Nu er det slut med at leve fra hånden i munden! CradlePeople har i denne måned modtaget puljemidler fra
Velux Fonden. Hermed er CradlePeoples drift sikret de næste 2 år.

Det er store nyheder for CradlePeople, og for alle andre, der vil udbrede viden om cirkulær økonomi og Cradle to Cradle i Danmark. Fondsmidlerne er et uvurderligt skulderklap – og giver samtidig CradlePeople forudsætningerne for at sætte en mere langsigtet dagsorden.

Ansøgningen om fondsmidlerne er udarbejdet i tæt samarbejde med Miljøpunkt, der også i fremtiden vil være en vigtig sparringspartner og en del af CradlePeoples sekretariat. Miljøpunkt arbejder i øvrigt med projekter indenfor blandt andet klimatilpasning, urbant landbrug og bekæmpning af kemikalier. Miljøpunkt og CradlePeople har fælles kontorer på Vennemindevej 39 i København.

Det skal fejres!
CradlePeople vil selvfølgelig gerne fejre denne dejlige nyhed med alle vores medlemmer. Snarest efter sommerferien vil vi afholde en sprudlende CradleBar med passende fagligt krydderi. Vi vender frygteligt tilbage med hvor og hvornår, så snart vi har haft mulighed for at planlægge det nærmere.

Læs notatet i PDF: Cirkulær økonomi i Danmark_maj 2012

Resumé af dokumentet
Dokumentet samler erfaringer fra nogle af de førende kræfter, som arbejder med cirkulær økonomi og ressourceoptimering i Danmark. Det indeholder et landkort af gode cases og anbefalinger til, hvordan Danmark kan omstilles til en cirkulær økonomi.

Ifølge WWF Verdensnaturfonden, ligger Danmark på håbløs 4. plads på listen over de lande, der i en global sammenhæng har størst ressourceforbrug. Vi bruger flere ressourcer end eksempelvis USA per indbygger, kun overgået af arabiske oliestater. Dette skal dog ses i lyset af, at rapporten bl.a. medregner Maersks samlede brændstofforbrug og vores samlede eksport af fødevarer, som svarer til en potentiel brødfødning af 25 millioner mennesker. Ikke desto mindre kan vi ikke løbe fra, at måden vi håndterer vores ressourcer på, er yderst problematisk.

Omstillingen
Da CradlePeople mødtes med miljøminister Ida Auken den 27. februar i år, handlede diskussionen om, hvordan vi i Danmark kan omstille os fra en lineær økonomi, hvor vi producerer, forbruger, og smider væk. Målet er en cirkulær ressourceoptimering, der skaber arbejdspladser, økonomisk vækst og innovation.

Derfor sammenbragte CradlePeople efterfølgende en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra erhvervslivet, myndigheder, uddannelsesinstitutioner og NGO’er. Intentionen var at samle og beskrive cases, hvor cirkulær økonomi fungerer, med udgangspunkt i det ovennævnte. Det blev til et notat med 11 cases, primært fra Danmark, samt vores anbefalinger til hvordan vi arbejder videre herfra.

Fra produkt til service
Blandt anbefalingerne var en opfordring om, at man i de offentlige indkøb i størst mulig udstrækning vægter services snarere end produkter. En relevant case i den sammenhæng er GH Form, der viser at lygtepæle eller parkbænke kan leases, således at råmaterialerne kan aftages af producenten og gå tilbage i produktionen, når produktet er slidt. Det er god forretning for både kunde og virksomhed på lang sigt, da kunden slipper for bortskaffelse, og råvarerne forbliver hos producenten.

En andet eksempel er virksomheden SafeChem, der er overgået til at lease kemikalier ud, i stedet for at sælge dem. Det har betydet en væsentlig reduktion af kemikalieforbruget, der nu er 10 gange mindre end tidligere, hvilket sparer både kunden og SafeChem for mange omkostninger. Og det nedsætter risiko for miljø- og arbejdsulykker betydeligt.

