Afholdt: Hvor bli´r det af?

Hvor havner vores produkter henne, når de bliver til affald?

OBS: Arrangementet er fuldt booket.

Din smartphone er smadret, computeren er for langsom til du gider bruge den, mælkekartonen tom og batterierne i fjernbetjeningen er flade. Så ud ryger det.

Men hvor havner vores produkter henne, når de bliver til affald?
Hvad der sker med dem efterfølgende?
Og hvad sker der, hvis vi smider elektronik i affaldsspanden?

For at vi kan højne genanvendelsen i Danmark, inviterer CradlePeople og Amager Ressourcecenter til debat om, hvordan vi finder intelligente løsninger for morgendagens affaldsforebyggelse og bygger bro til en mere bæredygtig, cirkulær økonomi. Hvordan øger vi genbrug af værdifulde og sjældne ressourcer?

Mød blandt andre Ulla Röttger, direktør for Amager Ressourcecenter, der vil fortælle mere om, hvordan vi håndterer affaldet i dag og Nille Juul-Sørensen, direktør for Dansk Design Center, der vil slå et slag for, at design er løsningen på et affaldsløst samfund. 


Og så går vi på på opdagelse i hjertet af designprodukternes kirkegård, når vi får en rundtur på Amager Ressourcecenters energianlæg, hvor du blandt andet kan opleve, hvordan de enorme grabber fordeler affaldet, inden det ryger til forbrænding.  

Tid og sted:

Den 11. marts 2014 kl. 15.30-18.00

Amager Ressourcecenter, Kraftværksvej 31, 2300 København S

Buskørsel fra Dansk Design Center, HC Andersens Boulevard 27, DK 1553 København V

Der er desværre ikke flere ledige pladser.

 

 Oplægsholdere Ulla Röttger, direktør for Amager Ressourcecenter

, Nille Juul-Sørensen, direktør Dansk for Design Center og Tina Sig Olesen, produktdesigner, CradlePeople. 


Program:

15.30 Afgang med bus til Amager Ressourcecenter
Bussen afgår fra Dansk Design Center, HC Andersens Boulevard 27, DK 1553 København V


16.00 Velkomst 
        
v/ CradlePeople og Amager Ressourcecenter


16.10 Hvor bliver affaldet af, og hvad sker der med det?
        
V/ Ulla Röttger, direktør for Amager Ressourcecenter



16.30 På opdagelse i danskernes affald
        
Rundvisning på Amager Ressourcecenter

17.15 Design er løsningen på fremtiden
        
v/ Nille Juul-Sørensen, direktør Dansk Design Center

17.35 Design, der virker
v/ Produktdesigner Tina Sig Olesen fra CradlePeople viser eksempler på produkter, der er designet til kredsløb.



17.45 Spørgsmål til oplægsholderne


18.00 Bus kører tilbage til Dansk Design Center

SHARING COPENHAGEN 2014 
BE PART OF THE SOLUTION
Dette arrangement er en del af Sharing Copenhagen. København er kåret som Europas Grønne Hovedstad i 2014. Europa-Kommissionen har givet København prisen, fordi vi i København er gode til at kombinere bæredygtige løsninger med vækst og livskvalitet. 

I 2014 inviterer Sharing Copenhagens partnere Europas borgere og erhvervsliv til at dele idéer og erfaringer. Sammen kan vi finde løsninger, som skal håndtere de udfordringer, som alverdens byer står overfor! Og sammen kan vi skabe rammerne for det gode liv i byen.

 

 Print      CP

 

 

Opfølgning: “Affaldsfri Mode”

En affaldsfri modeindustri er afhængig af, at forbrugerne vil returnere deres tøj. Derfor inviterede Danish Fashion Institute og CradlePeople, borgere, designere og modebranchen til en dialog om, hvordan et retursystem skal implementeres. Vi stillede spørgsmålet: “Hvad der skal til for, at modeindustrien kan blive affaldsfri?”

De ca. 90 deltagere oplevede 5 spændende oplæg, og gav selv uvurderlig input til et fremtidigt retursystem for beklædning. 

Download powerpointpræsentationerne her. 

Du kan se, eller gense, oplæggene nedenfor:

 

   
Oplæg af Jonas Eder-Hansen, Danish Fashion Institute    Oplæg af Vigga Svensson, Katvig

   
Oplæg af Jesper Rønn-Simonsen, Kirkens Korshær            Oplæg af Lama Juma, Byttemarked                                        


Oplæg af Stefan Seidel, Global PUMA

 
OUTPUT FRA WORKSHOP

Der var hos deltagerne en bred enighed om, at folk generelt er villige til at aflevere sit tøj til genanvendelse, hvis systemet er godt håndteret. Der var mange bud på, hvordan et retursystem skal implementeres, for at man som borger er mest muligt tilbøjelig til at benytte det.

Læs mere om de konkrete forslag til fremtidens retursystem her.

