30 November, 2012 by Sara Jörn, Nyheder

Miljøministeren løfter sløret for den kommende ressourceplan

Se en film fra konferencen “Mod et Affaldsfrit Samfund”, hvor miljøminister Ida Auken løfter sløret for, hvad den kommende ressourceplan vil indeholde. CradlePeople havde i samarbejde med Dansk Designe Center inviteret ministeren og andre inspirerende oplægsholdere til at give sit bud på, hvordan vi kan eliminere affald.

Minikonferencen ”Mod et Affaldsløst Samfund” blev afholdt af CradlePeople i samarbejde med Dansk Design Center i november måned. Det centrale spørgsmål var hvordan vi omstiller vores samfund til en cirkulær økonomi og ender op med at undgå affald. Nedenfor er opsummeret nogle af dagens guldkorn.

Der var fokus på en re-design af vores produkter, så mindst muligt – eller intet – går til spilde, når produktet er udtjent og ”dør”. Det, vi smider væk, skal kunne gå tilbage til producenten, eller tilbage i naturen, uden at den tager skade. Forandringerne i klimaet, samfundet og tilgangen til ressourcer viser tydeligt behovet for at gentænke vores forretnings- og produktionsmodeller.

Dansk Design Centers direktør, Nille Juul-Sørensen, og CradlePeoples projektleder, Nicholas Krøyer Blok, bød velkommen med hver sin introduktion til emnet.

Vi har én klode, men bruger tre
Hvis vi ikke kan udvinde rene materialer fra et udtjent produkt, er produktet designet forkert, fastslog Nille Juul-Sørensen. Vi har blot én klode, men vi bruger tre, og det kalder på et paradigmeskift.

Designerens rolle bliver at få fat i forbrugeren. Det skal være attraktivt at købe de rigtige produkter. Produkter, der indgår i en lukket teknisk eller biologisk cyklus, skal ikke nødvendigvis sælges på sit grønne image, men på sin funktionalitet og pris. ”EcoCradle”, emballage produceret af svampe, er et godt eksempel på dette. En spiselig pepsiflaske eller yougurt, der kan spises inklusive emballage, var andre eksempler med stor signalværdi.

 

The Circular Economy:
 Head of Innovation hos Ellen MacArthur Foundation, Ken Webster.


Det kan betale sig!
Ken Webster uddybede konceptet ‘cirkulær økonomi’ og det tekniske og biologiske kredsløb, som råmaterialerne i en cirkulær økonomi optimalt skal indgå i. Hos Ellen MacArthur er man taget udgangspunkt i den tese, at cirkulær økonomi også i en økonomisk sammenhæng er den mest bæredygtige, og man bestilte er udførlig rapport hos McKinsey Instituttet, for at få dette afprøvet.

Rapporten viste at en implementering af cirkulær økonomi vil spare verdenssamfundet og især Europa, for milliarder af dollars.

Selv med en betydelig øget effektivitet og teknologiske landvindinger i produktionsapparatet, vil den cirkulære økonomi overlegent udspille den lineære i en økonomisk sammenhæng.

Med hensyn til arbejdsmarkedet, er det usikkert hvad en cirkulær økonomi vil have af konsekvenser globalt set, men for Europa vil det generere en positiv udvikling og skabe varige jobs i servicesektoren.

Hold fast på råmaterialerne
Producenterne må indse, at det er en dårlig idé at slippe kontrollen over råmaterialerne, fastslog Ken Webster. Ved at sørge for at råmaterialerne forbliver rene og nemme at adskille, kan man sikre at det udtjente produkt forbliver attraktivt og beholder sin værdi som handelsvare. Det er altså mindre vigtigt, at produkter er designet til genanvendelse i sin funktion – det afgørende er, at det enkelte råmateriale er det.

På den måde vil godt design også gøre leje og leasing til en god forretning, som det f.eks. ses med vaskemaskiner og kopimaskiner. I Holland er et helt arkitektfirmas kontorer bygget ud fra princippet om, at alle materialerne er lejet.