Lær af succes
En anden anbefaling, som også er det område, hvor vi i CradlePeople selv kan gøre størst forskel, er at udbrede match-making og erfaringsudveksling. Der er en interesse hos flere virksomheder for at lære af andres erfaringer om ressourceoptimering, og de har brug for hjælp med at igangsætte arbejdet. Derfor opfordrer vi miljøministeriet til at støtte aktiviteter, der kan sammenbringe ikke blot virksomheder, men også uddannelsesinstitutioner, til at igangsætte projekter. Der er blandt andet gode erfaringer med, at studerende med forståelse for Cradle to Cradle design, kommer i praktik hos produktionsvirksomheder.

Et andet tiltag, som kunne gøre er stor forskel for Danmarks ressourceforbrug, er at oprette et nationalt symbiosecenter. CradlePeople anbefaler sammen med Kalundborg Symbiosis, at staten opretter et center, hvor danske virksomheder kan købe og sælge affald fra industriproduktion. Konceptet med, at den ene virksomheds affald, bliver til den anden virksomheds råmateriale, har eksisteret i Kalundborg i mange år. Kalundborg Symbiosis har været udgangspunkt for og inspiration til, at man i England har skabt deres eget nationale symbiosis program; NISP. Her har man blandt andet skabt og beholdt næsten 9000 arbejdspladser, sparet 35 millioner tons CO2, og bidraget til økonomisk vækst af stor betydning.

Vi står ved en milepæl
Vi har bragt vores samfund til tops i en industriel verden, og vi må nu indse, at vi skal finde en ny retning hvor vi kan vedligeholde vores levestandard, uden at vi ødelægger grundlaget hvorpå vi har bygget vores samfund. Vi håber på, at notatet kan inspirere til hvordan dette kan ske, på en måde hvor såvel miljø, økonomi og den enkelte borger kan tilgodeses.

Læs notatet i PDF: Cirkulær økonomi i Danmark_maj_2012

Det er pore-beton, som består af kalk, sand og vand. Der er tænkt over ressourceeffektivisering i produktionen, og så er produktet 100% genanvendeligt. Der er absolut ingen sundhedsrisikoer i hverken bearbejdning eller efter det er opført, og så er det fugtregulerende og varmeabsorberende. I sandhed et vidunderprodukt.

Siden den tyske virksomhed Xella lancerede Ytong Energy+  i Danmark, har det solgt ganske godt. Udgangspunktet var, at stort set ingen materialeleverandører kunne garantere “bæredygtighed”, og hos Xella blev man nysgerrige på, hvordan dette kunne løses. Samtidig var signalet fra deres kunder, at de ikke kunne tage bæredygtige produkter seriøst, uden nogen form for 3. parts certificering. Xella indledte et samarbejde med Vugge til Vugge Danmark, og gennem et fælles forskningssamarbejde udviklede de Ytong Energy+.

I 2011 steg Xellas omsætning af byggematerialer med 51%. De gik fra et tocifret millionbeløb til et et trecifret, midt i den økonomiske krise, og tilskriver stor del af stigningen til introduktionen af det nye produkt. Aktuelt lige nu, er en daginstitution til børnehave- og vuggestuebørn, der i Vallensbæk er ved at blive opført i Xellas Ytong Energy+ . Du kan læse meget mere om produktets egenskaber her.

I januar vandt Xella i øvrigt en innovationspris i Tyskland for sit Ecoloop, der skaber gas af affaldsprdukter, og kan erstatte fossile brændstoffer. En udvikling som er skabt med udgangspunkt i cirkulær ressourceoptimering. Læs mere her.

Byggeriet i Vallensbæk er lavet af Ytong.

