var opbrugeligt. Hvis hun ikke sparede på ressourcerne, og bedst muligt udnyttede dem, så ville hun bogstavelig talt dø. Det gik op for hende, at samme tilfælde gælder for jorden. Rapporten er en lækkerbisken for personer med interesse i Cradle to Cradle. Den konkretiserer hvad mange har talt om i årevis, og den fremhæver incitamentet mange forretningsfolk mangler, for at tænke bæredygtigt. Nemlig det økonomiske perspektiv. Og den kalder på politikerne, som er fokuseret på at skabe jobs i den igangværende recession. I McKinsey-rapporten fremhæves flere kilder, som peger på at der vil være, og er, mange jobs i genbrugsindustrien.

Industrien skal tage ejerskab for sine produkter
Et af de mere konspirationelle emner, som cirkulær økonomi bringer på banen, er planlagt forældelse. Den stiller spørgsmålet: ”Hvorfor er det, at vores produkter er designet til at gå i stykker?” Er du den glade ejer af et elektrisk piskeris fra 50’erne, eller kører stadig på din mormors cykel? I dag er produkter ikke længere designet til at vare lige så længe som dengang, da produkterne nu skal opbruges hurtigt, for at holde liv i vores lineære økonomi. Rapporten henviser til, at vi derfor holder liv i økonomien på en falsk facon, for den gør ikke forbrugerens livskvalitet bedre. Den forværrer den.

Producentens ansvar og ejerskab
I en cirkulær økonomi er det ikke forbrugerens ansvar, men producenten, som er ansvarlig for at reparere vores ting, når de går i stykker, og at genvinde råmaterialerne, når objekter er udtjent. Dette betyder, at vi ikke blot skal gentænke måden vi designer selve produkterne, men også hvordan vores ejerskab til samme produkter bør være. Her træder den biologiske eller tekniske livs cyklus ind, som er kendt fra Cradle to Cradle ideologien.

Den biologiske livscyklus indebærer, at producenter laver varer uden kemikalier, og som kan nedbrydes i naturen. Dette kan være indpakningsmaterialer eller ting brugt til engangsbrug. Alt den indpakning som vi dagligt slæber med hjem fra supermarkederne, behøver ikke havne som affald til forbrænding. Det kan nemt komposteres, hvis blot de er lavet af naturlige materialer, som giver næring til naturen. Og hvis vi kan enes om at indføre infrastrukturelle systemer, der sørger for at det sker.

Den tekniske livscyklus er genbrug og upcycling, hvilket har store økonomiske perspektiver. Fx stiger vores stålforbrug hvert år på verdensplan, og alligevel smider vi det på lossepladsen i form af fx vaskemaskiner eller byggematerialer. Ofte deponeres det fordi det indeholder skadelige stoffer, eller er blandet med mindre værdifulde metaller. Hvis vi designede vores produkter til nemmere at kunne skilles ad, således at vi kunne hente stålet i produkterne eller byggerierne, ville der være store besparelser at hente. Tænk på muligheden for at stoppe udvinding fra miner, bearbejdning i fabrikker og lang transport. Vi ville spare co2, belastning på miljøet og en masse besvær.

Energi
Derudover ville vi spare en masse energi og brændstoffer. Og det henleder til, at cirkulær økonomi også handler om vedvarende energikilder. Solen er 8 minutter væk, og har uanede mængder af gratis atomkraft uden spilprodukter. Vi løber ikke tør for det foreløbig, og der er en god grund til, at bruge vedvarende energikilder, fordi de er, vedvarende.