Ken Webster pegede på, at flere virksomheder, der producerer varer i et lukket kredsløb (som Eco-Cradle) ikke har haft et miljømæssigt, men et økonomisk incitament for sin forretningsmodel. Ligesom Nille Juul Sørensen, understregede Ken Webster nødvendigheden af, at produkterne skal være attraktive og lækre i forbrugernes øjne, for at de bliver købt.

 

Danmarks nye ressourceplan. Miljøminister Ida Auken (SF).
Affald er det der er tilbage, når fantasien slipper op!
Miljøminister Ida Auken lagde ud med at konstatere, at den økonomiske og den miljø- og ressoursemæssige krise er tæt forbundne. Råvarepriserne har steget tre gange så meget som prisen på arbejdskraft siden årtusindskiftet – og den udvikling ser ud til at ville fortsætte. Det er revolutionerende viden, der kræver et politisk momentum. Det betyder blandt andet, at konkurrenceevnen skal knyttes til andet end lønninger, og det kalder på en ny forretningsmodel. Og her har vi krisens genesis, mener ministeren; de strukturelle problemer i vores økonomi skal tænkes sammen med de potentielle muligheder, der opstår.

Vi har brug for en ny form for vækst
Det er vigtigt at vi ikke sidder fast i gammel retorik, hvor vækst er tabu i miljømæssige sammenhænge. Vi har brug for en ny form for vækst, der afkobler sig fra ressourcer og ikke undergraver vores fundament, men som skaber livsværdi. Vi skal tage vare på ressourcerne, og det gør vi bedst ved at placere produktionen i Danmark, fastslog miljøministeren.

Topmødet i Rio er blevet beskyldt for at ende ud med tomme ord og ingen konkret handling, men Ida Auken mente alligevel, at det var afgørende at man fik skrevet ”Grøn Økonomi” ind i agendaen, og at det bliver afspejlet ved at begrebet nu dukker op hos f.eks. OECD og i World Economic Forum.

Helhedstænkning
Ida Auken ser gerne at vi fletter den traditionelle ”søjletænkning” sammen til ét DNA: navnlig det sociale, det økonomiske og det miljømæssige.

Grønne virksomheder er dårlige til at organisere sig, og bange for politisk lobbyisme, mente Ida Auken, og gav en lille opsang om, at det ikke er farligt at engagere sig politisk.

Ida Auken løftede sløret for noget af indholdet i denne kommende ressourceplan. Den vil indeholde fire områder:

  • Husholdningsaffald

Særlig vigtigt er at det organiske affald, som skal frasorteres og bioforgasses, så fosfor bevares og gives tilbage til jorden i form af gødning

  • Plastaffaldet skal frasorteres og genanvendes
  • Elektronisk affald skal skilles ad og materialerne skal genbruges
  • Metal skal frasorteres og genanvendes.

Der er brug for øget fokus på udlejning og at fremme leasing frem for køb af produkter, fastslog ministeren. Hun opfordrede de tilstedeværende til at tænke over, hvordan man får folk til at dele mere, som man eksempelvis gør det med Skype, uden at et produkt eller en tjeneste mister attraktion for den enkelte.

Spørgsmål til Miljøministeren
Den gode historie

Jasper Steinhausen, innovationsleder hos COWI, lagde ud med et spørgsmål til  ministeren om, hvordan får vi fortalt den gode og konstruktive historie? Om varige jobs, økonomisk fremgang og livskvalitet? Hvordan får vi ”oversat” begreberne på en måde, der når ud til ledelsessegmentet i samfundet?

Ida Auken mente, at det er svært at fortælle den entydige historie om cirkulær økonomi; vi bliver nødt til løbende at tilpasse de forskellige sammenhænge. Som politiker oplever ministeren, at mens den brede befolkning har en forståelse for konceptet vedvarende energi, er der fortsat en udbredt opfattelse, at stigende fødevarepriser skyldes skatter og gebyrer.

