3 CIRKULÆRE UDFORDRINGER

I fremtiden skal samfundet omstilles til et produktions- og forbrugssystem, der ikke producerer affald –
et samfund med en såkaldt cirkulær økonomi. CradlePeople har siden 2007 arbejdet uafhængigt for at bringe borgere, politikere og erhvervsliv sammen for at skabe denne omstilling. Men hvilke er udfordringerne for den cirkulære økonomi i Danmark? CradlePeople giver her tre bud.

Af Lasse Lind, bestyrelsesformand for CradlePeople

Flere og flere taler om et paradigmeskift, et nyt menneskabt økosystem drevet af vedvarende energi, hvor alle næringsstoffer indgår lukkede kredsløb. En bæredygtig måde at producere alting på, inspireret af naturen. Dette nye paradigme omtales ofte som cirkulær økonomi. Begrebet cirkulær økonomi har efterhånden slået rod hos flere politikere, og mange borgere og virksomheder har fået øjnene op for de store muligheder, der ligger i at omstille til en kredsløbsbaseret produktion.

Med tanke på de mange positive tendenser, der kan spores, er det nu tid til også at kigge på nogle af de udfordringer og barrierer, der skal overkommes inden for de næste år, for at vi kan få et samfund uden affald.

UDFORDRING 1: LANGSIGTEDE INVESTERINGER
Den offentlige sektor indkøber hvert år for milliarder af kroner fra både danske og internationale virksomheder. Derigennem udøves en stor indflydelse på markedet, fordi de indkøb der udvælges på vores fælles vegne, har stor indflydelse på de produkter virksomhederne producerer. Derfor giver det økonomisk mening at investere i eksempelvis vedvarende energi, der over tid vil være billigere end fossile brændsler, eller genanvendelse af materialer, der over tid vil være billigere end nye jomfrumaterialer.

Men offentlige investeringer og indkøbspolitik følger ikke altid denne logik. Det er i stedet præget af korte tidshorisonter, i og med at politiske strømninger ændres, og økonomi defineres indenfor afgrænsede budgetperioder. På den måde går samfundet glip af store potentielle gevinster ved langsigtede investeringer.

Et godt eksempel på en bæredygtig virksomhed, der mærker til denne kortsigtede strategi i de offentlige indkøb, er den danske virksomhed GH Form. Virksomheden producerer bl.a. parkbænke og lygtepæle, som de tager retur og genanvender. De tilbyder leasingsaftaler hvori vedligeholdelse af fx parkbænke er en del af aftalen – noget man skulle tro kommunerne ville have stor interesse i. Til trods for de indlysende fordele, der kan opnås ved leasing, vælger mange kommuner at i stedet at købe bænke fra GH Form. Det betyder, at mængden af bænke reduceres betydeligt, da det er dyrere at købe, end at lease, og at kommunen står tilbage med omkostningen til vedligeholdelse af bænkene.

GH Form

Leasing kunne ellers ofte skabe langsigtede miljømæssige og økonomiske fordele. For at overkomme denne udfordring, kræves det at både staten og kommunerne organiserer deres budgetramme, så den tager højde for totaløkonomien i vores fælles investeringer. Vi har derfor brug for visionære politikere, der tør tro på og investere i den cirkulære økonomi, og som er villige til både at tænke ud over deres egen valgperiode, og til at sammentænke økonomi med klima og miljø.

UDFORDRING 2: HÅNDTERING OG DISTRIBUERING AF MATERIALER
Den cirkulære økonomi virker ikke, hvis ikke hele systemet er cirkulært.
Det giver ingen mening at designe en vaskemaskine til at blive adskilt og genanvendt, hvis den alligevel ender på lossepladsen efter endt brugstid. Hvis den cirkulære økonomi skal lykkedes i stor skala, skal producenter således i langt højere grad tage ansvar for deres produkter – og ejerskab over råmaterialerne – fra fødsel til genfødsel.

Men for mange producenter er dette en meget svær øvelse af flere grunde.
Eksempelvis kan en producent have for lidt kritisk masse, der er simpelthen ikke økonomi i at tage råmaterialer tilbage i forhold til at købe nye. En anden udfordring kan være, at startinvesteringen i at omstille sin virksomhed kan være for stor, især for mindre virksomheder. Endelig kan produktets kompleksitet være en udfordring – det kan simpelthen være svært at kende alle råmaterialerne da de kommer fra mange underleverandører. Samtidig er råmaterialerne i et produkt måske ikke egnede til direkte genbrug i det samme produkt, men skal ledes videre til en ny type produktion.