Hos Ellen MacArthur Foundation i Storbritannien, er man nået langt med udviklingen af begrebet og dets muligheder. Vi har tidligere omtalt den vigtige rapport Towards The Cirkular Economy, bestilt af McKinsey & Company. Her skitseres mulighederne for en hurtigere vedtagelse af den cirkulære økonomi, de økonomiske fordele ved cirkulære forretningsmodeller og veje til handling.

For at gribe de økonomiske og miljømæssige muligheder, skal både erhvervslivet og myndigheder drives til handling, og rapporten blev skabt for at udløse den nødvendige debat. Ved at opsummere de fremskridt, der kan ses fra et økonomisk perspektiv, konkluderer rapporten, at der er vilje til at gøre cirkulær økonomi mainstream.

Især fokuserer man hos The Ellen MacArthur Foundation på business and education. Vi anbefaler her denne lille film, hvor rapportens overordnede konklusioner bliver fint beskrevet:

Se eventuelt også en trailer til filmen “Trashed“, der meget aktuelt omhandler nødvendigheden af et opgør med en linær produktionsmodel.

Nej, det er ikke science fiction: NASA har bygget en base med udgangspunkt i Cradle to Cradle. Den nyeste teknologi inden for bæredygtighed skal nu indtænkes i USA’s militær, og “Sustainability Base”, som den hedder, er udgangspunktet for den innovation. 

Den 20. april i år, kunne NASA og William McDonough + Partners fejre indvielsen af den første rumstation på jorden. ”Sustainability Base” er opført i Moffett Field, Californien. Det er et innovativt byggeri, der tager udgangspunkt i den tekniske cyklus, og er opbygget modulært. Den producerer mere energi end den selv bruger, og man har endda udregnet den præcise vinkel bygningen skulle stå i forhold til vind og sol, for at være mest optimal. Og så har det været muligt at holde det indenfor den planlagte tidsramme og et budget, der ikke overstiger standard for et konventionelt føderalt byggeri.

“Design er signalet for menneskelig intention” er budskabet fra William McDonough, som udtrykker glæde over det gode samarbejdet med rumforskere og videnskabsmænd i NASA. Byggeriet demonstrer ”hjertet” i Cradle to Cradle på den måde, at det skal være prøvesten for kontinuerlig forbedring. NASA har nemlig forpligtiget sig til at gøre basen til en prøveanlæg for teknologier og strategier over tid. Nu vil man bringe erfaringerne fra byggeriet videre til Kina, hvor McDonough i de seneste dage har deltaget som officielt medlem af en amerikansk delegation for  samarbejde om forretningsinnovation.

Se NASAs video om ”Sustainability Base”:

Det såkaldte “peak oil” – punktet, hvor ny produktion af olie ikke længere holder trit med tømningen af ældre felter – er formentlig allerede nået for den velkendte olie, der let strømmer op af jorden.

Samtidig vokser efterspørgslen og behovet for energi, i takt med en eksponentielt voksende befolkning og især voksende middelklasser, som i Kina og Indien, der kræver køleskabe, biler og bærbare computere. I år 2000 brugte verden 26 milliarder tønder olie, men i 2030 vil behovet ifølge Det Internationale Energiagentur være steget til 44 milliarder.

Hvis vi ikke sætter meget stærkere ind nu, kommer vi altså til at leve i en verden, hvor der langt fra er nok energi til alle. Det vil betyde døden for fattige mennesker og voldsomme prisstigninger for de rige.

Verden, som vi kender den, står overfor en af historiens  største omstillinger.

Vi er junkier på olie
Olien er forudsætningen for de fleste aspekter af vores tilværelse. Moderne industri og produktion er afhængige af olie, lige fra transport, elektronik, dagligvarer og militærindustrien, til verdens fødevareproduktion. Over 4000 produkter er lavet af olie; alt fra aspirin, asfalt, elektronik, deodoranter, bildele, stearinlys, emballage, til kontaktlinser. Man kan sige, at vores moderne verden i dobbelt forstand er bygget på et flydende fundament.