Til gengæld var holdningen generelt, at det er en større udfordring at få kunden til at betale hvad det koster, at købe det bæredygtige, genanvendte produkt. Der er behov for systemiske løsninger, politiske reguleringer og ”true prizing” for hvad produktion af tøj egentlig koster, i forhold til skaden den tilfører miljøet. En totaløkonomi for miljøpåvirkning er vejen frem mod forretningsmodeller for ressourcehåndtering, mente flere.

En gennemgående opfattelse hos deltagerne var, at en affaldsfri modeindustri forudsætter en holdningsændring hos branchen, såvel som kunderne.

workshop

Afholdt: CradlePeople Årsmøde 2013

Den 13. marts kl. 16.00 – 19.00 • Dansk Design Center

TRE ORGANISATIONERS UDFORDRINGER MED CIRKULÆR ØKONOMI
CradlePeople afholder et spændende årsmøde i 2013. Vi har inviteret to virksomheder, og en uddannelsesinstitution, til at fortælle om deres udfordringer med den cirkulære økonomi. Det kræver en del innovation at lykkes, og COWI, Gabriel og Erhvervsakademiet Dania Skive deler glædeligt ud af deres erfaringer. 

Jasper Steinhausen, Joan Thiested og Susanne Hørup

Vi inviterer efterfølgende til generalforsamling. Her bliver CradlePeoples forløbne arbejde og fremtid drøftet. Det forventes ikke, at du deltager i generalforsamlingen, selvom du deltager i første del af arrangementet. 

TID OG STED
Den 13. marts kl. 16.00 – 19.00
Dansk Design Center
H.C. Andersens Boulevard 27, København V

TILMELDING
For at kunne deltage skal du være medlem af CradlePeople som privatperson eller gennem din organisation. Tilmeld dig eventet her.

Er du ikke medlem af CradlePeople endnu, kan du blive medlem her. Det koster kr. 35,- om måneden, og støtter udviklingen mod et affaldsløst samfund. 

AGENDA

Kl. 16.00 – 16.15  Velkommen 
Projektleder Nicholas Krøyer Blok fortæller om CradlePeoples målsætninger for det kommende år.

Kl. 16.15 – 17.00  Tre organisationers udfordringer med cirkulær økonomi

  • COWI, Jasper Steinhausen, Chief Innovation Manager
  • Gabriel, Joan Thiesen, projektleder, kvalitet, miljø og produktion
  • Erhvervsakademi Dania Skive, Susanne Hørup, Uddannelsesleder 

Kl 17.00 – 17.15  Pause
Kaffe, vin og vand.

Kl. 17.15 – 19.00  Generalforsamling

  • Valg af dirigent og referent samt stemmetællere for mødet
  • Godkendelse af dagsorden
  • Bestyrelsens årsberetning af formand Henrik Holmlund Thomsen
  • Fremlæggelse af regnskab af kasserer Jakob Warnich

Valg af bestyrelse. På valg er Næstformand Lars Køhler og bestyrelsesmedlem Søren Parrot. Der er mulighed for at stille op til valg som medlem af CradlePeople.
Efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig selv med de poster, der ikke er besat.

  • Valg af suppleanter
  • Valg af revisor
  • Fastsættelse af kontingent og minimums bidrag for støttemedlemsskab
  • Godkendelse af budget
  • Behandling af indkomne forslag
  • Eventuelt
  • Tak for i dag

 

Bilag

 

AFHOLDT: CradleBar på DAC

Fra en lineær til en cirkulær økonomi

Lad os eliminere affald. Lad os kigge på mulighederne i en grøn omstilling. Og lad os bygge et samfund hvor hver dansker bidrager til et positivt samspil mellem miljøet og økonomien.

CradlePeople inviterer til mini-konference, hvor vi sammen med miljøminister Ida Auken kigger på en omstilling til cirkulær økonomi. CradlePeople ønsker også at ligesindede kan møde hinanden og byder derfor på en omgang bobler efterfølende.

FRA EN  LINÆR TIL EN CIRKULÆR ØKONOMI

Fredag den 31. august kl. 16-18 hos Dansk Arkitektur Center
Adresse: Strandgade 27B, 1401 København K   

Begrænset  antal pladser.  Bindende tilmelding sendes til: hello@cradlepeople.dk 

Et nyt studie udarbejdet for the Ellen McArthur Foundation viser, at den cirkulære økonomi kan være en løsning på både den økonomiske krise og ressourcekrisen. Der ligger store økonomiske fordele i den cirkulære økonomi, der baseres på ressource-effektivitet og afskaffer “producer-forbrug-smid væk” konceptet. Læs mere  her.

Till arrangementet vil projektleder Nicholas Blok fra CradlePeople give en overordnet introduktion til cirkulær økonomi, og miljøminister Ida Auken vil efterfølgende fortælle om Danmarks nye ressourcestrategi. Endvidere vil to oplægsholdere, henholdsvis fra erhvervslivet og en samfundsprovokatør, fremstille deres perspektiver for en grøn omstilling. Efterfølgende inviterer CradlePeople til løs snak over et glas champagne til at afslutte arbejdsugen på.

Vi henviser til at CradlePeople er en ikke-profitdreven organisation, og en tilmelding er bindende, da enhver “no-show” er en omkostning for organisationen og en mistet mulighed for en anden.