3 CIRKULÆRE UDFORDRINGER

I fremtiden skal samfundet omstilles til et produktions- og forbrugssystem, der ikke producerer affald –
et samfund med en såkaldt cirkulær økonomi. CradlePeople har siden 2007 arbejdet uafhængigt for at bringe borgere, politikere og erhvervsliv sammen for at skabe denne omstilling. Men hvilke er udfordringerne for den cirkulære økonomi i Danmark? CradlePeople giver her tre bud.

Af Lasse Lind, bestyrelsesformand for CradlePeople

Flere og flere taler om et paradigmeskift, et nyt menneskabt økosystem drevet af vedvarende energi, hvor alle næringsstoffer indgår lukkede kredsløb. En bæredygtig måde at producere alting på, inspireret af naturen. Dette nye paradigme omtales ofte som cirkulær økonomi. Begrebet cirkulær økonomi har efterhånden slået rod hos flere politikere, og mange borgere og virksomheder har fået øjnene op for de store muligheder, der ligger i at omstille til en kredsløbsbaseret produktion.

Med tanke på de mange positive tendenser, der kan spores, er det nu tid til også at kigge på nogle af de udfordringer og barrierer, der skal overkommes inden for de næste år, for at vi kan få et samfund uden affald.

UDFORDRING 1: LANGSIGTEDE INVESTERINGER
Den offentlige sektor indkøber hvert år for milliarder af kroner fra både danske og internationale virksomheder. Derigennem udøves en stor indflydelse på markedet, fordi de indkøb der udvælges på vores fælles vegne, har stor indflydelse på de produkter virksomhederne producerer. Derfor giver det økonomisk mening at investere i eksempelvis vedvarende energi, der over tid vil være billigere end fossile brændsler, eller genanvendelse af materialer, der over tid vil være billigere end nye jomfrumaterialer.

Men offentlige investeringer og indkøbspolitik følger ikke altid denne logik. Det er i stedet præget af korte tidshorisonter, i og med at politiske strømninger ændres, og økonomi defineres indenfor afgrænsede budgetperioder. På den måde går samfundet glip af store potentielle gevinster ved langsigtede investeringer.

Et godt eksempel på en bæredygtig virksomhed, der mærker til denne kortsigtede strategi i de offentlige indkøb, er den danske virksomhed GH Form. Virksomheden producerer bl.a. parkbænke og lygtepæle, som de tager retur og genanvender. De tilbyder leasingsaftaler hvori vedligeholdelse af fx parkbænke er en del af aftalen – noget man skulle tro kommunerne ville have stor interesse i. Til trods for de indlysende fordele, der kan opnås ved leasing, vælger mange kommuner at i stedet at købe bænke fra GH Form. Det betyder, at mængden af bænke reduceres betydeligt, da det er dyrere at købe, end at lease, og at kommunen står tilbage med omkostningen til vedligeholdelse af bænkene.

GH Form

Leasing kunne ellers ofte skabe langsigtede miljømæssige og økonomiske fordele. For at overkomme denne udfordring, kræves det at både staten og kommunerne organiserer deres budgetramme, så den tager højde for totaløkonomien i vores fælles investeringer. Vi har derfor brug for visionære politikere, der tør tro på og investere i den cirkulære økonomi, og som er villige til både at tænke ud over deres egen valgperiode, og til at sammentænke økonomi med klima og miljø.

UDFORDRING 2: HÅNDTERING OG DISTRIBUERING AF MATERIALER
Den cirkulære økonomi virker ikke, hvis ikke hele systemet er cirkulært.
Det giver ingen mening at designe en vaskemaskine til at blive adskilt og genanvendt, hvis den alligevel ender på lossepladsen efter endt brugstid. Hvis den cirkulære økonomi skal lykkedes i stor skala, skal producenter således i langt højere grad tage ansvar for deres produkter – og ejerskab over råmaterialerne – fra fødsel til genfødsel.

