LÆR CRADLEPEOPLE BEDRE AT KENDE

Arkitekter, journalister, kunstnere, ingeniører, studerende… Der er allerede mange forskellige kræfter i CradlePeople, der arbejder for et affaldsløst samfund og et positivt fodaftryk. I 2014 vil du hver måned kunne læse et interview med en af de mange aktive i CradlePeople. 

Januar 2014: Rune Jørgensen, ingeniør og frivilligkoordinator 

Rune Jørgensen er frivillig og frivilligkoordinator i CradlePeople. Han har en ambition om at få CradlePeople til at vokse med målsætningen om at udbrede principperne om Cradle to Cradle. Rune er uddannet ingeniør, og i sit professionelle liv arbejder han med bæredygtighed, grøn omstilling, livscyklusvurderinger og affaldshåndtering hos rådgivningsfirmaet NIRAS. I NIRAS har Rune bl.a. været med til at lave Environmental Profit and Loss accounts (E P&L) for virksomheder og ved derfor meget om, hvad vores forbrug betyder for miljøet.

Hvorfor er du med i CradlePeople?
Under ingeniørstudiet læste jeg den berømte bog “Cradle to Cradle” med stor interesse. Da jeg så hørte om CradlePeople var jeg “hooked”.

Jeg er med i CradlePeople, da jeg synes det er et fantastisk forum, hvor jeg bliver opdateret på den nyeste viden inden for Cradle to Cradle og de nyeste cases om virksomheder, der arbejder med ressourceoptimering. Jeg synes, at det er vigtigt, at netop de gode cases kommunikeres bredt ud i samfundet, så folk for øjnene op for, at Cradle to Cradle er et unikt værktøj til at lave produkter som er bæredygtige, både økonomisk og miljømæssigt. Jeg ser Cradle to Cradle som en oplagt mulighed for, at den danske industri kan øge deres omsætning med den dejlige bi-effekt, at miljøet tilgodeses og ressourcekrisen imødegås, proaktivt!

I og med, at vi i CradlePeople formidler den nyeste viden inden for Cradle to Cradle, bygges der også et netværk omkring organisationen, som jeg synes er yderst interessant og værdifuldt. I CradlePeople har vi et solidt fagligt niveau i vores arbejde, hvilket også afspejles i netværket, der består af inspirerende virksomheder. Alt i alt, møder jeg en masse spændende og kompetente mennesker gennem og i CradlePeople.

Hvorfor skal vi have et affaldsløst samfund?
Jeg synes, det siger sig selv. Hvem vil have affald? Og hvis ingen efterspørger affald, hvorfor skal det så eksistere i et moderne samfund? Jeg er ærlig talt lidt flov over, at vi ikke er bedre til at udnytte affaldet i Danmark, og at vores fantasi kun rækker til at putte det i vores forbrændingsanlæg. Heldigvis deler flere og flere i industrien og i den politiske verden standpunktet om, at meget affald er for værdifuldt til at brænde af.

Affald er et problem, når det leder til forurening og er omkostningstungt at håndtere, eller når affald indeholder værdifulde mineraler, som koster uoprettelige indgreb i naturen, når mineralerne udvindes. Når vi forbrænder affald leder det jo til tab af mineraler – og vi skal jo ikke tilbage til at affald sendes på lossepladser. Jeg synes derfor, at et affaldsfrit samfund er en appellerende tanke, hvor materialerne fra brugte produkter kan genanvendes. Dertil kommer jo også hele debatten om ressourceknaphed.

Hvad er din vision for CradlePeople?
Jeg synes, at CradlePeople først og fremmest skal kommunikere de gode eksempler, skabe netværk og vise at principperne i Cradle to Cradle virker i praksis.

Omstillingen til et affaldsfrit samfund er en proces, hvor beskæftigelse, økonomi og teknologiske løsninger skal gå op i en højere enhed – og det er bestemt ikke let. Derfor er vidensdeling et vigtigt element. Jeg håber også, at vi i fremtiden formår at nå ud til alle former for uddannelsesinstitutioner og initiere omstillingsprocessen i den danske industri.

Hvordan spår du fremtiden for ressourceeffektivitet i din egen branche?
Det er vigtigt, at vi i Danmark husker på, at vi bærer et ansvar i vores indkøb, da vi ikke har megen ressourcetung produktion. Som rådgiver kan jeg heldigvis mærke en stigende efterspørgsel på ydelser, der relaterer sig til miljørisici og miljøomkostninger i værdikæden – i stil med Pumas Environmental Profit and Loss account. Det er indirekte forbundet til Cradle to Cradle og ressourceeffektivitet, da ressourceeffektive eller Cradle to Cradle-certificerede produkter, er forbundet med færre miljørisici og miljøomkostninger ned gennem værdikæden. At danne sig et overblik over, hvor indsatser om øget ressourceeffektivitet virkelig batter, synes jeg er den bedste start for organisationer, der ønsker at give sig i kast med ressourceoptimering – store resultater er en fantastisk motivator.