I den nyere historie, har de fleste kampe og krige omhandlet adgangen til energi. USA´s status som supermagt bygger bl.a. på, at landet har produceret mere olie end nogen anden. Før 1980 var der masser af store fund, og oliegeologer verden over fandt flere af de såkaldte ‘oil-gigants’. Felter, der var så store, at de kunne forsyne hele verden med olie i et halvt år.

Men efter 1980 vender oliegeologerne tilbage med tomme prøveflasker, og det går støt ned ad bakke for reservebeholdningen. I 1970 nåede olieproduktionen i USA sit højdepunkt, og da de begyndte at vende blikket mod billig Arabisk olie. USA har derfor været knyttet til import fra flere kontroversielle stater.

Langt de fleste lande med betydelige olieressourcer betragter deres opgørelser som ”statshemmeligheder”, ikke noget der er genstand for uvildig revision eller indblanding udefra. I øvrigt opgiver de fleste OPEC-lande uændrede reserver år efter år, trods betydelig produktion uden at der gøres nye fund. Optimistiske prognoser spår om reserver til ca. 40 år endnu. Omkring 2020 vil verdens forsyning af konventionel olie være næsten fuldstændig afhængig af nogle få mellemøstlige olielande, som vil kunne drive priserne meget højt op.

Kombinationen af faldende udbud, stigende efterspørgsel og nationale stridigheder skaber voldsomme prisstigninger og fald. Priserne på råvarer og fødevarer er allerede højere end nogensinde før i vores industrielle historie.

Det kommer til at gøre mere ondt, når prisen på olie vil stige. Igen og igen og igen.

Det vil betyde mindre økonomisk aktivitet og produktion, med en generel stagnation, varemangel og voksende arbejdsløshed til følge. Og for en voksende andel af jordens befolkning vil sulten true.

Det er derfor logisk, at verdens politikere kæmper for at skaffe olie til folket, så længe det varer. Koste hvad det vil – og det gør det. Det bliver sværere at finde og udvinde olie. Vi skal bore dybere, på mere utilgængelige steder, og derfor bruge større investeringer og mere energi på udvindingen af olien.

Canada – desperationens frontløbere
”All oil is dirty oil”, har USA´s udenrigsminister, Hillary Clinton udtalt. Og mon ikke det har sin rigtighed. Den store satsning på Canadas oliesand er et symptom på, hvor svært det er at finde konventionel olie. Og et eksempel på, hvor langt man er villig til at gå, for at sikre forsyningen til det alt mere olietørstende verdenssamfund.

Canada har meget store olieforekomster bundet i tjæresand i delstaten Alberta, og en udvinding af dem kan strække den globale olieæra mærkbart. Af samme grund er de fleste store olieselskaber involveret i Alberta, således også europæiske virksomheder som Statoil, British Petroleum, Royal Dutch Shell, Total og ENI/Agip.

 At udvinde den vanskeligt tilgængelige olie kræver imidlertid dobbelt så megen energi som konventionel udvinding, en meget stor CO2-udledning, foruden  kolossale miljøødelæggelser.

EU-Kommissionen foreslår en CO2-faktor knyttet til tjæresand, som betyder godt 20 pct. højere pris, end faktoren for almindelig råolie. Det er ikke et EU-forbud mod import af den canadiske olie, men et klart signal om at vælge noget mindre miljøbelastende. I praksis kan det således afskære Canada fra det europæiske oliemarked og måske smitte af internationalt, og det er grunden til den canadiske regerings hidsige protester, som også er tilgået regeringer i EU-lande med egne olieselskaber i Alberta.