Vi har derfor brug for centrale virksomheder, der indsamler og distribuere materialer imellem forskellige sektorer – ikke til afbrænding, men til genbrug og upcycling. Dette kræver åbenhed, risikovillighed og investeringer, noget der vil være en udfordring for mange virksomheder. Der er der brug for, at man politisk initierer støtteordninger til cirkulære tiltag.

På den positive side er der mange penge at hente for virksomheder, der igennem cirkulære tiltag producerer mindre affald, får bedre kontrol med deres produktionsproces, og gennem genanvendelse bliver mindre sårbare overfor svingende råstofpriser.

I Danmark har vi allerede et fantastisk velfungerende, cirkulært system, som de fleste af os bruger regelmæssigt, uden at vi tænker over det som cirkulært: Dansk Retursystem sørger, ved hjælp af pantsystemet, for at vores flasker og dåser vender tilbage og genanvendes igen og igen. Lignende systemer kunne med fordel implementeres til at gælde langt flere produkter – potter, pander, elektronik… mulighederne er utallige. Vi har modellen, og forbrugerne har taget systemet til sig – hvad venter vi så på?

DSC_0180


UDFORDRING 3: EN BÆREDYGTIG FORBRUGERMENTALITET
Som ganske almindelige borgere og forbrugere, kan vi ikke blot læne os tilbage og vente på at politikere og virksomheder gør den cirkulære økonomi til en realitet. Vi må begynde at forbruge med en bæredygtig bevidsthed, hvilket heldigvis også er en voksende tendens.

De fleste mennesker kigger naturligvis på prisen, som noget af det første, når de skal købe et produkt. Det er ikke i sig selv et problem, men prisen på et produkt afspejler i dag ikke altid de miljømæssige omkostninger. Det betyder i praksis, at et produkt, der forurener en flod i Kina når det produceres, og forgifter atmosfæren når det brændes efter en kort levetid, kan være billigere at købe end et produkt, der er produceret sundt og genanvendeligt. Dette sker, fordi de omkostninger der er forbundet med eksempelvis at rense en flod, ikke nødvendigvis betales af hverken virksomhed eller forbruger.

Denne type udfordring får ofte den konsekvens, at forbrugere konstaterer at bæredygtighed er lig med højere priser.

Men bare fordi omkostningerne ved en ikke-bæredygtig produktion ikke nødvendigvis betales af slutforbrugeren, betyder det ikke, at de ikke findes. De skal blot betales i andre dele af verden – eller af fremtidige generationer.

På kort sigt må vi således hjælpe en bæredygtig økonomi lidt på vej, ved at forbruge med en øget bevidsthed om både fortid og fremtid, og eksempelvis indstille os på at betale mere for bæredygtige produkter i nogle situationer.

På længere sigt har vi dog brug for økonomiske incitamenter som eksempelvis ressourcepantordninger samt en global skat på brugen af jomfrumaterialer. På den måde vil miljøomkostningerne reelt blive afspejlet i prissætningen. Prisen er trods alt stadig manges primære retningslinje, og bæredygtighed burde logisk set være billigere end ikke-bæredygtighed. Vi må som forbrugere forlange .

Den cirkulære økonomi handler dog ikke kun om en god samvittighed overfor fremtidige generationer eller prisen på produkter. Det handler også om sunde materialer uden farlig kemi samt hvordan vi sikrer fortsat tilgang til råstoffer, i en verden hvor befolkningstallet stiger og mængden af jomfrumaterialer og naturressourcer svinder. Denne bevidsthed må vi have med, når vi vælger produkter.

Der eksisterer allerede mange gode eksempler
Heldigvis kan vi i dag se mange positive tegn på nye former for forbrugerbevidsthed med fokus på eksempelvis energimærkninger til boliger og hvidevarer. Herudover vinder en ny økonomi frem hvor folk deler biler, lejligheder og værktøj med hjælp fra digitale platforme. Der er god grund til, at vi spørger os selv om vigtigheden af ejerskab. Har vi f. eks.brug for at eje vores smartphone, vores køkken, eller vores jeans? Ville det ikke være smartere, hvis vi leaser mange af disse ting, og overlader vedligeholdelse og genanvendelse til leverandøren?

Den hollandske virksomhed MUD Jeans, er en frontløber for den slags cirkulære tankegang i tekstilbranchen. Hos dem kan man lease sine jeans og andet tøj, fremstillet af bæredygtigt produceret bomuld – og sikre sig, at tekstilene bliver til nyt tøj, når tøjet ikke længere kan genanvendes i sin oprindelige form.

Mud Jeans

Der eksisterer allerede mange andre eksempler på prisdygtige producenter, der arbejder integreret med cirkulær økonomi, som CradlePeoples udstilling ’Everyday Upcycling’ blandt andet viser. Udstillingen er nu blevet udvidet med endnu flere cirkulære produkter, og åbnes igen med et debatarrangement på Docken den 12. marts.

