Giv affald “menneskerettigheder”

Anders Nolting er kandidat i filosofi og erhvervsøkonomi fra CBS. Han er ansat i et filosofisk konsulenthus med speciale i den bæredygtige omstilling og er også med til at oprette en ny tænketank. Anders er især optaget af, hvordan den grønne omstilling kan skabe mere værdi for os alle sammen og ikke skal ses som et problem, men snarere som en mulighed for et mere autentisk liv.

Hvorfor er du med i CradlePeople?
I filosofien taler man om ”intrinsisk værdi” – noget som ikke har bytte- eller brugsværdi men simpelthen værdi i sig selv. Sådan en status har mennesket, og det gør, at vi har menneskerettigheder verden over. Måske skal vi til at give en slags ”menneskerettigheder” til de ressourcer, der i dag viser sig mere og mere begrænsede?

Det vil være et opgør med den lineære økonomi, der har som en urealistisk grundpræmis, at der er ubegrænsede mængder af ressourcer. Denne type økonomiske rationalitet opstod tilbage i 1700-tallet, hvor der tilsyneladende var overflod af ressourcer i naturen, og det blot var et spørgsmål om at udvinde dem. Men dette økonomiske rationale viser sig for alvor ineffektivt i en tid med et stigende befolkningstal og et stigende pres på planetens bæreevne. Det er på tide at revidere denne type økonomiske tænkning, hvilket Cradle2Cradle-filosofien er godt i gang med.

Vi skal frem til, at vi, som forbrugere i hverdagen, tænker affald på en helt ny måde, altid som en del af et større kredsløb og ikke som noget, der bare skal destrueres. Så kan vi kan tale om et normskred. Uden en sådan mental omstilling tror jeg ikke, vi når særlig langt i den grønne omstilling, og det beskrevne scenarie mener jeg, CradlePeople kan hjælpe os hen imod.

Hvorfor skal vi have et affaldsløst samfund?
Der er de oplagte økonomiske gevinster ved at genanvende verdens ressourcer, men – og det kan lyde dramatisk – der er en vis sandsynlighed for, at vi i fremtiden vil se store kampe om ressourcerne, ja måske ligefrem internationale krige skabt af ressourcemanglen.
Den grønne omstilling bliver derfor, for mig at se, i sidste ende et spørgsmål om sikkerhedspolitik. Alene af den grund mener jeg, at vi må tage visionen om et affaldsløst samfund alvorligt. 

Heldigvis er vi i dag i en position, hvor vi stadig kan nå at gentænke, hvordan vi kan sende ressourcerne i kredsløb og skabe mest mulig værdi ud af det, vi tager fra naturen. Og her mener jeg ikke bare at skabe mest økonomisk værdi ud af effektivisering af ressourcerne. Ifølge Cradle2Cradle tankegangen skaber vi også bedre velfærd og sundhed med mere – så kort sagt – mere liv!

Hvad er din vision for CradlePeople?
CradlePeople skaber opmærksomhed om Cradle2Cradle-filosofien og dialog mellem nye partnere, så budskabet om et affaldsløst samfund bedre kan forgrene sig i alle mulige retninger. Jo mere budskabet vil brede sig som ringe i vandet, jo mere vil det det være muligt at integrere bæredygtig tænkning og adfærd i hverdagens normliv med større selvfølgelighed.
CradlePeople skal fortsætte sit arbejde med at nå ud til både politikere, borgere, virksomheder og studerende og få dem til at mødes på kryds og tværs. Jo bedre forhold for vidensdeling og nye former for samarbejde jo hurtigere kan vi skabe en grøn omstilling.