Men for mange producenter er dette en meget svær øvelse af flere grunde.
Eksempelvis kan en producent have for lidt kritisk masse, der er simpelthen ikke økonomi i at tage råmaterialer tilbage i forhold til at købe nye. En anden udfordring kan være, at startinvesteringen i at omstille sin virksomhed kan være for stor, især for mindre virksomheder. Endelig kan produktets kompleksitet være en udfordring – det kan simpelthen være svært at kende alle råmaterialerne da de kommer fra mange underleverandører. Samtidig er råmaterialerne i et produkt måske ikke egnede til direkte genbrug i det samme produkt, men skal ledes videre til en ny type produktion.

Vi har derfor brug for centrale virksomheder, der indsamler og distribuere materialer imellem forskellige sektorer – ikke til afbrænding, men til genbrug og upcycling. Dette kræver åbenhed, risikovillighed og investeringer, noget der vil være en udfordring for mange virksomheder. Der er der brug for, at man politisk initierer støtteordninger til cirkulære tiltag.

På den positive side er der mange penge at hente for virksomheder, der igennem cirkulære tiltag producerer mindre affald, får bedre kontrol med deres produktionsproces, og gennem genanvendelse bliver mindre sårbare overfor svingende råstofpriser.

I Danmark har vi allerede et fantastisk velfungerende, cirkulært system, som de fleste af os bruger regelmæssigt, uden at vi tænker over det som cirkulært: Dansk Retursystem sørger, ved hjælp af pantsystemet, for at vores flasker og dåser vender tilbage og genanvendes igen og igen. Lignende systemer kunne med fordel implementeres til at gælde langt flere produkter – potter, pander, elektronik… mulighederne er utallige. Vi har modellen, og forbrugerne har taget systemet til sig – hvad venter vi så på?

DSC_0180


UDFORDRING 3: EN BÆREDYGTIG FORBRUGERMENTALITET
Som ganske almindelige borgere og forbrugere, kan vi ikke blot læne os tilbage og vente på at politikere og virksomheder gør den cirkulære økonomi til en realitet. Vi må begynde at forbruge med en bæredygtig bevidsthed, hvilket heldigvis også er en voksende tendens.

De fleste mennesker kigger naturligvis på prisen, som noget af det første, når de skal købe et produkt. Det er ikke i sig selv et problem, men prisen på et produkt afspejler i dag ikke altid de miljømæssige omkostninger. Det betyder i praksis, at et produkt, der forurener en flod i Kina når det produceres, og forgifter atmosfæren når det brændes efter en kort levetid, kan være billigere at købe end et produkt, der er produceret sundt og genanvendeligt. Dette sker, fordi de omkostninger der er forbundet med eksempelvis at rense en flod, ikke nødvendigvis betales af hverken virksomhed eller forbruger.

Denne type udfordring får ofte den konsekvens, at forbrugere konstaterer at bæredygtighed er lig med højere priser.

Men bare fordi omkostningerne ved en ikke-bæredygtig produktion ikke nødvendigvis betales af slutforbrugeren, betyder det ikke, at de ikke findes. De skal blot betales i andre dele af verden – eller af fremtidige generationer.

På kort sigt må vi således hjælpe en bæredygtig økonomi lidt på vej, ved at forbruge med en øget bevidsthed om både fortid og fremtid, og eksempelvis indstille os på at betale mere for bæredygtige produkter i nogle situationer.

På længere sigt har vi dog brug for økonomiske incitamenter som eksempelvis ressourcepantordninger samt en global skat på brugen af jomfrumaterialer. På den måde vil miljøomkostningerne reelt blive afspejlet i prissætningen. Prisen er trods alt stadig manges primære retningslinje, og bæredygtighed burde logisk set være billigere end ikke-bæredygtighed. Vi må som forbrugere forlange .

Den cirkulære økonomi handler dog ikke kun om en god samvittighed overfor fremtidige generationer eller prisen på produkter. Det handler også om sunde materialer uden farlig kemi samt hvordan vi sikrer fortsat tilgang til råstoffer, i en verden hvor befolkningstallet stiger og mængden af jomfrumaterialer og naturressourcer svinder. Denne bevidsthed må vi have med, når vi vælger produkter.

