Rampen der fører os nærmere et affaldsfrit samfund

Af Klaus Lindby-Jensen

Nogle virksomheder tilbyder, at kunder får pengene retur, hvis de ikke er tilfredse. I virksomheden Excellent Systems tager de den slags service til et helt nyt niveau – de giver nemlig penge for at få brugte materialer tilbage.

I Mørke, en lille by i Østjylland, producerer virksomheden Excellent Systems rampemoduler i genbrugsplast, der er så stærke, at kørestole, gaffeltrucks og selv tonstunge kampvogne bruger rampemodulerne, når de skal forcere hverdagens små og store forhindringer. Og leverer du de gamle rampemoduler tilbage efter brug, så tilbyder Excellent Systems en kilopris for materialerne, fordi de genanvender dem direkte i produktionen af nye moduler.

Cirkulær omtanke for miljøet
Rampemodulerne laves af PVC-frit materiale, der i kraft af sine indholdsstoffer kan genanvendes 100%. Det står Excellent Systems i øvrigt selv for. De brugte ramper bliver skilt ad, rengjort, kværnet til mindre stykker og regenereret til nye råvarer, der så indgår i produktionen af nye rampemoduler.

På den måde indgår restmaterialer og brugte plader i et lukket kredsløb, opstår der ikke spild i form af affald.

Bæredygtige principper
De første spadestik til en bæredygtig forretning blev taget allerede i 60’erne og i dag er det en naturlig del af Excellent Systems hverdag. Og Excellent Systems har ifølge ejeren, Ole Frederiksen, siden 1992 år arbejdet efter en vision, der er helt i tråd med principperne bag cirkulær økonomi, selvom de ikke altid har været bevidste om Cradle to Cradle konceptet, men blot ønsket at værne om miljøet generelt med deres forretning.

Case: Aveda – skønhed med god energi!

Aveda er den første kosmetikvirksomhed i verden, der har modtaget en Cradle to Cradle certificering og tilbyder skønhedsprodukter, der er lavet udelukkende med vedvarende energi.  Produkterne kan fås i Danmark og kan også opleves på CradlePeoples udstilling ”Everyday Upcycling.”

CradlePeoples udstilling ”Everyday Upcycling” er på turné rundt i landet. Udstillingen viser upcyclede hverdagsprodukter, der allerede findes på hylderne. Produkter der er designet til at kunne blive genbrugt igen og igen, og ikke indeholder materialer der er til fare for mennesker og naturen. Udstillingen startede på Dansk Design Center, har været forbi Køge og skal rundt om i landet i det kommende år. I den kommende periode kan den opleves i Næstved.

Et af de produkter der er med på udstillingen kommer fra den amerikanske kosmetikvirksomhed Aveda.  Aveda var de første til at tilbyde danskerne C2C – certificeret shampoo, balsam og hudcreme. 

Syv af Avedas produkter er C2C – certificerede, hvilket blandt andet indebærer:

  • at produkterne indeholder biologiske næringsstoffer, som ikke gør skade på naturen, når en shampoo fx skylles ud i afløbet.
  • at emballagen til produkterne er lavet udelukkende af genbrugelig PET plastik, som bliver brugt igen og igen. De bruger ingen jomfruelige råmaterialer i deres indpakning, og man kan aflevere emballagen fra sine indkøbte produkter i butikker, hvor de sælger Aveda produkter – også i Danmark. 
  • at deres produktion bygger på 100 % vedvarende energi. 

Avedas arbejde med at skabe en affaldsfri produktion baseret på vedvarende energi, er et skridt i den rigtige retning, som forhåbentligt kan inspirere andre kosmetikvirksomheder til at gå samme vej.  For vil man i dag købe Cradle to Cradle produkter til personlig pleje i Danmark, kan der være langt mellem mulighederne. Man kan finde produkterne på nettet og (i nogen tilfælde) få dem sendt til Danmark, men det store gennembrud har vi endnu til gode. 

