Case: Eurotag Danmarks grønne tag er hvidt!

Taget på flere danske virksomheder og private boliger er for nylig blæst af i efterårets stormvejr. Ved at vælge den rigtige tagbeklædning får du ikke blot tag over hovedet igen. Du bidrager også positivt til miljøet og klimaet.

Af Klaus Lindby Jensen

Danmark og verden oplever lige nu en forsmag på de vilde vejrforhold som klimaforandringerne byder på i fremtiden. Det giver flyvende teglsten og hele tagkonstruktioner, der blæser af virksomheder og private boliger. Et nyt Cradle to Cradle certificeret tag er designet til at indgå i et lukket kredsløb, så miljøet ikke bliver belastet med affald.

Eurotag Danmark leverer den Cradle to Cradle sølvcertificerede tagbeklædning, som de kalder Derbipure. Det er produceret af tagrester, og det traditionelle råoliebaserede indholdsstof bitumen er udskiftet med økologiske alternativer, som fyrharpiks og vegetabilske olier. Resultatet er et grønt tag, der dog godt nok er hvidt af udseende.

Netop Derbipures hvide overflade bidrager positivt til verdens miljø og klima, fordi solens lys og varme bliver reflekteret ud i verdensrummet igen. Det hvide tag fungerer dermed på samme måde som isen ved Grønland og ved polerne. I miniskala kan virksomheder og private boligejere på den måde bidrage til at mindske de temperaturstigningerne, som verden oplever. Og samtidig hjælper taget med til energibesparelser, fordi varmen ikke bliver absorberet i tagkonstruktion, og derfor køler bygningen ned.

Når taget skal skiftes efter sin meget lange levetid på over 30 år, kan Eurotag Danmark og Derbigum genanvende det i produktionen af ny tagbeklædning. Dermed forbliver materialerne i et lukket kredsløb uden affald. 

 

  • Eurotag Danmark er en del af den globale organisation, Derbigum, der har hovedsæde i Belgien.
  • Hvert år genbruger Derbigum 4.000 ton bitumen i produktionen af tagbeklædning.
  • Behandlet rigtigt holder Eurotag Danmarks tagbekædning fra Derbigum i helt op til 60 år.

Afholdt: Udstilling – Everyday Upcycling

Dansk Design Center, den 10. januar 2014

Den 10. januar 2014 slog Dansk Design Center dørene op for Danmarks første udstilling af upcyclede hverdagsprodukter og Cradle to Cradle design. Udstillingen ”Everyday Upcycling” er udviklet af CradlePeople, og indeholder det nyeste og mest innovative indenfor bæredygtigt design.

Alle produkterne i udstillingen er designet til at kunne blive genbrugt igen og igen, og indeholder ikke materialer, der er til fare for mennesker og naturen:

  • Pumas biologisk nedbrydelige sko
  • Steelcase stolen, der kan skilles ad på 5 minutter og er lavet af genbrugsmetaller
  • gNappies bleer, som kan skylles ud i toilettet
  • Emballage lavet af svampe og olivenolie
  • Og meget, meget mere

Målet med udstillingen er, at fremvise hvordan helt almindelige produkter kan bidrage til miljøet på en ny og revolutionerende måde. Ved at designe produkter uden farlige kemikalier og i rene materialer, der kan skilles ad og genbruges næsten uendeligt, undgår vi at begå rovdrift og ødelæggelse på naturen.

Kunstneren og Cradle to Cradle entusiasten Jytte Abildstrøm bød velkommen til ferniseringen og fortalte om sin passion for Cradle to Cradle, og kurator og produktdesigner Tina Sig Olesen fortalte om udstillingen og de mange produkter.

Efterfølgende har udstillingen været meget efterspurgt, både af kommuner, organisationer og uddannelsesinstitutioner, der har fået guidede rundturer.

CradlePeople er støttet af Velux FondenMiljøstyrelsen og Miljøpunkt Østerbro

fernissering