Fra forbruger til bruger
Et af de mest fremhævede emner i rapporten, er forslaget om en ændring af ejerskab af produkter. Påstanden er, at vi som borgere ikke har brug for at eje mange produkter, men har blot brug for hvad de kan. Et eksempel er, at du ikke har brug for en vaskemaskine, men du har brug for at vaske. Eller du har ikke brug for at eje en boremaskine, men det hul den kan lave. Når et produkt har udtjent sit liv hos dig, kan den gives eller sælges tilbage, så den kan blive brugt igen. Og når det er slidt helt ned, indgår det i den biologiske og tekniske cyklus. Vi skal begynde at tænke mere på at låne, leje og lease ting, end at eje dem. Det er en fordel for brugeren, som ikke er ansvarlig for vedligeholdelse. Og det er en fordel for producenten, som har sine produkter og råvarer i nærheden, til at sælge igen og igen. Det handler om at cirkulere produkterne.

Hvad ER cirkulær økonomi?
Cirkulær økonomi er stadig en udefineret størrelse, som kræver store systematiske ændringer. Både teknologisk, men bestemt også kulturelt og holdningsmæssigt. Derfor er Ellen MacArthurs rapport, skrevet af McKinsey, en stor milepæl i udviklingen, da den taler til mange forskellige interessenter. Det er et begreb, som formentlig vil brede sig den kommende tid i dansk såvel som EU’s politik, og finde indpas hos flere virksomheder.

Eksempler på cirkulær økonomi fra rapporten:

Byggeri
Konstruktionsfirmaerne, svenske Skanska og japanske Kajima, har gjort det en stor del af deres forretning også at nedbryde bygninger, for at udvinde materialerne. Helt op til 99% af en bygning, kan i nogle tilfælde blive genbrugt. I EU bliver kun 20-30% genbrugt, og konstruktions- og nedrivningsindustrien står for en tredjedel af alt affald produceret i EU.

Mobiltelefoner
Med 1,6 milliarder mobiltelefoner produceret i 2010 til EU alene, er der flere mobiltelefoner end forbrugere. Og næsten ingen blev genbrugt. Nu er det blevet EU lovgivning, at elektronikforretninger skal modtage mobiltelefoner, så de kan blive genbrugt, og materialerne kan udvindes. Her er en fortjeneste på ca. 500 millioner US dollars at hente.

Bilindustrien
Michelin leaser deres dæk ud, således at opslidte dæk bliver taget tilbage for at indgå i den tekniske cyklus, for derefter at blive leaset ud igen. Renault modtager biler når de skal skrottes, for at skille dem ad og bruge alle dele og materialer igen, hvilket nu er en forretning med en omsætning på 200 millioner euro.

Printere
Ricoh, en markedsleder inden for IT kontorartikler, tager deres printere tilbage for at opgradere dem både med fysiske dele og software, hvorefter de sælger dem igen med en garanti lige så god som en ny.

Video med Ellen MacArtur, der sammen med virksomhedsledere, forklarer cirkulær økonomi.

Godt nyt til innovative sjæle

Det er slut med at gå og putte med dine kreative idéer!

Banker dit hjerte for bæredygtige løsninger i byggeriet, og har du har en god idé til produktet, som verden mangler?
Så er der nu hjælp at hente!
Med “TEST- din bæredygtige løsning til byggeriet” vil RealDania give mulighed for et boost til ressourceoptimerende innovationer.

Ansøgningsforløbet er enkelt: Du laver en kort beskrivelse de største fordele og udfordringer ved din løsning i en kort ansøgningsformular. Herefter præsenterer du idéen mundtligt for RealDanias advisory board. Til sidst vil din henvendelse blive vurderet internt i forhold til støtte – og såfremt din idé vinder gehør, kan verden snart blive en bæredygtig løsning rigere, da RealDania så vil hjælpe dig med udviklingen og afprøvningen af dit produkt. Go, go, go!



Vidensbase for bæredygtige byggematerialer

Værs´go´- her er listen over tilgængelige C2C byggematerialer

“Keep It Sustainable Stupid” (KISS) Materials er en virksomhed der indsamler viden og information om bæredygtige materialer og produkter til byggebranchen, til brug for såvel private og rådgivere som entreprenører.

Her får vi en overskuelig liste over relevante produkter til forskellige certificeringsordninger. På websiden er alle velkomne til at bidrage med informationer om relevante bæredygtige produkt innovationer.