Lær CradlePeople bedre at kende

Arkitekter, journalister, kunstnere, ingeniører, studerende… Der er allerede mange forskellige kræfter i CradlePeople, der arbejder for et affaldsløst samfund og et positivt fodaftryk. I hele 2014 vil du kunne læse spændende interviews med flere af de mange aktive i CradlePeople.

Juni 2014: Charles-David Mpengula

Charles-David Mpengula er en ildsjæl, der til daglig underviser og forsker i erhvervsøkonomi og strategi indenfor cirkulær økonomi på Niels Brock. Her samarbejder han også med universiteter i Kina og England. Han har desuden fungeret som rådgiver for KPMG, NORSAD og Carl Bro. Derudover er han medlem af bestyrelsen i Expat, Dansk Erhverv og Green Cross samt rådgiver for Grøn Omstillingsfond.

Interviewet er på engelsk.

Why are you a member of CradlePeople?
For me, CradlePeople serves a window in the Danish society that is was not served before: a hub where people sharing a common interest can exchange experiences, and build professional, academic and social networks. This common interest is how to do good in our various capacities so that the three important dimensions of equity, economy and ecology can work positively together with the goal of building a healthy living environment now and for the future- for all of life. I continuously benefit a lot from the facilitatory role that Cradlepeople plays, and for the wonderful people that I have met because of CradlePeople. At times I sit back and wonder how lucky I am to find so many people with such good hearts from diverse industries in one network organisation. Through my reflections, I have come to conclude that whether it’s business, academics or anything else, true success comes out of doing the right thing and seeking to be good. Cradlepeople is living proof that more and more people are striving for this.

What is your vision of CradlePeople?
My vision for CradlePeople is that it becomes a network organisation at all levels, that is, not only to motivate and strengthen common dialogue for people-to-people and organisation-to-organisation networks, but also to link industry-to-industry and to fulfill the role of reaching leaders in companies. It can plant the seed in the hearts of visionary leaders that will help them to see the bigger picture. The bigger picture is that despite competing in business, all businesses must work together in the common goal of doing good to our planet if business is to exist at all in the future. Our planet brings us all together, and that is one thing we cannot compete against each other for.

Why should we have a waste-less society?
Walter Stahel many years back put insight to paper when he gave birth to the concept of eliminating waste and buying performance. McDonough and Braungart have relentlessly worked passion into this and spelled out principles coined into Cradle to Cradle which help businesses with a measurable way of how to be good and not less bad. Simply, waste is bad business. That’s because waste is “food” in one form or another and throwing away “waste” is the same as throwing away nutrients that are needed to build business. Nutrients are ingredients for products and services and these are necessities for life. Life in turn should give back to the earth, the nutrients that it needs to give us more life. These insights have been very well put together in the Circular Economy. Waste is the one thing if not eliminated, will be responsible for ending life. Some key ways of living in a waste free society or what I would term a nutrient-full society is by developing a culture of a borrowing relationship, a sharing relationship and a barter relationship. In the big picture, everything we “own” is borrowed from the earth anyway. We find it on our planet and we leave it here. So why not live responsibly with it here and avoid wasting it? Interesting links online are: sustainia.me, ellenmacarthurfoundation.org, epea.com which have many more metalinks and a wealth of information.

I work with academia: the resource for the knowledge industry. I focus on higher education- university level education. I see myself as a learning facilitator. My main area is business administration and I amspecialised in business and the ecological and social environment in what is called Greening Business. If I am not able to help somebody learn how to transform knowledge into how to do good in business and create abundance in profits and abundance in nature and life, then my goal is unfulfilled. I am uncompromising on focusing on less bad. It’s not an option. We must do good: be responsible business people. I believe that from the thousands I have taught over years, I have gotten the message through to some- beyond just passing exams. A number are future leaders and influencers. These people can motivate many others. And a number have also motivated me! In my greening business lectures, I focus on making all the theories that were once very fluffy to students executable in business today. I believe that education at all levels is the most effective tool to teach people on not only being resource efficient but being resource effective. This applies to life in general and in to business specifically. Greening business can only truly be practiced if one’s own ethics are challenged to doing good. It starts from me and you. So I find ways in which the corporate sector and the academic sector can work together in greening projects- through green business models. Today at Niels Brock Denmark, where I work, we are introducing greening business education to China and Vietnam and more countries in Asia, and it’s overwhelming how, for instance, Vietnam is so excited about it!