Der eksisterer allerede mange gode eksempler
Heldigvis kan vi i dag se mange positive tegn på nye former for forbrugerbevidsthed med fokus på eksempelvis energimærkninger til boliger og hvidevarer. Herudover vinder en ny økonomi frem hvor folk deler biler, lejligheder og værktøj med hjælp fra digitale platforme. Der er god grund til, at vi spørger os selv om vigtigheden af ejerskab. Har vi f. eks.brug for at eje vores smartphone, vores køkken, eller vores jeans? Ville det ikke være smartere, hvis vi leaser mange af disse ting, og overlader vedligeholdelse og genanvendelse til leverandøren?

Den hollandske virksomhed MUD Jeans, er en frontløber for den slags cirkulære tankegang i tekstilbranchen. Hos dem kan man lease sine jeans og andet tøj, fremstillet af bæredygtigt produceret bomuld – og sikre sig, at tekstilene bliver til nyt tøj, når tøjet ikke længere kan genanvendes i sin oprindelige form.

Mud Jeans

Der eksisterer allerede mange andre eksempler på prisdygtige producenter, der arbejder integreret med cirkulær økonomi, som CradlePeoples udstilling ’Everyday Upcycling’ blandt andet viser. Udstillingen er nu blevet udvidet med endnu flere cirkulære produkter, og åbnes igen med et debatarrangement på Docken den 12. marts.

Den store forbrugeromstilling behøver således hverken at blive dyr eller ubehagelig, men kan være både praktisk, økonomisk og bringe forbrugere og virksomheder sammen på nye måder.

Der er stadig mange udfordringer for den cirkulære økonomi, og denne store omstilling kræver både tid og deltagelse fra alle. CradlePeople glæder sig til fortsat at bringe borgere, virksomheder og politikere sammen for at løse udfordringerne, og bidrage til fremtidens cirkulære samfund.

Lasse Lind er til daglig arkitekt for 3XN’s innovationsselskab GXN, der er specialiseret i at udvikle og implementere grønne og innovative løsninger indenfor arkitektur og design.

 

Afholdt: Hvor bli´r det af?

Hvor havner vores produkter henne, når de bliver til affald?

OBS: Arrangementet er fuldt booket.

Din smartphone er smadret, computeren er for langsom til du gider bruge den, mælkekartonen tom og batterierne i fjernbetjeningen er flade. Så ud ryger det.

Men hvor havner vores produkter henne, når de bliver til affald?
Hvad der sker med dem efterfølgende?
Og hvad sker der, hvis vi smider elektronik i affaldsspanden?

For at vi kan højne genanvendelsen i Danmark, inviterer CradlePeople og Amager Ressourcecenter til debat om, hvordan vi finder intelligente løsninger for morgendagens affaldsforebyggelse og bygger bro til en mere bæredygtig, cirkulær økonomi. Hvordan øger vi genbrug af værdifulde og sjældne ressourcer?

Mød blandt andre Ulla Röttger, direktør for Amager Ressourcecenter, der vil fortælle mere om, hvordan vi håndterer affaldet i dag og Nille Juul-Sørensen, direktør for Dansk Design Center, der vil slå et slag for, at design er løsningen på et affaldsløst samfund. 


Og så går vi på på opdagelse i hjertet af designprodukternes kirkegård, når vi får en rundtur på Amager Ressourcecenters energianlæg, hvor du blandt andet kan opleve, hvordan de enorme grabber fordeler affaldet, inden det ryger til forbrænding.  

Tid og sted:

Den 11. marts 2014 kl. 15.30-18.00

Amager Ressourcecenter, Kraftværksvej 31, 2300 København S

Buskørsel fra Dansk Design Center, HC Andersens Boulevard 27, DK 1553 København V

Der er desværre ikke flere ledige pladser.

 

 Oplægsholdere Ulla Röttger, direktør for Amager Ressourcecenter

, Nille Juul-Sørensen, direktør Dansk for Design Center og Tina Sig Olesen, produktdesigner, CradlePeople. 