Den store forbrugeromstilling behøver således hverken at blive dyr eller ubehagelig, men kan være både praktisk, økonomisk og bringe forbrugere og virksomheder sammen på nye måder.

Der er stadig mange udfordringer for den cirkulære økonomi, og denne store omstilling kræver både tid og deltagelse fra alle. CradlePeople glæder sig til fortsat at bringe borgere, virksomheder og politikere sammen for at løse udfordringerne, og bidrage til fremtidens cirkulære samfund.

Lasse Lind er til daglig arkitekt for 3XN’s innovationsselskab GXN, der er specialiseret i at udvikle og implementere grønne og innovative løsninger indenfor arkitektur og design.

 

Nyt projekt i 2015

I 2015 har CradlePeople et særligt fokus på fremtidens danskere. Vi tager, i et nyt projekt, en vigtig dialog om morgendagens løsninger på ressourceudfordringerne med børn og unge under uddannelse.
Vi begynder på Østerbro i København.

Østerbro Lokaludvalg har bevilget støtte til projektet “Et bæredygtigt forbrug på Østerbro”, hvor CradlePeople sammen med lokale borgere og unge under uddannelse sætter fokus på cirkulær økonomi og bæredygtige løsninger. Miljøpunkt Østerbro er sparringspartner på projektet.

En reel grøn omstilling kræver, at vi kender til og efterspørger de bæredygtige løsninger. Især er det vigtigt, at fremtidens danskere får øjnene op for mulighederne for at bidrage til et positivt fodaftryk på kloden med sine daglige valg.

Derfor har CradlePeople udviklet udstillingen “Everyday Upcycling,” der består af upcyclede hverdagsprodukter i materialer, der ikke er til fare for mennesker og naturen, og som er designet til at kunne blive genbrugt igen og igen.
“Everyday Upcycling” har, siden ferniseringen på Dansk Design Center i januar 2014, været meget efterspurgt og er set af tusindvis rundt omkring i landet.

Workshops og interaktive oplæg for børn og unge
 på Østerbro
I begyndelsen af 2015 vil CradlePeople vise udstillingen på Østerbro, som udgangspunkt for formidling af ressourceeffektivitet til en bred målgruppe.
Der er brug for at diskutere fremtidens forbrug og produktionsmåder og at dele de gode eksempler på allerede eksisterende produkter og løsninger samt at få debatteret de enkelte udfordringer og løsningsmodeller i dybden. 

Med udgangspunkt i udstillingen, har CradlePeople derfor udviklet workshops og interaktive oplæg for børn og unge, som kan give en konkret forståelse for forskellen på down- re- og upcycling, og hvorfor det er så vigtigt, at vi kan bevare vores dyrebare materialer i kredsløb. Og i 2015 får blandt andre Østerbros unge muligheden for at tage en spændende dialog om morgendagens løsninger på verdens ressourceudfordringer.

Med “Et bæredygtigt forbrug på Østerbro” håber vi på at øge interessen for, at vi kan designe vores produkter anderledes, så vi skaber mindre affald og beholder de dyrebare ressourcer i kredsløb.

CradlePeople arbejder på, at dette lokale projekt kan blive et startskud til at nå ud til børn og unge i resten af landet.

Vi ses på Østerbro!

CradlePeople takker Østerbro Lokaludvalg for støtten, og Miljøpunkt Østerbro for samarbejdet.

Besøg fra San Francisco

Se videooptagelsen fra eventet “Den affaldsfri by”, hvor Zero Waste Coordinator, Jack Macy, præsenterede strategien for, at millionbyen San Francisco opnår det ambitiøse mål om at eliminere affald i 2020.

 Stort tak til Niels Dreijer for at have lavet filmen.

Afholdt: Workshop for aktive medlemmer

Blev en større del af netværket

Allerede nu har vi en masse aktive medlemmer, som hjælper med at organisere events og har spirende ideer til kommende projekter. Den 4. november afholder vi endnu en workshop for friske ildsjæle, som gerne vil have indflydelse på CradlePeoples videre arbejde med det positive fodaftryk. 

Workshoppen er for aktive medlemmer, hvor vi vil fokusere på de kommende events og potentielle projekter. Vi vil tale om hvordan vi bedst skaber dialog blandt deltagerne? Er der nogen vi bør invitere, som du mener er vigtig bør være med? Har du en ide til et godt netværksmøde? Kom og bidrag til udviklingen for et samfund i miljøvækst.

Tilmelding til hello@cradlepeople.dk. Skriv i overskriften ”aktiv medlem”.

 

Hvornår?

Den 4. november kl. 17.00 – 19.00

 

Hvor?

