3 CIRKULÆRE UDFORDRINGER

I fremtiden skal samfundet omstilles til et produktions- og forbrugssystem, der ikke producerer affald –
et samfund med en såkaldt cirkulær økonomi. CradlePeople har siden 2007 arbejdet uafhængigt for at bringe borgere, politikere og erhvervsliv sammen for at skabe denne omstilling. Men hvilke er udfordringerne for den cirkulære økonomi i Danmark? CradlePeople giver her tre bud.

Af Lasse Lind, bestyrelsesformand for CradlePeople

Flere og flere taler om et paradigmeskift, et nyt menneskabt økosystem drevet af vedvarende energi, hvor alle næringsstoffer indgår lukkede kredsløb. En bæredygtig måde at producere alting på, inspireret af naturen. Dette nye paradigme omtales ofte som cirkulær økonomi. Begrebet cirkulær økonomi har efterhånden slået rod hos flere politikere, og mange borgere og virksomheder har fået øjnene op for de store muligheder, der ligger i at omstille til en kredsløbsbaseret produktion.

Med tanke på de mange positive tendenser, der kan spores, er det nu tid til også at kigge på nogle af de udfordringer og barrierer, der skal overkommes inden for de næste år, for at vi kan få et samfund uden affald.

UDFORDRING 1: LANGSIGTEDE INVESTERINGER
Den offentlige sektor indkøber hvert år for milliarder af kroner fra både danske og internationale virksomheder. Derigennem udøves en stor indflydelse på markedet, fordi de indkøb der udvælges på vores fælles vegne, har stor indflydelse på de produkter virksomhederne producerer. Derfor giver det økonomisk mening at investere i eksempelvis vedvarende energi, der over tid vil være billigere end fossile brændsler, eller genanvendelse af materialer, der over tid vil være billigere end nye jomfrumaterialer.

Men offentlige investeringer og indkøbspolitik følger ikke altid denne logik. Det er i stedet præget af korte tidshorisonter, i og med at politiske strømninger ændres, og økonomi defineres indenfor afgrænsede budgetperioder. På den måde går samfundet glip af store potentielle gevinster ved langsigtede investeringer.

Et godt eksempel på en bæredygtig virksomhed, der mærker til denne kortsigtede strategi i de offentlige indkøb, er den danske virksomhed GH Form. Virksomheden producerer bl.a. parkbænke og lygtepæle, som de tager retur og genanvender. De tilbyder leasingsaftaler hvori vedligeholdelse af fx parkbænke er en del af aftalen – noget man skulle tro kommunerne ville have stor interesse i. Til trods for de indlysende fordele, der kan opnås ved leasing, vælger mange kommuner at i stedet at købe bænke fra GH Form. Det betyder, at mængden af bænke reduceres betydeligt, da det er dyrere at købe, end at lease, og at kommunen står tilbage med omkostningen til vedligeholdelse af bænkene.

GH Form

Leasing kunne ellers ofte skabe langsigtede miljømæssige og økonomiske fordele. For at overkomme denne udfordring, kræves det at både staten og kommunerne organiserer deres budgetramme, så den tager højde for totaløkonomien i vores fælles investeringer. Vi har derfor brug for visionære politikere, der tør tro på og investere i den cirkulære økonomi, og som er villige til både at tænke ud over deres egen valgperiode, og til at sammentænke økonomi med klima og miljø.

UDFORDRING 2: HÅNDTERING OG DISTRIBUERING AF MATERIALER
Den cirkulære økonomi virker ikke, hvis ikke hele systemet er cirkulært.
Det giver ingen mening at designe en vaskemaskine til at blive adskilt og genanvendt, hvis den alligevel ender på lossepladsen efter endt brugstid. Hvis den cirkulære økonomi skal lykkedes i stor skala, skal producenter således i langt højere grad tage ansvar for deres produkter – og ejerskab over råmaterialerne – fra fødsel til genfødsel.

Men for mange producenter er dette en meget svær øvelse af flere grunde.
Eksempelvis kan en producent have for lidt kritisk masse, der er simpelthen ikke økonomi i at tage råmaterialer tilbage i forhold til at købe nye. En anden udfordring kan være, at startinvesteringen i at omstille sin virksomhed kan være for stor, især for mindre virksomheder. Endelig kan produktets kompleksitet være en udfordring – det kan simpelthen være svært at kende alle råmaterialerne da de kommer fra mange underleverandører. Samtidig er råmaterialerne i et produkt måske ikke egnede til direkte genbrug i det samme produkt, men skal ledes videre til en ny type produktion.