Hun ville dog fremhæve ”De Bæredygtige Byer”, som er et stærkt og brugbart narrativ og billede, og generelt er det en god idé at regne på, hvor mange arbejdspladser en cirkulær forretningsmodel kan skabe.

Susanne Arup Veltzé spurgte ministeren, om der var planer for regulativer og målsætninger i forhold til erhvervsaffaldsområdet? I det nærværende udspil til en ressourceplan, bliver der satset stort på husholdningsaffald, men hvad med de store potentialer i erhvervsaffaldet?

Ida Auken svarede til dette, at man i denne ressourceplan kun vil inddrage service , detailhandel samt byggesektoren. Hun mente at man generelt skal passe på med, at blive alt for låst og specifik med hensyn til hvordan man i de enkelte kommuner opnår de overordnede mål, men at det er vigtigt at give et vist kreativt rum til lokale løsningsmuligheder og redskaber i processen.

Nille Juul Sørensen kommenterede ministerens udspil ved at sige, at de her foreslåede strukturer kan sætte rammerne op for cirkulær økonomi, der giver plads til at tænke nyt, og der skal fyldes på med nye ideer.

Det kræves politisk mod, at lave de rigtige udbud
Politikerne skal turde at lave udbud på en ny måde, der kan løse problemer med et bredere udgangspunkt. Tit er den billigste løsning ikke den miljømæssigt og socialt mest hensigtsmæssige, og ofte heller ikke den totaløkonomisk mest fordelagtige. Som eksempel nævnte hun en motorvej i Holland, der blev placeret under jorden, for at undgå at smadre et boligkvarter. Det ville ikke være sket, hvis man kun havde set på de økonomiske tal, men gevindsten med mindre støj og forurening kan være samfundsøkonomisk mere fordelagtig i et længere perspektiv.

Søren Lyngsgård fra virksomheden ”Vugge til Vugge” ville gerne vide, om der kunne gøres noget ved  kvaliteten af mærkater til materialer, sådan at vi nemmere kan spore vores materialer?

Ida Auken svarede at det var svært i en dansk kontekst, men at det er nævnt i EU eco-design direktivet, mens Danmark taler for materialekrav.

Cleantech og plastik i en cirkulær økonomi
Anders Eldrup, formand for Copenhagen Cleantech Cluster (CCC.)

De ufødte virksomheder larmer ikke
Danmark er stærkere efter den første energikrise.
Heri ligger vigtige lærepenge, mente Anders Eldrup. Kriser åbner muligheder for nye løsninger, som vi endnu ikke har overvejet. Den del af erhvervslivet, der råber op om beskyttelse mod de nye vilkår, er ikke nødvendigvis dem, der skal føre Danmark ind i fremtiden. Fremtidens virksomheder kan af gode grunde ikke gøre sig gældende i debatten om hvordan Danmark forholder sig til krisen, da de ofte ikke er født endnu, eller bruger mange ressourcer på at udvikle og innovere.

Copenhagen Cleantech Cluster retter sig imod erhvervslivet og søger at finde frem til danske løsninger på ressourceproblematikken, ved at etablere innovationsplatforme omkring forskellige affaldstyper.

Plastaffald som ressource
Vi smider 12 mio. tons plast ud om året, kunne Anders Eldrup fortælle, og blot 25% af plasten bliver genanvendt. Dét tal er langt højere i vores nabolande.

Anders Eldrup ser store muligheder i de innovationsplatforme som de støtter. Udbyttet er såvel nye løsninger på plastaffaldet som skabelsen af nye forretningsmuligheder og job. CCC udlover en præmie til den virksomhed som kommer op med en god løsning på plastproblemet.

Afslutning
Efter de tre oplægsholdere opsummerede Nille Juul-Sørensen og Nicholas Krøyer Blok, som bød på forfriskninger og networking.

Vi håber alle havde en begivenhedsrig oplevelse.