Rampen der fører os nærmere et affaldsfrit samfund

Af Klaus Lindby-Jensen

Nogle virksomheder tilbyder, at kunder får pengene retur, hvis de ikke er tilfredse. I virksomheden Excellent Systems tager de den slags service til et helt nyt niveau – de giver nemlig penge for at få brugte materialer tilbage.

I Mørke, en lille by i Østjylland, producerer virksomheden Excellent Systems rampemoduler i genbrugsplast, der er så stærke, at kørestole, gaffeltrucks og selv tonstunge kampvogne bruger rampemodulerne, når de skal forcere hverdagens små og store forhindringer. Og leverer du de gamle rampemoduler tilbage efter brug, så tilbyder Excellent Systems en kilopris for materialerne, fordi de genanvender dem direkte i produktionen af nye moduler.

Cirkulær omtanke for miljøet
Rampemodulerne laves af PVC-frit materiale, der i kraft af sine indholdsstoffer kan genanvendes 100%. Det står Excellent Systems i øvrigt selv for. De brugte ramper bliver skilt ad, rengjort, kværnet til mindre stykker og regenereret til nye råvarer, der så indgår i produktionen af nye rampemoduler.

På den måde indgår restmaterialer og brugte plader i et lukket kredsløb, opstår der ikke spild i form af affald.

Bæredygtige principper
De første spadestik til en bæredygtig forretning blev taget allerede i 60’erne og i dag er det en naturlig del af Excellent Systems hverdag. Og Excellent Systems har ifølge ejeren, Ole Frederiksen, siden 1992 år arbejdet efter en vision, der er helt i tråd med principperne bag cirkulær økonomi, selvom de ikke altid har været bevidste om Cradle to Cradle konceptet, men blot ønsket at værne om miljøet generelt med deres forretning.

Det handler om design

Affald er et resultat af dårlig design. Det er i høj grad filosofien i Cradle to Cradle.
I CradlePeople mener vi yderligere, at dårlig design er et resultat af manglende dialog mellem relevante aktører, når vi producerer produkter. Dialogen mellem forbrugere, produktdesignere, leverandører, politikere og genindvindingsindustrien er en forudsætning for en omstilling og systemiske forandringer. Ved at sikre den dialog kan vi genbruge råmaterialerne igen og igen. Det er det, der kan skabe vækst og innovation i Danmark.

Vi ved det godt: Jordens ressourcer er endelige, priserne på verdens råvarer er på himmelflugt og det hænger nøje sammen med, at de er ved at slippe op. Hvis resten af verden havde et forbrug af ressourcer  som den gennemsnitlige dansker, så havde vi brug for mere end 4 jordkloder. Så nej: Vækst som vi kender det i dag kan ikke fortsætte.

Design kan sende råmaterialer i kredsløb
Heldigvis kan den nuværende finanskrise være en grobund for nye løsninger. Forbindelsen mellem finans – og miljøkrisen skaber nye udviklings – og forretningsmuligheder. Ligesom Danmark tog et teknologisk kvantespring i forbindelse med energikrisen i 1970´erne, burde der nu være forretningsmæssigt rationale i et paradigmeskift, mod at producere til livscyklusser. Lad os i Danmark være de første til at udnytte dette. Vi har ikke selv mange råstoffer, og vi kan ikke konkurrere mod resten af verden på priser. Hvorfor så ikke konkurrere på innovativt samarbejde og design, der sikrer, at vi holder råstofferne i kredsløb?  Det vil være både godt for miljøet og en god forretning for vores økonomi.

Det vil kræve en større ændring i vores tilgang til design og produktion at håndtere den omstilling. Det kræver, at vi nedbryder siloer og lærer at samarbejde på tværs af sektorer og industrier. Og her spiller design en afgørende rolle – fra produktdesign som vi kender det i dag til nye løsninger, der kan sikre at råmaterialerne forbliver i kredsløb. Designeren kan f. eks. allerede i skitsefasen møde skraldemanden, der skal skille produktet ad igen, når det ikke længere har værdi for forbrugeren.

En omstilling til et affaldsfrit samfund er en spændende udfordring, som kalder på vores kreativitet, samarbejde og nysgerrighed. Den udfordring  kan sagtens overkommes.