En global handling
I dag har vi ingen alternativer parat, der kan erstatte olien. På nærvarende tidspunkt, udgøres ifølge en rapport udarbejdet af FN’s Klimapanel, IPCC , 20% af verdens elektricitet fra vedvarende energikilder . Bemærk at det altså kun omfatter elektricitet og altså ikke f.eks. konventionel transport. Græsrodsbevægelserne hævder, at tallet for verdens (brutto)forsyning af vedvarende energi snarere er blot 2,5% af. En udbygning af vedvarende energi, der er tilstrækkelig til at forsyne verdens behov, vurderes at tage et par årtier. Det forudsætter massive finansielle og energimæssige investeringer, altså olie. Og det kræver et hidtil uset globalt samarbejde.

Hvis det globale samfund tager klimatruslen alvorligt, f.eks. gennem en halvering af de globale drivhusgasudslip i 2050, vil klimaproblemet lægge en dæmper på olieforbruget på kort og mellemlangt sigt, noget der fra et forbrugersynspunkt vil være gunstigt for prisudviklingen.

Den store omstilling
Udsigten til global ressourcemangel i almindelighed, og olieressourcer i særdeleshed, tvinger stater og regeringer til at stramme kravene til ressourceforbruget hos befolkning og erhvervsliv. Det kan skabe innovation og nye vækstmuligheder.

Europa investerer i disse år i vedvarende energi. I 2010 blev der installeret flere solceller i EU end nogensinde før, hvor  vedvarende energikilder udgjorde 12,4 procent af det endelige bruttoenergiforbrug. Alligevel har EU ikke kunnet nå sit mål for vedvarende energi. Medlemslandene har flotte mål, men vil helst ikke forpligte sig når krisen kradser.

I lille Danmark, hvor næste 20% af vores energi kommer fra vindmøller, har staten med det store energiforlig planer om store investeringer i vedvarende energi. Aftalen indeholder bl.a. udbygning af vindenergi, fremme af kraftvarme, fjernvarme, biomasse, biogas og flere andre gode initiativer.

Der er dog grund til at tænke sig godt om, ved omstillingen til en bæredygtig energiforsyning. Vi løber nok næppe tør for vind, men den energiteknologi, der skal omsætte den, kan løbe ind i problemer, hvis adgangen til sjældne mineraler forsvinder. For nærvarende forsyner Kina verdensmarkedet med 97 procent af det samlede forbrug af sjældne jordarter. Mineraler som er nødvendige for, at lave vindmøller og sågar også elbiler.

Men Grønland er ved at bryde dette monopol. Problemet er bare, at de i Grønland ofte findes sammen med  f.eks. uran  som man af politiske  og forureningsmæssige årsager ikke ønsker  opgravet.

Forskning i alternativer til de sjældne jordarter, der i dag er nødvendige for moderne teknologi, er nødvendig. Og det haster med at udvikle intelligent design til vindmølle- og solcelleindustrien, der gør kontinuerlig genanvendelse af råmaterialerne mulig.

Se eventuelt den tankevækkende video med den ikke så opløftende titel ”There Is No Tomorrow”, der ikke overraskende tegner et dystert billede af en nærliggende fremtid uden olie.

Denne film giver en hurtig forklaring på vores afhængighed af olie:

Hvad kan jeg gøre selv?
Som privatperson kan man vælge at lade geotermisk varme udskifte oliefyret. Og der findes flere og flere virksomheder, som installerer solceller på private husstande. Ønsker man at tage handling med det samme, findes der flere virksomheder, som fx Naturenergi og Vindstød, der tilbyder levering af vedvarende energi til dit hjem. Vi har nemlig frit leverandørvalg af energi i Danmark.

Har du en aktivist gemt i maven kan du vælge at støtte op om tar-sand-arrangementer, som afholdes over alt i verden 5. maj (se event-side på Facebook), som retter sig mod de mange firmaer og instanser, som investerer i de enorme miljø-ødelæggelser i Alberta.

Vi kan sammen og hver især gøre vores til at mindske efterspørgslen på olie, og vi må ikke mindst sikre, at vores banker, pensionskasser, aktiepuljer osv. ikke er en del af finansieringen af den udvinding af tar-sand i Alberta, som har været karakteriseret som vor tids største organiserede naturødelæggelsesprojekt.