Vi har derfor brug for centrale virksomheder, der indsamler og distribuere materialer imellem forskellige sektorer – ikke til afbrænding, men til genbrug og upcycling. Dette kræver åbenhed, risikovillighed og investeringer, noget der vil være en udfordring for mange virksomheder. Der er der brug for, at man politisk initierer støtteordninger til cirkulære tiltag.

På den positive side er der mange penge at hente for virksomheder, der igennem cirkulære tiltag producerer mindre affald, får bedre kontrol med deres produktionsproces, og gennem genanvendelse bliver mindre sårbare overfor svingende råstofpriser.

I Danmark har vi allerede et fantastisk velfungerende, cirkulært system, som de fleste af os bruger regelmæssigt, uden at vi tænker over det som cirkulært: Dansk Retursystem sørger, ved hjælp af pantsystemet, for at vores flasker og dåser vender tilbage og genanvendes igen og igen. Lignende systemer kunne med fordel implementeres til at gælde langt flere produkter – potter, pander, elektronik… mulighederne er utallige. Vi har modellen, og forbrugerne har taget systemet til sig – hvad venter vi så på?

DSC_0180


UDFORDRING 3: EN BÆREDYGTIG FORBRUGERMENTALITET
Som ganske almindelige borgere og forbrugere, kan vi ikke blot læne os tilbage og vente på at politikere og virksomheder gør den cirkulære økonomi til en realitet. Vi må begynde at forbruge med en bæredygtig bevidsthed, hvilket heldigvis også er en voksende tendens.

De fleste mennesker kigger naturligvis på prisen, som noget af det første, når de skal købe et produkt. Det er ikke i sig selv et problem, men prisen på et produkt afspejler i dag ikke altid de miljømæssige omkostninger. Det betyder i praksis, at et produkt, der forurener en flod i Kina når det produceres, og forgifter atmosfæren når det brændes efter en kort levetid, kan være billigere at købe end et produkt, der er produceret sundt og genanvendeligt. Dette sker, fordi de omkostninger der er forbundet med eksempelvis at rense en flod, ikke nødvendigvis betales af hverken virksomhed eller forbruger.

Denne type udfordring får ofte den konsekvens, at forbrugere konstaterer at bæredygtighed er lig med højere priser.

Men bare fordi omkostningerne ved en ikke-bæredygtig produktion ikke nødvendigvis betales af slutforbrugeren, betyder det ikke, at de ikke findes. De skal blot betales i andre dele af verden – eller af fremtidige generationer.

På kort sigt må vi således hjælpe en bæredygtig økonomi lidt på vej, ved at forbruge med en øget bevidsthed om både fortid og fremtid, og eksempelvis indstille os på at betale mere for bæredygtige produkter i nogle situationer.

På længere sigt har vi dog brug for økonomiske incitamenter som eksempelvis ressourcepantordninger samt en global skat på brugen af jomfrumaterialer. På den måde vil miljøomkostningerne reelt blive afspejlet i prissætningen. Prisen er trods alt stadig manges primære retningslinje, og bæredygtighed burde logisk set være billigere end ikke-bæredygtighed. Vi må som forbrugere forlange .

Den cirkulære økonomi handler dog ikke kun om en god samvittighed overfor fremtidige generationer eller prisen på produkter. Det handler også om sunde materialer uden farlig kemi samt hvordan vi sikrer fortsat tilgang til råstoffer, i en verden hvor befolkningstallet stiger og mængden af jomfrumaterialer og naturressourcer svinder. Denne bevidsthed må vi have med, når vi vælger produkter.

Der eksisterer allerede mange gode eksempler
Heldigvis kan vi i dag se mange positive tegn på nye former for forbrugerbevidsthed med fokus på eksempelvis energimærkninger til boliger og hvidevarer. Herudover vinder en ny økonomi frem hvor folk deler biler, lejligheder og værktøj med hjælp fra digitale platforme. Der er god grund til, at vi spørger os selv om vigtigheden af ejerskab. Har vi f. eks.brug for at eje vores smartphone, vores køkken, eller vores jeans? Ville det ikke være smartere, hvis vi leaser mange af disse ting, og overlader vedligeholdelse og genanvendelse til leverandøren?

Den hollandske virksomhed MUD Jeans, er en frontløber for den slags cirkulære tankegang i tekstilbranchen. Hos dem kan man lease sine jeans og andet tøj, fremstillet af bæredygtigt produceret bomuld – og sikre sig, at tekstilene bliver til nyt tøj, når tøjet ikke længere kan genanvendes i sin oprindelige form.

