15 June, 2012 by Nicholas Krøyer Blok, Nyheder

Økologisk industriaffald

Kalundborg har fastholdt mange arbejdspladser, blot ved at se affald som en ressource.

Her bliver den ene virksomheds affald til den anden virksomheds råvarer i en lukket cyklus. Læs mere om Danmarks mest underspillede innovation.

En virksomhed har som oftest affald i deres produktion. Affald, der bliver brændt eller opbevaret og som i mange tilfælde skader naturen. Men affaldet kan i stedet blive til energi eller råvarer for en anden virksomhed, som sparer mange penge ved at overtage noget som tidligere var et problem.

Her kan f. eks. damp, aske, gas, varme, slam eller andre restprodukter aftages, for at indgå i produktionen af et nyt produkt. Affaldet bliver til en ressource for begge virksomheder, og miljøet er skånet. En rigtig god ide, med store potentialer.

Umiddelbart kunne man stoppe her og tænke at alt var godt. Men hvad med det nye affald hos den virksomhed, der har aftaget restprodukterne? Det havner selvfølgelig hos en tredje virksomhed, osv., indtil man har et lukket kredsløb, og vi er gået i ring til den første virksomhed. Det minimerer affaldsmængden, CO2 udslippet og sparer virksomhederne for mange penge.

Dette er hvad man kalder en industriel symbiose. Og du kan finde verdens første i Kalundborg.

   

Kalundborg Symbiosis fik sin begyndelse i 1961 da oliefirmaet Statoil, dengang Esso, startede et samarbejde med Kalundborg kommune om leverance af vand. Med dette første samarbejde omkring anskaffelse af ressourcer, var kimen lagt til virkelige symbiosesamarbejde, hvilket tog fart fra 1972. Siden har 7 virksomheder; Novo Nordisk, Novozymes, DONG Energy, RGS90, Gyproc, Kalundborg Forsyning og KaraNoveren koblet sig til symbiosen, og der sker i dag over 30 udvekslinger af energi og andre råvarer.

Symbiosen blev i sin tid startet på grund af ressourceknaphed. Og dette er måske et endnu større problem i dag, end for 40 år siden. Vores råvarer er blevet dyrere og sværere at skaffe end nogensinde før, og oftest skal de importeres. I Kalundborg aftager man hinandens overskuds- og biprodukter, og sparer derved virksomhederne for investeringen i nye råstoffer og lang transport.

mange virksomheder har valgt at blive i kommunen og ikke flytte produktionen til hovedsædet, eller til udlandet.

De fleste udvekslinger sker gennem de karakteristiske grønne rør, som man hurtigt lægger mærke til, når man besøger byen. Disse er efterhånden blevet et statussymbol, da mange virksomheder har valgt at blive i kommunen og ikke flytte produktionen til hovedsædet, eller til udlandet. Og nu hvor vi har ressourceknaphed højt på den globale dagsorden, har Kalundborg de bedste kort på hånden.

Interessen fra udlandet har været enorm. Australien, Kina, Holland og USA har alle kigget mod Danmark og blevet inspireret af vores industrielle symbiose – eller det indtil for nylig paradoksale begreb;  Industriel Økologi.

I England har man så taget skridtet videre. Inspireret af Kalundborg Symbiosis er der oprettet et nationalt center for udveksling af overskudsprodukter. Og med stor succes. Det kaldes National Industrial Symbiosis Programme; NISP, og har overtaget Kalundborgs rolle som frontløbere i det organisatoriske set-up. NISP sørger for, at virksomheder i hele England kan mødes og udveksle deres affald. De påstår at have sparet 35 millioner tons CO2, 39 millioner affald er forhindret i at ryge på lossepladser og 8770 jobs er skabt og fastholdt. Tal som kan imponere selv den største skeptiker.

I Danmark kan vi prale af, at Kalundborg også har flotte resultater. I 2010 sparede virksomhederne en række ressourcer som 38.000 tons olie. 9.000 tons kul. 200.000 tons gips. 3 mio. m3 vand og 28 mio. m3 naturgas. Oven i det blev der sparet 275.000 tons CO2.

I 2011 blev der så oprettet Kalundborg Symbiose Center, der arbejder for at sprede den industrielle symbiose. Det har sin begyndelse i Region Sjælland, men man arbejder her på at skabe et nationalt center.

Projektmedarbejder Mette Skovbjerg fra Symbiose Centeret udtaler:

”Symbiose Centeret er et erhvervsudviklingstilbud til de sjællandske virksomheder, hvor vi ved brug af symbiose-tankegangen arbejder for at skabe nye samarbejder mellem virksomheder. Der er et stort potentiale i at høste de lavthængende frugter – og det for både virksomhedernes bundlinjer og for miljøet.”  

Hun lægger også vægt på, at samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder ikke kun vil minimere deres omkostninger. De vil også kunne stå stærkere og opnå en reel konkurrencemæssig fordel. Og så gavner det selvfølgelig vores samfund:

”Idéen i symbiose-tankegangen er egentlig helt at gå bort fra at tale om affald. I naturen finder alt ’affald’ en genanvendelse – og ofte med stor værdiskabelse til følge. Og det kan vi lære af i vores virksomheder. Et affaldsprodukt er blot et biprodukt fra produktionen, som ikke endnu har fundet økonomisk efficient anvendelse,”   fortsætter Mette Skovbjerg.

I lyset af NISP´s store succes, ville der nok være en god idé, at vi for fremtiden tager vores innovative eksportpotentiale seriøst, og støtter op om dette på nationalt plan. Kalundborg Symbiosis er et meget konkret eksempel på hvordan principperne i den cirkulære økonomiske model kan medvirke til innovative samarbejdsformer, der skaber bedre bundlinje, forbedret konkurrencesituation og en mere bæredygtig industriel produktion.

Læs mere om Kalundborg Symbiose Centeret:

www.symbiosecenter.dk

Se en kort præsentation her:

Kalundborg Symbiosis (DK) på Vimeo.

Læs mere om Kalundborg Symbiosis på Huffington Post