28 May, 2014 by Sara Jörn, Nyheder

Lær CradlePeople bedre at kende

Arkitekter, journalister, kunstnere, ingeniører, studerende… Der er allerede mange forskellige kræfter i CradlePeople, der arbejder for et affaldsløst samfund og et positivt fodaftryk. I 2014 vil du hver måned kunne læse et interview med en af de mange aktive i CradlePeople. 

Maj 2014: Janus Hecht, filosof og skiinstruktør

Janus Hecht er uddannet i filosofi og erhvervsøkonomi fra Copenhagen Business School med valgfag i filosofi fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet/DPU. Udover sin interesse i cirkulær økonomi og løsninger der skaber positive aftryk, er Janus skiinstruktør, musiker og interesserer sig for måder hvorpå filosofiske perspektiver kan kombineres med kunst og læring.

Hvorfor er du med i CradlePeople?
CradlePeople gør et fremragende stykke arbejde med at gøre opmærksom på mulighederne for et affaldsfrit – eller ressourcecirkulerende – samfund.

Dels på et teoretisk plan, hvor den bærende tanke er idéen om cirkulær økonomi. Og dels på de stadigt flere praktiske løsninger, hvor produkterne designes på en måde så ressourcerne enten kan genanvendes som ressourcer i et andet produkt, eller kan gøre gavn i naturen.

Samfundsmæssig udvikling i den retning er om noget værd at kæmpe for, og et helt konkret sted man kan være med til at gøre verden til et bedre sted for alle, inklusiv fremtidige generationer – derfor er jeg med i CradlePeople.

Hvorfor skal vi have et affaldsløst samfund?
Naturen vil altid være et cirkulært system, hvor ressourcerne vender til naturen. Spørgsmålet vi skal stille os selv er derfor helt enkelt: Hvordan vil vi have, at ressourcerne skal vende tilbage – eller fortsat indgå i – naturen?

Skal det være på en måde der sikrer, at vi kan bruge ressourcerne igen uden at skade naturen og dermed os selv – eller vil vi have dem tilbage som tungmetaller i vores mad, i modermælken til vores babyer, som gigantiske plastik-øer i vores oceaner, som smog i vores lunger og som tidligere død for os selv eller nogen vi holder af?

I en nyligt udgiven rapport peger WHO på at hvert ottende dødsfald på globalt plan i 2012 kunne relateres direkte til indendørs og udendørs luftforurening. Det kalder i den grad på at vi både som samfund og som enkeltpersoner forholder os alvorligt til den måde vi forvalter vores ressourcer på.

Når vi køber produkter baseret på ikke-nedbrydelige eller ikke-genanvendelige – og ofte sundhedsskadelige – materialer som vi blot smider ud til forbrænding eller dumping, skaber det nogle gevaldige problemer med affald og forurening for os selv og for fremtidige generationer, som vi er nødt til at forholde os til.

Ligesom industrialiseringen – der er spundet intimt ind i en sådan brug-og-smid-væk model – og dens imponerende teknologiske landvindinger, har givet os nogle voldsomme udfordringer, har den også skabt fundamentet for nogle langt bedre løsninger end dem, der har været udbredt hidtil.

Det er ikke længere utopi at tænke produktion og forbrug indenfor rammerne af en cirkulær økonomi, hvor affald indgår som ressourcer i nye forbrugsgoder på en miljømæssigt bæredygtig måde. Med den teknologiske udviklings nuværende stade kan vi realistisk tillade os at være ambitiøse og stræbe mod at lave produkter der kan rense luften, skilles ad og genvendes i nye produkter eller kan bidrage positivt til naturen som for eksempel næringsstoffer efter endt brug.

Hvad er filosofiens opgave i forhold til de økonomiske og miljømæssige udfordringer vi står over for?
Filosofien har siden dens begyndelse i det gamle Grækenland beskæftiget sig med spørgsmålet om det gode, det sande, det skønne og det retfærdige. Herunder hører optagetheden af hvordan et bedre samfund kan tænkes med udgangspunkt i de problemer – og ikke mindst løsninger – som er historisk givne.