Mud Jeans

Der eksisterer allerede mange andre eksempler på prisdygtige producenter, der arbejder integreret med cirkulær økonomi, som CradlePeoples udstilling ’Everyday Upcycling’ blandt andet viser. Udstillingen er nu blevet udvidet med endnu flere cirkulære produkter, og åbnes igen med et debatarrangement på Docken den 12. marts.

Den store forbrugeromstilling behøver således hverken at blive dyr eller ubehagelig, men kan være både praktisk, økonomisk og bringe forbrugere og virksomheder sammen på nye måder.

Der er stadig mange udfordringer for den cirkulære økonomi, og denne store omstilling kræver både tid og deltagelse fra alle. CradlePeople glæder sig til fortsat at bringe borgere, virksomheder og politikere sammen for at løse udfordringerne, og bidrage til fremtidens cirkulære samfund.

Lasse Lind er til daglig arkitekt for 3XN’s innovationsselskab GXN, der er specialiseret i at udvikle og implementere grønne og innovative løsninger indenfor arkitektur og design.

 

Everyday Upcycling

Sko der kan komposteres og blive til muld til sommerens jordbær. Bleer, der er biologisk nedbrydelige og ikke ender i forbrændingsovnene. Lamper af tang og emballage af svampe. Parkbænke, lygtepæle og møbler, der kan genanvendes i et teknisk kredsløb – igen og igen. Udstillingen “Everyday Upcycling” indeholder det nyeste og mest innovative indenfor bæredygtigt design.

En reel grøn omstilling kræver, at danskerne kender til og efterspørger de bæredygtige løsninger.

Derfor har CradlePeople lavet udstillingen “Everyday Upcycling”, der viser upcyclede hverdagsprodukter. Alle produkterne er designet til at kunne blive genbrugt igen og igen og indeholder ikke materialer, der er til fare for mennesker og naturen:

    • Pumas biologisk nedbrydelige sko
    • Steelcase stolen, der kan skilles ad på 5 minutter og er lavet af genbrugsmetaller
    • gNappies bleer, som kan skylles ud i toilettet
    • Emballage lavet af svampe og olivenolie
    • Og meget, meget mere

Formålet med udstillingen er at fremvise, hvordan helt almindelige forbrugsprodukter og nye forretningsmodeller kan bidrage til miljøet på en ny og revolutionerende måde. Ved at designe produkter i rene materialer, der kan skilles ad og genbruges næsten uendeligt, undgår vi at begå rovdrift på naturen. Disse produkter danner udgangspunkt for formidling af ressourceeffektivitet til en bred målgruppe.

Produktbiblioteket er udviklet med midler fra Miljøstyrelsen 2013 og er støt voksende. Den havde fernisering første gang på Dansk Design Center i januar 2014, og har siden været på turné rundt omkring i landet. I perioden marts til juni 2015 blev den med støtte fra Østerbro Lokaludvalg vist på henholdsvis Docken og Kulturlab på Østerbro, og den er siden blevet brugt til undervisning af skolebørn og unge studerende, blandt andet i Rudersdal Kommune.

Når udstillingen ikke er på turné, kan udvalgte produkter ses hos Miljøpunkt Østerbro, hvor man er velkommen til at kigge forbi.

For leje af udstillingen med tilhørende rundvisning og oplæg, kontakt hello@cradlepeople.dk

samlede

 Udstillingen støttes af Østerbro Lokaludvalg og Miljøpunkt Østerbro.

østerbro lokaludvalglogo_osterbro_uden agenda21

Nyt projekt i 2015

I 2015 har CradlePeople et særligt fokus på fremtidens danskere. Vi tager, i et nyt projekt, en vigtig dialog om morgendagens løsninger på ressourceudfordringerne med børn og unge under uddannelse.
Vi begynder på Østerbro i København.

Østerbro Lokaludvalg har bevilget støtte til projektet “Et bæredygtigt forbrug på Østerbro”, hvor CradlePeople sammen med lokale borgere og unge under uddannelse sætter fokus på cirkulær økonomi og bæredygtige løsninger. Miljøpunkt Østerbro er sparringspartner på projektet.

En reel grøn omstilling kræver, at vi kender til og efterspørger de bæredygtige løsninger. Især er det vigtigt, at fremtidens danskere får øjnene op for mulighederne for at bidrage til et positivt fodaftryk på kloden med sine daglige valg.

Derfor har CradlePeople udviklet udstillingen “Everyday Upcycling,” der består af upcyclede hverdagsprodukter i materialer, der ikke er til fare for mennesker og naturen, og som er designet til at kunne blive genbrugt igen og igen.
“Everyday Upcycling” har, siden ferniseringen på Dansk Design Center i januar 2014, været meget efterspurgt og er set af tusindvis rundt omkring i landet.