Program:

15.30 Afgang med bus til Amager Ressourcecenter
Bussen afgår fra Dansk Design Center, HC Andersens Boulevard 27, DK 1553 København V


16.00 Velkomst 
        
v/ CradlePeople og Amager Ressourcecenter


16.10 Hvor bliver affaldet af, og hvad sker der med det?
        
V/ Ulla Röttger, direktør for Amager Ressourcecenter



16.30 På opdagelse i danskernes affald
        
Rundvisning på Amager Ressourcecenter

17.15 Design er løsningen på fremtiden
        
v/ Nille Juul-Sørensen, direktør Dansk Design Center

17.35 Design, der virker
v/ Produktdesigner Tina Sig Olesen fra CradlePeople viser eksempler på produkter, der er designet til kredsløb.



17.45 Spørgsmål til oplægsholderne


18.00 Bus kører tilbage til Dansk Design Center

SHARING COPENHAGEN 2014 
BE PART OF THE SOLUTION
Dette arrangement er en del af Sharing Copenhagen. København er kåret som Europas Grønne Hovedstad i 2014. Europa-Kommissionen har givet København prisen, fordi vi i København er gode til at kombinere bæredygtige løsninger med vækst og livskvalitet. 

I 2014 inviterer Sharing Copenhagens partnere Europas borgere og erhvervsliv til at dele idéer og erfaringer. Sammen kan vi finde løsninger, som skal håndtere de udfordringer, som alverdens byer står overfor! Og sammen kan vi skabe rammerne for det gode liv i byen.

 

 Print      CP

 

 

LÆR CRADLEPEOPLE BEDRE AT KENDE

Arkitekter, journalister, kunstnere, ingeniører, studerende… Der er allerede mange forskellige kræfter i CradlePeople, der arbejder for et affaldsløst samfund og et positivt fodaftryk. I 2014 vil du hver måned kunne læse et interview med en af de mange aktive i CradlePeople. 

Januar 2014: Rune Jørgensen, ingeniør og frivilligkoordinator 

Rune Jørgensen er frivillig og frivilligkoordinator i CradlePeople. Han har en ambition om at få CradlePeople til at vokse med målsætningen om at udbrede principperne om Cradle to Cradle. Rune er uddannet ingeniør, og i sit professionelle liv arbejder han med bæredygtighed, grøn omstilling, livscyklusvurderinger og affaldshåndtering hos rådgivningsfirmaet NIRAS. I NIRAS har Rune bl.a. været med til at lave Environmental Profit and Loss accounts (E P&L) for virksomheder og ved derfor meget om, hvad vores forbrug betyder for miljøet.

Hvorfor er du med i CradlePeople?
Under ingeniørstudiet læste jeg den berømte bog “Cradle to Cradle” med stor interesse. Da jeg så hørte om CradlePeople var jeg “hooked”.

Jeg er med i CradlePeople, da jeg synes det er et fantastisk forum, hvor jeg bliver opdateret på den nyeste viden inden for Cradle to Cradle og de nyeste cases om virksomheder, der arbejder med ressourceoptimering. Jeg synes, at det er vigtigt, at netop de gode cases kommunikeres bredt ud i samfundet, så folk for øjnene op for, at Cradle to Cradle er et unikt værktøj til at lave produkter som er bæredygtige, både økonomisk og miljømæssigt. Jeg ser Cradle to Cradle som en oplagt mulighed for, at den danske industri kan øge deres omsætning med den dejlige bi-effekt, at miljøet tilgodeses og ressourcekrisen imødegås, proaktivt!

I og med, at vi i CradlePeople formidler den nyeste viden inden for Cradle to Cradle, bygges der også et netværk omkring organisationen, som jeg synes er yderst interessant og værdifuldt. I CradlePeople har vi et solidt fagligt niveau i vores arbejde, hvilket også afspejles i netværket, der består af inspirerende virksomheder. Alt i alt, møder jeg en masse spændende og kompetente mennesker gennem og i CradlePeople.

Hvorfor skal vi have et affaldsløst samfund?
Jeg synes, det siger sig selv. Hvem vil have affald? Og hvis ingen efterspørger affald, hvorfor skal det så eksistere i et moderne samfund? Jeg er ærlig talt lidt flov over, at vi ikke er bedre til at udnytte affaldet i Danmark, og at vores fantasi kun rækker til at putte det i vores forbrændingsanlæg. Heldigvis deler flere og flere i industrien og i den politiske verden standpunktet om, at meget affald er for værdifuldt til at brænde af.