Som nævnt, har de teknologiske landvindinger som er intimt indflettet i industrialiseringens succes, i dag skabt et gevaldigt affalds- og miljøproblem – men har samtidig givet os forudsætningerne for at etablere bedre løsninger for det fælles bedste.

På disse præmisser må filosofien stille (og gøre opmærksom på) spørgsmål som: Hvordan bør vi organisere os på en etisk forsvarlig måde, når alle muligvis implicerede parter tages med i betragtning, herunder fremtidige generationer? Hvordan forpligter vores teknologiske muligheder os på handling? Hvad vil et godt liv sige? Hvad er det retfærdige samfund?

Filosofien skal også beskæftige sig med at stille kritiske spørgsmål til den moderne lineære økonomis snævre udlægning af verden, hvor ressourcer ender som affald.

Én måde at gøre det på er at gå etymologisk til værks. Det er nemlig interessant at se, at både økonomi og økologi oprindeligt stammer fra det græske ord oikos, som kan oversættes til det danske ord ’husholdning’.

I dette perspektiv betyder øko-logi egentlig ’viden(skaben) om husholdning’, mens øko-nomien betyder ’regler for/lov om god husholdning’.

Den første beskæftiger sig med viden om naturen/miljøet – eller de ressourcer, som er tilgængelige i vores fælles husholdning – den anden beskæftiger sig med den bedst mulige forvaltning af de begrænsede ressourcer i vores husholdning.

Forstået på den måde forekommer de to videnskaber at være tæt forbundet. I det moderne samfund er disse to fagområder ikke desto mindre blevet skarpt adskilt. Og de tænkes ligefrem ofte som modsætninger ud fra devisen om at ”man ikke både kan få mere miljø og mere økonomi”.

I virkeligheden er denne påstand absurd idet der ikke ville være nogle ressourcer for økonomien at forvalte uden miljøet. Økonomiens opgave bør derfor bestå i at sikre sit eget fremtidige eksistensgrundlag. Og videre: i det naturen grundlæggende er et cirkulært system, er økonomien grundlæggende ude af trit med det, den beskæftiger sig med, hvis ikke den tænkes cirkulært.

Med den nuværende viden om naturens ressourcer (økologi) – og konsekvenserne af vores forvaltning af dem – mener jeg derfor, at vi er nået til et punkt i historien, hvor der er behov for at tænke de to områder langt mindre adskilt. Økonomi og økologi (miljø) bør tænkes som en helhed, nemlig som supplerende fagområder der stræber efter en forvaltning af vores tilgængelige – og begrænsede – ressourcer, på en måde hvor de kan bidrage positivt til hinanden. Vi skal tænke, designe, planlægge, forbruge og producere på måder hvor vi både får mere økonomi og mere miljø.

Der findes allerede eksempler på at de to ting kan gå fint hånd i hånd – eksempler der viser, at der kan være en businesscase i at tænke i cirkulære og kooperative løsninger. Kort sagt: det kan betale sig at lade ressourcerne blive til ressourcer i stedet for affald.

Filosofiens opgave er grundlæggende at forholde sig kritisk, og blive ved med at stille spørgsmål. Også til de bud på cirkulær økonomi, som udvikles. På den måde skal filosofien være med til at kvalificere tænkningen om verdens ressourcer og forvaltningen af dem – ikke mindst i forhold til hvordan de konkrete tiltag forholder sig til det store billede og idéen/idéer om det gode/retfærdige samfund.

April 2014: Julie Swane, medstifter af CradlePeople
Marts 2014: Tina Sig Olesen, produktdesigner i CradlePeople
Februar 2014: Sussi Hørup, bestyrelsesmedlem i CradlePeople
Januar 2014: Rune Jørgensen, frivilligkoordinator i CradlePeople
December 2013: Lasse Lind, næstformand i CradlePeople