I januar måned udstillede CradlePeople “Everyday Upcycling” i Dansk Design Center. Udstillingen er nu på vej videre til henholdsvis Køge og Næstved, og viser udvalgte eksempler på dagligdags produkter, der er designet til at kunne adskilles i sine rene råmaterialer. På den måde kan materialerne indgå i enten et biologisk eller teknologisk kredsløb, og blive brugt igen og igen. Det er den spæde start på fremtidens produktionsform, der ligesom naturen ikke skaber affaldsprodukter.

fernisering

Fernisering, “Everyday Upcycling”

Opskriften på at redde verden er allerede opfundet – vi skal blot føre den ud i livet.
Vi må gøre op med den fremherskende forbrug og smid-ud mentalitet og indse, at de dyrebare råmaterialer er begrænsede og derfor blot til låns. Hvis vi som udgangspunkt begrænser udvindingen af nye råmaterialer af jorden, og sørger for at blive bedre til at udnytte dem igen og igen, gavner vi mange vigtige områder samtidig. Miljømæssig, social og økonomisk vækst opstår ikke af reduktion. Det opstår af ubegrænset genbrug af råstoffer. 

Det giver uanede muligheder for at udvikle et samfund i vækst, hvor vi er innovative, og som vi alle kan være stolte af at være en del af.

Det er det vi skal leve af i fremtiden i Danmark!

Tidligere artikler: Det hemmelige forbrug og At eje eller leje

Case: Fra madaffald til grøn energi

Fra D’Angleterre og Radisson, til Burger King og IKEA: Kunderne spænder vidt hos den danske virksomhed BioTrans Nordic. Og den unikke ting, som disse kunder har til fælles er, at de ser deres madaffald som ressourcer, der kan omdannes til biogas og grøn energi.

Systemet er enkelt: Alle former for madaffald kan smides direkte i en opstillet affaldskværn. Det kværnede affald bliver til biomasse, og føres hen til en central opsamlingstank via et rørsystem. Herfra bliver det hentet af BioTrans Nordic og fragtet til et biogasanlæg, hvor biomassen omdannes til energi. Efterfølgende udnyttes affaldet som gødning.

Sådan får landbruget værdifuld fosfor og nitrogen tilbage i jorden, miljøet skånes fra farlige drivhus- og metangasser, og der er skabt ca. dobbelt så meget strøm ved, at biogasse det organiske affald, end hvis det våde materiale var blevet sendt til forbrænding.*

Der genereres store mængder af madaffald fra storkøkkener hver dag. Det er oplagt, at hotel- og restaurationsbranchen og offentlige institutioner begynder at se potentialet i ”det organiske guld.” I dag er det kun 14 kommuner ud af 98 i Danmark, der sender sit mad- og haveaffald til bioforgasning.

*Kilde: Claus Felby, professor ved Københavns Universitet og forsker i biogas

 

biotrans_system

Afholdt: Den Affaldsfrie By

Få indblik i San Franciscos “Zero-Waste Plan”, og hvordan en by med 7,5 millioner indbyggere, kan blive affaldsfri allerede i 2020. CradlePeople har inviteret Jack Macy, projektleder bag det ambitiøse mål, til dialogmøde i København.

Tid og sted:

Den 11. oktober 2013 kl. 10.00 – 12.00
Design Society - Dansk Design Center

H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V

 Arrangementet er gratis. Tilmeld dig her.

Jack MacyOplægsholder: Jack Macy, Commercial Zero Waste Coordinator at SF Environment, San Francisco

I San Francisco, Californien, har man taget springet direkte fra farlig deponi til en af verdens mest effektive genbrugsindustrier. På ganske få år, og med et minimum af lovgivning, har San Francisco opnået at sortere 80% af sit affald, hvor vi herhjemme blot har opnået 27%. Planen kendes som ”Zero Waste Plan”, og målet er, at alt husholdningsaffald bliver genbrugt i år 2020. Allerede nu har processen skabt 10 gange flere jobs i affaldsindustrien, og affald er blevet en stor indtægtskilde for kommunen, fordi det bliver solgt videre som ressourcer.

CradlePeople inviterer til workshop om, hvordan vi kan inspireres og lære af den californiske model – og hvilke udfordringer og muligheder, der er i en dansk model for et affaldsløst samfund.