Affald er et problem, når det leder til forurening og er omkostningstungt at håndtere, eller når affald indeholder værdifulde mineraler, som koster uoprettelige indgreb i naturen, når mineralerne udvindes. Når vi forbrænder affald leder det jo til tab af mineraler – og vi skal jo ikke tilbage til at affald sendes på lossepladser. Jeg synes derfor, at et affaldsfrit samfund er en appellerende tanke, hvor materialerne fra brugte produkter kan genanvendes. Dertil kommer jo også hele debatten om ressourceknaphed.

Hvad er din vision for CradlePeople?
Jeg synes, at CradlePeople først og fremmest skal kommunikere de gode eksempler, skabe netværk og vise at principperne i Cradle to Cradle virker i praksis.

Omstillingen til et affaldsfrit samfund er en proces, hvor beskæftigelse, økonomi og teknologiske løsninger skal gå op i en højere enhed – og det er bestemt ikke let. Derfor er vidensdeling et vigtigt element. Jeg håber også, at vi i fremtiden formår at nå ud til alle former for uddannelsesinstitutioner og initiere omstillingsprocessen i den danske industri.

Hvordan spår du fremtiden for ressourceeffektivitet i din egen branche?
Det er vigtigt, at vi i Danmark husker på, at vi bærer et ansvar i vores indkøb, da vi ikke har megen ressourcetung produktion. Som rådgiver kan jeg heldigvis mærke en stigende efterspørgsel på ydelser, der relaterer sig til miljørisici og miljøomkostninger i værdikæden – i stil med Pumas Environmental Profit and Loss account. Det er indirekte forbundet til Cradle to Cradle og ressourceeffektivitet, da ressourceeffektive eller Cradle to Cradle-certificerede produkter, er forbundet med færre miljørisici og miljøomkostninger ned gennem værdikæden. At danne sig et overblik over, hvor indsatser om øget ressourceeffektivitet virkelig batter, synes jeg er den bedste start for organisationer, der ønsker at give sig i kast med ressourceoptimering – store resultater er en fantastisk motivator.

Du kan være med til at gøre en forskel i CradlePeople og arbejdet for et positivt fodaftryk på kloden. Læs hvordan du kan blive medlem her

Læs tidligere interview:
December 2013: Lasse Lind, næstformand i CradlePeople

 

Gå i seng med god samvittighed

Nu kan du lægge dig til at sove uden større bekymringer om sundhedsfare og din belastning på miljøet. Sengeproducenten Auping har lavet flere senge, der er Cradle to Cradle certificerede. Continue reading

Afholdt: Udstilling – Everyday Upcycling

Dansk Design Center, den 10. januar 2014

Den 10. januar 2014 slog Dansk Design Center dørene op for Danmarks første udstilling af upcyclede hverdagsprodukter og Cradle to Cradle design. Udstillingen ”Everyday Upcycling” er udviklet af CradlePeople, og indeholder det nyeste og mest innovative indenfor bæredygtigt design.

Alle produkterne i udstillingen er designet til at kunne blive genbrugt igen og igen, og indeholder ikke materialer, der er til fare for mennesker og naturen:

  • Pumas biologisk nedbrydelige sko
  • Steelcase stolen, der kan skilles ad på 5 minutter og er lavet af genbrugsmetaller
  • gNappies bleer, som kan skylles ud i toilettet
  • Emballage lavet af svampe og olivenolie
  • Og meget, meget mere

Målet med udstillingen er, at fremvise hvordan helt almindelige produkter kan bidrage til miljøet på en ny og revolutionerende måde. Ved at designe produkter uden farlige kemikalier og i rene materialer, der kan skilles ad og genbruges næsten uendeligt, undgår vi at begå rovdrift og ødelæggelse på naturen.

Kunstneren og Cradle to Cradle entusiasten Jytte Abildstrøm bød velkommen til ferniseringen og fortalte om sin passion for Cradle to Cradle, og kurator og produktdesigner Tina Sig Olesen fortalte om udstillingen og de mange produkter.

Efterfølgende har udstillingen været meget efterspurgt, både af kommuner, organisationer og uddannelsesinstitutioner, der har fået guidede rundturer.

