OM CRADLEPEOPLE

Home » OM CRADLEPEOPLE

CradlePeople bringer ildsjæle, virksomheder og uddannelser sammen, for at fremme et samfund uden affald. Vores livsstil skal have et positivt fodaftryk på miljøet.

På den måde adskiller vi os fra andre miljøorganisationer. Ofte taler vi om at reducere og minimere vores fodaftryk på planeten. CradlePeople vil hellere se på muligheden for at bidrage positivt til vores omgivelser med vores livsførelse. Vi vil bygge en samfundsmodel, hvor miljø, biodiversitet, økonomi og sociale værdier bliver vægtet som helhed. Vi kæmper for bæredygtig design og tror på en bevægelse, der kan bringe den nødvendige forandring med sig.