Kontorfællesskabet Områdefornyelsen / Miljøpunkt / CradlePeople

Vennemindevej 39, stuen

København Ø

 

Bedste hilsner

Rune Jørgensen, Frivilligkoordinator og Nicholas Krøyer Blok, Sekretariatschef

Afholdt: Aktive medlemmer

Vil du gerne involvere dig mere i CradlePeoples arbejde? 

Den 30. september inviterer CradlePeople friske ildsjæle til at arbejde aktivt for affaldsløst samfund og det positive fodaftryk. Allerede nu har vi en masse aktive medlemmer, som hjælper med at organisere events og har spirende ideer til kommende projekter. Mød disse ildsjæle, og hjælp CradlePeople med afholde endnu flere events.

Workshoppen er for aktive medlemmer, hvor vi vil fokusere på det kommende event den 30. oktober; “Produkter til låns“. Vi får besøg af tre virksomheder, som alle arbejder med at lease deres produkter ud, for at få produkterne tilbage i produktion efter endt levetid. Hvordan skaber vi den bedste dialog blandt deltagerne? Er der nogen vi bør invitere, som du mener er vigtig bør være med?

Kom og bidrag til udviklingen for et samfund i miljøvækst.

Tilmelding til hello@cradlepeople.dk. Skriv i overskriften ”aktiv medlem”.

Den 30. september kl. 17.00 – 19.00

Kontorfællesskabet Områdefornyelsen / Miljøpunkt / CradlePeople

Vennemindevej 39, stuen

København Ø

Kom ind i kampen

Projektleder i CradlePeople, Nicholas Krøyer Blok, opfordrer politikerne til at påtage sig en dagsorden, som styrker miljøet og økonomien.

I udlandet er Danmark anset som en bæredygtig nation, med vores ikoniske vindmøller og cyklende folkefærd. Men sandheden er, at vores nabolande på mange punkter er meget mere bæredygtige end vi er. I Danmark genbruger vi sølle 27% af vores husholdningsaffald, hvor de i Tyskland og Sverige genbruger 50% af husholdningsaffaldet. I nogle sydeuropæiske lande er man oppe på 70% genbrug, mens San Fransisco brillerer med hele 80% og har en målsætning om nul affald i 2015. Vi har allerede teknologierne til det, så hvorfor er Danmark så langt bagud?

Der eksisterer nu mindre kobber i undergrunden, end der allerede er hevet ud af alle miner i verden. Prisen på kobber er 4 gange højere på verdensplan, end den var for 10 år siden. Fra 1.000 dollars til 4.000 dollars per meter ton. Måske er det bl.a. derfor, at De Danske Statsbaner ofte får stjålet deres kobberledninger over jernbaneskinnerne. Kobber er ved at være en mangelvare, som bliver sværere at skaffe, uden samtidig at forårsage skade på naturen. Med det stigende globale befolkningsantal og flere folk til at købe sig mobiltelefoner og fladskærme, hvor kobber indgår, er det ikke kun kampen om olie vi ser ske. Ikke kun olieprisen, men samtlige råvarepriser er på himmelflugt. Fra fødevarer og vand, til guld og sjældne jordarter; den gennemsnitlige pris på råvarer er steget med 147% på globalt plan siden 2002. 

Udover landbrug og lidt olie i Nordsøen, er det småt med råvarer i Danmark. Og mens andre lande enten har mange råvarer, som Kina og Afrika, eller har forstået at de skal passe på den smule der kommer ind i landet, som Tyskland og USA, bliver der herhjemme ikke gjort de store tiltag for, at komme problematikken i møde. Der mangler dog ikke teknologi eller gode initiativer til effektiv genanvendelse.

Vi vil genanvende!
I Vendsyssel i det nordlige Danmark, påbegyndte affaldsvirksomheden AVV i starten af 2013, et projekt de kaldte Nul Skrald med over 100 deltagende familier. Samtlige familier var positive overfor tiltaget, og alle var meget enige om vigtigheden i, at sortere alt affald til genanvendelse. I samarbejde med Aalborg Universitet fortsætter kampagnen. Her har man indset fordelene med genanvendelse, fremfor at brænde affaldet, som de fleste danske kommuner ellers vælger at gøre. 

Indslag i TV2 Nord om Nul Skrald projektet

I den modsatte ende af landet, på Bornholm, har øens virksomheder erklæret, at man er en “Bright Green Island”. Bornholm er vært for “Eco-island Summit 2013″, og bygger et konferencecenter. Green Solution House, som konferencecenteret kaldes, tager udgangspunkt i, at centeret ikke genererer nogen form for affald. Hverken i driften eller som bygningsaffald, hvis det skal rives ned. Det er en bygning, der konstant kan forbedres, og alt er set på som ressourcer.