Aveda produkterne kan købes flere steder i København, f.eks. I Magasin på Kgs. Nytorv eller hos Palma Lifestyle og Beauty Avenue på Frederiksberg.

Læs mere på www.aveda.dk

Afholdt: Hvor bli´r det af?

Hvor havner vores produkter henne, når de bliver til affald?

OBS: Arrangementet er fuldt booket.

Din smartphone er smadret, computeren er for langsom til du gider bruge den, mælkekartonen tom og batterierne i fjernbetjeningen er flade. Så ud ryger det.

Men hvor havner vores produkter henne, når de bliver til affald?
Hvad der sker med dem efterfølgende?
Og hvad sker der, hvis vi smider elektronik i affaldsspanden?

For at vi kan højne genanvendelsen i Danmark, inviterer CradlePeople og Amager Ressourcecenter til debat om, hvordan vi finder intelligente løsninger for morgendagens affaldsforebyggelse og bygger bro til en mere bæredygtig, cirkulær økonomi. Hvordan øger vi genbrug af værdifulde og sjældne ressourcer?

Mød blandt andre Ulla Röttger, direktør for Amager Ressourcecenter, der vil fortælle mere om, hvordan vi håndterer affaldet i dag og Nille Juul-Sørensen, direktør for Dansk Design Center, der vil slå et slag for, at design er løsningen på et affaldsløst samfund. 


Og så går vi på på opdagelse i hjertet af designprodukternes kirkegård, når vi får en rundtur på Amager Ressourcecenters energianlæg, hvor du blandt andet kan opleve, hvordan de enorme grabber fordeler affaldet, inden det ryger til forbrænding.  

Tid og sted:

Den 11. marts 2014 kl. 15.30-18.00

Amager Ressourcecenter, Kraftværksvej 31, 2300 København S

Buskørsel fra Dansk Design Center, HC Andersens Boulevard 27, DK 1553 København V

Der er desværre ikke flere ledige pladser.

 

 Oplægsholdere Ulla Röttger, direktør for Amager Ressourcecenter

, Nille Juul-Sørensen, direktør Dansk for Design Center og Tina Sig Olesen, produktdesigner, CradlePeople. 


Program:

15.30 Afgang med bus til Amager Ressourcecenter
Bussen afgår fra Dansk Design Center, HC Andersens Boulevard 27, DK 1553 København V


16.00 Velkomst 
        
v/ CradlePeople og Amager Ressourcecenter


16.10 Hvor bliver affaldet af, og hvad sker der med det?
        
V/ Ulla Röttger, direktør for Amager Ressourcecenter



16.30 På opdagelse i danskernes affald
        
Rundvisning på Amager Ressourcecenter

17.15 Design er løsningen på fremtiden
        
v/ Nille Juul-Sørensen, direktør Dansk Design Center

17.35 Design, der virker
v/ Produktdesigner Tina Sig Olesen fra CradlePeople viser eksempler på produkter, der er designet til kredsløb.



17.45 Spørgsmål til oplægsholderne


18.00 Bus kører tilbage til Dansk Design Center

SHARING COPENHAGEN 2014 
BE PART OF THE SOLUTION
Dette arrangement er en del af Sharing Copenhagen. København er kåret som Europas Grønne Hovedstad i 2014. Europa-Kommissionen har givet København prisen, fordi vi i København er gode til at kombinere bæredygtige løsninger med vækst og livskvalitet. 

I 2014 inviterer Sharing Copenhagens partnere Europas borgere og erhvervsliv til at dele idéer og erfaringer. Sammen kan vi finde løsninger, som skal håndtere de udfordringer, som alverdens byer står overfor! Og sammen kan vi skabe rammerne for det gode liv i byen.