Du kan være med til at gøre en forskel i CradlePeople og arbejdet for et positivt fodaftryk på kloden. Læs hvordan du kan blive medlem her

Læs tidligere interview:
December 2013: Lasse Lind, næstformand i CradlePeople

 

CradlePeople opruster i 2014

CradlePeople vil gerne sige tak for et godt år.

2013 var året, hvor vi sammen for alvor fik gjort affald til guld på den politiske og erhvervsøkonomiske arena. TAK til alle, der har været med til at støtte den dagsorden og CradlePeople. 

Der er momentum for et paradigmeskift, hvor vi går fra en lineær til en cirkulær økonomi, og hvor vi skaber en vækst, der ikke kræver brug af nye råmaterialer.

Da vi i november 2012 sammen med Dansk Design Center afholdt arrangementet ”Mod et affaldsløst samfund”, var arrangementets titel kontroversiel. Et affaldsløst samfund virkede som en urealistisk utopi for mange; nu fremstår det mere og mere som et mål, der ikke bare er indenfor rækkevidde, men også er helt nødvendigt for at opretholde vores levestandard og eksistensgrundlag.

Men vi er langt fra i mål endnu. Der er brug for endnu mere viden, dialog og for at bringe ildsjæle, virksomheder og uddannelser sammen på tværs af sektorer. Der er brug for CradlePeople!

Derfor udvider vi nu i CradlePeople.
CradlePeoples sekretariat udvides med flere kræfter og kompetencer. I november 2013 sagde vi farvel til projektleder Nicholas Krøyer Blok, der har valgt at gå nye veje. Vi siger tak til Nicholas for den store indsats.

Den nye struktur betyder i 2014 flere ansigter i sekretariatet, som kan sikre en bred faglighed:

 Sekretariatet
Sara Jörn, arkitekt, Lene Midtgaard, cand. scient. pol., Nina Maria Klok, journalist og Tina Sig Olesen, produktdesigner

Sara er allerede et kendt ansigt i CradlePeople. Hun er arkitekt og har udover flere års erfaring i organisationen arbejdet med bæredygtighed på forskellige tegnestuer. 

Lene er cand.scient.pol og har mangeårig erfaring som projektleder og fundraiser i miljøbranchen bl.a. fra Danmarks Naturfredningsforening. Lene ved alt om, hvordan man undgår farlig kemi i hverdagen, og har skrevet flere bøger om emnet.

Nina er uddannet cand.scient.soc og journalist. Med kombinationen ved hun rigtigt meget om CSR og bæredygtighed. Hun er også kommunikationsansvarlig for projektet klimakvarter.dk. 

Tina er produktdesigner. Hun brænder for at undgå at bruge nye råmaterialer, og er en Ole opfinder, når det kommer til at give affald nyt liv. 

Udvidelsen betyder også, at vi næste år kan tilbyde endnu flere oplæg til forskellige målgrupper og et hav af nye arrangementer.

Vi starter tidligt ud næste år – allerede i januar afholder vi Danmarks første udstilling af upcyclede hverdagsprodukter og Cradle to Cradle design. Udstillingen bliver vist på Dansk Design Center, og du er inviteret til fernisering den 10. januar.

De første måneder af næste år byder på flere events, fra Århus over Næstved til København. Du kan blandt andet besøge Amager Ressource Center og blive klogere på, hvor affaldet i dag bliver af. Du kan høre om flere virksomheder, der har gjort ressourceoptimering til en del af deres forretningsmodel, og du inviteres til at skille produkter ad og samle dem igen, når CradlePeople giver designerne mulighed for at møde genindvindingsindustrien.

Følg med i de kommende nyhedsbreve og på hjemmesiden, hvor vi vil opdatere arrangementerne løbende. 

Vi håber, at endnu flere vil være med til at gøre en forskel i CradlePeople og arbejdet for et positivt fodaftryk på kloden. Læs hvordan du kan blive medlem her

Rigtigt godt nytår! 