Green Solution HouseGreen Solution House

Sådan kunne jeg fortsætte med spændende initiativer fra virksomheder og borgere i Danmark, som meget gerne vil genanvende i højere grad. I min egen organisation, CradlePeople, er vi bl.a. involveret i et projekt om et retursystem for udslidt beklædning og sko, sammen med Danish Fashion Institute, modevirksomheder og NGO’er. De ser alle, at genbrug af f.eks. bomuld kan være meget værdifuldt for såvel økonomien som miljøet, da bomuldsdyrkning optager 1/4 af alt landbrugsjord i verden, og er utrolig vandintensivt. En almindelig t-shirt af bomuld kræver 2.700 liter vand i dens produktion, og et par cowboybukser kræver hele 10.000 liter vand.

Jeg lærte for nylig, at Vestforbrændingen er begyndt at hindre plastik fra at ende i deres forbrænding. I stedet for at producere varme og energi ved forbrænding, kan Vestforbrændingen tjene den samme omsætning på at sælge plastikken videre til genanvendelse. Og plastik er lavet af olie, som ellers brænder ganske godt. 

Den nye populære festival Northside i Aarhus, tager også initiativ til at bidrage til miljøet. Et fyldt ølkrus med cigaretskodder giver en frisk øl i retur. Tanken er, at omkostningerne med oprydning og samtidig skaden på miljøet kan forhindres, ved at motivere folk til selv at tage handling.

Det er en glæde at se alle disse handlekraftige tiltag, som kun multiplicerer for hver dag jeg går på arbejde. Fra virksomheder, der erklærer affald som ressourcer, og starter egne opsamlingssystemer, eller indgår i industrielle symbioser. Til borgeres iver efter at genanvende, der udmønter sig i hjemmesider for deling af ting, og arrangementer som byttemarkeder og festivaler, som Bastard Festival i Helsingør, der udelukkende handler om upcycling.

Det er skønt at se, at vi endelig har fundet en miljøkamp, hvor vi alle kan tage del og er med til at påvirke samfundet positivt, økonomisk såvel som socialt.

Politikere: Kom med i kampen
Så hvor er vores folkevalgte politikere i forhold til denne dagsorden? Jeg ser, at enkeltstående handlekraftige politikere har taget denne dagsorden til sig. Men ingen politiske partier har gjort det til deres primære politiske dagsorden. Med regeringens konstante mantra om mere innovation og jobskabelse, er dette en dagsorden, der kan understøtter begge dele. Læs mere om jobskabelse og innovation i genindvindingsindustrien i artiklen “Sortering – den næste miljøkamp“.

Små og store virksomheder vælger selv at tage handling, da de ser en økonomisk fortjeneste ved, at være ressourceeffektive og at betragte deres affald som en ressource. Det er dog uden den store opbakning fra især kommunale politikere. På trods af almindelige danskeres ønske om mere genanvendelse, er kommunerne ganske tilbageholdende. Med store investeringer i forbrændingsanlæg, som f.eks. 4. milliarder til en ny Amagerforbrænding i København, er ambitionerne om genanvendelse små. Og da der på grund af økonomisk stilstand bliver mindre affald at brænde, betaler kommuner nu for at importere affald fra bl.a. England, til at fylde vores dyre, og forurenende anlæg. Kommunalpolitikere påvirkes tydeligt af lobbyarbejde fra konservative virksomheder, som gerne vil bygge flere ovne. På trods af flotte kommunale klimaplaner og målsætninger om CO2 reduktion, ser vi ikke en seriøs omstilling ske.

Efter at jeg havde tilbragt en ellers spændende weekend på Bornholm til Folkemødet i år, havde jeg svært ved at få øje på nogle erklærede høje ambitioner på ressourcedagsordenen. Hverken fra højre- eller venstrefløjen. Jeg håber at politikerne fremadrettet tør være mere proaktive, end reaktive, og sætte nogle nødvendige mål for Danmark, som hurtigt kan omstille sig til at være forgangsland, som nationen uden affald.

 

 

Afholdt: Ud med emballageaffald

Store virksomheder som Arla, Coop og Carlsberg, sætter ambitiøse mål for en grøn omstilling. For at nå de høje målsætninger, skal en dagsorden om bæredygtighed deles med kunderne og politikerne. Vores daglige valg er afgørende for, om ambitionerne kan blive til virkelighed.

Mød CSR-chef for Arla, Maja Møller, programchef for miljø og klima i Coop, Signe Frese samt Senior CSR Manager fra Carlsberg, Simon Hoffmeyer Boas, som vil fortælle om deres visioner, og om de store udfordringer, der opstår, når en virksomhed vil gøre bæredygtighed til en forretningsmodel.