 

 Print      CP

 

 

Det handler om design

Affald er et resultat af dårlig design. Det er i høj grad filosofien i Cradle to Cradle.
I CradlePeople mener vi yderligere, at dårlig design er et resultat af manglende dialog mellem relevante aktører, når vi producerer produkter. Dialogen mellem forbrugere, produktdesignere, leverandører, politikere og genindvindingsindustrien er en forudsætning for en omstilling og systemiske forandringer. Ved at sikre den dialog kan vi genbruge råmaterialerne igen og igen. Det er det, der kan skabe vækst og innovation i Danmark.

Vi ved det godt: Jordens ressourcer er endelige, priserne på verdens råvarer er på himmelflugt og det hænger nøje sammen med, at de er ved at slippe op. Hvis resten af verden havde et forbrug af ressourcer  som den gennemsnitlige dansker, så havde vi brug for mere end 4 jordkloder. Så nej: Vækst som vi kender det i dag kan ikke fortsætte.

Design kan sende råmaterialer i kredsløb
Heldigvis kan den nuværende finanskrise være en grobund for nye løsninger. Forbindelsen mellem finans – og miljøkrisen skaber nye udviklings – og forretningsmuligheder. Ligesom Danmark tog et teknologisk kvantespring i forbindelse med energikrisen i 1970´erne, burde der nu være forretningsmæssigt rationale i et paradigmeskift, mod at producere til livscyklusser. Lad os i Danmark være de første til at udnytte dette. Vi har ikke selv mange råstoffer, og vi kan ikke konkurrere mod resten af verden på priser. Hvorfor så ikke konkurrere på innovativt samarbejde og design, der sikrer, at vi holder råstofferne i kredsløb?  Det vil være både godt for miljøet og en god forretning for vores økonomi.

Det vil kræve en større ændring i vores tilgang til design og produktion at håndtere den omstilling. Det kræver, at vi nedbryder siloer og lærer at samarbejde på tværs af sektorer og industrier. Og her spiller design en afgørende rolle – fra produktdesign som vi kender det i dag til nye løsninger, der kan sikre at råmaterialerne forbliver i kredsløb. Designeren kan f. eks. allerede i skitsefasen møde skraldemanden, der skal skille produktet ad igen, når det ikke længere har værdi for forbrugeren.

En omstilling til et affaldsfrit samfund er en spændende udfordring, som kalder på vores kreativitet, samarbejde og nysgerrighed. Den udfordring  kan sagtens overkommes.

I januar måned udstillede CradlePeople “Everyday Upcycling” i Dansk Design Center. Udstillingen er nu på vej videre til henholdsvis Køge og Næstved, og viser udvalgte eksempler på dagligdags produkter, der er designet til at kunne adskilles i sine rene råmaterialer. På den måde kan materialerne indgå i enten et biologisk eller teknologisk kredsløb, og blive brugt igen og igen. Det er den spæde start på fremtidens produktionsform, der ligesom naturen ikke skaber affaldsprodukter.

fernisering

Fernisering, “Everyday Upcycling”

Opskriften på at redde verden er allerede opfundet – vi skal blot føre den ud i livet.
Vi må gøre op med den fremherskende forbrug og smid-ud mentalitet og indse, at de dyrebare råmaterialer er begrænsede og derfor blot til låns. Hvis vi som udgangspunkt begrænser udvindingen af nye råmaterialer af jorden, og sørger for at blive bedre til at udnytte dem igen og igen, gavner vi mange vigtige områder samtidig. Miljømæssig, social og økonomisk vækst opstår ikke af reduktion. Det opstår af ubegrænset genbrug af råstoffer. 

Det giver uanede muligheder for at udvikle et samfund i vækst, hvor vi er innovative, og som vi alle kan være stolte af at være en del af.

Det er det vi skal leve af i fremtiden i Danmark!

Tidligere artikler: Det hemmelige forbrug og At eje eller leje

Afholdt: Mod et affaldsløst samfund – Aarhus

”Hvordan kan virksomheder bidrage positivt til miljøet?”

Hvordan kan man kombinere store ambitioner om at gøre en forskel for miljøet og samfundet med samtidig at drive en forretning? En lille, en mellemstor og en stor virksomhed giver hvert deres perspektiv på at sætte sig høje mål midt i en økonomisk krise.