Kilder: www.geologi.dk, www.ingeniøren.dk, www.dr.dk, http://www.peakoil.net/, www.mm.dk, www.klimabevaegelsen.dk, www.nordjyske.dk/, www.clarte.dk, www.jenshvass.com, www.180grader.dk/

Når man taler om Cradle to Cradle kan det ofte blive meget flyvsk, men Rheinzink hiver det ned på jorden igen. Det handler om tagrender, tage og facader.

Rheinzink er den første byggeleverandør, som fik Cradle to Cradle certificering. De hoppede endda elegant over bronzecertificering, og røg direkte op på en sølv-plads. Arkitekter og folk i konstruktions- og byggebranchen ved hvem de er, men CradlePeople vil gerne dele det med alle jer andre.

Her er nemlig et produkt, som er 99,995% fri for unaturlige materialer og 100% genanvendeligt. En tredjedel af deres produkter er allerede genbrug og de ville gerne være fuldt cirkulærer hvis det ikke var fordi, at deres produkter rent faktisk holder i ualmindelig lang tid. Det betyder at Rheinzink skal vente længe på at få deres produkter tilbage fra brugerne. Skal produktet dog recycles efter endt livstid, kræver det kun 5% mere energi at genskabe produktet, end den oprindelige produktion.

Læs meget mere om Reihnzink på deres hjemmeside.

Et hav af mobiltelefoner smidt ud på en losseplads. De indeholder masser af sjældne jordarter vi kunne have genbrugt.

Det danske energiforlig for vedvarende energi, som politikerne i marts blev enige om, fokuserer en hel del på vindmøller. En energikilde, som ikke koster noget, selvom det at producere vindmøllerne er en stor investering. Den har umiddelbart været mere økonomisk fornuftig end at forsætte med naturgas fra Rusland, Arabisk olie og kul fra Amerika. De besparelser, der kan hentes på færre sundhedsskader, som følge af mindre forurening og højere livskvalitet, er bestemt også vær at nævne.

Men ved at vælge vindmøller gør vi os afhængige af Kina.

Kina står i dag for at levere 97% af alle sjældne jordarter, og i vindmøller bruges blandt andet jordarter som neodymium og dysprosium til at lave deres magneter. Magneter som er uundværlige i produktionen.

Og der er en grund til de hedder ”sjældne”, da de er svære at hente op ad jorden. Nu kigger vi så mod Grønland, hvor man snakker om, at meget af den moderne minedrift skal indfinde sig, hvor vi på ny vil bruge utrolige ressourcer på at hente materialer, som vi putter i vores forbrugsgoder. Det er nemlig ikke kun i vindmøller vi bruger sjældne jordarter. Men også i mobiltelefoner, fladskærme, hvidvarer, værktøj og meget mere.

Disse produkter med kostbare mineraler smider vi så ud, i en evig strøm af forbrug. Det er nærliggende at forestille sig, at det ville være nemmere at bruge ressourcer på at indsamle brugte varer, for at udvinde mineralerne, end at drive minedrift i Grønland og plage Kina for mineraler de selv har tænkt sig at bruge. Prisen på sjældne jordarter er nu højere, end nogen sinde før i vores industrielle tidsalder. Alle former for ressourcer, fra fødevarer til mineraler, har steget i pris de sidste 10 år! Et fakta, der er værd at tænke over… (Læs mere om dette her).

Nu har EU, USA og Japan anmeldt Kina til WTO for at protestere imod, at de har lagt restriktioner på eksport af sjældne jordarter. Kina vil helst bruge dem til eget forbrug og eksportvarer. Og trods at de vestlige lande har været tilfredse med at Kina står for minedriften, som gør store skader på miljøet, vil de nu have ret til Kinas ressourcer. Vi står foran endnu et økonomisk bagslag, hvis den vestlige verden ikke kan få fat i de sjældne jordarter.