Arkitekter, journalister, kunstnere, ingeniører, studerende…Der er allerede mange forskellige kræfter i CradlePeople, der arbejder for et affaldsløst samfund og et positivt fodaftryk. Læs tidligere interviews med nogle af de mange aktive medlemmer:

September 2014: Anders Bjørn, miljøingeniør og PhD-studerende på DTU
Juni 2014: Charles-David Mpengula, underviser og forsker på Niels Brock
Maj 2014: Janus Hecht, frivillig konsulent i CradlePeople
April 2014: Julie Swane, arkitekt og medstifter af CradlePeople
Marts 2014: Tina Sig Olesen, produktdesigner i CradlePeople
Februar 2014: Sussi Hørup, studieleder på EA Dania og bestyrelsesmedlem i CradlePeople
Januar 2014: Rune Jørgensen, Klima- og energirådgiver i Niras og frivilligkoordinator i CradlePeople
December 2013: Lasse Lind, arkitekt i GXN og formand i CradlePeople

Året der gik

Tak.
I CradlePeople vil vi gerne sige tak for et godt år.

I 2014 blev begrebet cirkulær økonomi for alvor mainstream, både herhjemme og i resten af Europa. Europa-Kommissionen har udarbejdet strategienTowards a circular economy: a zero waste programme for Europe”, og miljøminister Kirsten Brosbøl har erklæret, at grøn omstilling og cirkulær økonomi står øverst på den politiske dagsorden i miljøministeriet (se eller gense video fra arrangementet “Indkøb, der kan og vil mere”).

At udviklingen er kommet så langt, er vi glade for og stolte over i CradlePeople, at vi har bidraget til. Men de flotte politiske ambitioner må nu omsættes til en ligeså ambitiøs lovgivning. Selvom der sker en rivende udvikling i disse år, så står det også klart, at der stadig er nogle store udfordringer og flaskehalse, hvilket også er blevet bekræftet af virksomhederne, gennem de arrangementer CradlePeople har afholdt eller medvirket i de seneste år. Og derfor vil vi i CradlePeople, være med til fortsat at skubbe udviklingen i den rigtige retning.

I året der gik har CradlePeople afholdt og medvirket til 8 events i København og Aarhus. I starten af året havde vi fernisering på udstillingen “Everyday Upcycling” på Dansk Designcenter, som siden har været meget efterspurgt og fortsat er på turné landet rundt.

Vi har holdt oplæg i flere byer i Danmark og nået ud til børn og unge under uddannelse. I 2014 har CradlePeople udviklet workshops og interaktive oplæg for børn og unge, som kan give en konkret forståelse for forskellen på down- re- og upcycling, og hvorfor det er så vigtigt, at vi kan bevare vores dyrebare materialer i kredsløb.

Blandt andet har vi i forbindelse med, at FN’s Klimapanel besøgte Danmark, bidraget til et stort event for børn og unge i samarbejde med Københavns Kommune. Vi har afholdt et arrangement for børn i 4.-10. klasser i samarbejde med Amager Ressourcecenter, og holdt oplæg om nudging og bæredygtig innovation for unge på ungdomsuddannelser i Hovedstadsregionen i samarbejde med Innovation and Entrepreneurship Centre (CIEC).

Et stort TAK til vores frivillige for jeres store indsats og alle jer enkeltpersoner og virksomheder, der har støttet op om vores arbejde i året der gik.

Vi håber, at endnu flere vil være med til at gøre en forskel i CradlePeople og arbejdet for et positivt fodaftryk på kloden. Læs hvordan du kan blive medlem her

Vi glæder os til næste år, som byder på mange nye aktiviteter og projekter (fx. begynder vi det nye år med et projekt for unge).
Hold dig opdateret om 2015 i de kommende nyhedsbreve og på hjemmesiden.

God jul og godt nytår! 

Året der gik i billeder

cirkulaere_indkoeb

“Indkøb, der kan og vil mere”, Sustain Festival, Aarhus, juni 2014

 

fernissering

Udstillingen “Everyday Upcycling”, Dansk Design Center, januar 2014

 

fernissering2

Fernisering, “Everyday Upcycling”, januar 2014

 

hvor_blir_det_af_1

“Hvor bli´r det af”, Amager Recourcecenter, marts 2014

 

hvor_blir_det_af_2

Mere “Hvor bli´r det af”

 

affaldsfrit samfund

“Mod et affaldsfrit samfund”, Filmbyen, Aarhus, februar 2014

 

green_entrepreuneurship

“Green Entrepreneurship Challenge”, CradlePeople, april 2014

 

skole

Workshop på Den Skandinaviske Designhøjskole, april 2014

 

 

Let´s go Bananas!