CradlePeople er støttet af Velux FondenMiljøministerietMiljøpunkt Østerbro og Dansk Design Center

2013 i billeder

Produkter til låns

“Produkter til låns”, september 2013

 

“Affaldsfri by”, oktober 2013

 

Affaldsfri by

Mere affaldsfri by

 

Affaldsfri mode 2

“Affaldsfri mode”, juni 2013

 

Diskussion

Diskussion

 

Let´s do good - Aarhus

“Det positive byggeri” – Aarhus, marts 2013

 

Kontoret

“Hverdag på kontoret”

 

Gå i seng med god samvittighed

Nu kan du lægge dig til at sove uden større bekymringer om sundhedsfare og din belastning på miljøet. Sengeproducenten Auping har lavet flere senge, der er Cradle to Cradle certificerede. Continue reading

Afholdt: Ud med emballageaffald

Store virksomheder som Arla, Coop og Carlsberg, sætter ambitiøse mål for en grøn omstilling. For at nå de høje målsætninger, skal en dagsorden om bæredygtighed deles med kunderne og politikerne. Vores daglige valg er afgørende for, om ambitionerne kan blive til virkelighed.

Mød CSR-chef for Arla, Maja Møller, programchef for miljø og klima i Coop, Signe Frese samt Senior CSR Manager fra Carlsberg, Simon Hoffmeyer Boas, som vil fortælle om deres visioner, og om de store udfordringer, der opstår, når en virksomhed vil gøre bæredygtighed til en forretningsmodel.

Oplægsholdere:Oplægsholdere

Maja Møller, Simon Hoffmeyer Boas og Signe Frese.

 

Tid og sted:

Den 4. September 2013 kl. 16.00 – 19.00

Design Society - Dansk Design Center

H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V

Arrangementet er gratis

Tilmeld dig arrangementet her

PROGRAM

Kl. 16.00 Ankomst

Kl. 16.10 Introduktion til CradlePeople og det positive fodaftryk

Kl. 16.20 Signe Frese, Coop

Som Danmarks største leverandør af mad, er Coop også en af de største leverandører af den emballage, som fylder op i danskernes skraldespande. Derfor har Coop taget initiativ til at spørge deres 36.000 ansatte, leverandører og 1,3 mio. kunder, om at komme med ideer til, hvordan vi løser udfordringerne.

Kl. 16.45 Maja Møller, Arla

I 2020 har Arla ambitionen om at være affaldsfri. Til den tid, skal alt deres emballage kunne genbruges, og der skal ikke forekomme nogen form for produktionsspild. De vil også hjælpe kunderne med at reducere deres madspild med 50%. 

Kl. 17.10 Pause

Kl. 17.30 Simon Hoffmeyer Boas, Carlsberg

Carlsberg bruger i produktionen mindre vand og energi end nogen af deres konkurrenter i bryggeribranchen. Og virksomheden har stor fokus på at udvikle bæredygtig emballage, hvor bl.a. Cradle-to-Cradle konceptet benyttes til at udvikle løsninger, der både er godt for miljøet og bundlinjen.

Kl. 17.50 Dialog med deltagerne

CradlePeople har inviteret oplægsholderne til en fælles dialog om, hvordan vi gør de høje ambitioner til virkelighed. Deltag, og bidrag med din holdning til, hvordan disse virksomheder kan blive mere ressourceeffektive, og hvordan vi kan gøre en grøn omstilling til et fælles anliggende.

Kl. 18.20 Afslutning og tak for i dag

 Eventet er støttet af Miljøstyrelsens fond for grønne ildsjæle. 

Arla  COOP  CarlsbergGroup

 Arla og CradlePeople varmede sammen op på Folkemødet i juni, hvor de afholdte en workshop om “Kan vi afskaffe affald?”. Se en kort film fra workshoppen her.

Case: Mud jeans

Nu kan du lease dine jeans.

Det hollandske tøjfirma Mud Jeans har introduceret en leasingmodel for deres bukser. De peger i en retning af, hvordan vi i fremtiden skal opfatte vores ejerskab af ressourcer.

Mud Jeans produceres i økologisk- og genbrugsbomuld, og har, som alle andre tekstilvirksomheder, været påvirket af stigende råvarepriser og svingende leveringer. Det fik virksomheden til at overveje, hvordan de ville kunne gøre mere effektiv brug af de råvarer, der allerede var indkøbt. Det resulterede i leasingmodellen, Lease A Jeans, der skal sikre råvarelevering og udvikle nye forretningsmuligheder.

Lease A Jeans går i al sin enkelthed ud på, at man kan lease et par jeans for et overkommeligt månedligt beløb. Man betaler 20 euro (ca. 149 kr.) i depositum når man indleder aftalen, og betaler herefter 5 euro (ca. 37,50 kr.) om måneden i et år. Herefter har man tre valgmuligheder:

• Behold: Ved at betale 20 euro, kan man beholde sine jeans, så længe man har lyst. Vælger man at returnere sine jeans til Mud Jeans efter brug, får man et gavekort på 20 euro.