Allow me to recommend a small book that I just finished reading. It is written as a fable and I believe it can be enjoyed by all from children to adults. The title is “Our Iceberg is Melting” by John Kotter from Harvard. It’s a story of a colony of penguins in Antarctica and how they try to survive against all odds. It’s so exciting and teaches us how all of us can manage the most challenging thing in our lives: changing and succeeding! And I believe we all can.

Se en kort film, hvor Charles forklarer om begrebet “bæredygtig business”:

 

Maj 2014: Janus Hecht, frivillig konsulent i CradlePeople
April 2014: Julie Swane, medstifter af CradlePeople
Marts 2014: Tina Sig Olesen, produktdesigner i CradlePeople
Februar 2014: Sussi Hørup, bestyrelsesmedlem i CradlePeople
Januar 2014: Rune Jørgensen, frivilligkoordinator i CradlePeople
December 2013: Lasse Lind, næstformand i CradlePeople

 

Afholdt: Årsmøde i CradlePeople

Det er blevet tid til årsmøde 2014 for alle CradlePeoples medlemmer. Kom og vær med til at bestemme, hvor CradlePeople skal hen i fremtiden.

Tid og sted: Den 1. september 2014 kl 19.00 – 21.30

Vennemindevej 39, 2100 København Ø

Tilmeld dig venligst her

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.


2. Året der gik i CradlePeople 


Præsentation af årets aktiviteter og resultater ved sekretariatet
. 
Fremlæggelse af bestyrelsesberetning til godkendelse og fremlæggelse af visioner.

3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse.


4. Hvor skal CradlePeople hen og hvordan kan vi hver især bidrage til det?


Vi kigger sammen på, hvor CradlePeople skal bevæge sig hen i den kommende tid.

5. Forslag fra bestyrelse eller medlemmer.


6. Fastsættelse af medlemskabskontingent.

7. Valg af medlemmer til bestyrelsen.


8. Valg af bestyrelsessuppleanter.


9. Valg af revisor.


10. Eventuelt.

Vel mødt!

Er du endnu ikke medlem af CradlePeople, så kan du blive det her.

 

Case: Gabriel

Det var kundeefterspørgsel fra USA og Holland, der fik møbeltekstilvirksomheden Gabriel i Aalborg i gang med at udvikle Cradle to Cradle (C2C) certificerede produkter.

Tilbage i 2010 var Gabriel den første virksomhed internationalt, der kunne lancere et rent uldprodukt i en C2C-version. Op mod 800 arbejdstimer blev der investeret i projektet, der førte til certificering af produktet, så opstarten var krævende. Senere er det gået langt hurtigere med de næste produkter og virksomheden har ikke fortrudt.

Gabriel har styrket forholdet til flere kunder og samtidig vundet nye ved at have et C2C-sortiment, og C2C arbejdet er dermed også med til at styrke bundlinjen. Flere af Gabriels største kunder arbejder med C2C i deres designprogram, og det er en hjælp i kundens certificering af egne stoleprojekter når Gabriel også følger C2C-principperne. Det sikrer, at kunden på forhånd ved at tekstildelen går glat igennem certificeringsprocessen. Processen kræver et tæt samarbejde med nøgleleverandører, hvor viden om komponenter og deres kemiske sammensætning deles åbent.

Gabriel var den første danske virksomhed til at opnå en C2C certificering, og har holdt mange oplæg om processen og resultatet rundt i landet. Firmaet eksporterer 92 procent af sine produkter, og øgede omsætning med 7 % i seneste regnskabsår. Gabriel har opnået så meget erfaring med certificeringsarbejdet, at man også har bistået andre virksomheder med at opnå deres egne C2C certificeringer.

Se også denne film, som forklarer mere om hvorfor Gabriel arbejder med C2C:

Case: Haarlemmermeer

Af Janus Hecht

I Holland tænker de stort!

En omstilling til en cirkulær økonomi sker ikke på én gang. En retningsændring – eller omstilling – sker ved bevægelse i skridt. Den tager form og udvikles i alle de initiativer – små og store – som finder sted rundt omkring i verden.