CradlePeople er støttet af Miljøstyrelsen og Velux Fonden.

 

 

Case: Komtek Miljø A/S

I dag bliver det meste madaffald i emballage brændt, men hos Komtek Miljø A/S i Holsted har man som de første i Europa fået skabt en maskine, der med stor succes kan adskille maden fra emballagen. Danmarks største kompost-maskine kan omdanne madspild fra vores skraldespande til det pureste muld.

Komtek Miljø A/S håndterer og behandler samfundets organiske restprodukter. Filosofien er at samfundets restprodukter er ressourcer, der skal udnyttes optimalt. De omdanner organisk affald til vækstjord, biogødning, biobrændsel og biomasse til biogasproduktion.

I Danmark brænder vi langt størstedelen af vores organiske affald. Men i vores madaffald og haveaffald findes vigtige næringsstoffer som fosfor og kulstof, som kan sikre at vores landjord ikke bliver til ørken. En afgørende grund til det store madspild er at fødevarerne er pakket ind i plastik-, metal- og glasemballage, som ikke kan nedbrydes. Det problem vil Komtek Miljø A/S til livs og har komponeret en maskine, der kan adskille mad fra emballagen. 

“Målet er i bund og grund at få ressourcerne tilbage til jorden, og det er det, vores maskine kan være med til. Hvis man brænder affald i stedet, så taber man fosforen i slaggen og kan ikke få det ud igen” forklarer direktør for Komtek Miljø A/S Bjarne Larsen og uddyber:

“Potentialemæssigt set indeholder et ton madaffald ca.100 liter dieselolie, og kunsten er jo at få konverteret madaffaldet, i første omgang om til noget energi og bagefter få næringsstofferne ud på landbrugsjorden.”

Læs mere om ”Det organiske guld

Komtek A/S håndterer restprodukter fra blandt andet kommuner og industrier, som f. eks. gipsplader og flis, og fødevareaffald fra mange forskellige steder rundt omkring i landet, eksempelvis fra is-producenter og supermarkeder, der af holdbarhedsmæssige årsager må kassere deres emballerede fødevarer. Og der er masser af energi i den kasserede mad, der kan frigives i et biogasanlæg og producere varme og elektricitet.

Det åbner nye muligheder, da tidligere forbehold mod organisk sortering hos supermarkeder har handlet om, at det er alt for dyrt at adskille madvarerne fra deres emballage ved håndkraft.

Næsten 40% af vores daglige affald er organisk, som madrester, kartoffel- og gulerødsskralde og varer, der er blevet for gamle. Denne organiske del af vores affald er sprængfyldt med energi og varme, der kan frigives i form af biogas og i den naturlige proces. “Det kan blive 70 grader varmt (i komposten, red) på en dag, af egen fri vilje” siger Bjarne Larsen.

Se den rigtig gode og korte reportage om Komtek Miljø A/S med deres herlige direktør.

Komtek A/S i TVSYD

At eje eller leje?

Er du miljøbevidst, er der ingen tvivl: så skal du leje frem for at eje. Hvis du eller din virksomhed får brug for nye mobiltelefoner, fladskærme eller vaskemaskiner, bør du overveje at leje dem. Det er ressourcemæssigt godt for miljøet. Og i sidste ende også for økonomien.

Vi lejer sommerhuse, har dele-biler og låner bøger på biblioteket. Der er intet nyt i at låne og leje, og det er blevet gjort meget nemmere end nogensinde før, at få adgang til forbrugsgoder gennem leasing.

Men ved at leje er der en række fordele for miljøet, som vi til gengæld ikke er så opmærksomme på:

1. Udlejer har store mængder af det produkt du lejer. Det betyder at de ofte har en ressourcebank eller bedre genbrugsmuligheder og affaldssortering, end du som privatperson har. På den måde kan ressourcerne i produkterne også nemmere komme tilbage til producenten.

2. Ved produktion af et produkt er der et kæmpe skjult ressourceforbrug. F.eks. har en fladskærm en samlet affaldsmængde i produktionen, der svarer til at smide 2 små biler, 10 vaskemaskiner og 24 bærbare computere ud (ca. 2.600 kg). Ved at leje frem for at købe nyt, har du sparet en enorm mængde ressourcer og energi.