• Byt: For et depositum på 7,5 euro (ca. 56 kr.) kan man bytte sine jeans til et nyt par og fortsætte med at lease det nye par, for 5 euro per måned, i endnu et år.

• Returnér: Man kan stoppe samarbejdet med Mud Jeans, ved at returnere sine jeans.

Gratis reparationer er inkluderet som en del af leasingaftalen.

Når jeansene er blevet indleveret, bliver de vurderet, og materialerne fortsætter deres liv via en af tre mulige kanaler. Hvis jeansene er i god stand, kan de renses og genbruges som de er. Er jeansene mere slidt, repareres de og behandles evt. med en sten- eller enzymvask, for ekstra finish. Er jeansene så ødelagte, at de ikke kan repareres, vil materialerne blive returneret til denim fabrikanten, og blive genanvendt.

Mud Jeans Display Lease a Jeans“Lease A Jeans” er et godt eksempel på, hvordan cirkulær økonomi kan implementeres, til fordel for både forbrugeren og virksomheden. Virksomheden sparer penge, ved at genbruge deres råvarer, og forbrugeren får et par bæredygtige jeans til en overkommelig pris, fordelt over små månedlige beløb. Vil du have fingrene i de leasede jeans, kan du “Lease A Jeans” via Mud Jeans hjemmeside. “Lease A Jeans” findes i en herre og en dame model, i tre forskellige nuancer. Firmaet har for nyligt udvidet sortimentet med to dameblazere og et par hvide herrejeans.

Løsningen på vores kriser kan være affald

At affald er et globalt problem er nemt at forstå. Men at afskaffe det korrekt, kræver en del viden. At skabe et affaldsløst samfund kalder på de skarpeste hjerner og den ypperste viden. Derfor vil CradlePeople alliere sig med de dygtigste i feltet.

CradlePeople er stolte over at præsentere nogle af de kompetente videnspersoner, som vi har et formaliseret samarbejde med, og som arbejder for at skabe det positive fodaftryk.
Du kan finde dem under kontakt. Hvis du (som medlem i CradlePeople) vil i kontakt med dem og trække på deres viden, så skriv til hello@cradlepeople.dk.

Suzanne Veltze
Ekspert i affaldshåndtering, tidligere direktør i DAKOFA

Jasper Steinhausen 
Chief Innovation Manager, COWI, forretningsudvikling i Cirkulær Økonomi / C2C

Søren Lyngsgaard
Kreativ direktør hos Vugge til Vugge, Cradle to Cradle strategier og certificering

Svend Erik Nissen 
Projekt manager hos ReThink Business, Erhvervsnetværk i Region Midtjylland

Anders Bjørn
PhD-studerende DTU, fokus på absolut miljømæssig bæredygtighed, livscyklusvurdering (LCA) og miljøteknologi

 

HVORFOR FOKUSERER VI PÅ AFFALD?

Affald = ressourcer
”Men vidste I det ikke?” vil vores børn og børnebørn måske spørge os, i forundring over at vi har tilladt os på afgørende vis at udhule deres eksistensgrundlag.

De fleste af os har svært ved at navigere i de komplekse miljøproblemer. For mange af os, er jordens miljøproblematikker uoverskuelige og skræmmende, og problemerne er så massive, at vi hurtigt føler os magtesløse. Isbjergene smelter, verdenshavene bugner af plastik, der er giftig kemi i vores omgivelser og produkter, lossepladserne forurener grundvandet…

For at gøre det endnu mere komplekst, så er der direkte sammenhæng mellem den finansielle og økonomiske krise og vores klimakrise, fødevarekrise, sundhedskrise, fattigdomskrise, ressourcekrise og sikkerhedskrisen.

Hvis vi skal gøre os håb om, at løse alle disse megakriser, bliver vi nødt til at gå til problemerne med et helt nyt tankesæt end det, der har skabt problemerne. Og vi bliver nødt til at starte et sted. Gerne et sted, hvor alle kan være med og bidrage til et positivt fodaftryk på planeten.

I CradlePeople har vi primært fokus på affald, genbrug og upcycling. Det har vi, fordi det er et område, hvor vi her og nu kan gøre størst forskel. Hvis vi som udgangspunkt begrænser udvindingen af nye råmaterialer ud af jorden, og sørger for at blive bedre til at udnytte dem igen og igen,  gavner vi mange vigtige (miljø)områder samtidig.