I den Hollandske by Haarlemmermeer anser de ikke en omstilling til en bæredygtig økonomi for et valg. Det er en simpel nødvendighed. “Det er en pligt og uundgåeligt den nye måde at organisere sig på”, siger John Nederstigt, rådmand for bæredygtighed i Haarlemmermeer.

Derfor har de i Haarlemmermeer valgt at tage et stort skridt: de vil udarbejde en bæredygtig regional plan baseret på cirkulær økonomi.

En bæredygtighedens Silicon Valley
Arbejdet med at formulere den fælles regionale vision og strategi involverer forskere fra både Holland og USA og bliver koordineret af Global Sustainable Solutions Center (GSSC), der fungerer som et slags “action center”, hvor borgere, virksomheder og entreprenører kan få konkret rådgivning.

Som en del af projektet etableres verdens første cradle-to-cradle businesspark, Park 20I20 i Hoofdorp, med lukkede kredsløb for materialer, energi, affald og vand.

Ambitionsniveauet er højt, og håbet er, at området omkring Haarlemmermeer kan blive en slags bæredygtighedens Silicon Valley hvor erhvervsliv, forskning og uddannelsesinstitutioner kan samarbejde frit.

cycle

Fra små til større skridt
Alle skridt mod en cirkulær økonomi – store som små – er gode skridt. Hollænderne går forrest og viser, at skridtlængden kan tænkes i regional skala. Men de hollandske ambitionerne stopper heldigvis ikke der. I en ny rapport finansieret af det hollandske ministerium for infrastruktur og miljø, undersøges det af forskere fra not-for-profit organisationen ”The Netherlands Organisation for Applied Scientific Research (TNO)”, hvad det vil kræve, hvis Holland skal omstille sig til cirkulær økonomi på nationalt plan. Allerede nu genanvender Holland 78% af deres affald og er altså allerede godt på vej.

For at udnytte potentialet endnu bedre, peges der i rapporten blandt andet på behovet for en sammenhængende langtidsindsats, hvor lovgivningen optimeres i forhold til at belønne foregangsvirksomheder, at der udarbejdes en sammenhængende forsknings- og uddannelsesplan samt på at det offentlige skal gå forrest med sine egne indkøb.

På det konkrete plan skal leasing og lejeaftaler spille en større rolle, prisen på råmaterialer skal øges, og momsen skal reduceres på cirkulære ydelser, foreslås det af rapportens forfattere. Derudover skal der udvikles nye plastiktyper, der egner sig bedre til genanvendelse, og der skal arbejdes på at ændre holdningen til ejerskab.

Til gengæld, fastlår rapporten, vil det skabe nye jobs, bedre udnyttelse af de hollandske arealer og give store gevinster for både økonomien og miljøet.

De ambitiøse skridt i Holland, skal blive til endnu større skridt for verden
Både i Haarlemmermeer og på nationalt plan, viser hollænderne, at det er muligt at tænke en samlet strategi og vision baseret på cirkulær økonomi.

Men det række endnu videre, for GSSC-centeret i Haarlemmermeer skal udover at fungerer som den samlende og rådgivende instans, opsamle erfaringer, der kan anvendes internationalt. Håndteringen af globale udfordringer, må i sagens natur medtænke globale skridt.

Det er selvfølgelig ikke nok blot at tænke i de store skridt man kan tage. Ord må følges af handling, eller som amerikanerne ville formulere det: ”It´s time to walk the talk!”.

Helt sikkert er det, at det bliver spændende at se, hvad der sker i praksis – og ikke mindst hvordan vi i Danmark kan lade os inspirere og trække på nogle af de erfaringer de gør sig i Holland.

Kilder:
www.affaldogressourcer.dk

TNO (2013): Opportunities for a circular economy in the Netherlands, Bastein, T., Roelofs, E., Rietveld, E. and Hoogendoorn, A.

https://asunews.asu.edu/-asu-park2020

 

Afholdt: “Closing the loops”

Fortrinsvis for virksomheder og organisationer

DAKOFA holder sammen med Københavns Kommune og ISWA en international BEACON konference ”Closing the loops” den 16-17. juni i Carlsbergs Tappehaller i København. CradlePeople deltager med udstillingen “Everyday Upcycling“, der viser de gode eksempler på produkter, der er designet til enten den tekniske eller biologiske cyklus.

