12 October, 2012 by Sara Jörn, Afholdte events

AFHOLDT: Arbejdskonference: Lokale løsninger på globale udfordringer

Tid: Den 12. november 2012, kl 08:30-18:00
Sted: Prinsens Alle 2, 8800 Viborg 

Stigende priser på energi, transport, råvarer og fødevarer er en mærkbar konsekvens af bl.a. ressourceknaphed og klimaforandringer, der direkte påvirker din virksomheds handlekraft og de kommunale budgetter. Energikrise, klimakrise, ressourcekrise, fødevarekrise, finanskrise, befolkningskrise er globale udfordringer, der på forskellige måder påvirker det lokale erhvervsliv og udfordrer lokal jobskabelse og vækst.

Erhvervsakademi Dania har samlet de kræfter, der giver de bedste bud på en ny håndtering af globale udfordringer i partnerskaber på tværs af virksomheder, uddannelser og det offentlige. Fire superaktuelle oplægsholdere vil om formiddagen præsentere konkrete måder at gentænke og omformulere udfordringerne, så vi sammen kan skabe et nyt udgangspunkt for positive resultater for mennesker, miljø og vækst.

Din virksomheds udfordring er vores udfordring
Eftermiddagen bliver brugt til arbejdende værksteder, hvor deltagere fra virksomheder, fra uddannelser og fra offentlige organisationer sammen arbejder med din udfordring.

Brug en dag på at gentænke din virksomheds største udfordring, så den bliver en mulighed for innovation og forretningsskabelse, og en drivkraft for lokal jobskabelse og vækst.

Se programmet og følg de løbende opdateringer på INNOmove46 bloggen på www.innofactory.dk

Først til mølle!

Meld dig til nu på: sip@eadania.dk

Deltagelse koster kr. 450.-