Videre fra CO2
Det er et paradoks at tale om at være CO2 neutrale, når vores samfund og økonomi bygger på at lave produkter af stadig nye råmaterialer, som vi brænder eller graver ned i jorden efter endt brug. Denne livsstil og forretningsmodel er uden tvivl den største årsag til vores klimaforandringer; det brændstof og arbejde det kræver at udvinde råmaterialerne til f.eks. en cykel, omfatter meget mere CO2 end f. eks. valget mellem at tage bilen, frem for cyklen, på arbejde.

Finanskrisen er ikke en isoleret begivenhed, men et udtryk for en ny normaltilstand. I det forrige århundrede var priserne på råvarer konstant faldende. Men det sidste årti er samtlige råvarer steget mere i pris, end de nåede at falde de forudgående 100 år. Det gør de af den grund, at de er ved at slippe op. Vi lever i et samfund, hvor vi snart løber tør for ressourcer, inklusiv vand og vigtige næringsstoffer, som fosfor, til at dyrke mad. Og når vi har brug for vedvarende energi, er det altså ikke blot for at skåne miljøet for COudslip, men også fordi vores nuværende energikilder er endelige. Tiden er kommet til, at vi lærer at tage vare på ressourcerne.

Et illustrativt eksempel er, at produktionen af vedvarende energiteknologi som vindmøller og solceller, kræver sjældne jordarter og metaller. Hvis ikke vi lukker kredsløbet og lærer at genbruge de sjældne jordarter og metaller i vores produkter, vil den vedvarende energi ikke være særlig vedvarende. Og i Europa er vi yderligere udsatte, da vi ikke selv besidder de råmaterialer, der skal forsørge os i fremtiden.

Hvorfor fokuserer vi på det positive fodaftryk?
I CradlePeople vil vi gerne udfordre den konventionelle tanke om, at vi skal reducere de negative konsekvenser af vores livsførelse, og se på muligheden i at skabe det positive fodaftryk på kloden.

Lad os gøre noget godt, i stedet for mindre dårligt.

Forbindelsen mellem økonomi- og miljøkrisen skaber nye udviklings – og forretningsmuligheder. Ligesom Danmark tog et teknologisk kvantespring i forbindelse med energikrisen i 1970´erne, er der nu et forretningsmæssigt rationale i et opgør med den lineære produktionsform og en forbrug-smid-ud kultur.

Det kræver en enorm ændring i vores tilgang til design, nye forretningsmodeller, systemiske ændringer for at håndtere den omstilling, og et samarbejde på tværs af sektorer og industrier. Det er en kæmpe udfordring, som kalder på vores kreativitet og nysgerrighed og giver uanede muligheder for at udvikle et samfund, som vi alle kan være stolte af at være en del af.

Vores handlinger skal bidrage til vores samfund og naturen i samspil.

Det er et værdigt mål at gå efter.

 

Case: Puma

Sko, der kan komposteres og træningsjakker, der kan genbruges. Det er lykkedes sportstøj-virksomheden Puma at lave en kollektion af produkter, der kan genbruges konstant og derfor eliminere affald. 

Det er altid opmuntrende, når de store spillere på markedet skaber gode eksempler. Den tyske sportstøj- og ”livsstilsproducent” PUMA lancerer en ny kollektion med udelukkende genanvendelige og komposterbare materialer. PUMA InCycle Kollektionen hjælper derfor deres brugere med at eliminere affald og forbedre deres miljømæssige fodaftryk. InCycle Collection indeholder træningsjakke, rygsæk (genanvendelige), sneakers og T-shirts (komposterbare). Og det hele er fuldt Cradle to Cradle certificeret.

At lukke loopen
Produkterne er fremstillet af biologisk nedbrydelige polymerer, genbrugt polyester og økologisk bomuld, og brugerne får mulighed for at returnere deres produkter til butikkerne til forarbejdning via Pumas “Bring Me Back Program“, efter endt brug.

Pumas CEO Franz Koch udtaler: ”Dette koncept er et første skridt i retning af en langsigtet vision for Puma produkter, hvor vi bruger innovative materialer, der kan genbruges eller komposteres i tekniske og biologiske cyklusser.”

Taking Shit Apart 
Hvis man skal genanvende uden at få tab af kvalitet, kræver det at materialerne kan sorteres fra, i rene fraktioner. Komplekse produkter som sko er problematiske, fordi de indeholder mange forskellige materialer.

Pumas InCycle sneakers er komposterbare i stedet for at blive genanvendt. Årsagen er, at det er vanskeligt at genvinde de komplekse produkter. (Tag et kig på bloggen Taking Shit Apart, og få det glimrende illustreret.)