Konferencen stiller skarpt på hvordan man opnår lukkede kredsløb for værdifulde råmaterialer, og henvender sig fortrinsvis til virksomheder og organisationer (prisen er 6052,5 kr. for ikke-medlemmer af DAKOFA).

Konferencen har til formål, at bringe nyeste viden og internationale erfaringer til Danmark, som inspiration til bl.a. implementeringen af den danske ressourcestrategi. 

En grundlæggende forandring skal finde sted inden for en generation – for  energi, industri, landbrug, fiskeri, og transportsystemer og i producent-og forbrugeradfærd. Overgangen til et ressourceeffektivt Europa, der skaber arbejdspladser , økonomisk vækst og en bæredygtig fremtid vil kræve en politisk ramme, der belønner cirkulær økonomi.

Den 16. juni handler det overordnet om cirkulær økonomi og strategier for affaldsforebyggelse i Danmark og EU, samt de nyeste erfaringer med zero waste initiativerne i andre europæiske lande. Den 17. juni stilles skarpt på plast, plastreduktion og plastgenanvendelse samt hvordan plastmaterialekredsløbet kan lukkes.

Se programmet her

Tilmelding her

 

elefant

Indkøb, der kan og vil mere – opfølgning

Af Sara Jörn og Janus Hecht

Den 15. Maj inviterede Region Midtjylland, Forum for Bæredygtig Indkøb, SustaIN og CradlePeople til konferencen Indkøb, der kan og vil mere. Det blev en spændende dag, med indlæg fra mange forskellige vinkler. Du kan downloade de forskellige oplæg længere nede.

Som et af højdepunkterne deltog miljøminister Kirsten Brosbøl, som gjorde det klart, at grøn omstilling og cirkulær økonomi står øverst på den politiske dagsorden i miljøministeriet.

Der kan ikke være tvivl om, at vi er kommet forbi et vendepunkt i forhold til den politiske orientering i miljøspørgsmålet. Idéen om et ressourcecirkulerende samfund uden affald er i stigende grad ved at blive mainstream. At udviklingen er kommet så langt, er vi enormt glade for og stolte over at vi har bidraget til i CradlePeople.

Det økonomiske incitament og det positive fodaftryk
Som en rød tråd igennem flere af indlæggene var den mulige økonomiske gevinst i at udvikle cirkulære forretningsmodeller, både for kommuner, staten, for virksomheder og på globalt plan. Fra den mindre virksomhed Re-bag deltog CSR- og marketingsansvarlig Mette Vinding, som præsenterede en CSR-vinkel med et stærkt miljøbevidst engagement. Ét af de mest imponerende eksempler på hvordan cradle to cradle tankegangen kan fungere som forretningsmodel og integreres i konkrete produkter blev præsenteret af Michael Aastrup, administrerende direktør for tæppeproducenten Desso. Desso er en større virksomhed, som stræber efter at sætte et positivt aftryk i stedet for blot at gøre mindre dårligt. Dels gennem at lade ressourcerne indgå i et bæredygtigt kredsløb med integrerede take back – løsninger, men også ved at producere tæpperne så de forbedrer indeklimaet i stedet for at gøre det værre.

Vigtigheden af netværk, dialog og tværsektorielle samarbejder
En anden rød tråd gennem hele konferencen, var værdien af velfungerende netværk og samarbejder på tværs af sektorer.

Hanne Juel, strategisk udvikler og projektledere i Region Midtjylland, fortalte om arbejdet med at implementere principperne i Cradle to Cradle i en hel region – og hvordan man får virksomhederne med.

Fra svenske Ronneby, der arbejder med at implementere cradle to cradle principper for hele kommunen i retning af cirkulær økonomi, deltog Johan Sandberg, som er CEO i Center for Forskning og Udvikling (Cefur). Cefur arbejder med at udbrede viden og facilitere samarbejder, og han lagde vægt på at dialog og opbakning fra politikerne har været afgørende for at skabe de forandringer, man er lykkedes med i Rönneby. Som konkret eksempel nævnte han, at de nu arrangerer samarbejder mellem virksomheder og forskere i udviklingen af bæredygtige løsninger.