Workshops og interaktive oplæg for børn og unge
 på Østerbro
I begyndelsen af 2015 vil CradlePeople vise udstillingen på Østerbro, som udgangspunkt for formidling af ressourceeffektivitet til en bred målgruppe.
Der er brug for at diskutere fremtidens forbrug og produktionsmåder og at dele de gode eksempler på allerede eksisterende produkter og løsninger samt at få debatteret de enkelte udfordringer og løsningsmodeller i dybden. 

Med udgangspunkt i udstillingen, har CradlePeople derfor udviklet workshops og interaktive oplæg for børn og unge, som kan give en konkret forståelse for forskellen på down- re- og upcycling, og hvorfor det er så vigtigt, at vi kan bevare vores dyrebare materialer i kredsløb. Og i 2015 får blandt andre Østerbros unge muligheden for at tage en spændende dialog om morgendagens løsninger på verdens ressourceudfordringer.

Med “Et bæredygtigt forbrug på Østerbro” håber vi på at øge interessen for, at vi kan designe vores produkter anderledes, så vi skaber mindre affald og beholder de dyrebare ressourcer i kredsløb.

CradlePeople arbejder på, at dette lokale projekt kan blive et startskud til at nå ud til børn og unge i resten af landet.

Vi ses på Østerbro!

CradlePeople takker Østerbro Lokaludvalg for støtten, og Miljøpunkt Østerbro for samarbejdet.

Afholdt: Cirkulær økonomi nu!

Til ferniseringen på CradlePeoples udvidede udstilling “Everyday Upcycling” kan du møde Ida Auken og andre repræsentanter fra et helt nyt netværk af frontløbere, der vil accelerere omstillingen til en cirkulær økonomi i Danmark.

Læs mere om udstillingen og åbningstider her.

Netværket består af mange af landets største virksomheder, heriblandt Mærsk og Carlsberg, arkitekter fra BIG, Henning Larsen og 3XN, og grønne fortalere fra fx. Dansk Industri, Aalborg Universitet, CradlePeople og mange flere. 

Mød initiativtager til netværket, Ida Auken, der vil fortælle, hvorfor en omstilling er nødvendig, og hvordan netværket vil bidrage til at opnå en cirkulær økonomi hurtigst muligt. Tag en snak med flere repræsentanter fra netværket om hvorfor, de synes, tiden er inde til handling, eller hvad de ser som morgendagens løsninger.

Alt dette sker, når CradlePeople åbner en udvidet udgave af udstillingen “Everyday Upcycling”, der viser upcyclede hverdagsprodukter, der er designet til at deres råmaterialer kan bruges igen og igen og igen. Du kan eksempelvis se sko, der er biologisk nedbrydelige, bleer, der kan komposteres eller skylles ud i toilettet, lamper af tang og meget andet.

Tid og sted:
Den 12. marts kl. 17-20.
Docken, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn

Docken ligger i et fantastisk gammelt saltlager i Nordhavn, direkte ud til Øresund med udsigt til solnedgang over havet. CradlePeople byder på et glas vin mens Carlsberg byder på øl og sodavand.

 

oplægsholdere

Ida Auken, Co chair for The YGL Taskforce for Circular Economy, medlem af World Economic Forum’s Meta Council for Circular Economy & medlem af Designrådet, Simon Hoffmeyer Boas, Director, Corporate Communications & CSR hos Carlsberg, Vigga Svensson, Direktør i VIGGA.us & Sofus Midtgaard, Managing partner i Leaderlab og repræsentant fra Launch Nordic og Sustainable Build.

Program:

Kl. 17.00: Velkomst og åbning af arrangementet
CradlePeople byder velkommen og introducerer aftenens program.

Kl. 17.10: “Et nyt netværk for cirkulær økonomi”
Ida Auken, Co chair for The YGL Taskforce for Circular Economy, medlem af World Economic Forum’s Meta Council for Circular Economy & medlem af Designråde og initiativtager til det nye netværk, fortæller, hvorfor en omstilling er nødvendig, og hvordan netværket vil bidrage til at opnå en cirkulær økonomi hurtigst muligt.

Kl. 17:30: “Sådan gør vi… “
Simon Hoffmeyer Boas, Director, Corporate Communications & CSR hos Carlsberg, Vigga Svensson, Direktør i VIGGA.us & Sofus Midtgaard, Managing partner i Leaderlab og repræsentant fra Launch Nordic og Sustainable Build fortæller om deres arbejde med cirkulær økonomi, og hvorfor de går i front i udviklingen af cirkulære forretningsmodeller.