Træningsjakken i samme serie, består af 98% genbrugte flasker, lavet i PET. For at jakken derefter kan recirkuleres uden tab af kvalitet, er lynlåsen lavet af genbrugt polyester. Når jakken er nedslidt, kan den returneres til Puma, der nedbryder den til polyester granulat, og bruger det til at fremstille nye produkter – hermed falder behovet for råolie og energi og produktet genererer intet spild.

Rygsækken er fremstillet af polypropylen. Når den returneres til Puma, bliver den sendt tilbage til producenten i Kina, hvor den bliver genanvendt til at fremstille nye rygsække.

Kollektionen vil være tilgængelig verden over i februar 2013, og sikrede i øvrigt PUMA en førstepris på The Guardian Sustainable Business awards 2012.

PUMA opnår at give deres image et gevaldigt nøk opad – og kan samtidig holde på nogle af deres kostbare råmaterialer.

Case: Ecovative

Ingen plastik, ingen pap og ingen problemer. Ecovative er alternativet til traditionel indpakning af produkter, og er dyrket af… svampe.

Ecovative leverer indpakning til store virksomheder som Dell, Puma og Steelcase, og har bevist at deres indpakning beskytter deres produkter mindst lige så godt som alle andre materialer. Og så er det i modsætning til alle deres konkurrenter ikke ”lavet”, men dyrket. Det tager 5-7 dage at fremstille den indpakningsform, som kunderne efterspørger. Råmaterialet er svampes mycelium, som er 100% organisk og biologisk nedbrydeligt.

Svampene er dyrket ud af overskudsproduktion fra landbrug og kræver hverken vanding eller kemikalietilsætning. Efter færdig dyrkning er produktet klar til at bruges som indpakning til fx computere og møbler, og herefter kan de smides i en kompostbunke eller blot i en have, hvor det vil tage ca. 6 uger om at nedbrydes. Farvel, skumplast emballage!

Lær mere om EcoCradle ved at se denne 10 minutters præsentation:

Case: Ytong Energy+

Ytong Energy+ er arkitektens og entrepreneurens legoklodser, og det mest bæredygtige byggemateriale du kan finde. 

Det er pore-beton, som består af kalk, sand og vand. Der er tænkt over ressourceeffektivisering i produktionen, og så er produktet 100% genanvendeligt. Der er absolut ingen sundhedsrisikoer i hverken bearbejdning eller efter det er opført, og så er det fugtregulerende og varmeabsorberende. I sandhed et vidunderprodukt.

Siden den tyske virksomhed Xella lancerede Ytong Energy+  i Danmark, har det solgt ganske godt. Udgangspunktet var, at stort set ingen materialeleverandører kunne garantere “bæredygtighed”, og hos Xella blev man nysgerrige på, hvordan dette kunne løses. Samtidig var signalet fra deres kunder, at de ikke kunne tage bæredygtige produkter seriøst, uden nogen form for 3. parts certificering. Xella indledte et samarbejde med Vugge til Vugge Danmark, og gennem et fælles forskningssamarbejde udviklede de Ytong Energy+.

I 2011 steg Xellas omsætning af byggematerialer med 51%. De gik fra et tocifret millionbeløb til et et trecifret, midt i den økonomiske krise, og tilskriver stor del af stigningen til introduktionen af det nye produkt. Aktuelt lige nu, er en daginstitution til børnehave- og vuggestuebørn, der i Vallensbæk er ved at blive opført i Xellas Ytong Energy+ . Du kan læse meget mere om produktets egenskaber her.

I januar vandt Xella i øvrigt en innovationspris i Tyskland for sit Ecoloop, der skaber gas af affaldsprdukter, og kan erstatte fossile brændstoffer. En udvikling som er skabt med udgangspunkt i cirkulær ressourceoptimering. Læs mere her.

Når olien slipper op…

Det kommer næppe som en nyhed for nogen: Jordens olieressourcer er endelige. Faktisk er de ved at slippe op. På et enkelt år, forbruger vi lige så mange fossiler, som det har taget jorden 5 millioner år at producere. Og hver dag bruger vi tre til seks gange så meget olie, som vi finder.

Det såkaldte “peak oil” – punktet, hvor ny produktion af olie ikke længere holder trit med tømningen af ældre felter – er formentlig allerede nået for den velkendte olie, der let strømmer op af jorden.

