Case: Patagonia

Reducér, reparér, genbrug og genanvend - den californiske tekstilvirksomhed Patagonia kan bryste sig af en tøjproduktion, der baserer sig på et lukket kredsløb – og på tøj, der holder.

Af Anders Nolting Magelund

Californiske Patagonia har i mange år produceret tøj efter de 4 principper: reducér, reparér, genbrug og genanvend – prioriteret i denne rækkefølge. Og med en årlig omsætning på $500 millioner viser de os, at det er muligt at være en stor spiller uden at gå på kompromis med bæredygtighed. Virksomheden blev grundlagt tilbage i 1973 og havde oprindeligt fokus på tøj til bjergbestigere og udendørssports-entusiaster, men i dag henvender deres sortiment sig til en bred målgruppe.

De fire principper er bærende for hele virksomhedens filosofi. Reducering – der er det første af de 4 principper – betyder, at Patagonia først og fremmest ønsker at producere tøj, der holder. Som de siger ”Det er bedre at have 1 jakke, der holder, en 3 der ikke gør”, og de opfordrer deres kunder til at følge denne gyldne regel. Råmaterialerne er altid økologiske, genbrugte og produceret med mindst mulige skadefølger for natur og mennesker. Hvis tøjet går i stykker, fx hvis en lynlås ikke længere virker, reparerer Patagonia det gratis. Hvis en kunde ikke længere er interesseret i sit tøj fra Patagonia, formidler virksomheden kontakt via forskellige platforme så tøjet kan blive brugt af nogle andre. Er tøjet derimod så slidt, at det ikke kan genbruges, vælger Patagonia at føre det igennem en særlig kemisk proces, så alle tekstilfibre kan genanvendes.

I dag er tekstilbranchen kendt for at producere efter den lineære økonomis principper, hvor tøjet og de råstoffer det består af i sidste ende bliver til skrald.
Alene på den nordlige halvkugle ender 15 millioner ton tekstiler årligt på lossepladsen og til afbrænding, og i USA genbruges kun 15% af brugte tekstiler. Et svimlende antal tøj afbrændes i dag stort set unødigt.
Men priser på råstoffer stiger i dag, hvilket lægger pres på virksomhederne. Det, kombineret med en skarp priskrig i branchen og en tendens med faldende tøjpriser, gør det attraktivt for både miljø og pengepung at integrere den cirkulære økonomi i denne sektor. Og her er Patagonia godt i gang.

Ved at Patagonia etablerer en varig og mere intim relation til sine kunder, samt at de genanvender tekstilfibre, uden at fibrene taber værdi på sigt, bevares hele produktionen i et lukket kredsløb.

En sådan cirkulær praksis kræver uden tvivl et mentalt skift i en branche, der ellers er styret af modens omskifteligheder.
Men fordi fordelene er indlysende er der heldigvis virksomheder, der går foran og håb om, at flere og flere tekstilvirksomheder vil gå denne vej.

Læs mere om Patagonia og deres bæredygtighedsarbejde her.

Lær CradlePeople bedre at kende

Arkitekter, journalister, kunstnere, ingeniører, studerende… Der er allerede mange forskellige kræfter i CradlePeople, der arbejder for et affaldsløst samfund og et positivt fodaftryk. I hele 2014 vil du kunne læse spændende interviews med flere af de mange aktive i CradlePeople.

September 2014: Anders Bjørn

Anders er uddannet miljøingeniør og PhD-studerende på DTU. I sit PhD projekt arbejder Anders med livscyklusvurdering (LCA), som er en metode, der kan bruges til at sætte tal på hvilke miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, der er knyttet til et produkt eller en service. Det kan handle om alt fra fremstillingen af en kaffekop til verdensøkonomien. Anders undersøger om man via LCA kan opstille kriterier for miljømæssigt bæredygtige systemer i absolut forstand – hvilket går godt i spænd med et ideelt Cradle to Cradle – system. Udover alt det akademiske følger Anders ivrigt, hvad der rører sig på græsrodsniveau, tekniske innovationer og miljøpolitiske tiltag.

Hvorfor er du medlem af CradlePeople?
I mit speciale sammenlignede jeg i sin tid Cradle to Cradle (C2C) med andre bæredygtighedskoncepter og meldte mig ind i CradlePeople for at have fingeren på pulsen i forhold til hvilke konkrete initiativer og udfordringer, der fandtes i Danmark og udlandet. Selvom mit PhD projekt ikke direkte involverer C2C er jeg fortsat medlem af CradlePeople af samme årsag.