Oplægsholdere:Oplægsholdere

Maja Møller, Simon Hoffmeyer Boas og Signe Frese.

 

Tid og sted:

Den 4. September 2013 kl. 16.00 – 19.00

Design Society - Dansk Design Center

H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V

Arrangementet er gratis

Tilmeld dig arrangementet her

PROGRAM

Kl. 16.00 Ankomst

Kl. 16.10 Introduktion til CradlePeople og det positive fodaftryk

Kl. 16.20 Signe Frese, Coop

Som Danmarks største leverandør af mad, er Coop også en af de største leverandører af den emballage, som fylder op i danskernes skraldespande. Derfor har Coop taget initiativ til at spørge deres 36.000 ansatte, leverandører og 1,3 mio. kunder, om at komme med ideer til, hvordan vi løser udfordringerne.

Kl. 16.45 Maja Møller, Arla

I 2020 har Arla ambitionen om at være affaldsfri. Til den tid, skal alt deres emballage kunne genbruges, og der skal ikke forekomme nogen form for produktionsspild. De vil også hjælpe kunderne med at reducere deres madspild med 50%. 

Kl. 17.10 Pause

Kl. 17.30 Simon Hoffmeyer Boas, Carlsberg

Carlsberg bruger i produktionen mindre vand og energi end nogen af deres konkurrenter i bryggeribranchen. Og virksomheden har stor fokus på at udvikle bæredygtig emballage, hvor bl.a. Cradle-to-Cradle konceptet benyttes til at udvikle løsninger, der både er godt for miljøet og bundlinjen.

Kl. 17.50 Dialog med deltagerne

CradlePeople har inviteret oplægsholderne til en fælles dialog om, hvordan vi gør de høje ambitioner til virkelighed. Deltag, og bidrag med din holdning til, hvordan disse virksomheder kan blive mere ressourceeffektive, og hvordan vi kan gøre en grøn omstilling til et fælles anliggende.

Kl. 18.20 Afslutning og tak for i dag

 Eventet er støttet af Miljøstyrelsens fond for grønne ildsjæle. 

Arla  COOP  CarlsbergGroup

 Arla og CradlePeople varmede sammen op på Folkemødet i juni, hvor de afholdte en workshop om “Kan vi afskaffe affald?”. Se en kort film fra workshoppen her.

Afholdt: Workshop – Miljøvækst

Hvordan kan vi som mennesker bidrage til økonomien, samfundet og miljøet som helhed? Kom og bliv inspireret af et oplæg om miljømæssig vækst, og del din holdning til hvordan vi kommer nærmere en omstilling til et affaldsfrit samfund. Dit input er vigtigt for vores videre arbejde i CradlePeople.

Tilmeld dig arrangementet her. Det er gratis.

Tid og sted:
Den 10. juni · Kl. 17.00 – 19.00 · Dansk Design Center ·
H.C. Andersens Boulevard 27, Kbh V

Oplægsholdere
Oplægsholdere

Program

Kl. 17.00: Velkomst og introduktion
v/ projektleder Nicholas K Blok, CradlePeople
”Hvad er miljøvækst og Cradle to Cradle? Hvordan kan det være en del af løsningen på verdens aktuelle megakriser?”

Kl. 17.30: Præsentation

v/ Tina Sig Olesen, CradlePeople
Gode eksempler og cases for virksomheder og forretningsmodeller, der bidrager til økonomien og miljøet som helhed.

Kl. 17.50. – 18.00: Pause

18.00: Workshop 
Vi har brug for dit input til en handlingsplan for CradlePeoples videre arbejde. Kom med dit bud på, hvilke arrangementer, oplæg og aktiviteter, du ønsker dig af CradlePeople, og hvilke budskaber du ønsker at vi bringer videre i vores politiske arbejde.

Kl. 19.00: Tak for i dag

Bliv hængende lidt, netværk og nyd sommeren.

Udgangspunkt for workshop:
Hvordan kan vi bidrage til økonomien, samfundet og miljøet som helhed?

Politikere og virksomheder taler konstant om vækst. Vi skal skabe flere penge og flere jobs. Vi skal opnå bedre sundhed, mere sikkerhed og mere uddannelse. Men når vi taler om miljøet, handler det om at reducere og begrænse. Vi skal udlede mindre CO2, skade naturen mindre, skabe mindre affald. Miljøarbejde handler om at gøre mindre dårligt. At ikke være nær så slemme som før.
Det er ikke motiverende!

I CradlePeople vil vi gerne udfordre den konventionelle tanke om, at vi skal reducere de negative konsekvenser af vores livsførelse, og se på muligheden i at skabe et positivt fodaftryk på kloden. At bidrage til økonomien, samfundet og miljøet som helhed.

