15 December, 2010 by , Nyheder

Et overstået COP16: Hvem kæmper for klimaet?

En god portion blandede følelser sidder man tilbage med efter endnu et overstået verdensomspændende topmøde om klimasituationen, det 16. af slagsen. Medier og politikere har rost sig selv for processen -altså det faktum at det hele ikke endte i en rasende verbal slåskamp og udvandringer, men en enighed om at være enig om at få en aftale. Et stort politisk puslespil er endnu engang blevet lagt, og med en langt bedre og åben proces end i København sidste år, kan der vist ikke være tvivl om. Men hvad er de miljømæssige gevinster?

En Grøn Klimafond blev vedtaget, foreløbig uden en krone i kassen, men dog med lige deltagelse af i- og ulande og et resultat, der har været kæmpet for med blod, sved og tårer. Derudover en skitse til et program over grøn teknologioverførsel fra i- til ulande, og en beslutning om beskyttelse af verdens skove, og nogle andre detaljer. En forkromet plan over en fælles verdensomspændende indsats for klimasituationen lader stadig vente på sig. De centrale aktører er stadig ikke enige, Kina og USA står stadig og troner stejlt på hver sin side af bordet, og spørgsmålet er om de nogensinde bliver enige for alvor, så der kan implementeres sådan noget som en modig og aktiv handlingsplan.

Flere siger det lige ud: Glem forestillingen om at det er på FNs COP møder, den virkelige forandring kommer til at ske. Der er for mange og for modstridende interesser til at nå til andet end en stor samling kompromiser. Det kommer ikke til at ske.

Nye veje må altså søges, hvis vi skal opnå de ønskede resultater. Hvad de nye veje er, er ikke soleklart. Men mens politikerne slås om 2, 3 eller 4 grader, har et samtidigt uofficielt COP16, ligesom på COP15, vist at der er andre, der kæmper for klimaet. Initiativer både i den private sektor og blandt ngo’ere er stigende, og her er der ikke helt så langt fra vilje til vej. Det kræver selvfølgelig sit at gøre en indsats, men både ngo’ere og virksomheder verden over er i fuld gang med at skabe udvikling, vidensudveksling og teknologi til at ændre kursen.

“Kampen for at bremse inden to grader må kæmpes uden for FN-virkeligheden,” sagde Røde Kors’ klimachef Madeleen Helmer til Information under COP16. “Når det gælder handling, ikke blot forhandling, må vi se i andre retninger. Vi skal ikke blive ved at banke på FN’s dør, men satse på at skabe bevægelse bottom up: via civilsamfundet, erhvervslivet, enkeltlande – alle skal i bevægelse. Lykkes det, kan fremskridtet konfirmeres i FN, men FN kan ikke skabe det.” (Kilde: http://www.information.dk/253034)

Også hos internationale virksomheder vistes der vilje til handling under COP16. Blandt andet Virgins ejer Richard Branson udtalte sig passioneret under topmødet. ”Vi har ikke længere tid til at vente på politikerne. Hvis politikerne ikke lytter til erhvervslivet, så må erhvervslivet bare gå i gang med at løse opgaven. Vi etablerede The Carbon War Room, fordi vi afgjorde med os selv, at vi ikke har råd til at vente på politikerne.” Selv har Branson f.eks. sat som mål, at hele hans flyflåde i Virgin Atlantic skal have skiftet fra jetfuel til isobutanol, der kan laves af biomasse, inden der er gået fem år. ”Vi er ret intelligente folk,” siger han om erhvervslederne. “Vi bør og kan klare udfordringen, hvis vi er beslutsomme nok, og hvis politikerne hjælper os bare en lille smule, f.eks. helt banalt ved at holde op med at beskatte den rene energi.” (Kilde: http://www.information.dk/252906)

Han bakkes op af Ted Turner, skaberen af CNN og den anden multimilliardær i selskabet, der også er en praktisk indrettet mand. Turner har på sin ranch i New Mexico lige indviet et 100 mio. dollar solenergianlæg, der skal levere el til 9.000 husstande de næste 30 år via det stedlige elselskab, der ellers er vant til at fyre med kul. “Vi har brug for, at der bliver indført finansielle incitamenter for de grønne, vedvarende energiformer i stedet for til det, vi ikke vil have: kul og olie,” siger Ted Turner. (Kilde: http://www.information.dk/252906)

Hvad kan man så konkludere som en små-deprimeret optimist efter endnu et topmøde? Ingen kan klare det alene, hverken politikere, det private erhvervsliv eller ngo’erne. Men der er brug for at alle spillere indgår aktivt i processen, og ikke sidder og venter på at de andre løser problemerne, og selvom optimismen i forhold til samarbejdets muligheder er højnet, er de grundlæggende problemer der stadig efter dette FN møde i Cancun. Og måske er vores bedste håb om reel forandring og handling nu og her en ny mulig spirende alliance mellem erhvervsliv og ngo’er?…