22 November, 2012 by Sara Jörn, Cases

Case: KE Fibertec AS

Godt indeklima er godt for vores udeklima. Det mener KE Fibertec, som har udviklet ventilationssystemer af tekstiler. Deres produkter sørger for ren luft i kontorer, sportshaller, laboratorier, skoler, og produktet er 100% genbrugeligt.

Virksomheden KE Fibertec har som den første i verden fået Cradle to Cradle certificeret deres tekstilbaserede luftkanal ”CradleVent”. Virksomheden har sikret sig at produktet er fuldt bæredygtig, og de tager ansvar for hele produktets livscyklus. Luftkanalen, som er lavet af polyester kan genanvendes og lever dermed op til de stigende krav om ressourceeffektivitet.

KE Fibertecs marketingchef Claus Albertsen fortæller: ” Vi tilbyder en pant-ordning, eller rabat på nye produkter i bytte for gamle, og anbefaler vores CradleVent kunder at returnere til os efter endt brug, alternativt at køre det gamle system på en genbrugsstation.”

Med dette retursystem sørger virksomheden for, at produkterne bliver fuldt recirkuleret. Claus Albertsen er også ærlig i sin udmelding om, at de lærer hele tiden noget nyt hver dag, da denne forretningsmodel udfordrerden eksisterende tanke om ejerskab af produkter. Men de er meget positive og stolte over at være med til at fremme den cirkulære økonomi.

Alle tekstilmaterialer væves på KE Fibertecs eget væveri og de har sikret at hele processen, fra garn til færdigt produkt, er underkastet  ISO 9001 kvalitetsstyringssystemet. De er 100 ansatte og en stor del af deres produkter eksporteres til udlandet.