Miljøvækst handler om at flytte fokus, f. eks.:

  • Fra affald til ressourcer
  • Fra CO2 neutral til ilt-positiv
  • Fra naturbeskyttelse til biodiversitetsvækst
  • Fra farlig kemi til sund kemi
  • Fra spildevand til drikkevand
  • Fra madspild til biogas

Det er et spørgsmål om design

Hvis man tager udgangspunkt i konceptet Cradle to Cradle, er affald blot et resultat af dårlig design. I CradlePeople mener vi, at dårlig design er et resultat af manglende dialog. Det bør være en fælles agenda, at vi skal designe en verden, hvor vores byer, huse og produkter bidrager positivt til omgivelserne, og vi sørger for at vores råmaterialer og ressourcer indgår i kredsløb. Hvordan sætter vi den agenda på dagsordenen?

Sortering – den næste miljøkamp

Artikel af Nicholas Krøyer Blok, projektleder i CradlePeople

Denne artikel blev bragt hos Altinget.dk og blev fremsendt til Miljøministeriet, som en kommentar til den kommende ressourcestrategi.

Miljøministeriets kommende plan for affald er noget man kan glæde sig til – det er nemlig en ressourcestrategi, der forudsætter, at alting skal genbruges. Men den bygger på en plan for sortering, som kan blive dens banemand.

Miljøministeriets ressourcestrategi har fire primære fokusområder. Den første er sortering af organisk materiale, som madaffald og haveaffald, der skal sikre at vi fører værdifulde mineraler som fosfor og kulstof tilbage til landbruget, og at der i processen laves biogas til varme og el. I bund og grund et fantastisk potentiale, som udnytter naturens naturlige proces og dækker nogle meget essentielle behov. Det sker allerede med stor succes flere steder i Danmark. Næste skridt er at gøre det samme med vores spildevand fra toilettet, hvor der er endnu mere fosfor og biogas at hente.

Ressourcestrategiens andet og tredje fokusområde er byggeri- og elektronikaffald.

Igen meget oplagte områder, da byggeriet står for ca en tredjedel af vores samlede affald, og elektronik indeholder sjældne metaller og jordarter, der inden længe slipper op.

Det fjerde fokusområde er resten af husholdningsaffaldet; altså pap, papir, plastik, storskrald, etc. Ressourcestrategien kommer formentlig til at indeholde krav til kommunerne om, at dette skal sorteres i mange forskellige fraktioner, og borgerne skal lære at smide det rigtige affald i den rette container. Med andre ord, skal vi opdrages til at kende forskel på materialer, og sortere det i vores hjem, hvorefter det skal transporteres med forskellige skraldevogne til en ressourcecentral.

Dette risikerer at blive ressourcestrategiens akilleshæl.

”Nytter det overhovedet at sortere?”
Når der tales om at borgere skal sortere affaldet er der en del skeptikere, som peger på tidligere eksempler i Danmark, hvor det har fejlet. Heriblandt i Aarhus, hvor man bad borgerne om at sortere, hvorefter affaldsvirksomheden Affald Varme, smed det hele i en stor container til forbrænding. Hele projektet mistede sin troværdighed, og borgerne holdt op med at sortere. Et lignende eksempel kan man høre om i Helsingør, hvor sortering af organisk materiale heller ikke var en succes.

Umiddelbart mener jeg, at det er en misforståelse, når man bruger eksempler som disse til at hævde, at folk ikke kan sortere. I Tyskland, Sverige og Norge sorteres helt op til 50% af husholdningsaffaldet. I Danmark er det blot 27%. Danmark er det land i Europa, formentlig verden, som brænder mest affald. 54% af vores affald havner i et forbrændingsanlæg, og bliver til CO2 og for evigt mistede ressourcer. Fortalere for forbrænding bruger de mislykkedes forsøg på sortering, som bevis på, at det ikke kan lade sig gøre. Vi kan dog konstatere, at det kan lade sig gøre hos vore nabolande, men det kræver tid og ressourcer i form af oplysning og logistik.

Affaldets skyttegravskrig
Og det er her vi risikerer at debatten havner i en skyttegravskrig mellem sortering og forbrænding. Miljøministeriet og miljøorganisationer mener, at borgerne skal sortere mere, og energiselskaber og kommuner bag forbrænding mener, at vi blot skal brænde det meste. Begge dele vil skabe jobs og økonomisk vækst. Energiselskaberne har den fordel, at de har bevist at forbrænding fungerer, og de har pengene til videre udvikling. Fortalere for sortering, som mig selv, kan pege på at priser på ressourcer og råmaterialer er steget med 147% i de sidste 10 år, og at det gør, at vi ikke har råd til at brænde vores ressourcer af mere. De støt stigende priser på samtlige ressourcer, fra mineraler og metaller, til vand, fødevarer og energi, afspejler en stigende knaphed og mangel på verdens ressourcer. Forbrænding er desuden dyrt og ustabilt i drift, i forhold til vedvarende energikilder, og i bund og grund en forældet metode. Sortering er vejen frem, men spørgsmålet er,  hvor hård kampen bliver. 