Samtidig vokser efterspørgslen og behovet for energi, i takt med en eksponentielt voksende befolkning og især voksende middelklasser, som i Kina og Indien, der kræver køleskabe, biler og bærbare computere. I år 2000 brugte verden 26 milliarder tønder olie, men i 2030 vil behovet ifølge Det Internationale Energiagentur være steget til 44 milliarder.

Hvis vi ikke sætter meget stærkere ind nu, kommer vi altså til at leve i en verden, hvor der langt fra er nok energi til alle. Det vil betyde døden for fattige mennesker og voldsomme prisstigninger for de rige.

Verden, som vi kender den, står overfor en af historiens  største omstillinger.

Vi er junkier på olie
Olien er forudsætningen for de fleste aspekter af vores tilværelse. Moderne industri og produktion er afhængige af olie, lige fra transport, elektronik, dagligvarer og militærindustrien, til verdens fødevareproduktion. Over 4000 produkter er lavet af olie; alt fra aspirin, asfalt, elektronik, deodoranter, bildele, stearinlys, emballage, til kontaktlinser. Man kan sige, at vores moderne verden i dobbelt forstand er bygget på et flydende fundament.

I den nyere historie, har de fleste kampe og krige omhandlet adgangen til energi. USA´s status som supermagt bygger bl.a. på, at landet har produceret mere olie end nogen anden. Før 1980 var der masser af store fund, og oliegeologer verden over fandt flere af de såkaldte ‘oil-gigants’. Felter, der var så store, at de kunne forsyne hele verden med olie i et halvt år.

Men efter 1980 vender oliegeologerne tilbage med tomme prøveflasker, og det går støt ned ad bakke for reservebeholdningen. I 1970 nåede olieproduktionen i USA sit højdepunkt, og da de begyndte at vende blikket mod billig Arabisk olie. USA har derfor været knyttet til import fra flere kontroversielle stater.

Langt de fleste lande med betydelige olieressourcer betragter deres opgørelser som ”statshemmeligheder”, ikke noget der er genstand for uvildig revision eller indblanding udefra. I øvrigt opgiver de fleste OPEC-lande uændrede reserverår efter år, trods betydelig produktion uden at der gøres nye fund. Optimistiske prognoser spår om reserver til ca. 40 år endnu. Omkring 2020 vil verdens forsyning af konventionel olie være næsten fuldstændig afhængig af nogle få mellemøstlige olielande, som vil kunne drive priserne meget højt op.

Kombinationen af faldende udbud, stigende efterspørgsel og nationale stridigheder skaber voldsomme prisstigninger og fald. Priserne på råvarer og fødevarer er allerede højere end nogensinde før i vores industrielle historie.

Det kommer til at gøre mere ondt, når prisen på olie vil stige. Igen og igen og igen.

Det vil betyde mindre økonomisk aktivitet og produktion, med en generel stagnation, varemangel og voksende arbejdsløshed til følge. Og for en voksende andel af jordens befolkning vil sulten true.

Det er derfor logisk, at verdens politikere kæmper for at skaffe olie til folket, så længe det varer. Koste hvad det vil – og det gør det. Det bliver sværere at finde og udvinde olie. Vi skal bore dybere, på mere utilgængelige steder, og derfor bruge større investeringer og mere energi på udvindingen af olien.

Canada – desperationens frontløbere
”All oil is dirty oil”, har USA´s udenrigsminister, Hillary Clinton udtalt. Og mon ikke det har sin rigtighed. Den store satsning på Canadas oliesand er et symptom på, hvor svært det er at finde konventionel olie. Og et eksempel på, hvor langt man er villig til at gå, for at sikre forsyningen til det alt mere olietørstende verdenssamfund.

Canada har meget store olieforekomster bundet i tjæresand i delstaten Alberta, og en udvinding af dem kan strække den globale olieæra mærkbart. Af samme grund er de fleste store olieselskaber involveret i Alberta, således også europæiske virksomheder som Statoil, British Petroleum, Royal Dutch Shell, Total og ENI/Agip.

 At udvinde den vanskeligt tilgængelige olie kræver imidlertid dobbelt så megen energi som konventionel udvinding, en meget stor CO2-udledning, foruden  kolossale miljøødelæggelser.

EU-Kommissionen foreslår en CO2-faktor knyttet til tjæresand, som betyder godt 20 pct. højere pris, end faktoren for almindelig råolie. Det er ikke et EU-forbud mod import af den canadiske olie, men et klart signal om at vælge noget mindre miljøbelastende. I praksis kan det således afskære Canada fra det europæiske oliemarked og måske smitte af internationalt, og det er grunden til den canadiske regerings hidsige protester, som også er tilgået regeringer i EU-lande med egne olieselskaber i Alberta.