Som en del af en nøje udarbejdet plan for hvad der skal til for at udvikle den cirkulære økonomi i stor skala, fortalte Andrew Morlet, business director i CE100 hos Ellen MacArthur Foundation, om hvordan de skaber værdifulde netværk og vidensdeling blandt de helt store transnationale virksomheder.

Netværksdannelse på det globale niveau er både meget ambitiøst og inspirerende. Ikke mindre inspirerende er det, når det forekommer i mindre skala på kommunalt plan.

Trine Bjørn Olsen, klimakoordinator i Herning kommune, fortalte om hvordan der var opstået et spontant samarbejde i kommunen på tværs af afdelinger om udvikling af arbejdstøj, der lever længere og genfødes i computertasker. De er sideløbende gået i gang med at udarbejde en manual for cirkulære indkøb, som kan anvendes på andre indkøbsområder og i andre kommuner.

Men samarbejder kan have store fordele af at bevæge sig på tværs af traditionelt adskilte siloer. Rikke Dreyer, chefkonsulent i SKI og formand i Forum for Bæredygtige Indkøb, fortalte således om hvordan Forum for Bæredygtige Indkøb skaber værdifulde forbindelser på tværs af sektorer og brancher.

tre oplaegsholdere

Udfordringer og flaskehalse
Selvom det var tydeligt på konferencen, at der sker en rivende udvikling i disse år, så stod det også klart, at der stadig er nogle store udfordringer og flaskehalse. Steder hvor vi i CradlePeople skal være skal være med til fortsat at skubbe udviklingen.

På trods af de vigtige fremskridt, ligger der eksempelvis fortsat en stor udfordring i at skabe parathed hos kunder og leverandører til at ud­sortere affald og etablere take-back systemer. Noget der også er blevet bekræftet af virksomhederne gennem de mange arrangementer CradlePeople har afholdt eller medvirket i gennem det seneste år.

Johannes Baad Michelsen, BUF Københavns Kommune, gav et godt indblik i de juridiske spidsfindigheder i forhold til offentlige indkøb – som at der er strenge restriktioner for, hvor meget miljøhensynet må veje i et udbud. Som eksempel blev nævnt et udbud for emballageløsninger til EAT skolemadsordningen, hvor miljøhensynet vejede 20% blandt flere parametre. Og selv de emballageløsninger, der er biologisk nedbrydelige eller genanvendelige, ender stadig ofte til forbrænding.

En væsentlig flaskehals for en omstilling findes således i kommunerne, der grundet ufleksible budgetter foretrækker at købe, fremfor at lease, eller juridisk er afskåret fra at stille de relevante miljøkrav til sine indkøb. Så det er plads til at hæve ambitionerne!

Det står derfor klart, at de flotte politiske ambitioner om en omstilling til cirkulær økonomi, som miljøminister Kirsten Brosbøl fremhævede, nu må omsættes til en ligeså ambitiøs lovgivning. For offentlige indkøb er, som hun understregede, en kæmpe købemuskel – og dermed en afgørende faktor for udviklingen.

tina

CradlePeoples rolle i fremtiden
Med disse eksempler og præsentationer er én af de vigtigste ting, vi tager med os fra konferencen netop værdien af netværk og samarbejde i forhold til at få skabt nogle konkrete tiltag, produkter og indkøbsaftaler som kan gøre en forskel.

Derfor skal vi i CradlePeople forsætte med at arbejde for at skabe dialog og samarbejde mellem virksomheder, myndigheder, borgere og uddannelsesinstitutioner. Vi skal bidrage til at udvikle modeller, der kan skabe nye netværksforbindelser og samarbejder i fremtiden. Det brede samarbejde er en forudsætning for, at et affaldsfrit samfund ikke blot bliver en politisk vision men, at de mange gode eksempler vi ser, bliver efterfulgt af mange flere.

Download dagens oplæg her:

Desso, Michael Aastrup

Ellen MacArthur Foundation, Andrew Morlet

Herning Kommune, Trine Bjørn Olsen-Herning Kommune 

Region Midt- CØ Hanne Juel

KBH KommuneJohannes Baad Michelsen

Ronneby Kommune, Johan Sandberg

Re-bag CirkMette Vinding

Forum for Bæredygtige Indkøb, Rikke Dreyer

 publik