1 February, 2015 by Sara Jörn, Nyheder

Nyt netværk for morgendagens løsninger

Et nyt dansk, politisk uafhængigt netværk vil fremskynde en omstilling til cirkulær økonomi i Danmark. Ida Auken har taget initiativ til at samle en række toneangivende frontløbere på området, og CradlePeople er selvfølgeligt med.

“Sammen skaber vi morgendagens løsninger for at sikre en bæredygtig og visionær fremtid for Danmark.” 
Det er mantraet for netværket, der er partipolitisk neutral, og består af repræsentanter fra nogle af landets største virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer, der har visionen om et paradigmeskift tilfælles.

Initiativet kommer fra Ida Auken, der er medlem af Folketinget for Radikale Venstre. Den tidligere miljøminister er desuden Co chair for The YGL Taskforce for Circular Economy, medlem af World Economic Forum’s Meta Council for Circular Economy og medlem af Designrådet. Og det er blandt andet derfor, at hun har samlet en gruppe mennesker, hun mener kan være med til at skabe en reel omstilling i Danmark.
CradlePeople er med i netværket, hvor vores formand, Lasse Lind fra 3 x Nielsen, blandt andet vil give sine input til, hvordan vi opnår en omstilling.

Netværket har oprettet en Facebook-side, hvor du kan få viden om de nyeste tanker, tiltag og ideer indenfor cirkulær økonomi, når gruppen blandt andet udfordrer hinanden med spørgsmål.

Mød det nye netværk hos CradlePeople
Mød netværket til en snak om fremtiden, når CradlePeople åbner for en udvidet version af udstillingen “Everyday Upcycling”. Det sker på Docken, det flotte gamle saltlager i Nordhavn, den 12. marts, se programmet her.