19 May, 2012 by admin, Nyheder - Nyhedsbrev

CradlePeoples anbefaling til Danmark

Det danske ressourceforbrug er uholdbart, både i et miljømæssigt og økonomisk perspektiv.
Dette har været drivkraften bag et notat, som CradlePeople har overrakt Miljøminister Ida Auken.

Læs notatet i PDF: Cirkulær økonomi i Danmar_maj_2012

Resumé af dokumentet
Dokumentet samler erfaringer fra nogle af de førende kræfter, som arbejder med cirkulær økonomi og ressourceoptimering i Danmark. Det indeholder et landkort af gode cases og anbefalinger til, hvordan Danmark kan omstilles til en cirkulær økonomi.

Ifølge WWF Verdensnaturfonden, ligger Danmark på håbløs 4. plads på listen over de lande, der i en global sammenhæng har størst ressourceforbrug. Vi bruger flere ressourcer end eksempelvis USA per indbygger, kun overgået af arabiske oliestater. Dette skal dog ses i lyset af, at rapporten bl.a. medregner Maersks samlede brændstofforbrug og vores samlede eksport af fødevarer, som svarer til en potentiel brødfødning af 25 millioner mennesker. Ikke desto mindre kan vi ikke løbe fra, at måden vi håndterer vores ressourcer på, er yderst problematisk.

Omstillingen
Da CradlePeople mødtes med miljøminister Ida Auken den 27. februar i år, handlede diskussionen om, hvordan vi i Danmark kan omstille os fra en lineær økonomi, hvor vi producerer, forbruger, og smider væk. Målet er en cirkulær ressourceoptimering, der skaber arbejdspladser, økonomisk vækst og innovation.

Derfor sammenbragte CradlePeople efterfølgende en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra erhvervslivet, myndigheder, uddannelsesinstitutioner og NGO’er. Intentionen var at samle og beskrive cases, hvor cirkulær økonomi fungerer, med udgangspunkt i det ovennævnte. Det blev til et notat med 11 cases, primært fra Danmark, samt vores anbefalinger til hvordan vi arbejder videre herfra.

Fra produkt til service
Blandt anbefalingerne var en opfordring om, at man i de offentlige indkøb i størst mulig udstrækning vægter services snarere end produkter. En relevant case i den sammenhæng er GH Form, der viser at lygtepæle eller parkbænke kan leases, således at råmaterialerne kan aftages af producenten og gå tilbage i produktionen, når produktet er slidt. Det er god forretning for både kunde og virksomhed på lang sigt, da kunden slipper for bortskaffelse, og råvarerne forbliver hos producenten.

En andet eksempel er virksomheden SafeChem, der er overgået til at lease kemikalier ud, i stedet for at sælge dem. Det har betydet en væsentlig reduktion af kemikalieforbruget, der nu er 10 gange mindre end tidligere, hvilket sparer både kunden og SafeChem for mange omkostninger. Og det nedsætter risiko for miljø- og arbejdsulykker betydeligt.

Lær af succes
En anden anbefaling, som også er det område, hvor vi i CradlePeople selv kan gøre størst forskel, er at udbrede match-making og erfaringsudveksling. Der er en interesse hos flere virksomheder for at lære af andres erfaringer om ressourceoptimering, og de har brug for hjælp med at igangsætte arbejdet. Derfor opfordrer vi miljøministeriet til at støtte aktiviteter, der kan sammenbringe ikke blot virksomheder, men også uddannelsesinstitutioner, til at igangsætte projekter. Der er blandt andet gode erfaringer med, at studerende med forståelse for Cradle to Cradle design, kommer i praktik hos produktionsvirksomheder.

Et andet tiltag, som kunne gøre er stor forskel for Danmarks ressourceforbrug, er at oprette et nationalt symbiosecenter. CradlePeople anbefaler sammen med Kalundborg Symbiosis, at staten opretter et center, hvor danske virksomheder kan købe og sælge affald fra industriproduktion. Konceptet med, at den ene virksomheds affald, bliver til den anden virksomheds råmateriale, har eksisteret i Kalundborg i mange år. Kalundborg Symbiosis har været udgangspunkt for og inspiration til, at man i England har skabt deres eget nationale symbiosis program; NISP. Her har man blandt andet skabt og beholdt næsten 9000 arbejdspladser, sparet 35 millioner tons CO2, og bidraget til økonomisk vækst af stor betydning.

Vi står ved en milepæl
Vi har bragt vores samfund til tops i en industriel verden, og vi må nu indse, at vi skal finde en ny retning hvor vi kan vedligeholde vores levestandard, uden at vi ødelægger grundlaget hvorpå vi har bygget vores samfund. Vi håber på, at notatet kan inspirere til hvordan dette kan ske, på en måde hvor såvel miljø, økonomi og den enkelte borger kan tilgodeses.