Mød blandt andre medstifter af WorldPerfect, Rasmus Hørsted Jensen, Marketing- og Kommunikationschef for Troldtekt, Tina Kristensen og CSR chef for Arla, Maja Møller.

Oplev også Hanne Juel, strategisk udvikler og projektleder på Grøn Omstilling i Region Midtjylland, fortælle hvordan en Cradle to Cradle tankegang kan implementeres som strategi for en hel region. Herudover vil Tina Sig Olesen fortælle om CradlePeople, og hvordan vi arbejder for at opnå en omstilling til et affaldsløst samfund.

Tid og sted:

Den 6. februar, kl 16.00 – 18.00

Kaospiloterne, K-lab, Filmbyen 2, 8000 Aarhus C

Tilmeld dig arrangementet her

Arrangementet er gratis og afholdes i samarbejde med kaospilot.

Program: 

1600: Velkomst 
v/ Lucas Grind, Kaospiloterne og Tina Sig Olesen, CradlePeople

16.10: “Mod et affaldsløst samfund”
v/ Tina Sig Olesen, produktdesigner, CradlePeople

16.20:  ”Grønt fra begyndelsen”
v/  Rasmus Hørsted Jensen, WorldPerfect

16.40: “Troldtekt - Cradle to Cradle ambitioner”
v/ Tina Kristensen, kommunikationschef, Troldtekt

17.00: Pause

17.10: “Arla – Nul affald i 2020″
v/ Maja Møller, CSR chef, Arla

17.30: “Rethink Business – Grønne forretningsmodeller i Region Midtjylland “
v/ Hanne Juhl,  Grøn Omstilling, Region Midtjylland

17.40: Spørgsmål fra salen til hele panelet og afrunding

18.00: Tak for i dag

Oplægsholdere:OplægsholdereTina Sig Olesen, CradlePeople, Tina Kristensen, Troldtekt, Rasmus Hørsted Jensen, WorldPerfect, Maja Møller, Arla, Hanne Juel, Grøn Omstilling, Region Midtjylland

Kaospilot_logo_w_element

 CradlePeople er støttet af Velux Fonden, Miljøstyrelsen og Miljøpunkt Østerbro

Afholdt: Den Affaldsfrie By

Få indblik i San Franciscos “Zero-Waste Plan”, og hvordan en by med 7,5 millioner indbyggere, kan blive affaldsfri allerede i 2020. CradlePeople har inviteret Jack Macy, projektleder bag det ambitiøse mål, til dialogmøde i København.

Tid og sted:

Den 11. oktober 2013 kl. 10.00 – 12.00
Design Society - Dansk Design Center

H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V

 Arrangementet er gratis. Tilmeld dig her.

Jack MacyOplægsholder: Jack Macy, Commercial Zero Waste Coordinator at SF Environment, San Francisco

I San Francisco, Californien, har man taget springet direkte fra farlig deponi til en af verdens mest effektive genbrugsindustrier. På ganske få år, og med et minimum af lovgivning, har San Francisco opnået at sortere 80% af sit affald, hvor vi herhjemme blot har opnået 27%. Planen kendes som ”Zero Waste Plan”, og målet er, at alt husholdningsaffald bliver genbrugt i år 2020. Allerede nu har processen skabt 10 gange flere jobs i affaldsindustrien, og affald er blevet en stor indtægtskilde for kommunen, fordi det bliver solgt videre som ressourcer.

CradlePeople inviterer til workshop om, hvordan vi kan inspireres og lære af den californiske model – og hvilke udfordringer og muligheder, der er i en dansk model for et affaldsløst samfund.

CradlePeople er støttet af Miljøstyrelsen og Velux Fonden.