Det giver anledning til at tænke over, at når vi først indhenter de alt mere kostbare sjældne jordarter,  hvem burde så få lov til at bruge dem.  Det foreligger store beslutninger for, hvilke produkter, som fortjener sjældne jordarter, og om vindmøllerne er en af dem.

Kilder: Ingeniøren, McKinsey og Ellen MacArthur Foundation

Endelig kom det store energiforlig på plads i marts måned. Set fra CradlePeoples synspunkt er dette en glædelig nyhed, da vi bevæger os væk fra at opbruge ressourcer til energi, og tager et skridt fremad mod vedvarende energi. Forliget peger primært på, at 35% af vores energi i 2020 skal komme fra vedvarende energikilder, og dette inkludere også sol, bølger, biomasse og biogas udover vind.

Pressemeddelelsen fra Klima, Energi og Bygningsministeriet

Umiddelbart sættes der fokus på, at vi skal investere i vind med to nye vindmølleparker. En energikilde som er vedvarende, men også kan være dyr i vedligeholdelse, og kræver enorme ressourcer at bygge. Et stort ønske fra CradlePeople er, at vindmøllerne selvfølgelig skal bygges ud fra en teknisk cyklus, så alle materialer kan genbruges igen og igen. Her er der nemlig lang vej, før dette kan realiseres.

En lettere overset energikilde er dog lige under din køkkenvask. Bioaffald, som vi i øjeblikket brænder af i vores forbrændingsanlæg over hele Danmark, kan omdannes til biomasse og biogas. Ca. 38% af vores husholdningsaffald er bioaffald, altså madrester, skralder, køkkenplanter, haveaffald, etc. Ting som kan komposteres og genbruges, og i processen danner energi.
Dette eksistere to steder i Danmark, hvor forbrænding for længe har stjålet opmærksomheden. EU har også fået en øget ressourcebevidsthed, og flere Europæiske lande er meget længere fremme end Danmark på bioaffalds-området. Hvis Danmark virkelig skal være en frontløber i verden på energipolitik, så handler det om, at vores bioaffald ikke ryger til forbrænding, det skal udnyttes bedre. Vi skal gå fra producer-forbrug-brænd, til producer-forbrug-komposter-producer-etc.

Læs mere om udviklingen af de to biogasanlæg i Danmark  her.

Kilder:
Ingeniøren, DTU, Miljøstyrelsen, Klima, Energi- og bygningsministeriet

Cradle to Cradle konceptet kom til live i et sammenspil mellem en tysk fysiker og en amerikansk arkitekt. Nu kommer Cradle to Cradle produkter til live mellem et tysk forskningsinstitut og et amerikansk innovationsinstitut.

Cradle to Cradle (C2C) er et privat trademark. Det er ejet af virksomheden EPEA i Hamborg, Tyskland, og de hjælper virksomheder med at blive C2C certificeret. Ved at blive certificeret, har virksomheder valgt at ændre designtilgangen af deres produkter drastisk. Derfor kræver det, at certificeringen er professionel og gennemskuelig. Og det betyder at alle certificeringer af C2C produkter, går gennem det Californiske institut; C2C Product Innovation Institute.

Så hvis du søger inspiration til de mange spændende produkter, der er kommet på markedet de sidste par år, er her ca. 90 produkter i forskellige standarter.

C2C Product Innovation Institute

Det californiske institut har lavet en video med forretningsfolk, som fortæller hvorfor de valgte at blive certificeret.

Business Sense from C2C Certified on Vimeo.

Det er vigtigt at nævne, at CradlePeople ikke er ikke bundet til et særligt brand eller miljøcertifikat, og er uafhængige af Cradle to Cradle og EPEA. Vi deler udelukkende ideer og delvist navn.