En global handling
I dag har vi ingen alternativer parat, der kan erstatte olien. På nærvarende tidspunkt, udgøres ifølge en rapport udarbejdet af FN’s Klimapanel, IPCC , 20% af verdens elektricitet fra vedvarende energikilder . Bemærk at det altså kun omfatter elektricitet og altså ikke f.eks. konventionel transport. Græsrodsbevægelserne hævder, at tallet for verdens (brutto)forsyning af vedvarende energi snarere er blot 2,5% af. En udbygning af vedvarende energi, der er tilstrækkelig til at forsyne verdens behov, vurderes at tage et par årtier. Det forudsætter massive finansielle og energimæssige investeringer, altså olie. Og det kræver et hidtil uset globalt samarbejde.

Hvis det globale samfund tager klimatruslen alvorligt, f.eks. gennem en halvering af de globale drivhusgasudslip i 2050, vil klimaproblemet lægge en dæmper på olieforbruget på kort og mellemlangt sigt, noget der fra et forbrugersynspunkt vil være gunstigt for prisudviklingen.

Den store omstilling
Udsigten til global ressourcemangel i almindelighed, og olieressourcer i særdeleshed, tvinger stater og regeringer til at stramme kravene til ressourceforbruget hos befolkning og erhvervsliv. Det kan skabe innovation og nye vækstmuligheder.

Europa investerer i disse år i vedvarende energi. I 2010 blev der installeret flere solceller i EU end nogensinde før, hvor  vedvarende energikilder udgjorde 12,4 procent af det endelige bruttoenergiforbrug. Alligevel har EU ikke kunnet nå sit mål for vedvarende energi. Medlemslandene har flotte mål, men vil helst ikke forpligte sig når krisen kradser.

I lille Danmark, hvor næste 20% af vores energi kommer fra vindmøller, har staten med det store energiforlig planer om store investeringer i vedvarende energi. Aftalen indeholder bl.a. udbygning af vindenergi, fremme af kraftvarme, fjernvarme, biomasse, biogas og flere andre gode initiativer.

Der er dog grund til at tænke sig godt om, ved omstillingen til en bæredygtig energiforsyning. Vi løber nok næppe tør for vind, men den energiteknologi, der skal omsætte den, kan løbe ind i problemer, hvis adgangen til sjældne mineraler forsvinder. For nærvarende forsyner Kina verdensmarkedet med 97 procent af det samlede forbrug af sjældne jordarter. Mineraler som er nødvendige for, at lave vindmøller og sågar også elbiler.

Men Grønland er ved at bryde dette monopol. Problemet er bare, at de i Grønland ofte findes sammen med  f.eks. uran  som man af politiske  og forureningsmæssige årsager ikke ønsker  opgravet.

Forskning i alternativer til de sjældne jordarter, der i dag er nødvendige for moderne teknologi, er nødvendig. Og det haster med at udvikle intelligent design til vindmølle- og solcelleindustrien, der gør kontinuerlig genanvendelse af råmaterialerne mulig.

Se eventuelt den tankevækkende video med den ikke så opløftende titel ”There Is No Tomorrow”, der ikke overraskende tegner et dystert billede af en nærliggende fremtid uden olie.

 

 

Denne film giver en hurtig forklaring på vores afhængighed af olie:



Hvad kan jeg gøre selv?
Som privatperson kan man vælge at lade geotermisk varme udskifte oliefyret. Og der findes flere og flere virksomheder, som installerer solceller på private husstande. Ønsker man at tage handling med det samme, findes der flere virksomheder, som fx Naturenergi og Vindstød, der tilbyder levering af vedvarende energi til dit hjem. Vi har nemlig frit leverandørvalg af energi i Danmark.

Har du en aktivist gemt i maven kan du vælge at støtte op om tar-sand-arrangementer, som afholdes over alt i verden 5. maj (se event-side på Facebook), som retter sig mod de mange firmaer og instanser, som investerer i de enorme miljø-ødelæggelser i Alberta.

Vi kan sammen og hver især gøre vores til at mindske efterspørgslen på olie, og vi må ikke mindst sikre, at vores banker, pensionskasser, aktiepuljer osv. ikke er en del af finansieringen af den udvinding af tar-sand i Alberta, som har været karakteriseret som vor tids største organiserede naturødelæggelsesprojekt.

 

Kilder: www.geologi.dk, www.ingeniøren.dk, www.dr.dk, http://www.peakoil.net/, www.mm.dk, www.klimabevaegelsen.dkwww.nordjyske.dk/www.clarte.dkwww.jenshvass.comwww.180grader.dk/