Kl. ca. 18.00: Se udstillingen, øl, vin og netværk
Se udstillingen og nyd en forfriskning, mens du kan tage en snak med blandt andre repræsentanter fra det nye netværk samt virksomhederne, der står bag de udstillede produkter.

Tilmeld dig her 

 Østerbro Lokaludvalg støtter udstillingen, der kan ses på Østerbro til og med maj 2015.

 

Case: original unverpackt

Slut med engangsflasker, dåser og plasticemballage! Medbring din egen beholder, og vælg selv, hvor meget den skal indeholde. Det er konceptet for supermarkedet Original Unverpackt i Berlin.

Af Anders Magelund

To berlinere har erklæret krig mod emballage. Sara Wolf og Milena Glimbovski driver et supermarked med et bredt sortiment af dagligvarer, der udelukkende sælges uemballeret. For at købe mælk, grøntsager, havregryn osv. skal man altså selv medbringe beholdere, poser, flasker, krukker, tupperware etc – eller leje beholdere på stedet. Også shampoo og tandpasta bliver leveret uden emballage.

Rent praktisk fungerer det sådan, at man vejer den medbragte beholder, hvorefter den påsættes en etiket med dens vægt, som så trækkes fra, når indholdet vejes ved kassen. Etiketterne kan tåle slitage og en tur i opvaskemaskinen, så det gøres lettere at anvende beholderne til indkøb i Original Unverpackt.

På den måde tager kunderne kun tager, hvad de har brug for, og derved reduceres risikoen for madspild betydeligt. Samtidig slipper man for mange af de kemiske stoffer, der ofte er i den emballage, der traditionelt medfølger vores madvarer.

Fænomenet med et emballagefrit supermarked kaldes ”precycling”, hvilket betyder, at man sørger for at organisere sig således, at ingen dele af produktets livscyklus genererer affald. Der er tale om en præventiv tankegang, hvor det ikke blot handler om at genbruge emballage, men også om at undgå at producere ny emballage – at eliminere affald.

Bare i Tyskland sendes hvert år 16 millioner ton emballageaffald til forbrænding, og 75% af alt det skrald, der flyder rundt i verdenshavene, stammer fra plasticposer og emballage. Der er altså stor grund til at tage vores forbrug af emballage op til revision.

Alligevel er der forholdsvis få, der har taget det radikale skridt som supermarkedet i Berlin. I dag findes der to lignende supermarkeder i Italien, et i Frankrig og et i Østrig. Måske er det ikke tilfældigt, at Original Unverpackt har fået succes i det kosmopolitiske Berlin, der de seneste par år har markeret sig som en by med fokus på miljø og klima og originale innovative tiltag for at adressere problemerne.

Det er et godt eksempel på, at vi som enkeltpersoner kan gøre en forskel med vores daglige valg. Så CradlePeople har kun en ting at sige: Kom så Danmark – vi skal da også have et – eller rettere sagt mange – emballagefrie supermarkeder! 

 

Original Unverpackt_ JendrikSchröder

Foto: Jendrik Schröder

 

Nyt netværk for morgendagens løsninger

Et nyt dansk, politisk uafhængigt netværk vil fremskynde en omstilling til cirkulær økonomi i Danmark. Ida Auken har taget initiativ til at samle en række toneangivende frontløbere på området, og CradlePeople er selvfølgeligt med.

“Sammen skaber vi morgendagens løsninger for at sikre en bæredygtig og visionær fremtid for Danmark.” 
Det er mantraet for netværket, der er partipolitisk neutral, og består af repræsentanter fra nogle af landets største virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer, der har visionen om et paradigmeskift tilfælles.

Initiativet kommer fra Ida Auken, der er medlem af Folketinget for Radikale Venstre. Den tidligere miljøminister er desuden Co chair for The YGL Taskforce for Circular Economy, medlem af World Economic Forum’s Meta Council for Circular Economy og medlem af Designrådet. Og det er blandt andet derfor, at hun har samlet en gruppe mennesker, hun mener kan være med til at skabe en reel omstilling i Danmark.
CradlePeople er med i netværket, hvor vores formand, Lasse Lind fra 3 x Nielsen, blandt andet vil give sine input til, hvordan vi opnår en omstilling.

Netværket har oprettet en Facebook-side, hvor du kan få viden om de nyeste tanker, tiltag og ideer indenfor cirkulær økonomi, når gruppen blandt andet udfordrer hinanden med spørgsmål.

Mød det nye netværk hos CradlePeople
Mød netværket til en snak om fremtiden, når CradlePeople åbner for en udvidet version af udstillingen “Everyday Upcycling”. Det sker på Docken, det flotte gamle saltlager i Nordhavn, den 12. marts, se programmet her.