På DTU beskæftiger jeg mig med kvantitativ miljøvurdering i livscyklusperspektiv – fagteknisk kaldet LCA. I undervisning og forskning har vi brug for case studier at prøve vores LCA-metoder af på, og her giver CradlePeople adgang til et netværk af mennesker som gerne vil have lavet en LCA på deres produkt eller produkt-idé som typisk er inspireret af C2C. Det er interessant at vurdere miljøpåvirkningen af et produkt, hvor bæredygtighed har været tænkt ind helt centralt fra dag 1, frem for et produkt, som er blevet til under en mere traditionel produktudviklingsproces, hvor miljøhensyn typisk først bliver klistret på i 11. time. Desuden tror jeg, det er sundt indimellem at blive konfronteret med C2C-perspektivet at ”gøre mere godt” (hvad end man så ligger i det) frem for ”at gøre mindre skidt”, som er grundidéen i LCA.

Hvad kan vi bruge en vision om et affaldsløst samfund til?
Visionen om et affaldsløst samfund kan både fungere som en pædagogisk introduktion til ”molekylemanagement” for hr og fru Jensen og som en provokation for de allerede miljøbeviste, som er vant til at tænke i at reducere deres økologiske fodaftryk fra privatforbruget. Med andre ord inspirerer visionen til fuldstændigt at gentænke det eksisterende system, frem for at forsøge at optimere indenfor systemets rammer.

Hvad ser du gerne mere af i CradlePeople?
Visionen om et affaldsløst samfund skal selvfølgeligt appellere til store virksomheder, uden hvem det pt. er svært at forestille sig at større ændringer kan gennemføres. Cradle to Cradle´s grundlæggere, Michael Braungart og William McDonough, har da også historisk set slået sig op på samarbejde med f.eks. Nike, Ford og Mærsk – virksomheder som alle har en interesse i at udbrede og fastcementere en forbrugskultur. En gentænkning af det eksisterende system kræver efter min mening også, at vi overvejer om samfundet kunne skrues mere hensigtsmæssigt sammen. Hvad med et større fokus på alternative og mindre profitorienterede forretningsmodeller, som ikke baserer sig på at skabe en øget efterspørgsel? Diverse fødevarefællesskaber, hjemmesiden lejdet.dk og spisehuset Rub&Stub er alle gode eksempler, der fortjener at blive fremhævet og inspirere. Hvis vi virkeligt skal opnå et affaldsløst samfund, er det ikke nok med ”rethinking the way we make things” – vi skal også ”reconsider why we make things”!

Juni 2014: Charles-David Mpengula
Maj 2014: Janus Hecht, frivillig konsulent i CradlePeople
April 2014: Julie Swane, medstifter af CradlePeople
Marts 2014: Tina Sig Olesen, produktdesigner i CradlePeople
Februar 2014: Sussi Hørup, bestyrelsesmedlem i CradlePeople
Januar 2014: Rune Jørgensen, frivilligkoordinator i CradlePeople
December 2013: Lasse Lind, næstformand i CradlePeople

Events, film, høringssvar…

I en projektperiode over 2 år har Velux Fonden støttet CradlePeople til at udbrede og skabe et samlingspunkt for kredsløbstankegangen, Cradle to Cradle og andet ressource-flow. Det har været en fantastisk spændende rejse, og CradlePeople kan se tilbage på et par travle år med et hav af spændende aktiviteter, så som events, film, høringssvar og meget mere.

Vi er af den bestemte – og stolte -opfattelse, at vi sammen med andre engagerede aktører i f. eks. kommuner og erhvervslivet, har spillet en vigtig rolle i at udbrede og forankre en ressourcedagsorden i Danmark

Gennem Velux Fondens støtte har CradlePeople fået mulighed for at spille en vigtig rolle i at sætte kredsløbstankegangen på dagsordenen og at bidrage til at skabe en folkelig interesse og forankring for en omstilling til et bæredygtigt samfund.

Du kan læse om de mange aktiviteter og CradlePeoples udvikling og erfaringer med projektet i den afsluttende rapport til Velux Fonden, der kan downloades her.

Her beskriver vi også det seneste års eventrække om “Miljøvækst – mod et affaldsfrit samfund”, som opnåede støtte fra Miljøstyrelsens Pulje til Grønne Ildsjæle, og genererede vigtig erfaring og viden til CradlePeoples videre arbejde.

Gennem dialogen og aktiviteterne i projektperioden, har CradlePeople fået samlet en stor mængde vigtig viden og erfaringer. Det har nu givet os endnu bedre forudsætninger for at kortlægge mulighederne og flaskehalserne i en omstilling til et ressourceoptimeret samfund.

Den viden vil vi fortsætte med at kommunikere ud til de relevante aktører, for at sikre, at vi som samfund kan gå fra vision til handling. Følg med her på siden og i vores nyhedsbrev for kommende aktiviteter.

 

billeder