CradlePeople er støttet af Velux FondenMiljøstyrelsen og Miljøpunkt Østerbro

fernissering

Afholdt: Affaldsfri mode

In English

Event om hvordan modeindustrien kan blive affaldsfri. Danish Fashion Institute og CradlePeople afholder byttemarked i det nyetablerede Design Society og giver samtidig et indblik i mulighederne for et nyt retursystem for beklædning. Kom og bidrag med din holdning til, hvordan et retursystem skal fungere, for at du vil bruge det!

Tid og sted:
Den 12. Juni 2013 kl 16:00-19:00
Design Society · Dansk Design Center
H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V

Arrangementet foregår på engelsk og er gratis.
Der er ikke flere pladser til arrangementet. Beklager.

         
stefan-seidel-puma Jonas-Eder-Hansen vigga-svensson-katvig Jesper-Rønn-Simonsen Lama_Juma
Stefan Seidel Jonas Eder-Hansen Vigga Svensson Jesper Rønn-Simonsen   Lama Juma
Deputy Head – Safe Udviklingsdirektør CEO Udviklingschef   Hovedkoordinator
Global PUMA DAFI Katvig Kirkens Korshær   Byttemarkederne

Puma gør det, H&M gør det. Jack & Jones gør det. Tøjindsamling og genanvendelse. Vores nuværende forbrug-og-smid-væk model er forældet. I fremtiden skal vi ikke blot genbruge, men også i højere grad genanvende vores tøj og sko.

Vi har høje ambitioner om en affaldsfri modeindustri, og håber du vil være med til at gøre drømmen til virkelighed. Vi skal finde den rette forretningsmodel til et retursystem for beklædning, og vi har brug for din holdning. Hvordan skal et retursystem skal se ud, for at du vil benytte det?

Samtidig afholder vi et byttemarked, hvor du kan aflevere tøj du ikke længere bruger, og dernæst gå på jagt i andres medbragte skatte. Overskydende tøj, der ikke bliver byttet, går videre til Kirkens Korshær.

Program

Kl 16.00
Byttemarked og kaffe

Kl 16.20
Velkomst. 
“Modebranchens omstilling til zero-waste”
v/ Jonas Eder-Hansen, udvilklingsdirektør, Danish Fashion Institute

Kl 16.35
“Bevægelsen Byttemarkederne”
v/ Lama Juma, hovedkoordinator, Byttemarked

Kl 16.45
“Omfattende genbrug hos Kirkens Korshær”
v/ Jesper Rønn-Simonsen, udviklingschef, Kirkens Korshær

Kl 17.00
“Katvig og bæredygtig, innovativ mode”
v/ Vigga Svensson, CEO Katvig

Kl 17.10
Pause

Kl 17.20
Workshop: Hvordan skal fremtidens retursystem for beklædning se ud?
Workshoppen bliver faciliteret af Creature.

Kl 18.20
“Pumas vej mod affaldsfri mode” 
v/ Stefan Seidel, Deputy Head Safe Global PUMA

Kl 18.40
Byttemarked, networking og snacks

Kl 19.00
Tak for i dag

Arrangementet er sponsoreret af TROPE snacks.

 DAFITropeCP

 

 

 

Case: Venlo City Hall

I den regionale hovedstad Venlo i det sydlige Holland arbejder virksomheder og myndigheder sammen om at blive den første affaldsfri region i verden.

Her lever eksemplet på, hvordan politisk vilje og folkelig bevægelse kan flytte bjerge – Cradle to Cradle impementeres i alt fra uddannelsessystemet til byens Rådhus! Regionen, som ligger  ved grænsen til Tyskland, er ved at udvikle initiativer som kan teste C2C principperne på regionalt plan. Målet er at øge den sociale, økonomiske og miljømæssige velfærd internt i regionen og på samme tid at skabe en videnbase, der kan eksporteres over hele Europa og internationalt.
Der er iværksat omfattende initiativer, der berør alt fra uddannelsessystemet, landbrug,  industri, transport og arkitektur, til øko-systemer med solenergi, rensning og recirkulering af vand. Nu er turen kommet til Venlo City Hall – se den inspirerende video om projektet her