Genbrug skaber jobs og økonomisk vækst
Der er dog et tredje alternativ, som er ganske udiskuteret i Danmark. I San Francisco, Californien, har man taget springet direkte fra farlig deponi og til en af verdens bedste genbrugsindustrier, med jobmæssig og økonomisk vækst til følge. Man er simpelthen sprunget forbrændingsteknologien over. Udviklingen er taget afsæt i, at man snart ville løbe tør for lossepladser, da man i år 2015 ikke flere steder, man kan smide borgernes affald. På ganske få år, og med meget lidt lovgivning, har San Francisco i stedet opnået at sortere 80% af deres affald! Planen kendes som deres ”Zero Waste Plan”, og målet er 100% genbrug i år 2015.

I processen er der skabt 10 gange flere jobs i affaldsindustrien, end det var tilfældet da man brugte lossepladser. Og affald er blevet en indtjening for kommunen i stedet for en udgift, fordi det bliver solgt videre som ressourcer.

Central sortering i stedet for `borgeropdragelse´
Forskellen mellem den danske opfattelse af sortering af affald, og den i San Francisco, er ret simpel. I San Francisco forventer man ikke, at deres borgere kan finde ud af at sortere ordentligt, så man gør det for dem. Ved kun at have  3 forskellige fraktioner; ”organisk”, ”ikke organisk” og “andet”, som ikke kan opdeles, gør man det meget nemt for borgerne. Dernæst hentes de tre fraktioner i én skraldevogn med tre rum, og køres til en central, hvor det bliver yderligere sorteret. Det vil sige, at de har central sortering, i stedet for decentralt borgansvarligt sortering, og at  man reducerer såvel omkostninger som besvær.

For at dette kan være en succes har kommunen bl.a. forbudt styreform og plastikindpakning af madvarer. Mademballage er i stedet af organiske materialer som f.eks. plastikken PLA, som er biologisk nedbrydeligt. Borgerne har desuden lært at sortere farligt affald fra, som f.eks. kemikalier og batterier, hvilket havner på genbrugspladser.

Umiddelbart vil en lignende løsning passe godt ind i en dansk kontekst. Politikere taler meget om social økonomi, hvor udsatte borgere får mulighed for et job, som f.eks. i dette tilfælde sortering af ressourcer. Hos Grundfos i Midtjylland har man bl.a. oprettet et sorteringsanlæg for deres brugte pumper, som kommer retur fra grossister og vvs virksomheder. Grundfos er meget stolte for deres løsning, hvor de både har et socialt og miljømæssigt, og på sigt økonomisk, profitabelt program, hvor socialt udsatte kan få et job.

Det kan lade sig gøre!
Allerede i dag findes der teknologier som kan sortere ressourcer utrolig effektivt. Den amerikanske virksomhed MBA Polymers, laver noget de kalder “urban mining”. De tager alt slags plastik, og kan genskabe plastikken tilbage til dens oprindelige tilstand, som f.eks. PP og HDPE, og sælger det som nyt.

Den danske virksomhed Komtek Miljø A/S har udviklet en teknologi, der kan adskille fødevarer fra emballagen. Fødevaremassen bruges til at lave biogas og kompost og næringsstofferne bliver ført tilbage til landbrugsjorden. Emballagen, som er alt fra hård plast til glas- og metalaffald, bliver genanvendt.

Den danske virksomhed Genan kan tage alle materialerne ud af bildæk, og sende samtlige ressourcer tilbage i det tekniske kredsløb, som nye materialer. Derfor må det også være muligt at skille materialerne ad i almindeligt tørt husholdningsaffald, og sælge det igen som tekstil, jern, stål, zink, glas, etc. 

San Francisco er en by på 7,5 millioner indbyggere, altså halvanden gang Danmarks befolkning. USA’s har en mere eller mindre ikke-eksisterende miljølovgivning så grundlaget for denne innovation, har snarere været sund fornuft, kombineret med et økonomisk incitament. Derfor bør det også være muligt for Danmarks kommuner at se affald som ressourcer, som det ikke kun er borgernes ansvar at sortere.  Danmark har ikke selv særlig mange råvarer, og netop derfor skal vi være meget bedre til at håndtere dem vi importerer. Det giver bedre økonomi, skaber jobs og hjælper miljøet, hvilket er præcis det som alle i vores samfund søger at skabe.