 

 

Afholdt: Produkter til låns – København

Fra jeans og tæpper til parkbænke og lygtepæle – det kan altsammen lejes og genanvendes. For at bevare råmaterialerne i kredsløb har flere virksomheder ændret deres forretningsmodel. Hør tre virksomhedsledere fortælle om hvilke muligheder og udfordringer der er, ved at omstille til en cirkulær økonomisk forretningsmodel.

Usikre råvarepriser og miljømæssige omkostninger skaber grobund for, at private virksomheder vælger at tage ejerskab over råmaterialerne. De sikrer stabilitet ved at lease, leje og låne deres produkter ud, så råmaterialerne kan genbruges igen og igen. Det betyder meget mindre CO2 udledning, bedre vilkår for miljøet og potentielt god indtjening for virksomhederne ved, at de har en større ressourcebank. 

Mød et af europas største tæppefirmaer, Desso, den danske vej- og parkudstyrsvirksomhed, GH Form, og hollandske MUD Jeans, som har gjort det til virkelighed, at deres produkter kun skal være til låns. 

Oplægsholdere

Oplægsholdere: Michael Aastrup, Christian Wolff og Bert van Son

Tid og sted:
Den 30. oktober 2013 kl. 16.00 – 19.00
Design Society, 2. sal - Dansk Design Center

H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V

Arrangementet er gratis. Tilmelding her.

Program

Kl. 16.00 ankomst

Kl. 16.10 Introduktion til CradlePeople og det positive fodaftryk

Kl. 16.20 Bert van Son, C.E.O. and owner, Mud Jeans International BV (på engelsk)

Kl. 16.55 Christian Wolff, Produkt- og salgsansvarlig Ingeniør, GH Form

Kl. 17.30 Michael Aastrup, Managing Director, The Nordic Countries at Desso

Kl. 18.05 Dialog med virksomhederne og networking

Kl 18.30 Tak for i dag

CradlePeople er støttet af MiljøministerietVelux Fonden og Miljøpunkt Østerbro.

 

Økologisk industriaffald

Kalundborg har fastholdt mange arbejdspladser, blot ved at se affald som en ressource.

Her bliver den ene virksomheds affald til den anden virksomheds råvarer i en lukket cyklus. Læs mere om Danmarks mest underspillede innovation.

En virksomhed har som oftest affald i deres produktion. Affald, der bliver brændt eller opbevaret og som i mange tilfælde skader naturen. Men affaldet kan i stedet blive til energi eller råvarer for en anden virksomhed, som sparer mange penge ved at overtage noget som tidligere var et problem.

Her kan f. eks. damp, aske, gas, varme, slam eller andre restprodukter aftages, for at indgå i produktionen af et nyt produkt. Affaldet bliver til en ressource for begge virksomheder, og miljøet er skånet. En rigtig god ide, med store potentialer.

Umiddelbart kunne man stoppe her og tænke at alt var godt. Men hvad med det nye affald hos den virksomhed, der har aftaget restprodukterne? Det havner selvfølgelig hos en tredje virksomhed, osv., indtil man har et lukket kredsløb, og vi er gået i ring til den første virksomhed. Det minimerer affaldsmængden, CO2 udslippet og sparer virksomhederne for mange penge.

Dette er hvad man kalder en industriel symbiose. Og du kan finde verdens første i Kalundborg.

   

Kalundborg Symbiosis fik sin begyndelse i 1961 da oliefirmaet Statoil, dengang Esso, startede et samarbejde med Kalundborg kommune om leverance af vand. Med dette første samarbejde omkring anskaffelse af ressourcer, var kimen lagt til virkelige symbiosesamarbejde, hvilket tog fart fra 1972. Siden har 7 virksomheder; Novo Nordisk, Novozymes, DONG Energy, RGS90, Gyproc, Kalundborg Forsyning og KaraNoveren koblet sig til symbiosen, og der sker i dag over 30 udvekslinger af energi og andre råvarer.