Gulvbelægning, møbler, pap og menstruationsbind…  Det kan alt sammen laves af bananer! Eller snarere af de spildprodukter, som banandyrkningen medfører. Spildprodukter, som i stedet for at rådne op kan få økonomisk og ofte æstetisk værdi ved at genanvendes. Det har flere fremsynede virksomheder opdaget og det kan spare kloden for rydning af skove og store mængder CO2 udslip.

Af Anders Nolting Magelund

Vi elsker bananer!
En gennemsnitseuropæer spiser årligt ca. 100 bananer om året. Samlet set produceres der over 42 millioner tons bananer årligt. Frugten (der botanisk set er et bær) er faktisk i sig selv ganske klimavenlig: En banan udleder kun 80 gram CO2, hvilket vil sige, at man får rigtig meget næring ud af bananen i forhold til dens lille klimamæssige fodaftryk. Bananer dyrkes nemlig stort set altid i direkte sollys i stedet for drivhuse og transporteres altid med skibe, der er mere klimavenligt end transport via luftfart. Og en helt særlig gevinst er, at bananer kommer i naturlig emballage!

Men, som ved så mange andre typer jordbrug, er der også sociale og miljømæssige problemer ved bananproduktion. Pesticider, stort vandforbrug og afskovning er fortsat bagsiden af konventionel bananproduktion.

Tre fremsynede virksomheder
Banandyrkning medfører også en forholdsvis stor produktion af spildprodukter. De tre virksomheder ”TNF ecopapers”, ”BeLeaf veener” og ”SHE” har alle fået øjnene op for biprodukternes fordelagtige genanvendelsesmuligheder.

Virksomheden ”BeLeaf” producerer top-æstetiske materialer af banantræernes stammer, såsom finer og gulvbelægning. Her sparer man også betydelige mængder skovareal fra at blive ryddet, ligesom affaldet fra bananaffaldet ved ikke at ligge og rådne sparer den samlede bananproduktion for op til 58% mindre CO2-udledning! Et smukt eksempel på hvordan man kan tilføre materialer æstetisk og økonomisk værdi ved selve genanvendelsen.

”TNF ecopapers” fra Costa Rica fremstiller pap og papir af en blanding af genbrugte bananstilke og kasserede bøger. Det vil sige, at der slet ikke er behov for nyt træ i produktionskæden. Det giver samlet set syrefrit papir af en særlig stærk kvalitet. TNF Ecopapers er også begyndt at producere papir af overskydende fibre fra ananas-, tobak- og kaffebønneproduktion. Papirindustrien står for ca. 2% af den samlede verdenshandel, og efterspørgslen efter papir er paradoksalt nok stigende trods et gennem-elektronificeret samfund. Og selvom 72% af papiret i USA allerede genbruges fortsætter rydningen af skove for at skaffe træ til papirproduktion. Derfor er der akut brug for alternativer, som dem fra bananfibre.

Også produkter, der traditionelt laves af bomuld eller syntetiske fibre, kan substitueres med bananfibre. Virksomheden ”SHE” (Sustainable Health Enterprise) producerer kemi-fri menstruationsbind lavet af banan-fibre, et produkt de har valgt at kalde ”go!”. Med en pris, der er betydeligt lavere end andre bind, er de fortrinsvis møntet på piger og kvinder i udviklingslande. Idet piger og kvinder i u-lande mister op til 50 skole-og arbejdsdage om året, fordi de ikke har adgang til ordentlige hygiejniske løsninger under menstruation, kan de nu ved at købe menstruationsbind de har råd til, fungere langt bedre i samfundet. Produktet har således en åbenlys social bæredygtig værdi.

Disse innovative tiltag gør, at vi i dag kan spise (Fairtrade eller økologiske) bananer med god samvittighed. Og ud over at være sunde og smage godt, skulle det indvendige af en bananskrald efter sigende fungere rigtig godt til at pudse sko!
Så vi tør godt sige, at CradlePeople elsker bananer!