11 October, 2012 by admin, Cases - Nyhedsbrev

Case: Bilfabrikanten Subaru

I 2002 tog Subaru i Indiana, USA, en udfordring op, med at skabe en produktionsfabrik uden affald. Det tog dem 2 år at fuldføre den vision, og den enorme virksomhed har nu mindre affald end en almindelig husholdning.

De laver benzinbiler, der udleder CO2 og kræver store mængder ressourcer, så produktet er ikke just miljøvenligt. De har dog skabt en fremsynet måde at drive industri på. Alt på fabrikken bliver genbrugt, og vi taler ikke kun om stål, jern, pap og plastik, men også deres elpærer, kapsler og vaskeklude.

Gennem flere hundrede små initiativer, som deres medarbejdere har forslået, har de været i stand til lynhurtigt at reducere deres affald. Subaru ændrede kulturen i virksomheden, og man ser nu alt som ressourcer, hvilket har påvirket bundlinjen positivt, uden at man har fyret en eneste medarbejder siden starten af projektet. Og det er midt i en økonomisk krise, som har ramt den amerikanske bilindustri hårdt.

Virksomhedens miljøbevidsthed har dernæst rakt sig ud til deres nabolag, hvor de opkøber landjord til naturbevarelse, dyrker økologiske madvarer og komposter store mængder biologisk affald. Og hvis man som medarbejder kommer med endnu en god ide til reducering af affald, så bliver man belønnet med en bil.

Se her en 7 minutters dokumentar om projektet