Symbiosen blev i sin tid startet på grund af ressourceknaphed. Og dette er måske et endnu større problem i dag, end for 40 år siden. Vores råvarer er blevet dyrere og sværere at skaffe end nogensinde før, og oftest skal de importeres. I Kalundborg aftager man hinandens overskuds- og biprodukter, og sparer derved virksomhederne for investeringen i nye råstoffer og lang transport.

mange virksomheder har valgt at blive i kommunen og ikke flytte produktionen til hovedsædet, eller til udlandet.

De fleste udvekslinger sker gennem de karakteristiske grønne rør, som man hurtigt lægger mærke til, når man besøger byen. Disse er efterhånden blevet et statussymbol, da mange virksomheder har valgt at blive i kommunen og ikke flytte produktionen til hovedsædet, eller til udlandet. Og nu hvor vi har ressourceknaphed højt på den globale dagsorden, har Kalundborg de bedste kort på hånden.

Interessen fra udlandet har været enorm. Australien, Kina, Holland og USA har alle kigget mod Danmark og blevet inspireret af vores industrielle symbiose – eller det indtil for nylig paradoksale begreb;  Industriel Økologi.

I England har man så taget skridtet videre. Inspireret af Kalundborg Symbiosis er der oprettet et nationalt center for udveksling af overskudsprodukter. Og med stor succes. Det kaldes National Industrial Symbiosis Programme; NISP, og har overtaget Kalundborgs rolle som frontløbere i det organisatoriske set-up. NISP sørger for, at virksomheder i hele England kan mødes og udveksle deres affald. De påstår at have sparet 35 millioner tons CO2, 39 millioner affald er forhindret i at ryge på lossepladser og 8770 jobs er skabt og fastholdt. Tal som kan imponere selv den største skeptiker.

I Danmark kan vi prale af, at Kalundborg også har flotte resultater. I 2010 sparede virksomhederne en række ressourcer som 38.000 tons olie. 9.000 tons kul. 200.000 tons gips. 3 mio. m3 vand og 28 mio. m3 naturgas. Oven i det blev der sparet 275.000 tons CO2.

I 2011 blev der så oprettet Kalundborg Symbiose Center, der arbejder for at sprede den industrielle symbiose. Det har sin begyndelse i Region Sjælland, men man arbejder her på at skabe et nationalt center.

Projektmedarbejder Mette Skovbjerg fra Symbiose Centeret udtaler:

”Symbiose Centeret er et erhvervsudviklingstilbud til de sjællandske virksomheder, hvor vi ved brug af symbiose-tankegangen arbejder for at skabe nye samarbejder mellem virksomheder. Der er et stort potentiale i at høste de lavthængende frugter – og det for både virksomhedernes bundlinjer og for miljøet.”  

Hun lægger også vægt på, at samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder ikke kun vil minimere deres omkostninger. De vil også kunne stå stærkere og opnå en reel konkurrencemæssig fordel. Og så gavner det selvfølgelig vores samfund:

”Idéen i symbiose-tankegangen er egentlig helt at gå bort fra at tale om affald. I naturen finder alt ’affald’ en genanvendelse – og ofte med stor værdiskabelse til følge. Og det kan vi lære af i vores virksomheder. Et affaldsprodukt er blot et biprodukt fra produktionen, som ikke endnu har fundet økonomisk efficient anvendelse,”   fortsætter Mette Skovbjerg.

I lyset af NISP´s store succes, ville der nok være en god idé, at vi for fremtiden tager vores innovative eksportpotentiale seriøst, og støtter op om dette på nationalt plan. Kalundborg Symbiosis er et meget konkret eksempel på hvordan principperne i den cirkulære økonomiske model kan medvirke til innovative samarbejdsformer, der skaber bedre bundlinje, forbedret konkurrencesituation og en mere bæredygtig industriel produktion.

Læs mere om Kalundborg Symbiose Centeret:

www.symbiosecenter.dk

Se en kort præsentation her:

Kalundborg Symbiosis (DK) på Vimeo.

Læs mere om Kalundborg Symbiosis på Huffington Post