3. Udlejeren vil udleje kvalitet for at undgå reparation så vidt muligt. Det betyder at du formentlig støtter produkter, der er bygget for at holde i lang tid.

     

Tidligere artikel: Det hemmelige forbrug

Ved at leje, optimerer du ressourcerne meget bedre, og beskytter derfor miljøet.  Og det er nemt at leje en fladskærm. Men kan vi leje borde, tasker, gryder og mobiltelefoner?

Der findes eksempler på, hvor dette lader sig gøre. En populær New Yorker TV-serie gjorde udlejning af dyre modetasker til en trend, da Carrie fra Sex and the City lejede en Louis Vuitton taske. En god løsning for folk som ikke har råd til at eje luksusprodukter, eller gerne vil have oplevelsen af en Louis Vuitton. Men hvad med produkter, som vi skal bruge mere i vores dagligdag, som f.eks. en mobiltelefon?

Her skal vi kigge mod danske virksomheder for at finde inspiration. Hos en af Danmarks største virksomheder, Grundfos, har de oprettet et ”take-back” system, hvor de modtager brugte pumper, som kan indgå tilbage i produktionen, til at lave nye. Udgangspunktet er at genanvende flere materialer såsom de sjældne jordarter neodymium og dysprosium, der indgår i de nye generationer af pumper (og f.eks. også i vindmøller).

Grundfos kan tillade sig dette, da de arbejder business-to-business, og har en større mængde af opsamling, end hvis de modtog pumper fra private borgere. Derfor kan leje af pumper til private være en god løsning, da en grossister og montører kan levere brugte pumper tilbage til Grundfos, for en økonomisk gevinst.

Case: GH Form

Et andet eksempel er GH Form. De producerer vej- og parkudstyr, som bænke, lygtepæle, cykelstativer, etc. Som en traditionelt-baseret maskine-virksomhed, gør de op med et paradigmeskifte om, at kommuner skal låne deres produkter, ikke eje. Incitamentet bag dette er både økonomisk og miljøbevidst. Ved at GH Form indhenter det brugte vej- og parkudstyr, og derefter skiller det ad og lave det om til nye produkter, er økonomisk set en rigtig god løsning. Frem for at købe jomfruelige råvarer har de store besparelser, der samtidig skåner miljøet.

På Bornholm bygger de i øjeblikket en hel konferencebygning, som er baseret på ideen om at dens facade kan udskiftes, og derfor kun er lejet. Konferencebygningen, Green Solution House, er bygget på ideologien om, at alt skal kunne genanvendes og udskiftes. En hel bygning, der er designet til adskillelse.

Tidligere artikel: Cradle to Cradle i Dansk byggeri

Hvilket bringer os tilbage til mobiltelefonen. Mobiltelefoner er desværre ikke designet for adskillelse endnu, trods de indeholder kobber, guld og i nogle tilfælde sjældne jordarter. Men de kan stadig i det grove skilles ad, og nogle få mineraler kan udvindes.

Men hvordan indsamler vi mobiltelefonerne? Vil vi være villige til at leje en mobiltelefon, en gryde eller stole, som er ting der er personlige for os, end f.eks. en parkbænk. Det er allerede nu muligt at leje en mobiltelefon, men for dem som ikke er klar til at leje, findes der en anden mulighed.

Eksternt link: Tre ud af fire danskere vil have pant på mobiltelefonen

Dansk Retursystem er en organisation, der har eksisteret i mange år, og opsamler flasker gennem pant. De har bevist at det kan lade sig gøre, at opsamle disse ressourcer i form af glas og plastik ude hos borgerne. Ville det være muligt at oprette et opsamlingssystem for mobiltelefoner hos forhandlere, og måske få en ny telefon i bytte? Eller en pantordning hos isenkræmmeren for dit brugte køkkenudstyr? Ja, hvorfor ikke.

Vores ressourcer på denne planet bliver konstant sværere at udvinde, og dermed dyrere, og en forholdsvis simpel løsning på dette problem, ville være at udbygge vores retursystem, til at omfatte betydeligt flere ting, end vores flasker. Et foreslag som mange danskere allerede har taget til sig.

Kilde: Ellen MAcArthur Foundation, Ingeniøren, Mandag Morgen, Danmarks Naturfredningsforening